Monthly Archives: November 2015

Nu skal Skoleintra sendes på pension: Her er planen for den nye version

Kommunikationssystemet, der binder lærere, elever og forældre sammen er blevet forældet, og det skal derfor skiftes ud for at styrke den digitale folkeskole.

Kritikken af det eksisterende Intra er, at det i sin nuværende form ikke lever op til de præmisser, som findes for effektiv kommunikation mellem skole og hjem.

Løsningen er med andre ord forældet.

KL har nu sendt master-planen videre til Kombit, der skal sætte ord på detaljerne.

To-benet løsning
Afløseren består faktisk af to systemer eller måske mere præcist to søjler, der kan udveksle data med hinanden.

Der kan blive tale om yderligere søjler i fremtiden, men i øjeblikket arbejder man med en to-sporet plan.

Den ene søjle skal tage hånd om kommunikationen mellem skole og hjem, eller de opgaver som Intra i dag tager sig af.

Det system kaldes foreløbig for Samarbejdsplatformen.

Desuden skal løsningen forsynet med en Læringsplatform i en selvstændig løsning.

Læringsplatformen skal understøtte den digitale læring, der skal sikre at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder med.

De to løsninger beskrives under fællesbetegnelsen Brugerportalsinitiativet, og der er udsprunget af en fællesaftale fra 2014 mellem regeringen og KL .

“Brugerportalsinitiativet skal bringe folkeskolen videre via etableringen af tidssvarende digitale platforme, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen,” kan man læse som begrundelsen for projektet pÃ¥ KL’s webside.

Lige nu arbejdes der på et udbud, der kan skabe rammerne på papiret for de konkrete it-løsninger til undervisningsverdenen.



Planen for det kommende Intra, der kaldes for Samarbejdsplatformen, er ved at blive lagt. På papiret ser den næste udgave således ud. Kilde: Kombit.

Det nye Intra
For Samarbejdsplatformen og Intra-afløseren er der opstillet en række kernefunktioner og krav, der skal være fundament for udbuddet.

Der er et krav om understøttelse af det arbejde, der foregår i læringsplatformen i form af dataudveksling. Dette inkluderer mulighed for løbende kommunikation og samarbejde i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning på læringsforløb.

Der skal være adgang til kommunikation og samarbejde mellem brugere, der består af elever, forældre, pædagogisk personale og ledelse ud over det, der sker i læringsforløbene.

Der skal ogsÃ¥ være mulighed for en “Lukket” og “Ã¥ben” kommunikation, hvor lukket kommunikation dækker over eksempelvis til- og framelding, sygemelding og Ã¥ben kommunikation dækker over eksempelvis mail og chat.

Det sidste nøglekrav er understøttelse af lokal, kommunal og national videndeling og erfaringsudveksling.

Disse fire funktionsønsker er nu blevet overladt til Kombit, der skal udarbejde de endelige krav og specifikationer på fremtidens Skoleintra.

Dansk opfinder har fået fiks ide: Sådan kan du fjerne irriterende mobiler fra klasselokalet

Posted in computer.

Ekspert om bredbÃ¥ndsudspil: Fint forsøg – men tingene er gjort i forkert rækkefølge

Regeringens nye bredbåndsudspil skal sikre danskerne bedre bredbånds- og mobildækning.

For at opfylde den målsætning er der opstillet en række krav og afsat en pose penge.

Du kan læse om planen her: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Men ifølge Knud Erik Skouby, der er professor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, har regeringen grebet tingene forkert an.

“Først vil jeg dog gerne rose udspillet, for det er helt nødvendigt at gøre noget, nÃ¥r man fra politisk hÃ¥nd har valgt at digitalisere mange centrale funktioner i vores samfund,” lyder det fra professoren.

“Og det er fint, at der er afsat penge til formÃ¥let.”

Læs også: Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Lav dog en plan først!
Men det bliver desværre ikke kun til ros til regeringen.

“Men ingen ved, om det er det rigtige beløb, eller hvordan pengene skal fordeles,” fortsætter han.

“Efter min mening burde man have gjort det omvendt. Først undersøgt tingene og lavet en plan for derefter at afsætte de nødvendige midler.”

Han peger på, at der vil skabes masser af unødige problemer med den valgte fremgangsmåde.

“Hvem skal have penge? Skal man søge? Hvordan har regeringen tænkt sig at løse opgaven?,” siger han til Computerworld.

Udspillet er altså for flagrende, men dog udført i velvilje, i følge professoren på Institut for Elektroniske Systemer.

“Det er jo langt fra en ny problemstilling. Vi har snakket om problemet i Ã¥revis, sÃ¥ man burde have forberedt sig bedre,” siger han.

Læs også:

Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked.

Posted in computer.

Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked

ComputerViews: Normalt er parolen om, at de frie markedskræfter skal råde, et centralt standpunkt for borgerlige partier.

Den slags budskaber gælder dog som bekendt kun, indtil situationen nødvendiggør andre virkemidler.

Det er det, der er forklaringen på, at Danmarks Venstre-regering nu har udsendt et vækstudspil, hvor de konkrete bredbånds- og mobiltiltag bunder i erkendelsen af, at markedet ikke selv har kunnet klare opgaven:

“Regeringen har fokus pÃ¥, at mobildækningen og udrulningen af bredbÃ¥nd styrkes de steder, hvor det ikke er rentabelt for kommercielle virksomheder at udrulle inden for den nærmeste fremtid,” stÃ¥r der i planen.

300 millioner til bredbåndspulje
Hovedpunkterne på mobil- og bredbåndsområdet i regeringens nye plan lyder:

En ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner, nye krav om dækning til teleselskaberne ved frekvensauktioner, en bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur og et fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.

Planen indeholder 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling.

Heriblandt er altså bredbåndspuljen med ialt 300 millioner kroner:

“Puljen vil være mÃ¥lrettet sammenhængende omrÃ¥der af boliger, virksomheder og sommerhuse i omrÃ¥der med meget dÃ¥rlig bredbÃ¥ndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning,” lyder det fra regeringen.

Annonce:


Markedet kan ikke selv klar det
Her få timer efter offentliggørelsen af planen, er det svært at vurdere, om det er disse tiltag, der vil kunne sikre danskerne en bedre mobil- og bredbåndsforbindelse.

Det ligger imidlertid klart, at troen p̴, at en dansk telebranche vil kunne klare opgaven uden politisk indblanding ikke rigtig eksisterer Рheller ikke hos en Venstre-regering.

Læs også: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Nu har telemarkedet i Danmark som bekendt længe været kendetegnet ved en sjov blanding af frie markedskræfter og politisk indblanding.

Det nye udspil fra regeringen er imidlertid et meget klart bevis pÃ¥, at vi – heller ikke i Ã¥r 2015 – kan regne med, at man alle steder i landet kan fÃ¥ adgang til en rimelig bredbÃ¥nds- og mobildækning.

“Der er i dag stadig husstande og virksomheder, for hvem det ikke er muligt at fÃ¥ gode mobil- og bredbÃ¥ndsforbindelser, og det er særligt lokale omrÃ¥der uden for byerne, der ikke har en ordentlig dækning,” lyder det blandt andet i regeringens udspil.

De sidste huller skal lukkes
Danmark ligger generelt rigtig godt placeret i internationale bredbÃ¥nds- og mobil-rapporter. Faktisk kan man argumentere for, at vi tilhører verdenseliten pÃ¥ det omrÃ¥de – se bare her. 

Men der er stadig huller i dækningen, og der er stadig områder, hvor hastighederne bare ikke er høje og stabile nok. 

Den manglende dækning i visse områder skyldes ikke, at teleleverandørerne ikke kender til hullerne.

Det skyldes, at hullerne ikke kan lukkes, medmindre nogen er villig til at dække den omkostning, der er forbundet med det.

For borgerne i lokalområdet kan ikke dække omkostningen på egen hånd, og teleleverandørerne har ikke råd til at sætte gang i etablerings-projekter, der ikke kan løbe rundt.

Dermed er vi kommet dertil, hvor vi er nu: Regeringen griber ind med blandt andet ekstra støttekroner. 

Læs også: Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

300 millioner kroner er en pæn portion penge, men spørgsmålet er, hvor meget det vil kunne rykke i det store billede?

Det er det for tidligt at spÃ¥ om – ligesom det ogsÃ¥ er svært at afgøre, om det egentlig bliver de danske forbrugere og virksomheder eller den danske telebranche, der vinder mest pÃ¥ de nye politiske tiltag? (Optimisten vil naturligvis svare, at det bliver begge parter). 

Muligheden for et fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen er også et markant politisk tiltag, men hvorvidt det vil have en nævneværdig effekt på markedsudviklingen og dermed bredbåndslandskabet er det også svært at svare på på nuværende tidspunkt. 

Uanset hvad er det positivt for de danskere, der har problemerne, at der gøres noget for at sikre dem den nødvendige bredbånds- og mobildækning.

Det er en forudsætning for, at der kan være vækst og fremgang i hele Danmark. 

Det danske telemarked kan ikke klare (hele) opgaven på egen hånd. Ikke engang en borgerlig regering tror på det.

Læs også:

Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Posted in computer.

Microsoft klar med app til Android-brugerne: Skal aflive frygt for særligt Windows-problem

Microsofts position på smartphone-markedet er ikke noget at skrive hjem om.

Grundlæggende er Microsofts store udfordring, at Windows-platformen har svært ved at få klemt sig ind på et marked, hvor Android og iOS er så dominerende.

Samtidig har selskabet svært ved at matche app-butikkernes enorme indhold hos de konkurrerende platforme.

Det er et ofte hørt argument for ikke at skifte til en Windows Phone, at der mangler den og den app. 

Mange app-udviklere foretager en beregning af, hvor de potentielt får mest ud af at bruge deres kode-kræfter, og der vil Windows Phone næsten altid ende ud som det sidste valg på grund af den beskedne udbredelse.

Microsoft: Se alle vores apps
App-udvalget til Windows-smartphones er dog blevet bedre med årene, og det er det, Microsoft nu forsøger at bevise med en ny app, AppComparison.

Der retter sig mod Android-brugerne og skal få dem til at overveje at skifte til Microsofts platform ved at aflive frygten for manglen på apps.

AppComparison, der kan hentes via Googles Play Store, har denne beskrivelse:

“Overvejer du at skifte din Android ud med en Windows Phone? AppComparison identificerer dine favorit Android-apps og matcher dem med apps, der er tilgængelige i Microsoft Store. Appen introducerer ogsÃ¥ nogle af de mest populære Windows Phone-applikationer.”

SÃ¥ lidt fylder Windows
Microsoft har hårdt brug for medvind på smartphone-markedet.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner berette, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem. Læs mere her.

I årets tredje kvartal fik Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Mens der blev solgt flere iPhones og flere Android-modeller, og begge platformes markedsandel steg, så går det den modsatte vej for Windows.

Læs også:

Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones


Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Posted in computer.

Dansk it-system skal varsle norske børn mod skoleskyderier og andre farer



Det danske firma Magenta med Morten Kjærsgaard i spidsen har bygget en varslingstjeneste til de norske skoler.

I Akershus fylkeskommune, der er de regionale forvaltningsenheder i Norge, ville man gerne have en varslingsløsning til eleverne på skoler og uddannelses-institutioner.

Den opgave blev stillet til it-rådgiver og projektleder Bjørn Venn, der skulle sørge for, at systemet kom på plads.

For cirka to år siden tog han derfor kontakt til det danske udviklingshus Magenta.

Det blev startskuddel til it-systemet, Bcome Safe, der udnytter elevernes eksisterende hardware og ikke varsler via højttalere i klasseværelserne, som ellers er den normale metode.

Systemet har kostet fem millioner at udvikle, og begrundelsen for it-systemet var ganske enkel.

“Vi har valgt at se bort fra højttalere, fordi de er kendt for at skræmme gerningsmanden. Det havde været det rene galskab, at bruge 30 millioner pÃ¥ et talesystem,” siger Bjørn Venn.

Det skriver Computerworlds norske søsterside.

Bruger elevernes udstyr
BComeSafe er et varslings- og krisehåndteringssystem, som nu skal implementeres i alle skolerne i Akershus Fylkeskommune.

Teknologien skal give eleverne og lærerne en mulighed for at varsle alvorlige hændelser, eksempelvis trusler eller brand, via eget it-udstyr son telefoner eller bærbare computere.

Afslutningen på projektets første fase er netop sket på systemet, der udelukkende er baseret på åben kildekode.

“99 procent af løsningen er færdig, og den er leveret til tiden og til budgettet,” sagde Bjørn Venn Computerworld i Norge.

Danskerne er også tilfredse.

“Det har været kompliceret at udvikle, men vi har klaret det inden for tidsrammen. Vi tror pÃ¥, at det er en fremtidsrettet løsning med internationalt potentiale. Nu ser vi ser frem til at følge integreringen af systemet pÃ¥ skolerne,” siger Morten Kjærsgaard, der er direktør i Magenta.

Løsningen er taget i brug på en enkelt skole, der har været testpilot på projektet. De resterende skoler i Akershus vil implementere i starten af det nye år.

Sort skærm
Eleverne kan hente systemets applikation og således installere varslingssystemet på pc, tablet eller mobil.

Varslinger sker med et tryk på en alarmknap i applikationen, der så kontakter skolens krise-team. Herefter kan der skabes kontakt til eksempelvis politiet eller andre myndigheder.

Systemet viser et kort over skolen og hvor personen, der udløste alarmen befinder sig.

Hvis der er en truende person i nærheden er det muligt, at slå skærmen i sort, men stadig fortsætte dialogen, uden at den truende person kan se, at der sker en kommunikation.

Læs også:
Ny funktion fra dansk politi: Kontroller selv om bilen er stjålet

Terrorberedskabet lider under politiets elendige digitale værktøjskasse

Posted in computer.

Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Bedre bredbånd og bedre mobildækning.

Det er en del af ambitionen med regeringens netop offentliggjorte udspil, der skal sikre vækst og udvikling i hele Danmark. På mobil- og bredbåndsområdet lyder regeringens mål:

“Bedre bredbÃ¥nds- og mobildækning, nÃ¥r kommunerne hurtigere kan tillade opsætning af mobilmaster, nÃ¥r der stilles krav om dækning til teleselskaberne, samt nÃ¥r der etableres en bredbÃ¥ndspulje pÃ¥ 300 millioner kroner, og eksisterende infrastruktur udnyttes til bredbÃ¥nd.”

Vækst og udvikling i hele Danmark (PDF) indeholder 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling.

300 millioner til bredbånd
Her lyder et af de konkrete initiativer, at der oprettes en bredbåndspulje med ialt 300 millioner kroner:

“Etablering af en statslig bredbÃ¥ndspulje, bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur til bredbÃ¥nd og ambitiøse dækningskrav i kommende frekvensauktioner.”

Læs også: Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Det fremgår, at der etableres en forsøgsordning med en bredbåndspulje, hvor der er reserveret fire gange 75 millioner kroner.

“Der udmøntes i første omgang to gange 75 millioner kroner i 2016 og 2017, hvorefter forsøget evalueres med henblik pÃ¥ at afgøre, om den resterende del af den statslige bredbÃ¥ndspulje skal realiseres,” stÃ¥r der i regeringsudspillet.

“Puljen vil være mÃ¥lrettet sammenhængende omrÃ¥der af boliger, virksomheder og sommerhuse i omrÃ¥der med meget dÃ¥rlig bredbÃ¥ndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning.”

Annonce:


Få fradrag for dit nye bredbånd
Som Computerworld ogsÃ¥ skrev for nogle uger siden, er der i forbindelse med den grønne boligjobordning sat penge af til bredbÃ¥ndstilskud, og dette fremhæves ogsÃ¥ i regeringens nye udspil:Â

“Som led i aftalen om ny grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 er det allerede aftalt, at BoligJobordningen fremadrettet kan anvendes til udrulning af bredbÃ¥nd.”

Læs også: Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

“Det sker i form af et fradrag til privatpersoner pÃ¥ op til 12.000 kroner Ã¥rligt ved etablering eller opgradering af bredbÃ¥ndsforbindelsen.”

Samtidig skal det ifølge regeringsplanen gøres billigere at udrulle bredbånd ved, at bredbåndsudbydere kan få adgang til eksisterende tomrør med videre med overskudskapacitet. 

Krav ved mobilauktioner
Regeringens vækstudspil indeholder også planer for mobil-området.

Der stÃ¥r blandt andet, at regeringen vil “fastsætte ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner for at forbedre dækningen med mobil tale og mobilt bredbÃ¥nd i de dÃ¥rligst stillede omrÃ¥der, sÃ¥ borgere og virksomheder ogsÃ¥ i tyndt befolkede omrÃ¥der oplever et markant løft i dækningen.”

“Endvidere vil regeringen som opfølgning pÃ¥ aftalen om vækstplan for digitalisering fremlægge lovforslag, der skal give teleselskaberne mulighed for realkreditbelÃ¥ning af digital infrastruktur.”

“Regeringen ønsker dermed ad forskellige veje at understøtte udrulningen af bredbÃ¥nd til gavn for borgerne og virksomheder i hele Danmark,” stÃ¥r der i regeringens nye udspil.

Regeringen oplyser, at der til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er afsat cirka ni milliarder kroner i perioden 2015-2019 inklusiv de skatteelementer, der er aftalt som en del af finansloven. 

Læs også:

Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Posted in computer.

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere

It-afdelinger og it-chefer er nødt til at begynde at gøre sig klar til omfattende forandringer, som vil rulle ind over dem i flere store bølger i de kommende år.

Det vil blive nødvendigt at gentænke både it-systemer, it-arkitekturer, processer og bemandingen og medarbejdernes kompetencer, og det kan blive en stor mundfuld for alle afdelingerne.

Grund: Inden for de kommende år vil den automatiserings-bølge, som vi for tiden er begyndt at se konturerne af, for alvor få fat.

Det vil forandre hele den rolle, som it-afdelingerne i dag spiller i virksomhederne, ligesom forhold til både leverandører og slutbrugere vil forandre sig ganske markant.

Sådan lyder det fra analysehuset McKinsey Global Institute, der ser en snarlig fremtid med masser af automatiserede it-løsninger, som i det store og hele kan passe sig selv og selv udføre en lang række opgaver, som i dag bliver håndterer af personer.

Automatiseringen bunder i en kraftfuld cocktail af avancerede analysemuligheder, ‘Internet of Things’ samt hastigt udviklende muligheder for selvlærende it-systemer – ‘machine learning’ – som for alvor er begyndt at udfolde sig.

Du kan læse mere om disse intelligente og avancerede it-systemer her: Microsoft: Nu kommer de intelligente it-systemer, hvor alting smelter sammen

Ifølge McKinsey Global Institute stÃ¥r næsten halvdelen – 45 procent – af de handlinger, som i dag udføres ‘i hÃ¥nden’, til at blive overtaget af automatiserede systemer i de kommende Ã¥r.

Du kan læse rapporten om ‘workplace automation’ fra McKinsey her.

Det betyder, at it-afdelingerne og CIO’erne er nødt til at ændre hele deres approach til opgaverne – hvilket nødvendigvis vil føre til ændrede kompetence-behov i medarbejderstaben.

Nødvendig disruption
CIO’erne er kort og godt nødt til være en del af den nødvendige disruption, som vil finde sted i virksomhederne og som vil forandre alt.

“Det er CIO’erne mere end nogensinde før nødt til at forstÃ¥,” lyder det fra Michael Chui, chef for McKinsy Global Institute, som Computerworlds amerikanske søstermagasin har talt med.

Netop automatisering og effektivisering ved hjælp af (ny) it har jo været blandt CIO’ernes kerneopgaver i mange Ã¥r, hvilket vi jo for eksempel sÃ¥, da ERP i løbet af ganske fÃ¥ Ã¥r helt overtog en række hÃ¥ndholdte opgave-funktioner i virksomhedernes bogholderier.

I dag handler det imidlertid om cloud, som står i centrum for den store transformation, som erhvervslivet i disse år gennemgår.

Her samles data pÃ¥ en mÃ¥de, der er meget fleksibel for CIO’erne, som kke længere behøver tænke pÃ¥ drift af hardware, men blot kan nøjes med at købe – eller opsige – cloud-tjenester efter umiddelbar behov.

Annonce:


Hertil kommer data fra de mange sensorer og apparater, som er ved at blive koblet pÃ¥ internettet i ‘Internet of Things’ samt de mere og mere avancerede analyseværktøjer, der gør det muligt at kværne mening ud af data pÃ¥ nye mÃ¥der.

Flere analytikere taler faktisk om, at den store it-transformation, som vi ser nu, er den blot tredje store, industrielle revolution i verdenshistorien (den første var indførelsen af motorkraft, den anden indførelsen af samlebånd.)

Og som det var tilfældet med de to første revolutioner, gælder det også her om at komme med, hvis ikke man skal sættes bag af dansen i løbet af ganske få år.

Udvikling er i fuld gang
Ifølge McKinsey-folkene vil forandringerne i de kommende Ã¥r især kommende buldrende ind over finans-sektoren, rejsebranchen og detailhandelen, hvor vi allerede er begyndt at se resultaterne af udviklingen – eksempelvis med selvbetjenings-automater i lufthavnene, automatiske remindere om at ændre passwords til virksomhedsløsninger samt automatiske robot-løsninger inden for kundeservice.

Du kan læse mere om algoritmernes nye betydning her: Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Alle de store it-virksomheder har i dag kig på denne udvikling, som de kæmper for at komme på omgangshøjde med via både udvikling, interne forandringer og opkøb.

Eksempelvis købte IBM i sidste måned det store meteorologi-firma Weather Company for 13 milliarder kroner. Selskabet opererer med avanceret data-analyse som led i udarbejdelsen af vejrudsigter.

IBM vil anvende disse algoritmer i en række af selskabets egne erhvervs-løsninger til eksempelvis detail-handelen, energi-sektoren og logistik-branchen, som i en vis udstrækning er vejr-følsomme.

Her skal vejrdata kunne indgå i en samlet data-behandling, som også tæller data fra sensorer i biler, butikker, lagre og meget andet, så de enkelte industrier kan anvende den mest lønsomme og effektive metode under de skiftende omstændigheder.

Du kan læse mere om IBM’s planer her.

CIO’ens og it-afdelingens rolle i fremtiden bliver at hÃ¥ndtere og designe disse processer samt at sammensætte den til hver en tid mest gunstige portefølje af (cloud-baserede) løsninger.

Selve monitoreringen kan relativt nemt automatiseres, men CIO’en kommer til at spille en vigtig rolle, nÃ¥r det handler om at hjælpe virksomheden pÃ¥ vej over mod denne ny it-virkelighed – bÃ¥de nÃ¥r det gælder nuværende og fremtidige kunder, leverandører, medarbejdere og alle andre interessenter i virksomheden.

Ifølge Michael Chui er det sÃ¥ledes nødvendigt, at CIO’erne fÃ¥r indflydelse pÃ¥ forretningen tidligt i forløbet og dernæst kommer til at stÃ¥ i spidsen for hele automatiserings-bølgen i virksomheden.

Læs også:

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

IBM: Disse syv teknologi-trends kan du ikke komme uden om

Mød Danmarks fem bedste CIO’er – nÃ¥r innovationen er brændstoffet

Chr. Hansens vej mod dyb data-udnyttelse: Kostede kun 1.000 dollar i investering

Dansk top-CIO: Sådan har vi selv digitaliseret vores vigtigste forretningsområde

Posted in computer.

Øger sikkerheden i Edge: Nu vil Microsoft blokere for bestemt browser-indhold

Microsofts Edge-browser, der blev sendt pÃ¥ markedet tidligere i Ã¥r sammen med Windows 10, er selskabets bud pÃ¥, hvordan en moderne browser skal se ud og fungere – særligt med udgangspunkt i hastigheden og sikkerheden.

Det er det sidste, Microsoft har fokus på med et afgørende nyt tiltag.

Med lanceringen af Edge valgte Microsoft blandt andet at sige farvel til understøttelsen af ActiveX og Browser Helper Object (BHO).

Microsofts Edge-team skriver i et blogindlæg, at det har hjulpet med gøre browsing i Windows hurtigere, mere sikkert og mere stabilt, og også har banet vejen for bedre interoperabilitet med andre browsere.

“Disse forbedringer er dog i risikozonen, hvis uønskede udvidelser i form af DLL (Dynamic-Link Library) indsættes i browseren,” skriver Microsoft, der kan oplyse, at den seneste Windows 10-opdatering giver en øget beskyttelse imod det potentielle DLL-problem.

Derfor blokeres bestemt indhold
Selskabet forklarer, at webbrowsere ofte udsættes for, at it-kriminelle forsøger at omdirigere og udskifte de annoncer, der kører pÃ¥ forskellige websider og i browseren for eksempelvis at kunne opnÃ¥ økonomiske gevinster – og at det blandt andet sker ved hjælp DLL injection.

“Dette er en hyppig Ã¥rsag til, hvorfor nogle brugere ender op med at fÃ¥ værktøjslinjer installeret eller tredjepartsindhold indsat pÃ¥ sider uden deres intention eller samtykke.”

“Disse uønskede tilføjelser kan forringe ydelsen, stabiliteten og sikkerheden i browseren, og sÃ¥ledes blive et problem for brugeren.”

“En blokering af uautoriseret DLL injection gør det sværere og dyrere for angriberne at ramme browseren,” skriver Microsoft om de nye funktioner i browseren.

Konkret vil Edge nu blokere DLL injections medmindre, der er tale om Windows-komponenter eller godkendte drivere.

“Mens kravet om godkendte DLLs ikke er en mirakelkur – sÃ¥dan noget findes ikke inden for browser-sikkerhed – sÃ¥ øger det den sofistikering og udgift, der kræves for at rette angreb mod Microsoft Edge-brugere.”

Selvom Microsoft leverer Edge-browseren sammen med Windows 10, har styresystemets massive succes endnu ikke betydet, at Edge også klarer sig tilsvarende godt.

Edge-markedsandelen er endnu minimal i forhold til de øvrige browsere pÃ¥ markedet – heriblandt Microsofts gamle Internet Explorer, som Edge ellers skal erstatte – læs mere om det her.

Læs også:

Edge kæmper en benhÃ¥rd kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

Windows 10 stormer frem – men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Derfor gav Edge-browser problemer hos danske netbanker: Pop-up-bøvl spændte ben for browseren

Posted in computer.

Galleri: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it

Maskinerne kører selv

En moderne traktor er forsynet men en gps-funktioner, der sørger for, at maskinen selv kan navigere.

Med en fejlmargin i positionen på mindre en to centimeter er der tale om en selvkørende enhed i den tunge ende.

Landmanden kan ogsÃ¥ ‘optage’ en kørselssekvens, der sÃ¥ kan gentages. Eksempelvis en rute, der skal køres mange gange.

Efterfølgende kan traktoren ‘afspille’ funktionerne og ruten, der er gemt i hukommelsen uden menneskelig indblanding.

Læs mere her: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: It-systemer til rigtige (land)mænd

Af
Nicolai Devantier , 23. november 2015 kl. 11.02

Posted in computer.

Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi



Sådan ser en traktor ud i 1956. Model T25 fra Volvo med 31 heste. Foto: Erik Christensen fra Wikipedia.



Sådan ser en moderne traktor ud i 2015.  Se stort galleri med traktoren og dens interiør her: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.

Det er næppe en tilfældighed, at mange drengebørn kan sige traktor, før de siger mor og far.

Fascinationen for store maskiner ligger i blodet, og mens mange uden kedeldragt og gummistøvler snakker om Internet of things-løsninger, så har landbruget valgt at gøre noget ved det.

I denne branche findes masser af smarte it-løsninger, der har vendt op og ned pÃ¥ de arbejdsrutiner, som har været gældende siden 1950′erne, hvor motordrevne maskiner for alvor fandt sin plads i de danske lader.

Langt fremme i bussen
Landbrug er nok ikke den første branche, der springer frem på nethinden i forbindelse med internet of things-løsninger, der fungerer i praksis.

Men det burde det nok være.

Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.

Her er it nemlig integreret på en måde, der er ret bemærkelsesværdig.

Computerworld har sat maskineproducenten John Deere stævne for at blive sat ind i den udvikling, som landbrugets maskiner har gennemgået frem til dag.

“En af de ting, der er mest populær blandt landmændene, er helt sikkert gps-funktioner, der sørger for, at en traktor selv kan navigere. Første gang, en landmand møder funktionen, er han ofte skeptisk. NÃ¥r der er gÃ¥et en uge, sÃ¥ er han solgt,” fortæller Frederik Midtgaard med et smil.

Han er maskineekspert i John Deere og selv uddannet landmand.

Og der er tænkt over detaljerne.

“Vi arbejder med en fejlmargin pÃ¥ to centimeter, mens den gps du bruger i bilen, mÃ¥ske kan regne ti meter forkert, uden det gør noget. Da traktoren selv navigerer rundt pÃ¥ marken, kan softwaren regne 20 minutter frem i tiden, hvilket betyder, at man ikke lige taber forbindelsen,” fortæller han.

Via en standard kaldet for ISO Bus, kan landbrugsmaskinerne også kommunikere med hinanden, når de kobles sammen.

“Det er eksempelvis oplysninger om højde, bredde, kapacitet og andet, der skal være med i traktorens beregninger for at den selv kan køre. Standarden er dog ikke helt indarbejdet hos de forskellige producenter, men det skal nok komme.”



I dag kontrolleres navigationen via GPS. Landmanden behøver ikke styre maskinen, det klarer it-systemerne selv.



Tidligere var det nødvendigt at se ud af vinduet. I dag kan du nøjes med at se på denne ti-tommer skærm. Et klik og maskinen er helt selvkørende.

Annonce:


Hvad kræves der af input for, at en maskine selv kan navigere?

“Den skal kende koordinaterne pÃ¥ omrÃ¥det og positionen. Landmanden kan ogsÃ¥ ‘optage’ en sekvens, der kan gentages, eksempelvis hvornÃ¥r ploven løftes, drejemønster og hvornÃ¥r den sænkes igen. Herefter gentages ‘optagelsen’ ud fra nye koordinater, sÃ¥ den bliver ens hver gang. Man kan ogsÃ¥ ‘optage’ en rute gennem terrænet, der skal køres flere gange. PÃ¥ den mÃ¥de er traktoren faktisk en helt selvkørende enhed.”

Hvad laver landmanden så imens?

“Han holder øje, men kan samtidig læne sig tilbage og drikke kaffe,” siger han med et smil.

“Det handler selvfølgelig om effektivitet, og nÃ¥r en maskine selv kan regne sig frem til, hvordan den arbejder mest optimalt, sÃ¥ er det meget svært at hamle om med pÃ¥ den gammeldags maner.”

Data i bunkevis
En moderne traktor indsamler et hav af data, hvilket betyder, at der kan optimeres både på de store områder, men også på masser af detaljer.

Frederik Midtgaard kommer med et helt konkret eksempel:

“Hvis du fÃ¥r information om et højt brændstofforbrug i kombination med, at hjulene drejer hurtigt rundt, sÃ¥ skal du nok arbejde med din gearing for at blive mere effektiv.”

Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.



Foto: John Deere.



Via et webinterface kan du holde øje med dine maskiner og og følge med i et hav af data fra sensorer som brændstof, køretimer eller hvor meget af marken, der er høstet.



Det er også muligt at følge med online på alle sine marker og maskiner.

Annonce:


Og meget af det, der kendetegner landbruget er, at systemerne er problemløsende og ikke bare glimmer.

“Et helt konkret problem er, nÃ¥r en majetærsker skal overføre sin last af korn til en vogn pÃ¥ en traktor. Det har vi løst ved, at chaufføren i majetærskeren via et radiosignal helt kan overtage styringen af traktorerne, der kommer for at hente høsten og kører den i laden. Derved opstÃ¥r der ikke misforstÃ¥elser og spild.”

Sensorer på alt det elektroniske
Sensorer er en af nøglebestanddelene i IoT-løsninger og således også på landbrugsmaskinerne, hvor de benyttes til at foretage registrering og måling af alt fra brændstof til udformning af rapporter og kontakt til mekanikerne på værkstedet.

“Du kender mÃ¥ske mÃ¥lingerne fra din bils instrumentbræt. I vores verden er det bare sat mere i system. Du kan eksempelvis opsætte systemet til at sende alarmer til traktorføreren, til gÃ¥rdens computer eller maskinstationen og til din mekaniker. PÃ¥ den mÃ¥de bliver vedligeholdelsen integreret direkte i maskinens drift.”

Ligeledes sendes data fra maskinerne via et modem til en onlineløsning, hvor informationerne samles og analyseres, så landmanden får det store overblik over, hvor langt han er med markarbejdet, og om maskinerne er kampklar.

“Du ved altid, hvor dine maskiner er, hvad de foretager sig, og hvordan de klarer sig. Du kan ogsÃ¥ beskytte dit udstyr ved at opsætte et virtuelt hegn omkring dine maskiner og overvÃ¥ge maskintimerne, brændstofforbrug, motorbelastning samt maskinudnyttelse for at optimere maskinens overordnede ydeevne,” fortæller Frederik Midtgaard.

Via browseren kan man således følge alt markarbejdet og maskinerne.

Fra skærmen på skrivebordet kan en landmand ligeledes definere og bestemme sin traktorførers arbejdsrutiner på marken eller hvor meget gødning, der skal fordeles over et bestemt område.

Traktoren adlyder så webbefalingen, mens den fortsætter sit arbejde og føreren drikker kaffe.

Hvordan lærer en landmand alle de funktioner?

“Det er ret enkelt a la plug and play. Men det er da en ny verden for mange, ikke mindst de lidt ældre landmænd. Effektiviseringspotentialet driver dog indlæringskurven hurtigt frem,” fortæller den forhenværende landmand og nu teknologimand til Computerworld.

Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.

Posted in computer.