"Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver"

“Jo mere viden, jeg putter i rygsækken på medarbejderne, jo mere attraktive bliver de jo også på markedet,” siger Michael Holm, direktør og stifter i det aarhusianske software-firma Systematic.

“Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere, at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver.”

Sådan lyder mottoet for Michael Holm, direktør i det aarhusianske it-firma Systematic, som sidste år brugte mere end 20 millioner kroner til efteruddannelse af virksomhedens omkring 500 ansatte.

Investeringen i efteruddannelse svarer til mere end syv procent af den samlede lønsum i firmaet.

På samme måde har Systematic det seneste år skruet op for efteruddannelsesindsatsten, så de ansatte udover egen tid også årligt bruger mere end 10 arbejdsdage på at blive dygtigere.

Michael Holm kan derfor ikke genkende billedet af, at it-folk i høj grad er overladt til selv ved at sørge for at holde deres viden ajour.

Det fremgik ellers for nylig af en rapport fra fagforeningerne Samdata, IDA og Prosa.

Her fremgik det blandt andet, at kun hver sjette it-ansatte i løbet af et år får papir på det, de lærer på diverse efteruddannelseskurser.

Læs også:
It-firmaer skriger på arbejdskraft – men svigter når det gælder efteruddannelse af egne folk

Michael Holm erkender dog, at indsatsen for at holde sine ansattes kompetencer skarpe øger risikoen for, at de forsvinder til andre job.

Men det er en del af den virkelighed, man må forholde sig til, hvis man vil være chef i en virksomhed, der baserer sig på viden, mener Michael Holm.

“Jo mere viden, jeg putter i rygsækken på medarbejderne, jo mere attraktive bliver de jo også på markedet. Men for mig er et samspil mellem, at jo mere jeg uddanner folk, jo mere skal jeg som chef arbejde med den måde, jeg agerer på for at gøre virksomheden interessant at arbejde i. Det dilemma er sundt og det flytter virksomheden,” siger Michael Holm.

Han peger samtidig på det paradoksale i, at virksomheder er tvunget til at bogføre efteruddannelse som en udgift i stedet for som en aktiv investering.

Fjernede man den barriere, ville det være nemmere for virksomheder at bruge lidt flere penge på kompetenceudvikling.

Et paradoks
“Jeg ved godt, det ikke er så simpelt, og at det er svært at pille ved de her regler. Men hvis vi er et vidensamfund, så er det en lidt sjov vinkel, vi har på det der. Viden opfattes som en omkostning, mens skrivebordet, pc’en og kontorstolen er noget, der kan afskrives, som om det er et længevarende gode. Det er et paradoks,” siger Michael Holm.

Hos Systematic har hver enkelt medarbejder sin egen individuelle kompetenceplan, som blandt andet er omdrejningspunktet, når en medarbejder indkaldes til en af de faste udviklingssamtaler.

“Vi holder fast ved, at der skal bruges tid på uddannelse, så vi også er dygtige i overmorgen. Derfor er det vigtigt for os, at en komptenceplan ikke bare er et festskrift, der ligger i en skuffe,” siger Michael Holm.

Af samme grund styrer Systematic hele efteruddannelsesområdet centralt. På den måde undgår man, at en mellemleder falder for fristelsen til at spare penge ved at skære ned.

“En leder sidder måske med et projekt, der er under pres, og så er det for nemt, at sige nej til at sende en medarbejdere på kursus. Derfor styrer vi uddannelsesindsatsen centralt,” slutter Michael Holm.

Læs også:

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen

Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere