Har teknologi virkelig gjort dig til et lykkeligere og gladere menneske?

Debat: Hvad gør dig lykkelig?

Det kan være, at du er et familiemenneske, så det er nok samvær med familien, som trækker. Lykken kan også ramme dig, når du dyrker din hobby og fisker laks i Norge. Eller måske er det dit arbejde, der også ligefrem er din hobby, som gør dig gladest.

Der er mange svar på det spørgsmål.

Computerworld er som bekendt et teknologimedie, og derfor er det naturlige spørgsmål, om teknologien har gjort, at du har fået frigivet tid til det, som du virkelig godt kan lide, og om den giver os alle et lykkeligere samfund.

Verdens lykkeligste land
Danmark er et højteknologisk land, og kongeriget er gang på gang blevet placeret i toppen af lister over verdens lykkeligste lande, så det helt simple svar må være, at teknologien biddrager til lykke.

Virkeligheden er dog nok mere kompleks.

Daniel Gilber er psykolog og lykkeforsker på Harvard-universitetet. Hans forskning omhandler blandt andet, hvordan folk bliver lykkelige, og hvorfor man ikke griber mulighederne for at blive det.

Han mener, at teknologien har potentiale til at biddrage til lykke blandt homo sapiens, men siger samtidig, at det endnu ikke er lykkedes at anvende teknologien på den lykkelige måde.

Hans pointe er, at vi endnu ikke har et mål om at bruge teknologi til at gøre livet bedre.

“Vi ved slet ikke, hvad vi skal sigte efter, og derfor har vi ikke opfundet maskiner, der har til formål, at gøre os lykkelige,” siger han og fortsætter:

“Jeg kan ikke komme i tanke om én teknologi, der er udviklet med det formål, at vi kan bruge mere tid sammen med familien, selv om vi faktisk ved, at det generelt gør folk lykkeligere. Vi kan helt sikkert bruge teknologien til vores fordel, men det gør vi langt fra i dag.”

I denne korte video forklarer han sine pointer.

Den påstand er naturligvis afhængig af øjnene, der ser.

Personligt har teknologien frigivet meget tid i min hverdag. Jeg skal ikke stå i kø på posthuset (der nærmest ikke eksisterer mere), jeg behøver ikke gå i banken (der efterhånden heller ikke eksisterer mere) for at hente penge, og så kan jeg kommunikere med venner og familie hurtigt og nemt.

På den anden side har computeren og telefonen samtidig været den største tidssluger i mit liv i rigtig mange år. Hvis man regner alle faktorerne sammen, så har teknologi betydet, at jeg bruger tiden på en ny måde, men ikke, at jeg bruger mere tid på min hobby eller familie.

Generation Y bliver ofte beskyldt for ligefrem at være afhængige af teknologi, men når jeg betragter generationen igennem mine subjektive briller, så virker den hverken mere eller mindre lykkelig end engang, jeg var i samme alder.

Og det er faktisk også et af resultaterne af Daniel Gilberts forskning.

Man bliver hverken mere elle mindre lykkelig over tid. Lottovinderen er ikke mere lykkelig end dig og mig, der aldrig vinder den store pengepræmie. I en meget kort periode kan der være en lykkefornemmelse, men over tid udligner det sig til, at vi er nogenlunde lige lykkelige uafhængigt af livssituationen.

Det samme gælder nok for teknologiens nyheder.

I denne Ted Talk forklarer han ud fra sin forskning, hvorfor det forholder sig sådan.


Annonce:


Lykke uden oplevelser
På lidt længere sigt peger Daniel Gilber på, at man kan bruge teknologi, der har direkte indflydelse på hjernens tilstand, fordi lykke netop er en tilstand i hjernen.

“Det er ikke utænkeligt, at vi kan få teknologi, der får hjernen til at reagere på en bestemt måde, uden at man faktisk behøver at opleve den lykkelige situation i den virkelige verden. Spørgsmålet er så, om vi ønsker at anvende dem. Det er et stort etisk spørgsmål, om vi skal adskille lykke fra fysiske oplevelser og gøre den til virtuelle oplevelser. Skal man selv gøre en indsats for at blive lykkelig, eller skal man bare kunne tilføje lykke til sit liv gennem teknologi?”

Og det er vel det, som man kalder et rigtig godt spørgsmål.

I dag har vi allerede lykke-medicin, der har den indflydelse på hjernen, men det er en ret voldsom teknik, der har alle mulige bivirkninger. Måske er det starten på en tendens.

Det utrygge samfund
Teknologien har også rystet arbejdsmarkedet godt og grundigt.

Det er de færreste, der arbejder uden teknologi i dag. I rigtig mange sammenhænge, afløser teknologien det manuelle arbejde og efterhånden også det ‘simple’ tænkearbejde.

Læs eksempelvis: Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

Ændringerne på arbejdsmarkedet, fyringer og globalisering har gjort arbejdsmarkedet et utrygt sted at være for den gruppe, der ikke omfavner teknologien. Her kan teknologi blive en fjende og den direkte årsag til ulykke.

Annonce:


Teknologi kan give stress og ligefrem depression.

Tænk eksempelvis på taxachaufførerne og Uber, der i øjeblikket er i konflikt med hinanden på baggrund af den teknologiskeudvikling.

Læs: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Lidt lommefilosofisk kan man måske trække paralleller til de helt ændrede politiske tilstande rundt om omkring i verden, med USA som den mest bemærkelsesværdige spiller.

Millioner af almindelige amerikanere er ulykkelige blandt andet fordi, at jobbet forsvinder til udlandet eller til fordel for automatik. Reaktionen er frustration og ulykke, der udmønter sig i meget markante politiske holdninger – en tendens man ser i rigtig mange lande.

Teknologien har i det tilfælde gjort folk utrygge, og utryghed er en af de største barrierer for lykke.

Måske er den danske arbejdsmarkedsform med fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsesforhold den rigtige model i det digitale samfund, selv om fundamentet er udarbejdet længe for alt blev til bits og bytes, for vi er jo verdens lykkeligste folk.

Disruption-guruen Mark Curti fra designvirksomheden Fjord fortæller, at firmaers succes i fremtidige teknologi-løsninger skal hentes gennem at stryge ting på vores huskelister. Kaffen skal bestille sig selv, når der ikke er mere tilbage i posen, så du ikke skal huske det.

Læs mere her: Disruption-designer: Sådan ryster du virksomheden og overhaler konkurrenterne

Den filosofi kan være med til at frigive mere tid. Så er spørgsmålet: Hvad bruger du den tid til?

Lykken handler måske slet ikke om teknologi, men mere om hvilke beslutninger du tager.

Hvad mener du. Har teknologien gjort dig lykkeligere?

Læs også; Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>