Daily Archives: September 2, 2016

Fuld fart frem: Virtual reality til Playstation er nemt, fedt og flot – men jeg blev køresyg af den vilde Ferrari



VR er smart når du er inde i oplevelsen, men udefra ser du stadig temmelig sær ud når du bokser rundt i luften



Playstation VR sidder med et enkelt bånd på hovedet. Lyden klares via et normalt headset. Forbindelseskablet til Playstation 4 løber bag nakken.

Alle vil udvikle virtual reality (VR). Alene i denne uge har Acer og Alcatel annonceret headsets, mens firmaer som Microsoft (med Hololens) og Oculus Rift (nu ejet af Facebook) har bakset med løsninger i flere år.

Det har grebet om sig i sådan en grad, at det minder om dengang, da alle skulle have 3D-fjernsyn – og året efter de buede skærme – i øvrigt uden at nogen af delene blev den økonomiske succes, som producenterne havde håbet på.

Det samme kommer til at gælde for virtual reality-headsets.

For headsets er stadig en ny teknologi med meget store udsving i kvalitet – og uden standarder eller adgang til virtual reality-indhold af blot rimelig kvalitet.

De fleste køb af virtual reality-løsninger og udstyr er derfor, som udviklingen er nu, et sats på en ukendt fremtid, hvor din indkøbte platform kan være opgivet og forladt om seks måneder.

Derfor er Sony og selskabets Playstation 4-baserede virtual reality-løsning interessant.

I gang for 6.500 kroner
For Playstation VR-sættet -  der koster 399 euro (cirka 3.000 kroner) og kan købes fra 13. oktober – kommer fra en stor og kendt producent som Sony, der samtidig har både interne og eksterne udviklere dedikeret til at udvikle spil- og underholdningsindhold.

Samtidig er Playstation VR en af de VR-løsninger, som er nemmest tilgængelig.

Her er ingen pc’er, som skal opgraderes, men i stedet skal du blot koble en Playstation 4, et Playstation 4 kamera og VR-sættet sammen via de medfølgende kabler – i alt en investering på omkring 6.500 kroner.

Imponeret – og let køresyg efter 5 minutter
Med en lancering om blot fem-seks uger er det en moden teknologi, som Computerworld skal prøve, da vi kravler ned i racer-sædet til en demo-dag hos Nordisk Film i Valby, som står for Playstation-brandet i Danmark.

Derefter får vi Playstation VR-brillen på, som spændes med et enkelt bånd om nakken, og så er vi parat til at klare de snoede bjergveje i racerspillet Driveclub VR. Og så et par hovedtelefoner på, så den utålmodige brummen fra den valgte Ferrari sikrer fuld indlevelse.

Og indlevelsen er god.

Grafikken er flot, om end en lille smule uskarp i denne testers øjne, og VR-oplevelsen rigtigt stærkt implementeret med mange fine detaljer.

Faktisk er der så mange detaljer, at det tager en smule tid at opdage dem alle sammen og erkende, at vi ikke bare kører et almindeligt racerspil.

Her er for eksempel ikke noget heads up-display med kort eller hastighed, men i stedet skal du se ned på det normale speedometer eller lige dreje hovedet for at holde øje med GPS’en. Læner du dig samtidig lidt frem eller tilbage, skifter udsynet i side- og bakspejl.

Fedt? Helt klart og når det først går stærkt, så glemmer du hurtigt den lidt uskarpe grafik. Så meget, at da denne testers smartwatch under køreturen bippede, så kiggede jeg forvirrede ned på mit virtuelle håndled i spillet og undrede mig over, hvor mit ur var.

Artiklen fortsætter under billedet…



Selvom Driveclubs biler gav lidt køresyge, så er den samlede VR-oplevelse en af de bedste bilsimulator-oplevelser vores tester har haft.

Ferrari kører som en færge
Så er det, at man næsten tilgiver, at Driveclub VRs Ferrari tager sving, som om dækkene er slidt ned til det rene lærred, og samtlige banens sving er smurt ind i svinefedt.

Ja faktisk føles det mere, som om du er kaptajn på en mellemstor færge end chauffør på en eksotisk sportsvogn.

Måske er det derfor, at det første milde anslag af køresyge begynder at melde sig efter et par omgange.

Ubehaget forstærkes af et par episoder, hvor færgen bilen kører af banen, og spillet hopper tilbage til en placering midt på vejen.

De hurtige ryk virker desorienterende og understreger, at hver enkelt spilproducent har en del at lære om VR-oplevelser.

Det understreger også vigtigheden af, at du prøver VR-løsninger, inden du køber.

For er du en af dem, som let får kvalme af VR-oplevelser, så er det surt at stå med en kvalmegenerator til over 6.000 kroner.

Drik øl, skyd og undslip i London
I demo-spillet London Heist er der til gengæld ikke antydning af kvalme. Her skal du som co-driver undslippe en række forfølgere.

Undervejs kan du ved at bruge to Playstation Move-controllere, både åbne bilens handskerum, tage en tår af dåseøllen i kabinen og skyde efter forfølgerne med en maskinpistol.

Når magasinet er tømt, så skal du selv samle nye magasiner op, som ligger rundt i kabinen og indsætte det i dit våben. Det er en sjov lille detalje, som er med til at øge indlevelsen i et ellers lidt simpelt kør- og skyd spil.

Og her var designet sådan, at vi ikke oplevede nogen former for desorientering eller kvalme.

Artiklen fortsætter under billedet…




Fra Playstation 4 løber dette stik, som derefter forbindes til headsettet.

Udfordringen er, at selv om du allerede ejer et Playstation 4 spil som Driveclub, så skal du købe en selvstændig VR-udgave, for at kunne udnytte VR-mulighederne.

Sony siger selv, at der inden udgangen af 2016 vil være cirka 50 VR-titler til Playstation VR, og at omkring 200 spil-studier for tiden arbejder med Playstation VR – herunder spil i både Batman- og Star Wars-universerne samt til de mange yngre spillere.

Om kombinationen af allerede den eksisterende Playstation 4-hardware og Sonys evne til at få kvalitetsspil frem på selskabets  platform er nok til, at Playstation VR bliver den første mainstream VR-succes er svært at spå om.

Pris og oplevelse er godkendt
For mens selve oplevelsen og prisen er godkendt, så er der stadig en række udfordringer, som er svære for Sony at overvinde.

Det gælder ikke mindst, at VR, hvor man sidder pakket godt ind med briller og headset, er en solo-oplevelse, som er svær at dele med andre, mens konsolspil jo for mange er en social oplevelse.

Til gengæld er solo-oplevelsen absolut godkendt. Bare husk søsygetabletter, hvis din Ferrari skal sikkert i havn.

Også Microsoft har et headset på vej  kaldet HoloLens. Men det baserer sig på en helt anden teknologi. Det har vi også testet her. 

Posted in computer.

Rasmus krævede oplysninger om statens læk af hans personlige sundhedsdata – men også svaret blev lækket

Den jurauddannede Rasmus Malver er ved at godt træt af det offentliges omgang med hans personlige data.

Flere gange har han oplevet, at offentlige myndigheder sløser så meget med hans sundhedsdata og deslige, at disse data er havnet i andre folks indbakker.

Senest har han fået en mail fra Sundhedsdatastyrelsen, som beklager endnu en fejlaflevering af personlige data.

Beklagelsen kommer oven på den groteske sag om fejlaflevering af 5,3 millioner danskeres CPR-numre på to ukrypterede cd-rom’er, som i stedet for at blive leveret hos Danmarks Statistik havnede på det kinesiske visumansøgningskontor i København.

Det kan du læse mere om her: Ukrypterede cd’er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kinesere ved en fejl

Afleverer data til anden borger
Efter den oprindelige sag var ude i pressen, søgte Rasmus Malver aktindsigt i, hvorvidt hans egne data endnu engang var havnet i hænderne på den forkerte modtager.

Han var desuden interesseret i at se, hvilke data Serum Instituttets Forskerservice igennem et anbefalet brev hos Post Danmark havde afleveret til de kinesiske visumfolk.

Rasmus Malver


(Privatfoto)

Annonce:


Men da Sundhedsdatastyrelsen, som siden 2015 har haft ansvaret for databehandlingen hos Statens Serum Instituts Forskerservice, vil sende hans data fra den oprindelige fejlaflevering, bliver mailen med Rasmus Malvers persondata sendt til en anden borger.

“Vi har gennemført en intern undersøgelse, der har vist, at den medarbejder, der på mine vegne skulle afsende den sikre mail fra vores hovedpostkasse, ved en fejl indsatte en anden mailadresse end din i modtagerfeltet,” lyder det i forklaringen fra Sundhedsdatastyrelsen, som fortsætter:

“Modtageren af mailen har kontaktet Sundhedsdatastyrelsen og gjort opmærksom på fejlen. Vedkommende har også bekræftet, at han har slettet mailen.”

Ville udstille hykleriet
Rasmus Malver har siden fået udleveret sine data fra de fejlaflevede CD-rom’er.

Han fortæller til Computerworld, at data udover CPR-numret drejer sig om hospitalsnumre og afdelingsnumre vedrørende tidligere indlæggelser, hvilket han finder krænkende.

“Jeg skrev i første omgang til dem (Sundhedsdatastyrelsen, red.), fordi jeg oven på Søren Louv-Jansen-sagen gerne ville have 15.000 kroner i kompensation for statens sløseri med mine data,” forklarer Rasmus Malver.

Henvisningen til Søren Louv-Jansen-sagen handler om en it-studerende, der i 2012 udstillede flere politikeres CPR-numre for at påvise problemer med vores CPR-system.

Den sag kan du læse mere om her: Lagde politikeres cpr-numre på nettet: Nu er han dømt

“Jeg ville ved at bede om at få mine data udleveret gerne udstille hykleriet om, at borgeres får bøder for at vise CPR-numre, mens staten kan gøre det igen og igen, uden at det får konsekvenser,” forklarer Rasmus Malver til Computerworld.

Ingen kompensation i vente
I brevet til Rasmus Malver forholder Sundhedsdatastyrelsen sig også til kompensationskravet, som bliver afvist med følgende forklaring:

“Vi kan ikke imødekomme din anmodning, da Statens Serum Institut benyttede en anerkendt forsendelsesmåde, da fejlafleveringen skete ved Post Danmark, og da data på CD‐rommerne efter det oplyste ikke er kommet uberettigede til kundskab.”

Sundhedsminister Sophie Løhde

Efter flere fejl i den senere tid med persondata i Sundhedsministeriets styrelser, har sundhedsminister Sophie Løhde (V) bestemt, at ministeriets fem styrelser skal kigges efter i sømmene.

I midlertidigt afviser Sundhedsdatastyrelsen ikke, at der kan komme kompensation i spil, fordi Rasmus Malver i anden omgang har fået sendt sine sundhedsdata ud til en helt anden borger.

Den afgørelse ligger nu hos Kammeradvokaten, som vil komme med en udtalelse i sagen – formentligt i begyndelsen af næste uge.

Det forklarer afdelingschef for Compliance, Sikkerhed & Internationale Relationer i Sundhedsdatastyrelsen, Birgitte Drews, til Computerworld.

“Fejlen er opstået, da vi efter CD-rom-sagen modtog en række henvendelser fra borgerne om, hvorvidt deres sundhedsdata lå på CD-rom’erne. I den konkrete sag, som du nævner, har en medarbejder byttet om på mailadresser, så en anden borger har modtaget de efterspurgte sundhedsoplysninger,” siger hun.

Læs også: ‘Menneskelig fejl’ er en dårlig undskyldning: Slå nu hårdt ned på sløseri med persondata

Hun oplyser samtidigt, at Sundhedsdatastyrelsen på grund af fejlforsendelsen har haft to medarbejdere til at gennemgå alle udsendte mails vedrørende CD-rom-sagen sammen.

De to medarbejdere har ifølge Birgitte Drews verificeret, at der er tale om en enkeltstående fejl.

Annonce:


Sagen havnet på ministerens kontor
Men her stopper sagen ingenlunde.

For den oprindelige CD-rom-sag er havnet på sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bord, som har bedt eksterne konsulenter i persondatabeskyttelse om at gennemgå de statslige sundhedsmyndighedernes håndtering af personfølsomme sundhedsdata.

Det er sket efter Rasmus Malvers sag, hvor data er udleveret til en helt anden borger, mens der også er dukket en lignende sag frem hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor en læge sendte oplysninger til en forkert mailadresse.

“Vi kan desværre ikke gardere os 100 procent mod, at der sker menneskelige fejl. Men det er utroligt vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere risikoen for, at personoplysninger, som vores myndigheder har ansvaret for, kommer i de forkerte hænder,” skriver Sophie Løhde i en mail til Altinget.

Tilbage står Rasmus Malver, der siden 2011, har oplevet mindst fire tilfælde af, hvor hans data er havnet alle mulige og umulige steder.

“Men at man skyder skylden på fejlafleveringen af CD-rom’erne i første tilfælde på Post Danmark, svarer jo til, at man er dømt for røveri og undskylder sig med at gå i kondisko,” siger Rasmus Malver for at illustrere goddag-mand-økseskaft-oplevelsen.

Han fortæller, at hvis han bliver tilkendt kompensation i sagen om den fejlsendte mail, vil kompensationen i så fald gå til førnævnte Søren Louv-Jansen.

I den første sag med CD-rom’erne har Datatilsynet kritiseret Sundhedsdatastyrelen og indskærpet, at personhenførbare sundhedsoplysninger fremover skal krypteres, selvom de bliver sendt med anbefalet brev.

Læs også:
Hovsa: Ukrypterede cd’er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kinesere ved en fejl

Efter kæmpebrøler med udlevering af CPR-numre til kinesere: Sådan er sikkerheden strammet op

Posted in computer.

Opsang til CIO’en: Har du husket at tale med din direktør i dag?

Frem for at være god med oliekande og skruetrækker skal fremtidens CIO kunne begå sig i regneark, BI-værktøjer og powerpoint-præsentationer.

For aldrig tidligere har topledelsen i det danske erhvervsliv været så åben for, at CIO’en og dennes digitaliseringsforståelse kan bidrage positivt til forretningen.

Det er en af hovedkonklusionerne i den 21. udgave af Rambøll og Dansk IT’s årlige udgivelse ‘IT i Praksis’, som er blevet offentliggjort i denne uge.

Publikationen bygger blandt andet på svar fra 353 it- og/eller forretningsansvarlige fra den private og offentlige sektor.

“Døren står virkelig åben til, at CIO’en kan biddrage til forretningen,” forklarer Rambølls direktør for business technology, Steen Christensen, ved lanceringen af IT i Praksis 2016.

Rykker hurtigst med strategi
Undersøgelsen IT i Praksis 2016 viser, at 85 procent forventes at have en digital strategi inden 2019 – enten særskilt eller som del af den normale strategi.

Og des mere digital parat en virksomhed er med nedfældet strategi, jo hurtigere forventes det også, at virksomheden rykker i gennemførelsen af projekter og kan efterleve forretningens ønsker.

“Naturligvis er det væsentligt at se så langt ud i fremtiden som muligt, men det er klart, at sådan en strategi bør genbesøges om et eller to år på grund af forandringer. Retningen er dog vigtig at holde sig for øje,” siger Steen Christensen fra Rambøll.

Læs også: It-direktør i Novo Nordisk stryger helt til tops: Bliver CEO efter Lars Rebien

Forskelle på CEO og CIO
Undersøgelsen viser også visse forskelle på, hvordan den administrerende direktør og it-direktøren ser på de initiativer, der skal til for at blive en succesrig virksomhed.

Annonce:


Således peger danske CEO’s fra private virksomheder på, at automatisering af administrative processer er en klar førsteprioritet. Dette område ligger kun som nummer seks på CIO’ernes to-do-liste.

CIO’erne ser derimod en styrket indsats mod it-usikkerheder som sin væsentligste opgave i år, mens sikkerheden ligger ned som femteprioritet hos topcheferne.

CEO’en og CIO’en kan derimod godt være enige om, at udvikling af en digital forretningsstrategi er en andenprioritet.

De danske administrerende direktører udtrykker i undersøgelsen også ønsker om, at CIO’en understøtter ledelsen i forhold til beslutningstagning, mens CIO’en prioriterer dette område på en 11. plads over de vigtigste udviklings- og forbedringsinitiativer.

“Set fra CEO’ens stol findes meget af den nødvendige viden i virksomhedens systemer, så hvorfor er det, ‘at CIO’en ikke kan fremskaffe det fornødne?’,” lyder det retorisk i rapporten.

CEO’en står med åbne arme
At en moderne it-ansvarlig også har forretningsforståelse, er efterhånden ved at være en gammel traver inden for det relativt nye teknologifelt.

CEO’erne udtrykker i IT i Praksis 2016 også stærke ønsker om, at CIO’en tilpasser sin it-organisation til forretningen, mens både CIO og CEO peger på, at de skal være fælles om udarbejdelse af forretningsstrategien.

Derimod er der stor forskel, når det kommer til de to direktørtypers syn på, at CIO’en aktivt skal drive forretningen fremad med inddragelse af kunder/slutbrugere.

“CEO’erne står med åbne for at få CIO’erne og it-organisationerne med, og for at få hjælp til at forstå, hvad it i virkeligheden kan. CIO’erne sidder tilsyneladende blot på deres hænder og giver udtryk for, at de i virkeligheden ikke er synderligt interesseret i, hvad kunderne mangler og forventer,” lyder det fra IT i Praksis 2016.

Læs også:
Stor undersøgelse konkluderer: Danskerne hungrer efter mere data-deling i det offentlige

Artiklen fortsætter på næste side…

Posted in computer.

Det har taget 10 år og flere milliarder kroner for IBM at få Linux ordentligt ind: "Linux til forretningsverdenen skal tages seriøst"

It-giganten IBM er blandt de kommercielle it-selskaber, der i dag og traditionelt har budt ind med mest kode til open source-operativsystemet Linux.

Det kan du læse mere om her: Tusindvis skriver på koden: Så mange linier vokser Linux-kildekoden med hver eneste dag.

Den store kode-donation er der ifølge IBM’s direktør for Power Systems-serverne, Douglas M. Balog, flere rigtig gode grunde til.

Det forklarer han til Computerworld, som møder IBM-bossen i Københavns Lufthavne, efter han har været lynvisit i Danmark.

“Vi undersøger selvfølgelig hvilke platforme, som nye applikationer bliver skrevet til, fordi en serverforretning overlever udelukkende i et miljø, hvor der bliver tilføjet nye workloads. Og i vores verden sidder udviklerne enten i skyen eller på Linux, så der er vi også,” siger Douglas M. Balog.

Læs også: Fra finsk hobby-projekt til big business: Sådan blev Linux skabt for 25 år siden

Trykker på Linux-speeder
Han fortæller, at IBM trykkede på Linux-speederen, da han personligt overtog IBM’s Power-forretning for tre års tid siden.

Dengang var selskabets proprietære UNIX-baserede AIX-system  altdominerende på IBM’s tunge regnemaskiner.

Annonce:


Annonce:


“I Power-forretning var der en tro på, at der kunne komme mange flere nye applikationer på AIX. Vi glemte dog at kigge på den generelle markedsudvikling for UNIX, som var på vej ned. Så trods AIX’ stigende markedsandele, fandt vi ud af, at vi godt nok fik nye kunder, men vi fik ikke nye workloads,” erkender IBM-direktøren.

Den indsigt fik IBM til at sadle om, og i dag er også selskabets Power-miljø gennemsyret af Linux og styresystemets dertilhørende applikationer, selvom der også stadig er plads til tusindvis af kunder på AIX-platformen.

Sendte et signal til it-verdenen
Linux-rejsen startede for IBM’s vedkommende for alvor i dotcom-kriseåret 2001.

Her investerede Big Blue omkring en milliard dollar svarende til 6,7 milliarder kroner i Linux til mainframes i forbindelse med selskabets udvikling, support og hardware-tilpasning til det dengang noget ukendte styresystem.

“Vores investering på en milliard dollar var et afgørende øjeblik og signal til hele it-miljøet om, at Linux til forretningsverdenen skulle tages seriøst,” siger Douglas M. Balog.

Selve milliard-investeringen husker han særdels godt, da han dengang sad som chef for selskabets mainframe-forretning.

“På daværende tidspunkt havde jeg slet ikke hørt om Linux, så der var selvfølgelig lidt bekymringer. Men vores tyske afdeling fik hurtigt vist via flere eksperimenter, at Linux til mainframes gav god mening,” forklarer han.

Han fortæller, at investeringen skyldtes, at IBM gerne ville have et operativsystem som mellemlag for mainframe-maskinernes z/OS-styresystem og så det hastigt voksende antal brugbare applikationer til Linux.

Linux fylder 25 år

Desuden var investeringen også en taktisk manøvre for at bakke op omkring et hastigt voksende alternativ til den evige konkurrent Microsoft, som havde og har sit Windows-system at byde på.

Intern kamp mellem UNIX og Linux
At der skulle gå godt 10 år, før Linux på mainframes også bliver til Linux på Power-servere, forklarer Douglas M. Balog med, at man internt i Power-forretningen i mange år anså Linux som en art UNIX-system, der konkurrerede med AIX.

“Da jeg overtog ansvaret for Power-forretningen for tre år siden, var det første, jeg gjorde, at erklære, at markedet hælder mod Linux og skyen. Derfor skal vi kunne tilbyde Linux som et førsteklasse-styresystem på vores Power-platform,” fortæller Douglas M. Balog.

For at lægge pengene samme sted som hensigtserklæringerne fik Douglas M. Balog ved samme lejlighed også investeret yderligere en milliard dollar i udviklingen af Linux til Power-platformen.

“Jeg ville ønske, at vi havde taget Linux seriøst til Power-platformen på samme tid, hvor vi investerede i Linux til mainframes. Men det er jo historie nu, hvor vi tager Linux til Power meget seriøst,” siger han.

Her er fremtiden for Linux hos IBM
Når talen falder på fremtiden for Linux hos IBM, begynder Douglas M. Balog at tale meget hurtigt og pege på forskellige fremtidsperspektiver.

Ét står dog klokkeklart: Linux er fremtidens operativsystem hos it-giganten, som har hundredevis af folk, der er dedikeret til at arbejde med Linux.

Annonce:


Fremtidssatsningen skyldes ifølge Douglas M. Balog, at mange trends inden for it som eksempelvis big data-platformen Hadoop samt de relationelle databaser og den distribuerede database-teknologi blockchain til især finansverdenen klikker godt sammen med Linux.

“Industri-fokus på kunstig intelligens, deep learning og machine learning passer også virkelig godt sammen med Power-platformen og Linux, og derfor fortsætter vi investeringerne i Linux,” forklarer IBM-direktøren.

Han tilføjer, at investeringer i open source-miljøet omkring Linux er et tveægget sværd, fordi der også sidder selskaber som eksempelvis Oracle og benytter Linux til sine konkurrerende maskiner:

“På nogle måder hjælper man konkurrenterne, når det kommer til investeringerne i Linux-udviklingen. Men det gælder om at innovere hurtigt og have domæneviden, og det har vi mange gange hos IBM demonstreret, at vi er i stand til.”

Læs også: 
Linux fylder 25 år – her er de mest populære distributioner nogensinde

Posted in computer.

Samsung stopper brat salget af ny top-smartphone: Risikerer at bryde i brand

Samsungs spritnye Note 7-smartphone, som selskabet lancerede i sidste måned, er blevet fremhævet som et seriøst bud på, hvordan Samsung kan få rettet op selskabets pressede økonomi:

Læs mere om det her.

Nu risikerer Note 7 dog at få den stik modsatte effekt for Samsung.

En stribe internationale medier, heriblandt The Guardian skriver, at Samsung omgående stopper salget af Note 7 på grund af meldinger om, at telefonen kan bryde i brand.

Det er batterierne, den er gal med i Note 7, og der har indtil videre været i hvert fald 35 sager, hvor telefoner er eksploderet eller brudt i brand under opladningen.

Samsung: Et spørgsmål om kundernes sikkerhed
Samtidig har det sydkoreanske selskab netop udsendt en kort udtalelse.

Her bekræfter Samsung blandt andet de 35 sager og skriver samtidig, at der er sat gang i yderligere undersøgelser af problemet med batterierne: 

“Da vores kunders sikkerhed har absolut højeste prioritet hos Samsung, har vi dog stoppet salget af Note 7.”

“For kunder, der allerede har Galaxy Note 7-enheder, vil vi frivilligt erstatte den nuværende enhed med en ny over de kommende uger.”

“Vi anerkender det besvær, dette kan skabe i markedet, men dette er for at sikre, at Samsung fortsætter med at levere produkter af højeste kvalitet til vores kunder.”

“Vi arbejder tæt sammen med vores partnere for at sikre, at oplevelsen med at få en erstatning er så behagelig som muligt.”

Bryder i brand 
Se et eksempel på en Note 7, der er brudt i brand:


Læs også:

Ikke bare en stor smartphone med stylus: Samsungs Note 7 får afgørende betydning

Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Posted in computer.

Facebook mister vigtig satellit i stor eksplosion: Tesla-raket gik ned med et brag

Facebooks ambitiøse projekt om at levere gratis internet til det afrikanske kontinent via satellitter, led et stort tilbageslag i går, da en raket fra Tesla-stifteren Elon Musks rumfartsprojekt Space på spektakulær vis eksploderede på affyringensrampen.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg.

Efter planen skulle raketten afsendes i løbet af weekenden, og ulykken skete da raketten under forberedelserne til opsendingen fik påfyldt brændstof.

Læs også: Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Ombord på raketten befandt der sig en såkaldt Amos 6-satellit, som er ejet af det israelske firma Spacecom Ltd, men som efter planen skulle indgå i Mark Zuckerbergs højtprofilerede Project Facebook, der skal levere gratis internet til en række afrikanske lande syd for Sahara.

I en Facebook-opdateringer, skriver Mark Zuckerberg: 

“Jeg er dybt skuffet over at høre om SpaceX’s opsendelsefejl, der endte med at ødelægge vores satellit, der skulle bringe internetadgang til så mange mennesker over alt på kontinentet,” skrev han.

Mark Zuckerberg tilføjer i opdateringen, at uheldet ikke får nogen beydning for Facebooks ambitioner om at levere internet til mennesker over hele på kloden.

Kommer hurtigt på benene igen
Professor i astrofysik Timothy Carone oplyser til Bloomberg, at det relativt hurtigt vil være muligt at konstruere en ny udgave af Facebook-satellitten:

“Det er uheldigt, at det er sket. Men satellitten til Facebook kan genopbygges ret hurtigt, og SpaceX er dygtige til at bygge rumfartøjer og sende dem afsted. Jeg tror at genrejsningen fra denne episode vil ske ret hurtig,” siger han til Bloomberg.

Den præcise årsag til ulykken kendes ikke, men SpaceX oplyser at eksplosionen skete i en ilt-tank, mens raketten fik påfyldt brændstof.

Ingen mennesker kom til skade under eksplosionen.

Læs også:
Her bygger Facebook sine droner, servere og switche: Tag med inden for i Facebooks værksted, ‘Area 404′

Tesla-stifters næste projekt: Internet-satelliter i hundredevis

Posted in computer.

Hewlett-Packard Enterprise sætter hele software-divisionen til salg

Hewlett Packard Enterprise har angiveligt sat hele sin software-forretning til salg.

Ifølge Wall Street Journal forlanger selskabet mellem 50 milliarder og 70 milliarder kroner for divisionen.

Nyhedsbureauet Reuters meddeler, at flere af de store kapitalfonde er interesserede i at købe divisionen, som blandt andet indeholder resterne af softwareselskabet Autonomy, som HP købte i 2011.

Dette køb regnes i dag for at være et af de mest fejslagne, som HP har foretaget, da Autonomy og HP hurtigt blev hvirvlet ind i en sag om regnskabssvindel og fup i meget stort omfang.

HP har blandt andet forlangt 35 milliarder kroner i erstatning fra to tidligere Autonomy-direktører for regnskabsfusk.

Det kan du læse mere om her.

Hewlett Packard blev for 11 måneder siden delt op i to selvstændige selskaber, nemlig HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, services og software til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Der har tidligere været rygter fremme om, at kapitalfonde sværmede om hele Hewlett Packard Enterprise som muligt opkøbsemne.

Dengang mente visse kilder dog samtidig, at kapitalfondene var mest interesserede i netop software-forretningen

Efter et frasalg af softwaredivisionen vil Hewlett Packard Enterprise fokusere på servere, netværk, storage samt forskellige erhvervsrettede services.

Et frasalg vil øge selskabets mulighed for at fokusere forretningen efter lang tid med begrænset succes.

Software-divisionen omsatte i fjor for 3,6 milliarder dollar – 24 milliarder kroner. Det er otte procent mindre end året før.

Annonce:


Hewlett Packard Enterprise frasolgte tidligere på året hele sin konsulent- og outsourcingforretning med 100.000 medarbejdere.

Køberen var CSC, der betalte 60 milliarder kroner for hele forretningen.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning på vej – 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.

Hewlett Packard Enterprise har tidligere meldt ud, at selskabets plan er at skære dets omkostninger med en milliard dollar i den kommende tid – blandt andet ved at flytte job til andre lande.

Analytikere peger på, at it-virksomhederne generelt er under pres for at strømline drift og skærpe deres strategiske fokus.

Posted in computer.

Pc-producent finpudser 2-i-1-pc’en med et tastatur helt uden taster



Tastaturet er helt flat. Foto: Lenovo.

Den bærbare computer med en skærm, der kan drejes, så du også kan anvende den som tablet, har fået en fiks funktion.

Hybridmaskinen eller 2-i-1-computeren, som den også kaldes, har således fået et nyt og interessant indspark fra producenten Lenovo, der sammen med massevis af andre pc-fabrikanter fremviser lækkerierne på årets IFA-messe, der løber af stablen i Berlin i disse dage.

Ingen taster
På messen har folkene fra Lenovo altså hevet en ny Yoga Book frem.

Den har de funktioner, som en hybridmaskine skal have med drejelig skærm og tabletfunktion, men med en ekstra lille finesse.

På tastaturdele af Lenovo-maskinen er der nemlig ingen fysiske taster. I stedet har firmaet udstyret denne del med en helt flad berøringsflade.

Det smarte er, at denne berøringsflade kan anvendes som tastatur ved at vise omridset af tasterne på fladen. Når man ikke har behov for tasterne, kan fladen i stedet benyttes med de funktioner, som man kender fra en almindelig tablet.

Læs også: Forbrugerne knuselsker denne computer: 2-i-1-maskinen viser vejen frem



Når man ikke anvender fladen som tastatur, kan man eventuelt tage håndskrevne notater. Foto: Lenovo.

Fraværet af den mekaniske del af tastaturet betyder, at både vægt og livvidde kan holdes ned.

I lukket tilstand måler maskinen kun 9,6 millimeter og har en vægt på 690 gram, hvilket ifølge Lenovo gør den til verdens letteste og tyndeste 2-i-1-maskine.

På minussiden mister brugeren taster med vandring, hvilket ellers gør skrivningen langt mere behagelig og giver bedre ergonomi.

De øvrige specifikationer på tablet-delen er en 10,1-tommer skærm med 1080p-opløsning. Maskinen har en Intel Atom X5-prosessor, fire gigabyte hukommelse og et batteri, som ifølge producenten kan holde i 15 timer.

På software-siden er det værd at bemærke, at computeren kan erhverves med Android eller med Windows 10 ombord.

Yoga Book kommer til Danmark i oktober, og prisen er på henholdsvis 3.700 kroner og 4.450 kroner alt efter, om du vil have Android 6.0 eller Windows 10.

Der er mere fra IFA-messen her:
Nye wearables fra Samsung og Asus: Endelig begynder smartwatches at ligne rigtige ure

Intel lancerer ny processor: Kaby Lake er i nye computere allerede fra næste måned

Posted in computer.

Bærbare computere med SSD’er vinder frem: Sådan går det i kampen mellem SSD og HDD

Kampen mellem hard disk drives (HDD) og solid state drives (SDD) har efterhånden stået på længe, men nu tyder meget på, at SSD’erne for alvor er ved at få bedre fat i markedet.

Bærbare computere med SSD’er bliver nemlig et mere og mere almindeligt syn, og snart sælges der flere bærbare med en SSD end med en traditionel harddisk.

Det er vurderingen i en ny rapport fra analysefirmaet TrendForce.

Blandt andet skriver analysefirmaet, at der vil være en SSD at finde i over 30 procent af de solgte bærbare ved udgangen af 2016, og at det kan være steget til over 50 procent i 2018.

Tidligere har SSD-udbredelsen været bremset af ustabile priser og problemer i produktionen og distributionen af SSD’erne.

Det er der dog nu kommet bedre styr på, og blandt andet derfor kunne TrendForce registrere en stigning på 24 procent i SSD-forsendelserne fra første til andet kvartal i år.

Læs også: Se de vilde prisdyk: SSD’er fortsætter med at falde i pris

Analysefirmaet forventer en noget lavere vækst her i tredje kvartal, men overordnet set bliver der altså sendt flere og flere SSD’er på markedet, når vi taler bærbasre computere.

Trendforce forventer denne udvikling:


Annonce:


Det har længe ligget i kortene, at SSD’erne i ikke mindst almindelig forbrugerelektronik ville vinde over de traditionelle harddiske.

Når det alligevel har trukket noget ud med udbredelsen af SSD’er i bærbare computere, skyldes det både, at priserne er forblevet relativt høje, og at man typisk får markant mindre lagerplads for prisen med en SSD i forhold til en harddisk.

Samtidig mindskes behovv for lokal lagerplads dog også med de mange tjenester til cloud-storage, der efterhånden findes på markedet.

Også hvad angår cloud-storage får man hele tiden mere for pengene.

Det kan du læse meget mere om her:

Cloud-storage: Det koster det hos Apple, Google, Microsoft, Dropbox og Amazon

Posted in computer.

Konen siger nej, men heller ikke om sommeren kan it-folkene få nok …

Tilbage i 2008 skrev jeg en klumme i denne avis, hvor jeg argumenterede for, at man sagtens kan arbejde med god samvittighed i ferien.

Her små otte år efter virker det mere sandt end nogensinde, at vi næsten alle arbejder i vores ferie.

Og det værste synes at være, at vi ikke engang nødvendigvis behøver at arbejde.

Men vi gør det alligevel. Vi kan bare ikke få nok.

10 ud af 10?
Ifølge en undersøgelse foretaget af TDC Erhverv i juli 2016 (ved ikke helt, hvorfor TDC har lavet sådan en af slagsen – men dem om det) arbejder mindst 4 ud af 10 i ferien.

Og hvis vi så inkluderer dem, der ikke havde mod til at være ærlige over for sig selv, er tallet nok nærmere seks-syv stykker end fire.

Og – uden at have noget at have det i – kigger vi specifikt på it-folkene, er det sikkert tættere på 8-9 af 10. Eller måske endda et rundt 10-tal?

Min bærbare opgav, da Dumbo skulle drikke sig i hegnet
I min netop afsluttede ferie havde jeg også tænkt mig at give den max gas, og med et påskud om, at børnene da skal have lov til at se “Dumbo” for 117. gang i flyet på vej ned til sydens sol, tog jeg min arbejdscomputer med i håndbagagen.

Den gik desværre i stykker i flyet – og så endda lige, da Dumbo skulle til at drikke sig fra sans og samling (min favoritdel af filmen).

Så jeg var pludselig uden for arbejdets rækkevidde, hvis det da ikke lige var for mobilen, der jo heldigvis kan gøre langt det meste af det, computeren tidligere var ene om at kunne håndtere.

Så ferien var reddet.

Det er blevet meget lettere at arbejde i ferien
Og netop mobilen har de seneste par år gjort, at det er blevet endnu lettere at arbejde, mens man har fri.

Flere og flere værktøjer – udover naturligvis mailen – har fundet vej til app-universet.

Som eksempel har jeg nu adgang til al information om mine projekter via Basecamp. Og adgang til intern projektkommunikation og organisationskommunikation via Slack.

Og de dage i min ferie, hvor jeg simpelthen ikke gider at følge op på mit arbejde, sikrer jeg mig alligevel adgang til arbejdsrelaterede emner gennem LinkedIn, Pulse, Skype, Messenger, Twitter, YouTube og cw.dk.

Og efterhånden også Facebook, hvor jeg især er vild med at følge folk som Martin Thorborg og min egen CEO, Christian Lanng.

Men hvordan slipper man afsted med det?
Det har altså aldrig været lettere at arbejde, mens man er på ferie. Det svære er at slippe afsted med det over for familien.

Man kan jo ikke med den ene hånd bede børnene om at lægge mobilen væk og med den anden hånd tjekke, om der er nyt på arbejdsfronten.

Og så skal man til at bruge en masse tid på at finde på mere eller mindre tåbelige undskyldninger for at komme væk fra familien.

“Bilen trænger til en vask, vi er løbet tør for mælk, jeg smutter lige ud og løber, jeg skal mødes med en ven over en kop kaffe, hvad var det for en lyd ude foran?” Undskyldninger er der nok af.

Er du først kommet derud, skal du til at passe på. Ikke kun på familielivet, men også på dig selv.

Det handler i bund og grund om at balancere det hele.

Og det gør du bedst ved at lytte til dig selv (for er du derude, ved du det godt selv) – ikke til feel-good folkene, work-life balance evangelisterne, afstresningkonsulenterne eller undertegnede.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Posted in computer.