Daily Archives: September 5, 2016

Hvad er min cloud-strategi egentlig?

Se, det er der sikkert mange virksomheder, der spørger sig selv om i disse tider, ikke mindst fordi mulighederne er så mangfoldige, at det kan kræve sin mand at navigere i mængden af løsninger med utallige budskaber om automation samt om ROI og TCO.

Men de underliggende spørgsmål er vel: Hvad skal vi egentlig bruge cloud til, og lægger man ikke bare det hele ud i skyen, eller hvorfor egentlig ikke?

Infrastruktur er softwarebaserede muligheder
Infrastruktur er efterhånden blevet en fabelagtig størrelse af softwarebaserede muligheder, og det skaber fleksibilitet. Ikke kun for de service providere, som gerne vil levere cloud, men også for de virksomheder, som finder nytte ved selv at have et datacenter.

Man kan så diskutere, hvor meget man bør have selv, hvilke workloads der passer bedst hjemme i virksomhedens kælder, og hvilke applikationer der faktisk sagtens kunne køre i skyen.

Måske vil man ikke lægge alle sine æg i én kurv, og måske giver det mening at have kerne-it-ydelser lokalt og tæt på virksomheden.

Men samtidig kan man købe compute og storage efter behov i skyen og derfor vælge med omhu, hvad der netop kunne drage nytte af denne fleksibilitet og agilitet.

Hermed mener jeg, at for eksempel midlertidige workloads til udvikling eller test måske sågar med fordel kunne eksistere i skyen.

Sådanne workloads kan oprettes eller nedlægges efter behov, uden man for eksempel har købt hardware, som så alligevel ikke skulle bruges. Man får dertil ofte service level agreements både på oprettelse og på tilgængelighed af service.

Ydermere drager man fordel af alskens it-kundskaber til alle grene af infrastrukturydelser, og sevice provideren gør sit ypperste for at holde tingene i luften, uden man selv skal spekulere på det.

For langt de fleste virksomheder vil det aldrig kunne svare sig at ansætte specialister til alle dicipliner – men det har service providere ofte.

Markedet flytter sig mod hybridkonceptet
Det virker efterhånden som om, markedet flytter sig i mod et hybrid-koncept, hvor en virksomhed han have en mindre portion infrastruktur, som den selv drifter eller ejer, og hvor man så kombinerer med cloud service providers som for eksempel Amazon Web Services eller Microsoft Azure.

Målet er at få det bedste fra begge verdener.

Softwaren er ved at være klar til dette med for eksempel standardservices, som leverer integration eller migreringsmuligheder mellem forskellige cloud services, eller for eksempel fra virksomhedens egen VMware-farm til en service provider.

De seneste løsningsmodeller til compute og storage, de super hotte HyperConverged-løsninger som for eksempel VxRail fra EMC eller løsninger fra Nutanix, har et meget højt niveau af indbyggede softwarefeatures og indeholder efterhånden som standard integration til sådanne leverandører (ofte rigtig mange).

De giver også mulighed for, at man dynamisk kan skifte mellem, udvide til eller dele workloads mellem cloudleverandøren og virksomhedens private cloud, og oftest helt uden nedetid og med en meget simpel brugeroplevelse.

Læs mere her: Hvorfor tøver virksomhederne, når nu man kan gøre så mange vilde ting ved deres datacentre?

Markedet er ved at være modent
Så markedet er ved at være ganske modent, og vi vil se mange flere services i skyen, som man kan kombinere med sin egen infrastruktur for at opnå den ultimative hybridløsning.

Denne fleksibilitet kommer uden tvivl mange virksomheder til gavn i en meget dynamisk it-verden, hvor virkeligheden meget hurtigt kan ændre sig og nye behov kan opstå over natten.

De begreber, som udsprang af cloudtankens spæde start for år tilbage – for eksempel Utility Computing – begynder at give mening med det udvalg af ydelser, der findes allerede nu.

Som en gammel ven engang sagde for en del år siden, “It skal da bare komme ud af væggen”. Det virker nu ikke så langt væk længere.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Google lægger det såkaldte Project Ara i graven.

Dermed skrinlægges selskabts planer om at lancere en samlesæt-telefon, hvor brugeren selv nemt ville kunne sammensætte en telefon med de ønskede features.

Project Ara har været undervejs længe, men har undervejs været ramt af forskellige udfordringer.

De første prototyper skulle have været på gaden for mere end et år siden.
Dengang blev de imidlertid udskudt – blandt andet på grund af problemer med vedhæftningen af de forskellige kompontenter.

I første omgang var det planen, at komponenterne skulle holdes sammen af magneter, men de første fald-test viste, at denne løsning var for skrøbelig.

Det kan du læse mere om her: Derfor udskyder Google samlesæt-telefon: Dumpede faldtest og gik i stykker.

Google begyndte at eksperimentere med en telefon, der skulle kunne samles som legoklodser, i 2013.

Dengang lød fra Google, at selskabet sigtede efter at udvikle et helt hardware-økosystem, som mange forskellige modul-producenter og partnere frit skulle kunne levere enheder og dele til.

På den måde skulle Project Ara ikke føre til en Google-telefon, men en platform, hvor alverdens hardware-producenter skulle levere eksempelvis skærm, tastatur, hukommelse og andet i separate moduler, som brugeren selv skulle kunne sammensætte til telefoner.

Bag ideen lå blandt andet en ambition om at reducere omfanget af elektronik-affald, da platformen ville betyde, at man ville kunne nøjes med at udskifte dele, der krævede opdatering eller udskiftning, men ikke hele telefonen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan det imidlertid meget vel være, at erfaringerne fra Project Ara kan munde ud i en salgbar telefon, da forskellige andre teknologivirksomheder overvejer at videreføre projektet under en Google-licens.

Analytikere vurderer, at der ikke vil være marked for en samlesæt-telefon, da opgraderings-hastigheden på smartphone-markedet er meget høj, hvor leverandørerne præsenterer nye produkter hvert eneste år.

“Det giver rigtig god mening at fortælle om sikkerhedsbrud i din virksomhed,” siger Thomas Kristmar, afdelingschef i Center for Cybersikkerhed.

Interview: Opfordringen fra Center for Cybersikkerhed er helt klar og utvetydig:

“Rammes din virksomhed af et sikkerhedsbrud, så skal du fortælle os om det,” siger afdelingschef i Center for Cybersikkerhed Thomas Kristmar.

Oplysninger fra både offentlige myndigheder og private virksomheder om cyber-sikkerhedshændelser kan i dag foregå uden risiko for aktindsigt, men mange virksomheder vælger stadig at holde kortene tæt ind til kroppen.

Muligheden for at undtage underretninger fra aktindsigt  blev igangsat  1. juli 2016, men der har endnu ikke været den store tilslutning til  underretningsordningen.

“Hvis du fortæller os om en cyber-hændelse, vil du ikke være underlagt aktindsigt.  Det betyder i praksis, at kun dig og centeret ved, at du er berørt af en hændelse , men også, at vi får informationer, der kan skabe et overblik over hvilke sikkerhedsproblemer, der plager Danmark.”

“Foreløbig har kun op mod 12 virksomheder indrapporteret om cyber-sikkerhedshændelser, hvilket næppe er udtryk for, hvor mange der er blevet ramt i perioden. Vores vurdering er, at det tal er væsentligt højere.”

Ifølge vurderingen fra Thomas Kristmar er der således stadig rigtig mange mørketal.

Hvorfor vil I gerne have disse tal?

“Vi vil gerne have de hårde fakta. Vi har fået skabt den efterspurgte mulighed for underretning uden risiko for aktindsigt. Nu mangler vi bare, at de danske firmaer også er klar til at spille med og det er vigtigt,” siger han.

“Med undtagelsen fjernes en væsentlig årsag til bekymring og øger dermed muligheden for både at yde bistand til virksomhederne ved cyber-angreb samt at få kastet lys på et område, der er præget af et betydeligt mørketal.”

Men hvorfor kommer virksomhederne så ikke?

“Jeg tror, at mange ikke er bekendt med muligheden. Vi skal have promoveret ordningen, men der er nok også en periode, hvor firmaerne lige skal vænne sig til tanken og blive trygge ved at aflevere oplysningerne.”

Derfor er det vigtigt, at du snakker
Ordningen er sat i verden, fordi underretninger fra myndigheder og private virksomheder blandt andet sætter Center for Cybersikkerhed i stand til at varsle hurtigere og bedre om trusler.

“Vi har to konkrete formål med ordningen. Vores operative enhed vil få information om, der er en trend, der skal reageres på. Eksempelvis mange igangværende ransomware-angreb. Den anden er til vores offentlige trusselsvurderinger, som virksomhederne selv kan bruge i deres egne risikovurderinger,” siger Thomas Kristmar.

Sandhedens engel
Det handler altså om at dokumentere de mange påstande om sikkerhedsproblemer, som man eksempelvis møder fra sikkerhedsfirmaer, der forsøger at sælge sikkerhedsprodukter.

“Helt nede på jorden, så er vi interesseret i at indsamle informationerne for at have helt konkrete tal på hændelser i landet. På den måde ved vi, hvad der sker og skal altså ikke gætte os frem. Vi vil gerne være sandhedens stemme.”

Øget underretning fra en bred vifte af virksomheder i forskellige erhvervssektorer vil således gøre Center for Cybersikkerhed bedre i stand til at yde rådgivning og bistand om cyber-risici og passende sikkerhedstiltag, lyder vurderingen.

Hvornår vil I karakterisere ordningen som en succes? Rapportering fra 10 til 12 firmaer på et halvt år giver vel ikke valide tal?

“Det er svært at sætte konkrete tal på. Lige nu handler det om at øge volumen, så vi kan få et bedre overblik, men det er umuligt at sætte faste tal på, hvornår det er en succes.”

Center for Cybersikkerhed opfordrer derfor offentlige – og private virksomheder til at underrette om større it-sikkerhedsmæssige hændelser i den digitale infrastruktur, som virksomhederne er ansvarlige for.

Det gælder aktører inden for it- og tele, transport, finans-, energi- og forsyningssektoren eller leverandører til forsvaret.

Du kan finde Center for Cybersikkerheds vejledning her.

Læs også:
Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Sådan er it-sikkerheden hjemme hos chef i Center for Cybersikkerhed: “Derhjemme kører jeg Ubuntu og med to netværk”

Dansk telebranche bekymret over nye beføjelser til Forsvarets Efterretningstjeneste: Kan skade hele teleområdet