Daily Archives: September 7, 2016

Når du får nyt job: Her er syv gode råd til den vigtige første måned på arbejdspladsen

Den første måned i et nyt job er en spændende, men også anstrengende, tid.

Det er her, man skal lære både funktioner, opgaver, systemer, kolleger, regler, omgangsform og mange ting at kende.

Og det er her, at man på mange måder sætter rammen og kursen for sin position og placering i virksomheden for de kommende mange måneder.

Kommer man dårligt fra start, kan det i værste fald føre til, at kontrakten ophæves i prøvetiden. Men det kan også føre til, at man indplacerer sig uheldigt i teamet, bliver rubriceret som en bestemt type eller lignende.

Her får du syv gode råd til at komme godt fra start i dit nye job ved at gøre et godt indtryk, som du kan bygge videre i lang tid efter.

Rådene stammer fra den amerikanske HR-mand Todd Dean.

1: Forbered dig
Sørg for at forberede dig grundigt allerede inden du har første arbejdsdag. Læs om virksomheden, tænk over din egen rolle, prøv at forstå virksomheden, og hvor den befinder sig i markedet (og hvem konkurrenterne, kunderne, partnerne og andre stakeholdere er).

Hvad er virksomhedens værdisæt? Hvilke mål har den? Findes der en særlig arbejdskultur? Hvad er produkterne? Hvordan står de i forhold til konkurrenternes produkter?

2: Konversér – og mød de andre
Den første rundvisning er vigtig. Du kan helt sikkert ikke huske ret mange navne, når du er færdig, og det gør heller ikke noget.

Det vigtigste er, at du sørger for at gøre et godt indtryk.

Det kan du gøre ved at konversere og være interesseret i din nye arbejdsplads fremfor blot at sige ‘hej’ og dit navn til hver eneste nye kollega, som du hilser på.

Stil uformelle spørgsmål, fortæl lidt om dig selv, vær interesseret i dine nye kollegers arbejde, så du på denne måde ‘connecter’ med dem allerede i den første tid (og måske også lærer lidt mere om din nye arbejdsplads).

Man kan sagtens forberede nogle uformelle spørgsmål, som man kan stille til nye kolleger, som man møder.

Dette gælder også til senere tilfældige sammenrend ved kaffemaskinen, i kantinekøen og andre uformelle steder, hvor kolleger mødes.

Hvad er deres funktion? Hvordan går det med familien? Hvor parkerer de henne? Hvad har deres bedste oplevelse med virksomheden været?

Annonce:


3: Bed om tilbagemeldinger
Når man efter nogle uger har lært virksomheds-kulturen lidt bedre at kende og har forstået sine egne funktioner og rolle og er begyndt at falde på plads, er det ifølge Todd Dean på tide at bede om en tilbagemelding.

Bed om et kort møde med chefen med henblik på at få en afklaring af, om du lever op til forventningerne – både jobmæssigt og kulturmæssigt.

Spørg også gerne dine kolleger om deres vurdering, så du kan justere og rette ind, hvis der er noget, der ikke fungerer helt, som det skal.

Vær åben og modtagelig kritik. Og juster ind efter den.

4: Vær ambitiøs og bland dig- men råb ikke for højt
Det giver altid et godt indtryk, hvis du fra begyndelsen lægger dig i selen for at bidrage til løsninger, projekter, forbedringer og diskussioner.

Sig din mening og vær saglig og konstruktiv.

Du bør dog være opmærksom på, at mange beslutninger og processer kan hvile på tidligere beslutninger, politikker og forskellige historiske sammenhænge, som du ikke kender eller forstår endnu.

Derfor er det en god ide at træde varsomt, være lydhør og undersøgende. Stil spørgsmål. Og vurder på baggrund af svarene, om du skal sige noget eller ej.

Annonce:


5: Giv lidt ekstra i den første tid
Som nyansat giver det altid et godt indtryk, hvis du kommer lidt tidligere og bliver lidt længere end det forventes.

Det signalerer, at du kan lide dit job, din arbejdsplads og dine funktioner, og at du gerne vil gøre noget ved det.

Ja, det kan være træls at skulle (lidt) tidligere op og komme (lidt) senere hjem.

Men betragt det som en investering, der kaster gode ting af sig i længden.

Samtidig kan du anvende de ekstra timer til at få en ide om arbejdskulturen på stedet og indrette dig efter den.

Eksempelvis anbefaler Todd Dean, at man hurtigt justerer ind, hvis man opdager, at kollegerne først møder 09:30 og man selv møder 08:00.

Ellers kan du hurtigt blive regnet for at repræsentere det, som han kalder ‘counter culture.’

6: Netværk – skab en ny kontakt hver dag
Sørg for ikke kun at lære din egen afdeling og dit eget team at kende. Vær åben og nysgerrig og sørg for at komme på fornavn med medarbejdere i andre afdelinger.

Det gavner både din position samt din forståelse af, hvordan andre teams og afdelinger samarbejder, og hvilke processer, der kører i organisationen.

En sund målsætning kan være, at du skal lære en ny medarbejder at kende hver eneste dag, så du hurtigt får opbygget et forhold til dine nye kolleger.

7: Byd dig til
Sørg for at byde dig til og være flittig. Tag opgaver ind og løs dem – også selv om det kræver ekstra tid. Og vær grundig og omhyggelig, så du leverer ordentlige løsninger.

Det er vigtigt, at dine nye kolleger hurtigt får indtryk af, at de kan regne med dig som en kollega, der leverer varen.

Annonce:


Herunder hører også, at du proaktivt opsøger nye opgaver, når du har afleveret en opgave. Lad være med straks at begynde at tjekke privatmail og Facebook, men opsøg i stedet kollegaer, chefer eller andre for at byde dig til.

På den måde kan du sørge for at gøre dig nyttig – og altså vise, at du gerne vil levere varen og skabe værdi for både virksomheden og dine kolleger.

Det betyder dog ikke, at du straks skal påtage dig al ansvar for at få tingene løst eller at du skal løse opgaver for andre, der egentlig burde løse dem.

Har du andre gode råd til nye medarbejdere? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Posted in computer.

Valgtrommerne buldrer: Så vigtigt bliver internettet ved det måske snart kommende folketingsvalg

De røde lamper blinker i blå blok i dansk politik.

For der ligger noget af en opgave forude for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i bestræbelserne på at tilfredsstille regeringens parlamentariske grundlag hos især Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

De to partier ønsker hver især henholdsvis mere velfærd og topskattelettelser i de kommende 2025-forhandlinger, og uenigheden kan ultimativt presse statsministeren til at trække valgkortet.

Hvis og når folketingsvalget bliver udskrevet, vil der blive heftig online-aktivitet rundt omkring i de danske hjem. Det skyldes, at internettet er blevet et ekstremt vigtigt medie, når det kommer til beslutningsprocessen omkring, hvor det lille blyantkryds skal sættes på valgdagen.

Således viser forskning med deltagelse fra Københavns Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt IT-Universitetet, at 88 procent af danskerne brugte nettet til at søge informationer på ved folketingsvalget i forsommeren 2015.

Det fremgår af IT-Universitetets hjemmeside oven på en undersøgelse med 3.590 besvarelser.

Valgquiz og sociale medier
Især de såkaldte valgquizzer er folkekære, da 60 procent af danskerne ved seneste folketingsvalg klikkede rundt i aktuelle spørgsmål for at få en vejledning om, hvordan deres svar harmonerede med de opstillingsberettigede partier.

Lektor Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet har forklaret, at de populære valgtests dermed har stort potentiale til at påvirke, hvor vi sætter det endelige og afgørende kryds på selve valgdagen.

“Jeg synes, det er interessant, at vores survey viser, at 10 procent af dem, der har taget en valgtest, efterfølgende følger den kandidat, de er blevet anbefalet, på de sociale medier. Man kan spørge sig selv, om det får nogen betydning for, hvem de siden stemmer på,” har ITU-lektoren sagt til universitetets website.

Også de sociale medier er populære tilflugtssteder, når danskerne skal blive kloge på, hvem de egentlig sympatiserer mest med politisk.

Undersøgelsen viser, at 61 procent af danskerne har set politisk indhold på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, blogs eller Youtube.

Fogh havde da 5.000 venner
Undersøgelsen af danskernes brug af nettet er den tredje i rækken.

Forskningen afslører langt mindre onlineaktivitet i forbindelse med valgene i 2007 og 2011 i forhold til 2015.

Annonce:


I 2007 var sociale medier som Facebook og MySpace dværge i forhold til traditionelle massemedier som aviser, radio og tv, da kun fem procent benyttede sociale medier i forbindelse med valghandlingen.

Det var også dengang, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blærede sig med, at han havde fået 5.000 Facebook-venner.

Til sammenligning har Danmarks nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen knap 200.000 følgere på verdens største medie, mens 75.000 følger ham på Twitter.

Nettet spiller større rolle
Ved folketingsvalget i 2011 havde de sociale medier vundet mere indpas, så op mod 40 procent af respondenterne i undersøgelsen brugte disse til at gøre sig klogere på deres eget kryds.

Det samlede politisk orienterede netforbrug fra folketingsvalgene i 2007 og 2011 lå på henholdsvis 32 procent og 41 procent, mens det altså sidste år var helt oppe at ringe på 88 procent.

“Samlet set kan vi over tid konstatere, at internettet meget naturligt er kommet til at spille en større rolle, når det gælder informationssøgning og politisk aktivitet i forbindelse med et folketingsvalg i takt med, at stadig flere danskere anvender internettet og de sociale medier på daglig basis,” lyder det fra forskerne omkring netbrugen i forbindelse med folketingsvalg.

Du kan selv finde og læse hele folketingsvalgundersøgelsen her.

Læs også:
Slut med ekstremt bøvl for danskerne: System til folketingsvalg bliver omsider baseret på NemID

Oversigt: Sådan udnytter politikerne it-værktøjer til at kradse din stemme hjem den 18. juni

Posted in computer.

Samsung arbejder på Android/Windows-telefon – særlig funktion kan føre til et gennembrud for Windows til mobilerne



Her ses tegningen fra Samsungs patentansøgning. Telefonen til højre er tydeligtvis en Windows-telefon.

Se hele ansøgningen her (oversat fra koreansk).

En ny patentansøgning fra Samsung vækker opsigt: Samsung kan være på vej med smartphones, der kan køre to styresystemer – både Android og Windows.

Patent-ansøgningen dækker netop en teknologi til at kunne køre flere styresystemer på samme enhed i virtualiseret form.

Den slags har vi set masser af gange på pc’er, men det er nyt på smartphone-området.

Mest interessant er måske den tegning, som Samsung har sendt med patent-ansøgningen.

Her ser vi tydeligt en Android-telefon, der ligeledes kan køre Windows i en virtualiseret udgave.

Patent-ansøgningen omfatter alle typer digitale enheder: Smartphones, tablet-computere, pc’er, notebook-computer.

Du kan se hele ansøgningen inklusive billed-materialet, her: Device and method thereof for running multiple operating systems.

Teknologien vil gøre det muligt at køre andre styresystemer end Windows, eksempelvis Tizen, Linux eller MacOS.

Det sekundære styresystem vil køre som en app, og brugeren vil være i stand til at håndtere systemets funktioner fuldstændigt som var det det primære system på enheden.

Det vil således også blive muligt at køre programmer i det sekundære system – bare i virtuel format.

Nyt i smartphone-verdenen
De virtuelle systemer – hvor man kan udvide, teste, ‘sandbokse’ og afvikler systemer i ro og fred i isolerede miljøer – har vi kendt i pc-verdenen i årevis.

Eksempelvis indeholder Windows 10 efter den seneste opgradering en integreret Bash-shell, som kan anvendes til at virtualisere et helt Linux-miljø i Windows.

Den kan læse mere om her: Kæmpeopdatering af Windows 10 på trapperne: Disse nye features og ændringer på vej

Den store forskel til smartphone-verdenen er imidlertid, at pc-området er stærkt domineret af Windows, mens Linux kun har en markedsandel på et par procent.

Det kan du læse mere om her: Linux er her der og alle vegne – bare ikke på din pc

På smartphone-området er det lige omvendt: Her har Linux-baserede Android en meget stor andel, mens Windows har en lillebitte andel.

Det kan du læse mere om her: Spritnye smartphone-tal afslører dramatisk udvikling i kampen mellem Android, iOS og Windows.

Langt de fleste Windows-apps findes også i udgaver til de langt mere udbredte styresystemer iOS og Android.

Annonce:


Fidusen ligger derfor ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau snarere i de såkaldte legacy-programmer baseret på .Net/win32.

Det er Microsofts ‘klassiske’ programmer udviklet til Windows. De tæller blandt andet mange tusinder applikationer udviklet specifikt til særlige funktioner i særlige virksomheder.

Microsoft arbejder for tiden på et system, der kan omdanne win32-programmer til apps, hvilket du kan læse mere om her: Nyt Windows-redskab omdanner gamle Windows-programmer til Windows 10-apps.

Det kan meget vel være, at Samsung har disse legacy-programmer i kikkerten med det nye system, da det vil kunne føre til, at virksomheder og mange andre pludselig vil kunne køre deres klassiske Windows-baserede applikationer direkte på deres Android-telefoner.

Samsung er i øvrigt ikke det eneste selskab, der tænker i disse baner: HP’s splinternye Elite X3-smartphone indeholder en app, ‘HP Workspace’, der kan anvendes til at køre Win32-apps.

Forskellen til Samsungs plan er, at Elite X3 er en Windows-telefon samt at smartphonen kører Win32-apps fra cloud’en og ikke i en virtualiseret udgave på selve telefonen.

Du kan læse mere om Elite X3 her: Windows står på gravens rand på mobilmarkedet – alligevel lancerer HP ny Windows-smartphone

Giver Samsungs plan god mening? Eller er det skudt forbi? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Posted in computer.

Danskerne snydes for (måske) verdens vildeste telefon med Android Nougat

LG har løftet sløret for selskabets nye toptelefon, LG V20, der er et alternativ til Samsungs anmelderroste – og lettere “eksplosive” – Samsung Note 7 eller den kommende iPhone “7″ Plus.

LG V20 er dog ikke som de andre toptelefoner.

Foruden en ekstra skærm i toppen af telefonen til notifikationer eller udvalgte apps har LG V20 et ekstra bagvendt kamera med vidvinkel og et stød- og vandtæt design med et udskifteligt batteri.

Derudover har telefonen en lysstærk skærm i en høj opløsning og lyd i hi-fi-kvalitet.

Telefonen er desuden den første Android-telefon, der er født med den nyeste version af Android, 7.0 Nougat.

Du kan læse mere om nougat her: Android 7.0 Nougat er lagt på nettet: Her er fem funktioner du kan glæde dig til

I øjeblikket er det kun nogle af Googles ældre Nexus-telefoner, der har modtaget opdateringen.

Alt sammen pakket ind i et chassis af metal med hårdfør silikone i bund og top, der ligesom sidste års model skal kunne holde til tab og slag.  

Læs også: Oversigt: Hvornår får din smartphone Android 7.0 Nougat?

Lyder det godt? Så er det bare ærgerligt, at telefonen ifølge LG’s danske afdeling ikke sættes til salg i Danmark.

Det kan dog være, at du er heldig. Det var heller ikke meningen, at sidste års LG V10 skulle nå de nordlige breddegrader, men fire måneder efter den officielle lancering i Sydkorea, kunne du alligevel købe telefonen i danske butikker.



Foto: LG

Et nærmere kig på LG V20
Telefonen byder på en 5,7 tommer lysstærk IPS-skærm med en høj opløsning på 1.440 x 2.560 pixels samt en lille ekstra skærm omkring frontkameraet.

Den lille skærm kan vise notifikationer og genveje til apps eller specifikke funktioner i udvalgte apps som eksempelvis indstillinger i kamera-appen.  

Inde i telefonen sidder en lynhurtig Snapdragon 820-processor, 4 GB LP-DDR4-RAM og 32/64GB lagerplads. Der er desuden plads til et microSD-kort.

På bagsiden af telefonen sidder der to kameraer: Et 16 megapixel kamera med en blæde på f/1.8 og endnu et kamera på otte megapixel med et bredt synsfelt på 135 grader.

Begge kameraer har derudover tre forskellige autofokus-teknologier, der skal være med til at gøre dit billede så skarpt som overhovedet muligt.



Foto: LG



Foto: LG

Hi-fi lyd og Android Nougat
V20 er ligesom med V10 et forsøg på at lave den ultimative multimedie-telefon. Derfor er V20 udstyret med 32-bit Hi-Fi Quad DAC, der får musik til at lyde markant bedre, og telefonen understøtter de mest gængse lostless-formater (FLAC, DSD, AIFF og ALAC) til de audiofile.

Mest interessant er dog, at telefonen er den første af sin slags med Android 7.0.

Google har endnu ikke selv præsenteret sine nye Nexus-modeller med Android 7.0, hvilket ellers traditions tro er de første nye telefoner med den nyeste Android-version. 

Du ville altså opleve den nye notifikationsmenu, muligheden for at køre flere apps på samme tid (det har du kunne i LG og Samsungs telefoner længe, men nu er det understøttet af Android), og du burde også få en længere batterilevetid, end hvis telefonen ikke havde Android 7.0.

Læs også: Gør et kup: Så meget er priserne faldet på de bedste smartphones

Posted in computer.

Intel lægger serier sammen: Hurtige og langsomme processorer kommer til at hedde det samme (her er tricket til stadig at se forskel)

I de senete to år har Intel haft to dominerende serier af processorer til bærbare computere: Den strømsvage, men batteribesparende, Core m-processor (4,5-watt) og den markant stærkere, men også mere batteritørstige Core i-processor (15-watt).

Ergo var det let at se forskel på computere med fokus på lang batterilevetid – med Core m-processorer – eller computere med masser af computerkraft – med en Core i-processor.

Bare se efter m’et eller i’et. 

Men med Intels syvende generation af processorer med familienavnet Kaby Lake, gennemfører Intel et lidt kreativt navne-trick, der får selskabets strømsvage, ydeevnemæssigt middelmådige Core m5 og m7-processorer til at ligne de markant stærkere Core i-processorer. 

Intel dropper “Core m”-navnet på kommende processorer, der tidligere ville være døbt Core m5 eller m7, og navngiver dem fremover som Core i5 eller i7.

Det betyder, at en processor, der tidligere ville have heddet Core m5-7Y54, nu kommer til at hedde Core i5-7Y54. 

Læs også: Intel lancerer ny processor: Kaby Lake er i nye computere allerede fra næste måned

Annonce:


Hvorfor er det et problem?
Det lyder ikke som det største problem, men der kan være en mærkbar forskel på ydeevnen i Intels Core m- og i-processorer, og selv om vi ikke har testet de nye Kaby Lake-processorer, så er det sikkert at sige, at det ikke vil ændre sig foreløbig.

Det er kun naturligt, at en 4,5-watts Core m-processor ikke kan yde det samme som en 15-watts Core i-processor. 

Intel fortæller til mediet Laptopmag, at forbrugerne ikke forstår forskellen mellem Core m- og Core i-processorer, og derfor er de to kategorier fremover slået sammen. 

Resultatet kan dog være med til at mislede forbrugere, der leder efter en computer med en kraftfuld Core i7-processor, men i stedet ender med en batteribesparende, tidligere Core m7-model. 

Hvis du ikke laver andet end at sidde i Office og i en browser, vil du formentlig ikke mærke den store forskel på en m7 og en i7-processor, men du bliver hurtigt træt af den langsomme Core m-processor, hvis du arbejder med mere processor-krævende programmer.

Derudover har mange forhandlere og producenter en ærgerlig tendens til ikke at skilte med, hvilke processorer der sidder i firmaets computere. Ofte står der blot, om det er en i3-, i5- eller m5-processor, og hvis du er heldig, får du generationsnavnet med (Skylake, Kaby Lake eller Broadwell).

Du skal altså i gang med et større researcharbejde for at finde din næste computer. 

Du kan se et par af de nye Kaby Lake-computere i dette galleri fra årets store IFA-messe: Her er de nye computere fra årets største computer-mekka

Annonce:


Sådan kender du forskel
Du vil dog stadig kunne se forskel i fremtiden, hvis du holder øje med serienummeret på din drømmecomputers processor:

Hvis du vil have en strømstærk Core i-processor, skal du se efter et “U” i processorens serienummer. Hvis processoren hedder i7-7500U, er det en traditionel i7-processor på 15 watts. 

En mindre stærk, tidligere navngivent Core m-processor, vil have et “Y” midt i serienummeret. Core i-7Y54 er en 4,5 watts processor.

Spørgsmålet er så, om du skal sigte efter en computer med Core m eller ej.

Formålet med Core m var at bygge ultratynde og batterisparende computere, men vi er begyndt at se computere, der er tynde og relativt batteribesparende med i7-processorer som eksempelvis HP’s Spectre 13. 

Læs også: Rygte: Flere nye Surface-produkter på vej fra Microsoft

Posted in computer.

"Jo mere kunstig intelligens er i stand til, jo mere skal vi være på vagt"

Reportage: Når folk fra den digitale tænketank Singularity University i it-verdenens højborg Silicon Valley taler, slår tilskuerne ørebøfferne ud.

Sådan må det være, når man samler en stor gruppe dristige digitalfilosofer, der taler om alt fra nærfremtidig opsamling af folks DNA i toilettet over teknologisk kur mod analfabetisme til business casen i at tænke på 3D-printere i verdensrummet.

Siden Singularity University blev stiftet i 2008 af blandt andre Googles AI-evangelist Ray Kurzweil, har folk fra tænketanken turneret verden rundt med en digital dagsorden om at gøre verden til et bedre sted.

Tirsdag var turen så kommet til Danmark.

Her var folk fra Singularity University inviteret til at tale på Google-konferencen ‘Digital Frontrunners’ foran et par hundrede konferencedeltagere fra det danske erhvervsliv, forskningssfæren og iværksættermiljøet i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Udvikling med ekspotential hastighed
I en it-verden, hvor hurtig udvikling og usikkerhed om fremtiden er grundvilkår, har folkene fra Singularity University gode rammebetingelser for deres forudsigelser.

For alt hvad de siger, kan efter forgodtbefindende tages med et gran salt, hvilket de gode folk fra ‘universitet’ er ganske klar over.

“I vil gå væk herfra og ikke være i stand til at se verden på samme måde igen. Nogen af de ting, vi siger, lyder skøre og kommer ikke til at ske. Men vi lever i en spændende tid,” lød introduktionen fra tænketankens direktør og medstifter Rob Nail fra scenen i Industriens Hus.

Herefter gravede han et spadestik dybere med en gennemgang af menneskets lineære verdensopfattelse kontra den teknologiske udvikling, der stormer fremad med ekspotentiel hastighed.

Artiklen fortsætter under billedet…



Rob Nail, Singularity University, i Industriens Hus i København. Foto: Lars Jacobsen.

“Udviklingen går nogle gange så langsomt, at det føles som en skuffelse. Andre gange går det så hurtigt, at det hele føles kaotisk,” fortæller Rob Nail.

Efter en seance med forklaringer om, at internettet inden længe når ud til to tredjedele af verdens befolkning, og bioforskning i selvlysende planter kan erstatte store dele af verdens gadelys, summerer han verdenssituationen op på følgende måde:

“Verdens største problemer er samtidig verdens største forretningsmuligheder.”

Syv byggesten til kunstig intelligens
Herefter er scenen overladt til kollegaen Neil Jacobstein, der er ‘universitetets’ ekspert i kunstig intelligens´.

Han har en fortid hos blandt andre Ford, General Motors, Det amerikanske flyvevåben og Boing på resumeet.

Syv trædesten til kunstig intelligens

1. Kapitalinvesteringer

2. Algoritmeudvikling

3. Hardwareopfindelser

4. Dataindsamling

5. Talentmassen

6. Applikationsudvikling

7. Ansvarsplacering



Neil Jacobstein, Singularity University. Foto: Lars Jacobsen.

Neil Jacobstein opstiller syv nødvendige byggesten for, at vi kan få en velfungerende kunstig intelligens-fremtid uden frygt for, at maskiner overtager jordkloden i bedste/værste Hollywood-stil.

Først punkt på dagsordenen er økonomiske investeringer, som er nødvendige for, at verdens klogeste it-hoveder kan bygge fremtidige løsninger.

Neil Jacobstein fortæller, at efter seks årtiers forskning i kunstig intelligens bliver der i år spenderet 10 gange så mange penge på kunstig intelligens som eksempelvis machine learning, end det var tilfældet for blot fem år siden.

Alene Sydkorea har for nyligt gjort klar til investeringer på mere end 20 milliarder kroner i kunstig intelligens, efter Googles kunstige intelligens-maskine AlphaGo slog landets verdensmester i brætspillet Go.

Læs også: Googles kunstige intelligens-system stormer frem

Næste nødvendighed er udbygningen af algoritmer i, hvad han kalder multilageret neurale netværk.

Eksempelvis sker billedgenkendelse i de mange lag ikke blot i form af pixels, men ved hjælp af op mod 150 forskellige lag af mønstergenkendelse.

Hardware og data
Tredje punkt på dagsordenen for kunstig intelligens-eksperten er den nødvendige hardware, som alle CPU- og GPU-giganter som Intel, Nvidea og Qualcomm arbejder intenst på at gøre endnu bedre.

Artiklen fortsætter under billedet…



Neil Jacobstein. Foto: Lars Jacobsen.

Det er også tilfældet for IBM, som udvikler på sin TrueNorth-chip, der tilbyder teknologi tilsvarende 16 millioner neuroner og fire milliarder programmerbare synapser i en chip.

Også Google er godt i gang med sin egen specieldesignede kunstig intelligens-chip TPU (tensor processing unit).

Læs også: Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

“Har I søgt på Google for nyligt?,” spørger Neil Jacobstein muntert publikum, hvorefter han selv svarer, at så har alle blandt tilhørerne også stiftet bekendtskab med TPU-teknologien.

Data er fjerde byggesten, hvor Neil Jacobstein fortæller om selskaber som Dataminr.

Selskabet indsamler data fra alverdens kilder, som derefter kan sættes sammen i den ønskede big data-løsningen alt efter formål og pengepung.

Artiklen fortsætter under billedet…



Neil Jacobstein kom også ind på de udfordringer som de teknologiske forandringer medfører. Blandt andet nævnte han, at inden for 20 år forventes det, at 47 procent af den nuværende amerikanske arbejdsstyrke mister jobbet til kunstig intelligens. Det tilsvarende tal for OECD ligger på 57 procent, mens det er helt oppe på 77 procent i Kina. Foto: Lars Jacobsen.

Når det gælder data, fremhæver han også et specifikt eksempel fra Googles egne datacentre, hvor søgegiganten ved hjælp af kunstig intelligent strømstyring har reduceret sit el-forbrug med op mod 40 procent.

Det kan du læse mere om her: Så enormt er Googles energiforbrug – kunstig intelligens finder enorme besparelser

Neil Jacobstein fortæller videre, at andre selskaber som Facebook arbejder også med den såkaldte DeepText-teknologi, hvor det sociale medie kategoriserer alt, hvad du skriver, hvilket senere kan oversættes direkte til relevante annoncer på din væg.

Talent og applikationer
Femte trædesten i færden mod en kunstig intelligent virkelighed med maskiner, der uden brug af skærm tastaturer, kan gøre verden til et bedre sted, er talentudvikling.

En graf over opkøb i it-industrien viser, at alle it-giganter som Apple, Microsoft og Google har investeret heftigt i at opkøbe AI-virksomheder med henblik på at score de hotteste hoveder inden for udviklingen af kunstig intelligens.

Læs også: Apple køber endnu et kunstig intelligens-firma i ny milliard-handel

Hvis du eller din egen virksomheder ikke har et par milliarder kroner på kistebunden til den slags investeringer, oplyser Neil Jacobstein, at kunstig intelligente løsninger i dag kan crowdsources eksempelvis via et website som data science-platformen Kaggle.

Sjette og næstesidste byggesten til et kunstigt intelligent samfund er applikationer, som vi alle slæber rundt med i vores mobiltelefoner. De digitale assistenter Siri, Cortana og Google Now er blandt de fremmeste applikationer i den henseende.

“Selvom der er hjemmesider dedikeret til at vise alle mulige skøre Siri-fejl, har Apples digitale assistent udviklet sig enormt siden begyndelsen,” siger Neil Jacobstein med henvisning til, at Siri første gang kunne sige hallo til verden i 2011.

Han fremviser også et bud på applikationer som Viv fra folkene bag Siri. Viv er modsat Siri en åben platform med plugins til styring af alle ens digitale og elektroniske dingenoter i hjemmet.

Så er det bare at bygge løs. 

Vi har alle et ansvar
Samlet set er økonomiske investeringer, smarte algoritmer, ny hardwareteknoligi, databrug, menneskeligt udviklingstalent og applikationer altså det fundament, som skal udvikle kunstig intelligens mod (endnu) bedre tider.

Og her løfter Neil Jacobstein så sløret for den syvende og måske allervigtigste ingrediens i gryden: Vores ansvar for, at vi ikke udsletter os selv ved at overse noget i opbygningen af verdens smarteste maskiner.

“Jo mere kunstig intelligens er i stand til, des mere skal vi være på vagt,” siger Neil Jacobstein.

Læs også: For menneskehedens overlevelse: Google udvikler dødsknap til kunstig intelligens

Dermed tilslutter han sig det kor af prominente it-folk som Bill Gates og Elon Musk, der alle har advaret mod at lade teknologien løbe løbsk i jagten på profit, længere liv og forskningsmæssig hæder.

Læs også: Prominente it-navne er bekymrede: Vil sikre, at intelligente it-systemer og robotter ikke vender sig mod os

Han afrunder sin gennemgang af de mangfoldige muligheder inden for kunstig intelligens med et satellitbillede.

Billedet er taget på en afstand af omkring 4,4 milliarder kilometer væk og forestiller en lille blå planet med syv verdensdele.

“Her bor alle de mennesker, som du nogensinde har mødt og holder af. Vi er i dette her sammen, og vi bliver sgu nødt til også at opføre os sådan,” lyder afskedssaluten.

Læs også:
“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen”

It-udviklere frygter at blive erstattet af kunstig intelligens

Posted in computer.

Skat køber oplysninger fra anonym kilde om 320 danske skatte-sager fra lækket database

Skatteminister Karsten Lauritzen giver Skat grønt lyst til at betale en anonym kilde et større beløb for oplysninger om danske sager fra de såkaldte Panama Papers.

Det drejer sig angiveligt om et millionbeløb, som den anonyme kilde har krævet for at levere oplysninger fra de lækkede papirer om i alt 320 danske sager.

Skatteminister Karsten Lauritzen erkender, at det principielt kan være problematisk på denne måde at købe oplysninger.

Ifølge ham er denne sag dog en undtagelse på grund af Panama-sagens store omfang.

“Vi skal tage de nødvendige midler i brug for at fange skatteunddragerne, der gemmer formuerne væk i for eksempel Panama med det formål at slippe for at betale skat i Danmark. Derfor er vi enige om, at det er klogt at købe materialet,” siger han i en meddelelse.

Her fremgår det også, at Skat har gennemgået en prøve fra de tilbudte data, som Skat har vurderet til at være troværdig nok.

Lækket af de såkaldte Panama Papers fandt sted i foråret.

Databasen indeholder 11,5 millioner skattedokumenter fra det Panama-baserede selskab Mossack Fonseca.

Oplysningerne stammer helt tilbage fra 1970′erne og frem til 2015 og fylder 2,6 terabyte – 4,8 millioner email, 2,2 millioner PDF-filer, 1,2 millioner foto og 320.000 tekstdokumenter.

Egentligt er alle dokumenterne tilgængelige for alle, der har lyst til at pløje dem igennem. Det kan du gøre på sitet ‘Offshore Leaks Database,’ som du finder her.

Ingen kender kilden
Dokumenterne i Panama Papers viser, hvordan Mossack Fonseca i årevis har hjulpet tusindvis af selskaber og personer med at få bragt penge i skattely – herunder Stein Bagger, der fortsat aldrig har gjort redde for 200 millioner kroner, som kurator i konkursboet efter IT Factory ikke kan finde, den daveærende islandske statsminister, flere kendte sportsfolk (herunder danske) og mange andre.

Ingen ved med sikkerhed, hvem der har leveret data fra Mossack Fonseca.

Oplysningerne stammer fra en anonym kilde, som tyske Süddeutche Zeitungs fik kontakt til.

Denne kilde har sendt store mængder krypterede, interne dokumenter fra Mossack Fonseca til avisen.

Læs også:

Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Nu går den vilde skattejagt efter danske skattesnydere i lækket database fra Panama

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes

Posted in computer.

Europol slår alarm: "Ransomware er en af nettets største trusler, og problemet vokser og vokser"

Det har lukket sygehuse, lammet myndigheder og ikke mindst privatpersoners pengepung.

De seneste par år er ransomware gået fra et være et irritationsmoment til at blive et samfundsproblem.

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

“Og det vil vokse, så længe der kan tjenes penge. Derfor må vi stoppe de kriminelle gennem anholdelser og informere offentligheden om truslen,” lyder det fra Fernando Ruiz fra det europæiske it-politi, Europol.

Han er operativ chef for det europæiske politis cyber-afdeling, EC3.

Den afdeling sammenstykker hvert år en rapport om trusler på nettet. Næste udgave præsenteres i slutningen af september, men allerede nu afslører EC3, hvad fokus i rapporten denne gang er.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Læs også: Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

“Ransomware vil være et af hovedområderne. Det er en af de største trusler, der bare vokser og vokser. Det ligger højt på agendaen for alle, der bekæmper cyber-kriminalitet i Europa og resten af verden,” siger Fernando Ruiz.

Hvordan stopper man ransomware?
“Den mest effektive måde at stoppe ransomware er ved at sætte de kriminelle bag tremmer og lukke deres infrastruktur. Men det er ikke en let opgave. De lærer af deres fejltagelser, og det gør livet svært for politiet, derfor er det vigtigt at samarbejde,” siger han.

Europol fungerer som samlingspunktet for både de lokale politimyndigheder og for private sikkerhedsvirksomheder.

Ved at koordinere efterforskningerne både indenfor og udenfor Europas grænser kan Europol kortlægge de ofte globale ligaer, der ligger bag gidseltagningen af data.

Bedragere sidder således ofte i et land deres servere i et andet og ofret i et tredje.


Annonce:


Tretrins raket
Men der skal mere til end fængslinger for at stoppe problemerne, lyder det fra Fernando Ruiz.

“Politiarbejde er ikke nok. Denne trussel kan ikke lægges død med en enkelt angrebsvinkel. Derfor har vi valgt en tredelt strategi.”

Det første led er information. Offentligheden skal kende til problemet for at kunne beskytte sig mod det.

Det andet led er at Europol, i samarbejde med sikkerhedsvirksomheder og politimyndigheder, skal opklare de verserende sager.

Det sidste led er at lindre skaderne.

Læs også: Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

“Vi sender et tydeligt budskab til folk: Betal ikke! Hvis du betaler, så giver du bedragerne næring til at fortsætte. Desuden er der ingen garanti for, at du får noget for dine penge,” siger han.

Det efterlader naturligvis et problem, hvis man ikke har en backup af sin harddisk og sine filer, der risikere at forsvinde, hvis man ikke betaler. Derfor skal der også findes en bedre mulighed for at genskabe sine data.

Læs også: Danmarks cyber-politi råber vagt i gevær: Du skal fortælle, når du bliver hacket


Annonce:


Her kan du få hjælp
Løsningen på det problem er ifølge EC3 siden No More Ransom, der er et samarbejde mellem Europol, det hollandske politi og sikkerhedsfirmaerne McAfee og russiske Kaspersky.

Her har parterne samlet programmer, der gør det muligt at låse op for nogle af de mest almindelige ransomware-krypteringer.

“Alle ofre er langt fra teknisk kyndige, og tanken er derfor, at det skal være så enkelt som mulig at hente værktøjer og rense maskinen,” siger Europol-chefen.

Det er langt fra alle ransomware-varianter, der er en nøgle til, men er man ramt af eksempelvis Teslacrypt eller Chimera, så er der hjælp at hente på siden.

Læs også: Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Initiativet har da også fået en varm modtagelse af brugerne med millioner af besøgende siden lanceringen denne sommer.

Alle led i kæden
Ransomware-angreb sker dog ikke i et vakuum. For at kunne gennemføre de skadelige angreb kræves en stor infrastruktur og for at lukke den ned, skal myndighederne knække alle led i kæden.

“Cyber-kriminalitet er komplekst. Der anvendes ransomware til at inficere ofrenes maskiner, men den spredes via spam, falske annoncer eller inficerede sider. Det kræver servere, betalingssystemer og flere andre elementer for at bedrive ransomware-angreb,” siger Fernando Ruiz, og fortsætter:

“Vores opgave er at angribe hvert led i den kæde.”

Læs også:
Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Posted in computer.

Kæmpe-analyse af 482 danske it-virksomheders resultater: Sådan klarer de danske selskaber sig

Analyse: Der er igen i år dømt vækst i it- og telebranchen i Danmark. Samtidig er der kommet er bedre styr på økonomien i virksomhederne end tidligere.

Det ses i Computerworlds nye Top 100-undersøgelse, hvor vi har nærstuderet de seneste to årsregnskaber fra 482 danske it- og televirksomheder.

Inden vi dykker ned i resultaterne, er det værd at bemærke, at virksomhederne langt hen ad vejen afspejler den udvikling, der generelt er i den danske økonomi.

Her er det i de senere år gået fremad med væksten i bruttonationalproduktet (BNP), der eksempelvis steg med 0,5 procent i årets andet kvartal.

Læs mere om Computerworlds Top 100 2016.

Men den fornuftige fremgang, vi har set i dansk økonomi i første halvår 2016, kommer efter en mindre tilbagegang i andet halvår 2015, og det er på mange med til at understrege, at den vækst, der er, hverken har kurs mod himlen eller er klippestabil.

Den økonomiske nedtur, der prægede dansk økonomi under og efter selve finanskrisen, er dog heldigvis forbi, og vi har nu vækst i Danmark og ikke mindst i it-branchen.

Så lad os bare tage de positive briller på på it-branchens vegne:

Ifølge analysefirmaet IDC vil den globale omsætning for teknologiprodukter og -services stige med 3,3 procent om året fra 2015 til 2020.

Hvis man dertil lægger, at mange virksomheder i vest- og nordeuropa nu igen for alvor har luft til at investere i it og digitalisering, er der god grund til at glæde sig til de kommende år.

Her vil CIO’erne investere i 2016
Mange danske it-virksomheder arbejder i dag i en international kontekst, og derfor er det også værd at holde øje med, hvordan udviklingen er i andre lande, og hvilke it-investeringer de potentielle kunder har tænkt sig prioritere.

Læs også: Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Analysefirmaet Gartner har spurgt næsten 3.000 CIO’er fra 84 forskellige lande, hvordan de vil prioritere deres it-investeringer her i 2016.

CIO’ernes prioriteringer ser ifølge Gartner således ud:

1: BI/analytics (39 procent)
2: Infrastruktur og datacenter (27 procent)
3: Cloud (25 procent)
4: ERP (21 procent)
5: Digitalisering og digital marketing (21 procent)
6: Mobile løsninger (20 procent)
7: Sikkerhed (15 procent)
8: Netværk, tale- og data-kommunikation (10 procent)
9: Legacy-modernisering (10 procent)
10: Industri-specifikke applikationer (9 procent)
11: CRM (9 procent)

Listen er interessant, fordi den peger frem i tiden, mens årsregnskaberne i Top 100-undersøgelsen i sagens natur vidner om det salg, der har været.

Computerworlds Top 100 2016
I år er 482 virksomheder med i Computerworlds Top 100. Adgangskravet er, at virksomheden enten skal have personaleomkostninger på 10 millioner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere.

Samlet resultat for 482 virksomheder i det seneste årsregnskab:

Primær drift: 3,1 milliarder.
Resultat før skat: 6,2 milliarder.
Lønomkostninger: 41,8 milliarder.
Egenkapital: 64,5 milliarder.
Aktiver: 172,3 milliarder.
Antal virksomheder med negative resultater: 82
Det samlede underskud: 1,7 milliarder.

Forrige årsregnskab:

Primær drift: 8,6 milliarder.
Resultat før skat: 6 milliarder.
Lønomkostninger: 40,9 milliarder.
Egenkapital: 61,6 milliarder.
Aktiver: 174,5 milliarder.
Antal virksomheder med negativt resultat: 91.
Det samlede underskud: 3,6 milliarder.

Top 100-undersøgelsen
Til dette års Top 100-undersøgelse har vi gennemgået 482 danske it- og televirksomheders seneste to årsregnskaber.

For at være med i feltet skal virksomheden enten have personaleomkostninger på 10 millioner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere.

Ved at tage udgangspunkt i så mange danske virksomheder fra it- og telebranchen får man en god indikation af, hvordan branchen klarer sig samlet set.

Færre giver underskud
Eksempelvis kan vi se, at hvor der i de forrige årsregnskaber var 91 af 482 virksomheder, der kørte med underskud, så er det i de seneste årsregnskaber faldet til 82 virksomhed med negative resultater.

Hvor selskaberne med underskud i de forrige årsregnskaber tabte i alt 3,6 milliarder kroner, så var det i de seneste regnskaber et samlet underskud på 1,7 milliarder kroner, der var tale om.

Det er et tegn på, at det er blevet en smule lettere at levere sorte tal på bundlinjen for virksomhederne.

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Det er lidt samme historie, vi ser med selskabernes samlede egenkapital. Hvor de 482 virksomheder i de forrige årsregnskaber havde en samlet egenkapital på 61,6 milliarder, så er den nu steget til 64,5 milliarder.

Dels fortæller det noget om, at virksomhederne samlet set er blevet lidt mere solide i økonomisk forstand, dels er det også fortællingen om, at kreditværdigheden bevæger sig i den rigtige retning, hvilket så igen forbedrer mulighederne for at kunne fortage nye investeringer i jagten på endnu mere vækst.

Bedre resultater
Det tal, som måske mere end noget andet, fortæller noget om, hvor lukrativ, it-branchen er i dagens Danmark, er resultatet før skat. Her landede de 482 virksomheder i de forrige årsregnskaber samlet set 6 milliarder kroner i overskud.

Det er i de seneste årsregnskaber steget med et par hundrede millioner til i alt 6,2 milliarder kroner. Igen er der ikke tale om nogen vild vækst, men alligevel er det med til at underbygge det generelle indtryk: At selskaberne i branchen klarer sig lidt bedre.

Et markant fald på flere milliarder kroner i det samlede resultat i primær drift springer lidt i øjnene, men det skal nævnes, at det stort set kun skyldes udviklingen i landets største teleselskab, TDC, der fylder meget i det samlede resultat, hvad angår den primære drift.

Annonce:


Disse postnumre er mest populære
De danske it- og telefirmaer er i dag placeret mange forskellige steder i landet, men klumper sig alligevel i høj grad sammen i bestemte områder og i bestemte postnumre.

Vi har også analyseret de postnummer-data, som fremgår af årsregnskaberne fra de 482 virksomheder. Der tegner sig et klart billede af, hvor de fleste virksomheder har hovedkontor.

Vi lavede et udtræk på de 20 postnumre, hvor der er flest it- og televirksomheder.

Læs mere om Computerworlds Top 100 2016.

Det viser dig, at 256 af de 482 virksomheder holder til i disse 20 postnumre.

De fem mest populære postnumre er 2100 med 33 virksomheder, 2750 med 30 virksomheder, 2300 med 25 virksomheder, 2605 med 18 virksomheder og 2600/2860, der hver har 17 virksomheder.

Alle de nævnte postnumre ligger i og omkring København, og faktisk er 15 af de 20 mest populære postnumre for it-virksomheder at finde på Sjælland.

Uden for Sjælland finder vi på top 20-listen postnummer 5000 (Odense), 6000 (Kolding), 7100 (Vejle) og 8000/8200 (Aarhus).

Computerworlds Top 100 2016
I år er 482 virksomheder med i Computerworlds Top 100. Adgangskravet er, at virksomheden enten skal have personaleomkostninger på 10 millioner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere.

Samlet resultat for 482 virksomheder i det seneste årsregnskab:

Primær drift: 3,1 milliarder.
Resultat før skat: 6,2 milliarder.
Lønomkostninger: 41,8 milliarder.
Egenkapital: 64,5 milliarder.
Aktiver: 172,3 milliarder.
Antal virksomheder med negative resultater: 82
Det samlede underskud: 1,7 milliarder.

Forrige årsregnskab:

Primær drift: 8,6 milliarder.
Resultat før skat: 6 milliarder.
Lønomkostninger: 40,9 milliarder.
Egenkapital: 61,6 milliarder.
Aktiver: 174,5 milliarder.
Antal virksomheder med negativt resultat: 91.
Det samlede underskud: 3,6 milliarder.

Bruger næsten en milliard mere på løn
En anden interessant udvikling, der ses i regnskaberne fra de 482 virksomheder, er en stigning i de samlede lønomkostninger.

Her er der tale om en stigning på over 900 millioner kroner for de 482 virksomheder.

Det siger ikke noget om, hvorvidt virksomhederne har fået flere ansatte, eller om eksisterende medarbejdere har fået lønforhøjelse, men det er et udtryk for, at virksomhederne samlet set vælger at afsætte flere penge til lønomkostninger.

Læs også: Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Uden at man kan konkludere, at der er en direkte sammenhæng, er det også et faktum, at it-virksomhederne kæmper en stadig hårdere kamp om at tiltrække de bedste kompetencer.

Her er lønnen naturligvis et af de våben, man kan kæmpe med, selvom lønnen alene sjældent afgør kampen om medarbejderen.

Annonce:


Udfordringer forude
Faktisk er manglen på de rette it-folk så markant, at det – ikke mindst når der faktisk er mulighed for vækst i virksomheden – kan betegnes som en direkte udfordring og en potentiel trussel.

Gartner har spurgt CIO’erne fra EMEA-regionen, hvad deres største udfordringer er.

59 procent af CIO’erne i EMEA mener, at vi har en decideret “talent-krise,” og 17 procent af respondenterne mener ligefrem, at manglen på de rette kompetencer forhindrer dem i at nå deres mål.

Udfordringen med at skaffe de rette kompetencer er dog ikke det eneste, man kan bruge tid på at bekymre sig om som leder i en it-virksomhed eller som chef i en it-afdeling.

Vi kommer ikke uden om, at der i øjeblikket er en betydelig usikkerhed og uvished på en række områder i vores samfund og i samfundsøkonomien.

Hvad bliver eksempelvis konsekvenserne af Brexit, hvordan vil EU’s skattesag mod Apple og andre it-giganter i Irland påvirke it-markedet på sigt, og hvad bliver det endelige resultat af diverse reformer i dansk politik.

Vi kan dog i første omgang nøjes med at konkludere, hvad konkluderes kan; at de 482 it-virksomheder i Computerworlds Top 100-undersøgelse samlet set klarede sig bedre i de seneste årsregnskaber end i de forrige.

Det er mindre forbedringer, der er tale om, men de er der ikke desto mindre.

Det er slet ikke så ringe endda.

Læs mere:

Alt om Computerworlds Top 100 2016

Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Sådan er Top 100-virksomhederne placeret i kategorier

Posted in computer.

Commodore 64 (måske) genoplivet: Brødkassen er tilbage

Commodore-logoet er blevet brugt (eller misbrugt) af forskellige firmaer siden Commodore Business Machines gik konkurs i halvfemserne.

Fælles for disse produkter, der er solgt under brødkassens navn, er, at kun få af dem har haft ret meget til fælles med de klassiske maskiner.

Når Commodore-navnet havnet så igen havner hos et nyt selskab, kan det naturligvis være nærliggende at forestille sig en ny mobiltelefon med en Commodore-logo klasket på bagsiden.

Men denne gang er licensen havnet et lidt specielt sted, nemlig hos det tyske firma Individual Computers.

Det, der adskiller tyskerne fra de tidligere brugere af navnet, er, at virksomheden allerede har Commodore- og Amiga-relaterede produkter som en del af kernesortimentet.

Det skriver Spillhistorie.no.

Sidste år lancerede virksomheden eksempelvis C64 Reload, der er et nyt Commodore 64-bundkort, som er helt kompatibelt med det originale system men forbedret på en række punkter som eksempelvis strømforbruget. Men i praksis altså en ny Commodore-maskine.

Brødkasse på vej
På virksomhedens webside kan man nu læse, at der kommer to nye versioner af C64 Reaload.

Men det første produkt fra tyskerne bliver en C 64-brødkasse baseret på de gamle og velkendte former.

Derved kan bundkortet flytte ind i helt nye omgivelser i tilfælde af, at din gamle boks er slidt op. Kasserne er ifølge firmaet på vej til efteråret.

Med det nye bundkort og den nye tilhørende brødkasse, der er baseret på det originale design, har Individual Computer i bogstavelig forstand alt, der skal til for at starte en produktion af hele og nye Commodore 64-maskiner.

Så måske kan fans af den hæderkronede maskine i fremtiden igen erhverve sig en model, der ellers hørte ungdommen til.

Læs også: Nu kan du få en (næsten) original Commodore 64 i bærbar udgave



Bundkortet, der genopliver brødkassen. Foto: Individual Computers.

En populær og dyr dreng
Med en introduktionspris på 595 dollar i 1982 efterlod udskrivningen til en ny Commodore 64 et anseeligt hul i muldvarpen.

Men trods prisen kan computeren efterlade sig et eftermæle som en at det forrige århundredes mest betydningsfulde og elskede it-produkter.

Med sine 64 kilobyte ram, fantastiske lyd og grafik i hele 16 farver, blev Commodore 64 nemlig en fantastisk succes og bragte computerspillet ud af frituretågerne på verdens grillbarer og ind på drengeværelset.

De fleste husker nok C64 for spillene.

Med titler om Donkey Kong, Commando og Ghostbusters var der noget for enhver smag, og hvis spillet ikke var spændende nok, var der også altid action forbundet med at finde frem til den rette tidskode på den tilhørende båndmaskine.

Commodore 64 var dog ikke bare spil, men også kontor-applikationer, udvikling og – den dag i dag – et populært musikinstrument.

Der er udkommet i omegnen af 10.000 kommercielle software-programmer til brødkassen.

I løbet af sin levetid, der strakte sig frem til 1994, blev der solgt cirka 17 millioner enheder, og i sin glansperiode mellem 1983 og 1986 var Commodore 64 totalt dominerende på markedet.

Den slog i denne periode konkurrenter som Apple, pc’erne og Atari med flere længde.

Måske er historien nu klar til at gentage sig.

Læs også:
Her er de 15 vigtigste computere i verden

Her er 20 Commodore 64-spil du skal genopleve

Posted in computer.