Daily Archives: September 8, 2016

Det blev til to nye Playstations ved onsdagens Sony-event, der blev overskygget af Apples store iPhone 7-lancering.

Den ene af de to modeller hedder Playstation Slim, og der er som navnet antyder tale om en mindre og tyndere version af den allerede velkendte Playstation 4. Og det var det.

Den anden nyhed er Playstation 4 Pro: En Playstation 4 med et moderniseret udseende, en hurtigere processor, bedre grafik og som ikke mindst understøtter spil i 4K-opløsning.

Der er her ikke tale om en helt ny konsol, men mere en opgradering af den tidligere Playstation 4 på samme måde, som Apples opgraderede iPhonen fra iPhone 6 til iPhone 6S.

4K-spil
Eksisterende Playstation 4-spil kan spilles pÃ¥ den nye Playstation 4 Pro, men visse spil vil blive afviklet i den flottere 4K-opløsning – hvis du altsÃ¥ ejer et 4K-fjernsyn. Derudover hæver PS4 Pro-konsollen frameraten til 60 fps i spil pÃ¥ de mere udbredte FullHD-fjernsyn.

Ud over en GPU med dobbelt sÃ¥ meget grafisk computerkraft (fra AMD’s nye Polaris-serie) byder Playstation 4 Pro ogsÃ¥ pÃ¥ en 1 terabyte harddisk og muligheden for at vise visse spil i HDR-kvalitet. 

HDR st̴r for High Dynamic Range, og det er en teknologi til at genskabe en mere korrekt farvegengivelse i det givne spil eller video Рhvis alts̴ dit fjernsyn kan vise HDR.

Ældre Playstation 4-konsoller vil modtage en opdatering i næste uge, så også de kan vise spil i HDR-kvalitet.

Læs også: Microsoft løfter sløret for næste års spillekonsol: 4K-spil, VR og vilde specifikationer

4K-video
Ud over 4K-opløsning og HDR i visse spil (heriblandt For Honor, Watch Dogs 2, Horizon Zero Dawn, Fifa 17 og Battlefield 1), kan Playstation 4 Pro også vise 4K-materiale fra blandt andet Netflix og YouTube, der begge snarligt kommer med en ny app til Pro-konsollen.

Måske overraskende kan Playstation 4 Pro ikke afspille 4K-Blue Ray-diske. Det har ellers været Sonys mål i livet at promovere Blue Ray-diske som fremtidens medie.

Playstation 4 Pro udkommer den 10 november til en pris pÃ¥ 300 euro – cirka 2.800 kroner før dansk moms.

Læs også: Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Det er forbigået de færrestes opmærksom, at Apple netop har præsenteret en ny iPhone 7.

Men Apples store produktpræsentation bød også på andre nyheder.

Vi har samlet de 10 vigtigste nyheder, som muligvis gik tabt i farten.

1. Her er priserne
Prisen på Apples nye iPhone 7 forbliver uændret i forhold til lanceringsprisen på forgængeren, iPhone 6s.

Den billigste udgave af iPhone 7 kommer til at koste 5.800 kroner, mens du må af med 8.300 kroner for den dyreste udgave, iPhone 7 Plus med 256 gb

Med introduktionen af iPhone 7 Plus har Apple valgt at fordoble hukommelsen på alle udgaver af telefonen.

Det vil sige, at du nu eksempelvis får en iPhone med 32 gb hukommelse til samme pris, som 16 gb-udgaven kostede tidligere. Det samme er tilfældet med de andre hukommelses-niveauer. 

Prisen på det nyeste Apple Watch forbliver ligeledes uændret sammenlignet med forgængerens introduktionspris, og startprisen lyder således på 3.300 kroner for Apple Watch Series 2.  

Apple har dog også valgt at introducere en ny version af den første udgave af uret. Den har fået navnet Apple Watch Series 1 og er blevet udstyret med en ny og hurtigere processor samt et prisskilt på 2.400 kroner.

2. Forudbestil fredag, køb om en uge
Både den nye iPhone og det nye Apple Watch kan forudbestilles fra fredag den 9. september og købes fra 16. september. 

Apples nye trådløse AirPod-høretelefoner kan først købes fra slutningen af oktober.

Læs også: Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Den kendte spildesigner Shigeru Miyamoto fra Nintendo fremviste det nye spil Super Mario Run til iOS.

3. Mario kommer til din iPhone
Torsdag morgen japansk tid steg Nintendos aktiekurser med mere end 20 procent. Det skete som en reaktion pÃ¥, at Apple og Nintendo onsdag aften kunne fortælle, at det legendariske Mario-spil nu kommer til iPhone.Â

Spillet får navnet Super Mario Run, og det bliver lanceret i Apples App Store i slutningen af året. Senere vil det også komme til Android. 

Det var dog ikke den eneste Nintendo-relaterede nyhed til præsentationen i går. Her blev det også meddelt, at det populære Pokemon Go-spil kommer i en udgave til Apple Watch. 

Pokemon Go er dog ikke udviklet af Nintendo selv, men af selvskabet Niantic, der har både Google og Nintendo som medejere.

De nye AirPods er udstyret med en særlig såkaldt W1-chip, som Apple selv har udviklet. Ifølge Apple gør den nye chip det betydeligt lettere at parre øretelefonerne med dine Apple-enheder. 

4. Nye trådløse hovedtelefoner med særlig chip
Som ventet sløjfede Apple hovedtelefon-stikket – det sÃ¥kaldte mini-jackstik – pÃ¥ iPhone 7.

I stedet lancerede Apple sine egne nye trådløse hovedtelefoner, der får navnet AirPods samt en ny serie hovedtelefoner, der er produceret af det Apple-ejede Beats. 

De nye AirPods samt de nye hovedtelefoner fra Beats udmærker sig ved at være udstyret med en særlig W1-chip, som Apple selv har udviklet. Ifølge Apple gør den nye chip det betydeligt lettere at parre øretelefonerne med dine enheder og samtidig leverer chippen bedre lydkvalitet samt en optimeret batteritid til høretelefonerne.

Læs ogsÃ¥: Nu fjerner Apple hovedtelefon-stikket fra iPhone – gÃ¥r selskabet (omsider) for vidt med sine fikse ideer?

5. Ny foto-teknologi kommer som software-opdatering
Den nye iPhone 7 Plus fÃ¥r et nyt kamera, der - hvis vi skal tro Apple – er stærkt forbedret.

Det nye kamera bliver udstyret med et dobbelt-objektiv, der eksempelvis giver bedre muligheder for zoome ind på billeder. 

Men til onsdagens store præsentationen kunne Apple produktmarketingschef Phil Schiller også afsløre en ny funktion, der sidst på året kommer til iPhone 7 Plus-kameraet som en software-opdatering. 

Der er tale om en ny funktion, der betyder, at baggrunden på et billede bliver gjort uskarp og ufokuseret, mens forgrunden kommer til at fremstå skapere. På fagsprog kaldes det for en bokeh-effekt og bruges især til portrætbilleder, hvor der ønskes en stor kontrast.

6. Farvel til den fysiske knap på iPhone
Den første iPhone udmærkede sig ved kun at have én knap, men det er slut nu.

For på iPhone 7 er den fysiske home-knap nu blevet udskiftet med en trykfølsom touch-id-sensor, der stadigvæk fungerer som home-knap, men som ikke længere kan trykkes ned. I stedet giver den blot et fysisk feedback, når du trykker på den. 

Den fysiske knap er formodentligt blevet afskaffet som et led i Apples bestræbelser på at gøre telefonen vandafvisende.

7. Nyt Apple Watch i samarbejde med Nike
Apple har lanceret en særlig udgave af Apple Watch i samarbejde med sports-giganten Nike.

Den nye version af uret er udstyret med en særlig Nike-udgave af Apples sportsrem og et par særlige digitale urskiver, som er udviklet specifikt til Nikes udgave af uret. Der medfølger desuden en særlig app, der opfordrer brugeren til at komme ud og løbe.

Læs også: Lige præsenteret: Sådan bliver det nye Apple Watch Series 2

8. Farvel til guld, goddag til keramik
Da Apple første gang løftede sløret for Apple Watch fik den ekstremt dyre guldudgave af uret, Apple Watch Edition, enorm opmærksomhed.

Men onsdagens præsentation varslede en afsked med den luksuriøse guldudgave af uret, der i de dyreste udgaver kostede op mod 140.000 kroner.

I stedet er gulduret blevet erstattet af en ny topmodel i hvid keramik, der også kommer til at bære Edition-navnet. Men her er priserne lidt mere overkommelige, og den billigste udgave af det keramiske ur koster 11.000 kroner.

9. Apples mest lysstærke skærm
Den nye udgave af Apple Watch, der får navnet Apple Watch Series 2, bliver udstyret med en ny skærm, der er dobbelt så lysstærk som den, der sad på den første generation af uret. 

Ifølge Apple lyser skærmen 10.000 nits, og det bliver dermed den mest lysstærke skærm, der nogensinde har siddet på en Apple-enhed.

10. Denne dato kommer Apples store software-opdateringer
De to store opdateringer til iOS og Apple Watch – iOS 10 og WatchOS 3 – vil være klar til download tirsdag den 13. september,  meddelte Apple onsdag. 

Vi fik ligeledes lanceringsdatoen for det nye styresystem til Mac-computerne, MacOS Sierra, der blev frigivet tirsdag den 20 september.

Læs også: 
Gør din Mac klar til spritnyt styresystem: Sierra kommer som gratis download om få dage

Ransomware er desværre kommet for at blive, og det er i dag en alt for normal foreteelse i it-landskabet.

For efter at have været tabubelagt i en årrække er hackernes kryptering og derefter pengeafkrævning for optøning af ens harddisk sket indtil videre 80 millioner gange på globalt plan i år.

Og knap 150.000 gange er det foregået på danske computere i første halvår af 2016.

Tallene svarer til, at Danmark er målet for knap 0,20 af alverdens ransomware-angreb, som i 2016 aldrig har haft så mange forskellige varianter af den lyssky krypteringsteknik.

Det viser den halvårlige sikkerhedsrapport fra it-sikkerhedsselskabet Trend Micro, der netop er udkommet.

Halvårsrapporten med de voldsomme tal er dermed helt i tråd med advarsler udsendt af det fælleseuropæiske politi, Europol.

Det kan du læse mere om her: Europol slÃ¥r alarm: “Ransomware er en af nettets største trusler, og problemet vokser og vokser”

SÃ¥dan kommer de ind
Det typiske ransomware-angreb starter ved, at en medarbejder i en virksomhed eller en privatperson derhjemme ved enten åbning af en vedhæftet fil i en mail eller ved at lokke ofret ind på et website med farligt indhold.

Helt aktuelt peger Trend Micro på, at 58 procent af alle ransomware-angreb starter ved, at ofret klikker og åbner en vedhæftet fil i en mail, mens 40 procent kom ind på ofrenes computere via inficerede hjemmesider og exploit kits.

Du kan læse mere om, hvordan et ransomware-angreb opstår her:

Når først de it-kriminelle er inde på computeren, hvilket altså ifølge Trend Micro sker 817 gange i døgnet her i Danmark, krypterer de indholdet på ofrets computer.

Herefter er ofret nødt til at betale løsesum – her af navnet ransomware (‘løsesumware’), hvilket ofte sker i bitcoin-valutaen eller en anden møntfod eller betaingsmetode, der ikke kan spores.

Ransomware er milliardindustri
Alene i USA tabte landets virksomheder i hele 2015 160 millioner kroner som følge af ransomware-angreb.

I Trend Micros rapport fremgår det, at de amerikanske selskaber alene i de første tre måneder af 2016 har tabt 1,4 milliarder kroner.

Du kan læse mere om et af de vildeste ransomware-angreb her: Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

“En typisk løsesum for en virksomhed er cirka 60.000 kroner,” forklarer Trend Micros danske cyberforsvarsspecialist Jesper Mikkelsen i en pressemeddelelse, der er udsendt i kølvandet pÃ¥ sikkerhedsselskabets halvÃ¥rsrapport.

Han forklarer, at den relativt lave løsesum skyldes, at de it-kriminelle ønsker at fÃ¥ pengene hurtigt, mens ofret – den ramte virksomhed – kan fÃ¥ sin forretning op at køre igen.

“Selvom man betaler, er der aldrig garanti for, at ens data bliver frigivet. Samtidig bekræfter pengene jo hackerne i, at de har fat i et nemt offer, og at deres forretningsmodel virker,” forklarer Jesper Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Han advarer med andre ord om at betale for løsesummen, hvilket er helt på linje med politiets opfodringer, som du kan læse her. 

Læs også: 
Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: S̴dan fungerer det Рog s̴dan beskytter du dig

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Irland vil sammen med Apple forsøge at få EU til at annullere den gigantiske skatteregning, som EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) har tildelt selskabet.

EU tildelte for få uger siden Apple et gigantisk skattesmæk på 97 milliarder kroner, da EU kendte Apples skatteaftale med Irland ulovlig.

Særaftalen med Apple indførte en skatteprocent i Irland for selskabet pÃ¥ blot 0,005 procent – altsÃ¥ at Apple skulle betale 5.000 kroner i skat for hver million tjente kroner.

Du kan læse mere om EU-afgørelsen her: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Det ligger fast, efter det irske parlament, The Dail, til en ekstraordinært indkaldt afstemning onsdag aften stemte om, hvorvidt Irland skulle stille sig på Apples side i sagen.

36 parlamentsmedlemmer stemte imod, mens hele 93 stemte for.

Det betyder, at den irske regering nu skal anmode EU om at annullere bøden.

EU mener, at Irland ulovligt har favoriseret Apple fra 2003 til 2014 på en måde, der har skadet den fri konkurrence.

Kan skade Irlands omdømme
Ganske vist vil Irland kunne score et meget stort beløb i tabte skatteindtægter – helt op til 13 milliarder euro. At parlamentet alligevel har valgt at støtte Apple skyldes, at mange mener, at det vil skade Irlands omdømme som et land, hvor det kan betale sig at gøre forretninger.

I den lange debat op til afstemningen fremførte flere, at EU’s afgørelse bygger pÃ¥ love og regler, der slet ikke var vedtaget, da Apple etablerede sig i Irland.

“Usikkerhed skræmmer investorer væk og forsinker investeringer,” lød det fra Irlands minister for job, virksomheder og innovation, Mary Mitchell O’Connor, under debatten.

Irland har i mange år været kendt som et attraktivt land at placere hovedkvarter for selskabers europæiske forretninger, da skatteprocenten for virksomheder med base i landet er meget lav.

Det har betydet, at mange amerikanske it-virksomheder har placeret deres europæiske hovedkvarterer i landet – heriblandt Google, Dell, Airbnb, Dropbox, eBay, Facebook, LinkedIn, Oracle, PayPal, Twitter, Uber, Yahoo, Microsoft og altsÃ¥ Apple.

Eksempelvis bliver en meget stor del af Googles omsætning i Danmark faktureret ud fra Irland, hvilket gør, at selskabet undgår at betale dansk skat for en stor del af dets danske omsætning.

Det kan du læse mere om her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Apple beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere i Irland, og selskabet har Ã¥bentlyst truet med at trække sig ud af Irland pÃ¥ grund af EU’s fremfærd mod selskabet.

Apple-topchef Tim Cook har kaldt EU’s bøde for skatteunddragelse for ‘total political crap’ med henvisning til, at bÃ¥de Apple og Irland har fulgt alle regler.

Læs også:

Efter EU’s milliard-skattesmæk til Apple i Irland: Nu melder England sig ‘open for business’ med Apple

Efter EU-skattesmæk til Apple på 100 milliarder kroner: Her er fem mulige udfald af sagen

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Intel sælger ud af sin ejerandel af sikkerhedsselskabet McAfee, som fremover skal fungere som et selvstændigt og selvbestemmende selskab.

Køberen er kapitalfonden TPG, der overtager 51 procent af aktierne i Intel Security/McAfee, mens Intel beholder de resterende 49 procent.

TPG betaler Intel 3,1 milliarder dollar i kontanter for ejerandelen i MacAfee, som Intel selv købte i 2010 for 7,7 milliarder dollar – dengang 45 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her:  Sådan vil Intel spinde guld på McAfee

Dengang undrede en del brancheanalytikere sig over, at Intel som chip-producent ville ind på it-sikkerhedsmarkedet.

Fra Intel var begrundelsen imidlertid, at pc-sikkerhed var af allerhøjeste betydning, og derfor gav det for selskabet god mening at købe sig adgang til McAfees ekspertise og løsninger.

I dag har markedet imidlertid flyttet sig: Udviklingen på it-sikkerhedsområdet rykker med hastige skridt i dag mod cloud- og server-områderne, der er områder, hvor McAfee ikke er særligt godt positioneret.

Intel omdøbte i 2014 McAfee-forretningen til ‘Intel Security,’ men ifølge Intel skal McAfee fremover operere som et selvstændigt sikkerhedsselskab.

Ifølge Intel bliver selskabet en af de største sÃ¥kaldte ‘pure play’ it-sikkerhedsselskaber i verden med en markedsværdi i omegnen af 28 milliarder kroner.

John McAfee kan blive et problem
Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau kan det dog meget vel være, at planen om at omdøbe sikkerhedsselskabet til det oprindelige McAfee vil løbe ind i problemer.

For i kulissen lurer selskabets oprindelige stifter, John McAfee, der i mange år intet har haft at gøre med selskabet.
Intel har tidligere været i dialog med John McAfees selskab, MGT Capital Investments angÃ¥ende MGT’s plan om en navneændring til John McAfee Global Technologies.

Disse planer har Intel modsat sig.

Selskabet har sÃ¥ledes bedt John McAfee bekræfte, at han ikke vil ændre navn til noget, der “inkluderer McAfee-varemærket.”

Det har fÃ¥et John McAfee til at indbringe sagen for det amerikanske retssystem, som han vil have til at afklare, hvorvidt hans anvendelse “eller reference til det personlige navn John McAfee i erhvervsøjemed” pÃ¥ nogen mÃ¥de krænker Intels varemærker.

Han mener, at Intel “aldrig konsulterede, bad om eller pÃ¥ anden mÃ¥de erhvervede sig retten til McAfee-navnet” men alene navnet “McAfee Antivirus.”

Læs også:

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Købte McAfee for gigantbeløb – men nu vil Intel mÃ¥ske sælge McAfee igen

SÃ¥dan skaber Intel sikkerhed i skyen med McAfee

McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym

Ligesom virksomheder samler på kundedata for at sælge os varer og oplevelser, er samfundsvidenskaberne ved at få øjnene op for, hvordan man kan bruge digitale data til at finde ny viden om, hvordan vi som borgere og privatpersoner opfører os.

I forÃ¥ret Ã¥bnede Københavns Universitet (KU) et nyt forskningscenter for “social data science”, hvor økonomer, psykologer, sociologer og antropologer sammen med folk fra statskundskab og it-folk fra DTU arbejder sammen for at grave den viden frem, som gemmer sig i store datasæt.

En af hjørnestenene i arbejdet er et projekt, hvor mere end 1.000 DTU-studerende er blevet udstyret med smartphones, der løbende opsamler data om brugernes adfærd – bÃ¥de i den virkelige verden og pÃ¥ nettet.

I spidsen for det nye forskningscenter stÃ¥r økonom og professor David Dreyer Lassen, som sammen med sin kollega Sune Lehmann Jørgensen fra DTU Compute er blandt de første, der herhjemme har arbejdet med det nye forskningsfelt – “social big data”.

I modsætning til traditionel samfundsvidenskab, hvor man beder folk svare på spørgeskemaer, giver digitale data ifølge David Dreyer Lassen i mange tilfælde mere detaljerede og præcise oplysninger om forsøgspersonernes adfærd.

Ikke som med køer og atomer
“Samfundsvidenskab handler stadig om at forstÃ¥, hvorfor folk opfører sig pÃ¥ en bestemt mÃ¥de. Hvor de fÃ¥r deres informationer fra, hvilke holdninger de har, hvordan de handler og hvilke konsekvenser det har,” siger David Dreyer Lassen.

“Det giver et bedre grundlag for at træffe bedre beslutninger pÃ¥ en række forskellige omrÃ¥der. Men i modsætning til biologer eller fysikere kan vi ikke bare sætte nogle køer pÃ¥ en bestemt diæt eller kigge pÃ¥ nogle atomer. Og dem, vi observerer, gider ikke nødvendigvis svare, lige nÃ¥r vi spørger. Der har vi nu en ny vinkel pÃ¥ vores dataindsamling,” siger David Dreyer Lassen.

Han peger på et konkret eksempel, hvor forskerne har undersøgt om, man kan forudsige folks valg af transportmiddel. De data, der indsamles, viser helt ned på personniveau, om valget falder på bil, cykel, tog eller bus.

“Det er selvfølgelig relativt enkelt for den enkelte at svare, hvilken transport de har brugt i dag, men hvordan sÃ¥ det ud for tre uger siden? Der giver de her data et meget mere præcist billede af. Men det er ogsÃ¥ nogle datasæt, som er meget store.”

En anden del af forskningsarbejdet går helt lavpraktisk ud på at gøre en smartphone til et måleinstrument, så man ikke direkte skal spørge deltagerne om noget. Eksempelvis har man eksperimenteret med at bruge Bluetooth til at registrere, hvilke personer der opholder sig samme sted, og hvor stor den fysiske afstand er helt ned til hele og halve meter.

Sammen med data om telefonopkald og sms’er kan det give nogle kvalificerede bud pÃ¥, hvilken relation folk har til hinanden.

“Vores data er baseret pÃ¥, hvad folk rent faktisk gør, i stedet for hvad de siger, de gør. Og et af de spørgsmÃ¥l, vi arbejder med, er, hvor langt vi kan komme med denne type dataindsamling. Indsamling af data løser jo ikke alt. Selv om folk er sammen, ved vi ikke noget om kvaliteten af den relation, de har til hinanden.

Ingen spørgsmål fra forsøgsdeltagere
Netop fordi de indsamlede data går meget tæt på den enkelte person, spiller spørgsmålet om beskyttelse af privatliv og personlige oplysninger en stor rolle for forskerne.

“Vi har tænkt meget over, hvad der var worst case, nÃ¥r vi samlede data ind fra vores forsøgspersoner. SÃ¥ da vi delte telefoner ud til de studerende, var vi klar til at svare pÃ¥ alt, hvad der mÃ¥tte være af spørgsmÃ¥l. Men der var ingen spørgsmÃ¥l fra forsøgsdeltagerne,” siger David Dreyer Lassen, som peger pÃ¥ en oplagt forklaring – at de studerende er betydeligt yngre end de fleste forskere.

“Personligt er min holdning til privacy nok sÃ¥dan lidt “pÃ¥ den ene side og pÃ¥ den anden side”. Vi kan bruge teknologien til at indrette os, sÃ¥ vi fÃ¥r færre trafikulykker, kortere bilkøer eller bedre sundhed. Det er jo fint nok. Og vi tænker ogsÃ¥ i retning af at gøre det lettere for borgerne at give deres mening til kende og fÃ¥ indflydelse pÃ¥, hvem der for eksempel bliver opstillet, nÃ¥r vi har valg,” siger David Dreyer Lassen, som dog ikke er blind for, at adgang til data ogsÃ¥ er et spørgsmÃ¥l om magt.

“Man kan selvfølgelig forestille sig, at indsamlingen af alle de her data ender med, at de offentlige institutioner bliver stærkere pÃ¥ bekostning af borgerne. Men vi arbejder ogsÃ¥ med det perspektiv, at data kan bruges til at give noget af magten tilbage til borgerne,” siger han og nævner et projekt, hvor forskerne har brugt data om, hvem der diskuterer politik pÃ¥ Facebook.

“Vi ved, at indvandrere deltager mindre i den klassiske offentlige debat med læserbreve og vælgermøder. Men pÃ¥ Facebook kan vi se en meget større deltagelse af folk, der har udenlandsk klingende navne. Det tyder pÃ¥, at det ikke er rigtigt, at indvandrere er uinteresserede i politik. Deres deltagelse kommer bare til udtryk gennem nogle andre kanaler.”

Virksomhederne er foran
Store it-virksomheder som Google og Facebook har i årevis høstet data om deres brugere. Ifølge David Dreyer Lassen har den slags virksomheder i lang tid arbejdet med de samme emner, som de danske forskere nu kaster sig over.

“Ser man pÃ¥ Facebook, Google, Amazon og flere andre store teknologidrevne virksomheder, sÃ¥ lever de af at bygge services, som folk gerne vil bruge. Det kræver, at man forstÃ¥r folks adfærd helt ned pÃ¥ mikroniveau. Og sÃ¥ er det vel meget naturligt at hyre folk, der er uddannet til at studere mennesker. Derfor ser du, at de ogsÃ¥ ansætter antropologer, psykologer og sociologer,” siger David Dreyer Lassen, som dog ikke har nogen illusioner om, at det nye danske forskningscenter kommer til at gÃ¥ it-giganterne i bedene.

“Der er nogen, der har spurgt, hvorfor vi overhovedet skal gøre det her? Giver vi ikke bare virksomhederne gode ideer. Men vores vinkel er, at virksomhederne er langt, langt foran. Vi ser mere os selv som nogen, der tjekker op pÃ¥, hvad man kan gøre med de data, der allerede nu samles op om borgere eller kunder,” siger David Dreyer Lassen, som ogsÃ¥ ser det som en del af sin opgave at være pÃ¥ udkig efter misbrug af data.

“Jeg opfatter bestemt ikke mig selv som maskinstormer. Der er rigtig mange mennesker, der har glæde af de muligheder, som teknologien giver. Men der er selvfølgelig en risiko for, at man pÃ¥ længere sigt undergraver vores forestillinger om, hvilke oplysninger der er private, og hvem der ejer hvilke data. Det ser vi helt banalt med privatlivsindstillingerne pÃ¥ Facebook, hvor det er udbyderen, der bestemmer, hvad der foregÃ¥r,” siger han.

Læs også:
Robotter og it-systemer overtager vores job: Men disse job bliver det svært fuldstændigt at automatisere

Disse danske virksomheder forsker i vigtige it-områder

Forsker kritiserer fremtidens sex-robotter: Styrker traditionelle stereotyper af kvinder

Apples nye Mac-styresystem, macOS Sierra, er klar til downlaod den 20. september.

Det meddelte Apple i forbindelse med onsdagens store event, hvor det nok især var iPhone 7 og det nye Apple Watch, der løb med opmærksomheden:

Læs om iPhone 7 her og om Apple Watch Series 2 her.

For Mac-folket er det dog særdeles interessant, at macOS Sierra frigives om ganske fÃ¥ dage – som en gratis opgradering.

Apple præsenterede det nye styresystem i juni på WWDC-konferencen, og det blev dengang også annonceret, at selskabet med Sierra stopper med OS X-navngivningen og i stedet går over til macOS, hvor Sierra bliver første version.

Sierra bliver det 13. styresystem til Mac, hvis man tæller hele rækken af Mac-styresystemer med, og Sierra afløser El Capitan fra efteråret 2015.

Flere store nyheder
Blandt de store nyheder i Sierra er, at Apples digitale assistent, Siri, nu også kommer til Mac.

Apple forsøger også at forbedre navigationen med nye tabs i de forskellige apps, og apps som Beskeder og Fotos får nye funktioner. Sikkerheden forbedres også i det nye Mac-styresystem.

Læs vores gennemgang af nyhederne i macOS Sierra her:

Apples nye Mac-styresystem tager form: Det kan du vente dig af Sierra

Alle Mac-computere, der blev lanceret ultimo 2009 eller senere, får adgang til macOS Sierra.

Det drejer sig konkret om:

- MacBook (ultimo 2009 eller nyere).
- MacBook Pro (medio 2010 eller nyere).
- MacBook Air (ultimo 2010 eller nyere).
- Mac mini (medio 2010 eller nyere).
- iMac (ultimo 2009 eller nyere).
- Mac Pro (medio 2010 eller nyere).

Gør din Mac klar
Inden du opgraderer, anbefales det, at du sikkerhedskopierer din Mac. Du bør også have dit Apple-id og din adgangskode parat.

Du skal minimum have Mac OS X Lion 10.7.5 på computeren, hvis du vil opgradere direkte til Sierra. Det kræver minimum otte gigabyte lagerplads på harddisken at installere Sierra. 

NÃ¥r Sierra er klar den 20. september, downloader du styresystemet via Apples hjemmeside her.

Det nye iOS 10 til iPhone og iPad er i øvrigt klar til download allerede den 13. september.

Læs meget mere om iOS 10: Fem ting du skal vide om det nye iOS 10 til iPhone og iPad

Læs også:

Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Lige præsenteret: Sådan bliver det nye Apple Watch Series 2

Hewlett-Packard Enterprise scorer 58 milliarder kroner og slipper af med en stor division, som ikke regnes for at blandt kerne-aktiviteterne.

Sådan lyder bundlinien på den aftale, som selskabet netop har indgået med det britiske software-selskab Micro Focus, der overtager den store software-division.

Micro Focus står i forvejen bag Linux-selskabet SUSE, og med opkøbet står det britiske selskab til at blive en af de største såkaldte pure play-softwareselskaber i markedet.

HPE’s softwaredivison omsatte i fjor for 24 milliarder kroner, men omsætningen har været faldende i et stykke tid.

Hurtig handel
Det er kun omkring en uge siden, at det kom frem, at Hewlett Packard Enterprise havde sat software-divisionen til salg til mellem 50 milliarder og 70 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Hewlett-Packard Enterprise sætter hele softwaredivisionen til salg

Med salget af softwaredivisionen slipper HPE af med resterne af softwareselskabet Autonomy, som selskabet købte i 2011 og som i dag står som en af de største katastrofer i Hewlett Packards historie.

Købet førte hurtigt til enorme afskrivninger, retssager og beskyldninger om svindel.

Med i salget er også andre software-selskaber, som Hewlett-Packard har købt. De tæller Mercury Interactive (købt i 2006 for 4,5 milliarder dollar) og ArcSight (købt i 2010 for halvanden milliarder dollar).

Hewlett Packard blev for 11 måneder siden delt op i to selvstændige selskaber, nemlig HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, services og software til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Med salget af softwaredivisionen sigter selskabet nu efter at blive langt skarpere på kerneydelserne, som er servere, netværk, storage og services til erhvervslivet.

Hewlett Packard Enterprise frasolgte tidligere på året hele sin konsulent- og outsourcingforretning med 100.000 medarbejdere til CSC for 60 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning pÃ¥ vej – 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.

De to it-giganter Dell og storage-firmaet EMC har haft bryllupsplaner i godt et års tid.

Læs også: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Nu er planlægningen på plads, og i går var gæsterne så inviteret til ceremonien mellem EMC og Dell Technologies.

Dells indkøb har betydet, at det amerikanske firma skulle hive hele 440 milliarder frem fra tegnebogen for at tiltrække sig EMC’s opmærksomhed og lyst til ægteskab.

Ifølge de to virksomheder bliver resultatet af sammenlægningen, at de to indgår verdens næststørste tech-opkøb til dato, og at Dell nu er verdens største privatkontrolledede it-firma.

Læs også: Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

500 milliarder i omsætning
I sidste uge indløb den sidste myndighedsgodkendelse fra Kinas handelsministerium, hvilket var det endelige punktum i handlen.

Samlet set vil de to virksomheder komme op på en årlig omsætning på 74 milliarder dollar, svarende til små 500 milliarder kroner.

Butikken skal ledes og regeres af Michael Dell, der også er stifter af selskabet, der bærer hans efternavn. Derved bliver han en af de mest succesfulde it-folk nogen sinde, hvis målestokken er kroner og øre.

I koncernen indgår nu Dell, Dell EMC, Pivotal, RSA, SecureWorks, Virtustream og VMware.

IDC: Komplette løsninger
“Vi har produkterne, tjenesterne, talenterne og den globale bredde til at være katalysator for at vejlede og hjælpe kunderne, store som smÃ¥, pÃ¥ den digitale rejse,” lyder det fra Michael Dell i en pressemeddelse, der er udsendt i forbindelse med, at handlen er blevet lukket.

Og der er noget om snakken, mener Anders Elbak, der er it-analytiker i analysehuset IDC.

“Dell vil fÃ¥ nogle bedre og mere komplette løsninger. Mange af deres storage- og serverløsninger er gode pÃ¥ den lave del af markedet, og nu bliver Dell i stand til ogsÃ¥ at konkurrere i den høje del af markedet. Dell kommer til at kunne tilbyde en komplet datacenterløsning højt oppe i enterprise-markedet,” siger han.

Du kan læse mere her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Dell i forhandlinger med verdens største storagefirma: Vil købe mægtige EMC

Et af de største tech-opkøb nogensinde kan blive en realitet i dag