Menneske- computer interaktion som regel hviler på den type interface paradigme , som brugerne skal tilpasse sig , når du navigerer et computersystem. Siden 1980'erne har den dominerende paradigme i populært computing været desktop miljø. Sammenligning af skrivebordet med andre miljøer, såsom kommandolinjen eller touch screen, hjælper med at forstå nogle af de fordele og ulemper forbundet med denne særprægede måde at interagere med et system. Skrivebordsmetafor

skrivebordsmetafor repræsenterer et fælles paradigme i brugerinteraktion. I desktop paradigme , bliver brugeren præsenteret for en " skrivebordet " eller skærm , som normalt indeholder et billede ( metaforen - hånt " tapet "), som baggrund. På skrivebordet , kan brugeren placere ikoner til at tjene som løfteraketter til programmer eller hurtig adgang til mapper. Skrivebordet paradigme præsenterer brugeren med en let at bruge interface , der kræver lidt kendskab til arbejdet i en computer , med en semi- organiseret område at holde ofte brugte programmer og endda enkelte dokumenter.
< Br > Command line miljø

kommando-line miljø forud og eksisterer sideløbende med desktop miljøer. Når ingeniører og specialister brugt første personlige digitale computere , de interageret med dem via kommandolinjen. Kommandolinjen præsenterer brugeren med et input prompt, hvor brugeren indtaster tekst-kommandoer til computeren til at udføre. Dette giver mulighed for en stor fleksibilitet og magt på vegne af brugeren, at hun kan interagere direkte med computeren på en kommando -niveau , med færre ekstra software i mellem menneske og maskine.
< br > touch-screen interface

Et design paradigme , der eksisterer på håndholdte enheder og tabletter , men er på vej til desktop produktion, er den berøringsfølsomme skærm. Den berøringsfølsomme skærm giver brugeren mulighed for at bruge hænder og fingre , snarere end yderligere input-enheder , til at interagere med en maskine . Dette paradigme forenkler interaktionen endnu længere ved at geare sig mod maksimering produktiviteten med minimal interaktion. Touch-skærme normalt arrangere programmerne på en sådan måde, at de vigtigste eller ofte brugte aspekter af programmet kommer først, eller er inden for rækkevidde .
Ulemper

for alle deres fordele , indeholder hver af disse paradigmer ulemper. Den desktop miljø kan blive rodet og svært at navigere gennem en akkumulering af overdrevne ikoner. Desuden desktop paradigme afstande brugeren fra computeren ved at tvinge ham til at interagere gennem et bestemt sæt af software-applikationer . Kommandolinjen interface, mens kraftfuld, indebærer udenadslære kommandoer sammen en kappe begrænsning multitasking , som giver mere udfordring at normale computerbrugere kan sætte pris på . Den berøringsfølsomme skærm , og samtidig forenkle interaktion, kan være frustrerende i den faktiske brug. Finger størrelse, temperatur og fugtighed kan alle forstyrre med touch -screen funktion, som kan en beskidt skærm. Hurtig input af store mængder tekst kan være svært med en touch screen, også.