Category Archives: computer

Et svagt brag fra rakettens top efterfulgt af en hvislende lyd beseglede skæbnen for testen af rumraketten Heat2X lørdag eftermiddag. Braget var lyden af en sikkerhedsplade, en burst disk, i tanken med flydende ilt, der gav efter, og den hvislende lyd var en blanding af helium og ilt, der sev ud af tanken.

Med et hul i ilttanken på den 10 meter høje raket var CS nødt til at stoppe testen til stor ærgrelse for de omkring 50 frivillige og flere hundrede tilskuere, der var mødt op på Refshaleøen.

Ord, som Ingeniøren ikke ønsker at gentage her, blev ytret mod himlen, da sikkerhedspladen bristede, og det forvandlede en ellers glædelig stemning oven på en perfekt serie af procedurer til en nedslåethed, hvor kram var nødvendige.

En defekt sensor startede det hele

Den bristede sikkerhedsplade var en konsekvens af en serie af begivenheder, der startede efter påfyldningen af flydende ilt. I kontrolcentret, der var indrettet bag en mur af beton omkring 60 meter fra raketten, begyndte elektronikmand Steen Andersen og raketbygger Peter Madsen nemlig at undre sig over, at trykket ikke steg i ilttanken.

Godt nok var raketten på daværende tidspunkt ikke tryksat med helium, men solens stråler på tanken med flydende ilt med en temperatur på mindre end minus 100 grader burde få trykket til at stige.

Derfor bad Peter Madsen dagens chef, den såkaldte flight Thomas Pedersen, om tilladelse til at tryksætte ilttanken med en anelse helium. Da det skete, kunne Peter Madsen konstatere, at instrumenterne i kontrolcentret stadig viste 0,2 bar, altså intet mærkbart tryk. Mistanken om en defekt sensor på ilttanken begyndte nu at slå rod i Peter Madsen og folk omkring ham.

Raketbyggere tankede i blinde

Men der var en anden mulighed for at måle tryk: Fra en blå container 40 meter fra raketten styrede en flok frivillige flaskerne med henholdsvis helium og nitrogen til at tryksætte brændstoftankene. Her befandt sig også et manometer, der kunne måle trykket i den slange, som blev brugt til påfyldning af helium på ilttanken.

En måling af trykket for enden af slangen viste 12 bar, og med en næsten fuldt tryksat raket var raketbyggerne nødt til at tage en hurtig beslutning om, hvorvidt de skulle stole på manometret. Det valgte Thomas Pedersen, men ligesom alle omkring ham vidste han udmærket, at manometermålingen kunne at være meget usikker. Raketbyggerne arbejdede reelt i blinde.

Der var to årsager til, at manometret ikke var til at stole på. For det første sad det for enden af en 40 meter lang slange, og trykket kunne sagtens være faldet væsentligt for enden af slangen. For det andet sad der en kontraventil i slangen, som formentlig også ville give udslag i en langt mindre trykmåling.

Fejl i sikkerhedsplade kan være en mulighed

Men Thomas Pedersen og hans crew tog altså en beslutning om at stole på manometret. Mens de gav ordre til at hæve trykket i ilttanken, var CS-mand Per Siebeneicher netop kravlet ned fra rampen efter at have kæmpet med at stoppe en lækage i den tilslutningsstuds, der sender helium ind i ilttanken.

Ifølge Per Siebeneicher havde den lave temperatur ødelagt pakningerne omkring tilslutningsstudsen, og der var en lækage fra området, som var svær at vurdere størrelsen af. Han havde kun lige nået at nævne sin bekymring for trykket i tanken, da braget og den hvislende lyd opstod.

Om manometret rent faktisk viste forkert, er dog ikke helt sikkert. Der kan nemlig være en anden forklaring på, at sikkerhedspladen bristede.

Pladen er godt nok fremstillet til at briste ved 28 bar, og typen har været testet et utal af gange af raketbyggerne, men den sidder udsat på toppen af raketten, og det kan f.eks være en CS-mand er kommet til at lave en bule i den med en topnøgle, eller der har været en fejl i netop den plade, mener Thomas Pedersen.

Ny test snart burde være muligt

Copenhagen Suborbitals blev slået ud denne lørdag af en simpel fejl, nemlig en defekt tryksensor. Hvorfor den ikke virkede, skal nu undersøges, men ifølge CS-mand Christian Ravn ser problemet ud til at være simpelt at løse.

»Vi kan skifte tryksensoren relativt nemt. Ellers kan vi formentlig lave en trykmåling på anden måde. Umiddelbart ser jeg intet til hinder for at bestille nyt ilt og prøve igen meget snart,« siger han.

Thomas Pedersen er også overbevist om, at raketbyggerne vil forsøge igen snart. De må dog vente på, at et utal af musikarrangementer, herunder metalfestivallen Copenhell, er overstået på Refshaleøen. Det betyder, at en opsendelse af Heat2X i løbet af sommeren eller efteråret bliver mere usandsynlig.

32,6 millioner kroner – eller næsten ti gange mere end de 3,7 millioner kroner, der var budgetteret med. Så stort blev Ingeniørforeningens overskud i 2013. Det skyldes først og fremmest et overskud fra datterselskabet IDA Forsikring på 28 millioner kroner.

IDA har en pengetank på 700 millioner kroner, når alt gøres op. Men langt de fleste millioner er bundet i datterselskaber og den 363 millioner store Dispositionsfonden. Kun lige knap 50 millioner kroner ligger i en pung med fri likviditet, sagde IDA-formand Frida Frost ved repræsentantskabsmødet i lørdags.

Hun fortalte, at de seneste to-tre års genopretning af økonomien nu har båret frugt. I 2012 besluttede et enigt repræsentantskab at gøre sig økonomisk fri af de konjunktursvingende indtægter fra Dispositionsfonden og datterselskaberne:

»Vi har nu så meget styr på økonomien, at vi kan risikostyre overskuddet fra vores datterselskaber samt finansielle afkast, blandt andet også fra Dispositionsfonden. Det betyder, at vi nu trygt kan bruge 1 krone og 10 øre for hver krone, medlemmerne betaler i kontingent.«

Regnskabet er også blevet revideret af tre såkaldt kritiske revisorer, som er udpeget fra og af repræsentantskabet. De skal vurdere, om kontingentkronerne er brugt som aftalt. Det er de, lyder dommen.

Fortæl om forbedringerne

De kritiske revisorer opfordrer dog IDA til at kommunikere mere om de forbedringer, der løbende finder sted. Lars Andresen, valgt for Listen for Ledere og en af de kritiske revisorer, uddyber:

»IDA har investeret mange penge i it for at forbedre servicen, f.eks. ved mødetilmelding. Det vil vi gerne have kommunikeret klart ud. Det handler om at forklare medlemmerne, at vi både har forbedret servicen – og foreningens økonomi,« siger han.

Frida Frost tager imod opfordringen med åbne arme:

»Vi gør jo bare vores job, men jeg synes da, det er glædeligt, at de tre kritiske revisorer mener, at vi godt kan prale noget mere,« siger Frida Frost.

Sådan bruger IDA pengene

Næste gang du ser en teknikerbil fra en af kabeloperatørerne luske rundt i nabolaget, er den sandsynligvis på jagt efter kilden til den støj på kabelnettet, som måske får dit internetsignal til at hakke sig gennem Netflix-filmen eller Skype- opkaldet.

Den eftersøgning er dog blevet noget nemmere takket være en avanceret HFC-analysator (Hybrid Fiber-Coaxical) fra danske Kronback Tracers. Via en indbygget high-speed AD-converter og en FPGA er apparatet – fra en central position i kabelnettet – i stand til næsten ned på husstandsniveau at identificere, hvor støjen kommer fra.

»Opgaven for kabeloperatørerne er at finde kilden til støjen. Når du fejlsøger, har du ingen idé om, hvor støjen stammer fra. Det er dér, vi kommer ind i billedet. Og det er nøjagtigt den samme problemstilling, hvad enten vi snakker Haslev eller Hawaii,« siger Bo Kronback, som sælger sit udstyr over hele verden.

Hakkende Skype-opkald

For at forstå behovet for Bo Kronbacks måleudstyr kan det være gavnligt at skrue tiden godt ti år tilbage, til dengang vores blinkende ADSL-modemmer blev udfaset til fordel for langt hurtigere bredbåndsforbindelse.

Dermed fik det gamle, hensygnende kabelnet således en renæssance, idet kloge hoveder fandt ud af, at man kunne bruge kabelnettets coax-kabler til tovejskommunikation som netop bredbåndsinternet – og ikke kun til envejskommunikation med kabel-tv-signaler.

Problemet er imidlertid at få identificeret den støj – frekvensforstyrrelser – som uvilkårligt opstår, når måske 50 eller 100 husstande deles om den samme frekvens. Typisk er det en hjemmeudført ­installation eller dårlige ledninger, der er kilden til støjen, af og til akkompagneret af babyalarmer eller anden forbrugselektronik, som ligger i samme frekvens, dvs. 5-85 MHz.

Bo Kronback, der er uddannet elektronikingeniør og med mange år bag sig i tv- og kabelbranchen, har arbejdet på fuld tid med sin niche- geschäft med at måle frekvensstøj i kabelnettet siden 2006. Med sidste år som det hidtil bedste og apparater solgt lige fra Norge til Cypern.

Det er et globalt marked, Kronback Tracers opererer på, men al udvikling, produktion og test foregår på dansk grund.

Printkortene laves hos CB Svendsen, kabinetterne samles hos JJ Mechatronics, og FPGA’en kodes af konsulenthuset TekPartner.

Når de færdige HFC-analysatorer kommer retur fra underleverandørerne, tester Bo Kronback dem selv i Kronback Tracers’ ombyggede laboratorielokale på den gamle ingeniørhøjskole i Ballerup.

Denne kæde af leverandører lige i baghaven giver Bo Kronback en kvalitet og en skalérbarhed, han ikke nødvendigvis ville kunne opnå ved at ansætte sine egne elektronikingeniører og lave det hele in-house.

»I øjeblikket føler jeg, at hvis jeg vil producere ét apparat, så kan jeg gøre det. Vil jeg producere 10.000 apparater, kan jeg også gøre det. Så beder jeg bare CB Svendsen om at lægge produktionen til måske Polen, men det går stadig igennem dem. Og jeg har skalérbarheden,« forklarer Bo Kronback, som mener, at netop hans virksomhed må være lige det, som politikerne efterspørger:

»Det kan godt lade sig gøre at starte en elektronikvirksomhed som min op. Der er virkelig et godt udviklingsmiljø i Danmark og en god positiv atmosfære rundtomkring, som gør, at der er muligheder i det. Og det er jo det, politikerne gerne vil have.«

Det er dén støj, der kan være årsag til langsomt internet, Skype-opkald af dårlig kvalitet og så videre.

Edderkoppespind af kabler

Kabeloperatøren – det kunne være TDC, YouSee eller måske en lokal antenneforening – kan imidlertid som udgangspunkt kun se, at der er frekvensforstyrrelser på nettet, men de kan ikke se fra hvilken del af nettet.

Det problem løser Bo Kronbacks måleudstyr, som hjælper til at identificere støjkilden meget mere præcist. Der er tale om en HFC-analysator med indbygget spektrum­analysator, som via en switch placeret i kabeloperatørens central er koblet på det lokale nets edderkoppespind af coax-kabler.

Hjertet i systemet er en high-speed AD-converter og FPGA. Med 250 megasamples i sekundet og 14 bit konverterer AD-converteren det analoge signal til et digitalt signal, som sendes videre til FPGA’en – en Kintex 70 fra Xilinx.

FPGA’en er afgørende for, at Bo Kronback kan bringe fjerde generation af sit udstyr til live. Her er visionen ikke kun at kunne lave frekvensanalyser, men at generere data på baggrund af frekvenssignalerne, såkaldt demodulation.

»Det, jeg gerne vil bevæge mig ud i, er at gå dybere ned i signalerne og analysere data fra dem. Det er også derfor, jeg har taget en FPGA i brug, for ellers kunne jeg godt have undværet den. Hvis jeg kan demodulere signalerne, kan jeg via hver enkelt brugers MAC-signal beregne hver enkelt husstands kabelnetskvalitet,« forklarer han.

De fleste ved efterhånden, at det er en dyr fornøjelse at bruge mobildata uden for Danmarks grænser. Men selv hvis du sparer kraftigt på trafikken og holder øje med mængden af overførte data, kan du få dig en grim overraskelse med hjem fra ferien.

Teleselskaberne måler nemlig forbruget på en måde, der kan få taxameteret til at løbe løbsk, hvis for eksempel mobilforbindelsen er svag, så telefonen hele tiden skal koble på netværket, fortæller teleekspert Torben Rune, direktør for rådgivningsvirksomheden Netplan.

Forbruget bliver afregnet med typisk 100 kilobyte som mindst mulige ’datapakke’ pr. dataopkald – men det er meget forskelligt, hvordan et opkald bliver defineret.

»Ingen ved, hvornår måleren begynder, så det er aldeles uklart, hvornår et kvantum begynder. Er det, når man kører ind i landet, og så indtil du kører ud igen? Problemet med denne kvantificering er, at telefonen i nogle situationer kobler af og på hele tiden, for eksempel hvis du er et sted med dårlig forbindelse, eller hvis den lokale celle er overbelastet,« siger Torben Rune.

Nøjes man med at bruge telefonen til synkronisering af e-mail, kan de få bytes, som hvert tjek efter nye e-mails koster, derfor blive takseret som 100 kilobytes. Og så løber det hurtigt op, når telefonen automatisk synkroniserer mange gange i timen.

Tjek alle apps

Men med en smartphone kan det også være rigtig svært at holde styr på, hvor meget data de forskellige applikationer henter og sender automatisk. Det bedste råd er derfor stadig altid at slukke for den mobile dataforbindelse i udlandet. Er det for upraktisk, opfordrer Torben Rune til at man går telefonens apps igennem med en tættekam.

»Sluk for alt i verden for Outlook-synkronisering, for den er særligt giftig. Tjek, om du har andre applikationer, der synkroniserer løbende. Og hold godt øje med forbruget undervejs,« lyder hans råd.

Får du en regning, der er større, end du synes, den burde være, kan du bede om at få den udspecificeret hos dit teleselskab. Viser trafikoversigten, at data næsten altid er sendt i pakker på omkring 100 kilobyte, er du blevet offer for denne ’kvantificering’ og bliver dermed afkrævet betaling for langt mere data, end du reelt har brugt. Minimumsgrænsen kan også ligge højere eller lavere end 100 kilobyte, for eksempel har teleselskabet 3 valgt 50 kilobyte som mindstemål.

Torben Rune har i flere sager oplevet en alt for høj regning på grund af fænomenet, han kalder kvantificering. Alle gange kunne kunden få penge retur fra teleselskabet ved at klage og dokumentere, at det meste af den afregnede trafik kom fra de mange ‘startgebyrer’ i datatrafikken.

Ingeniøren har spurgt flere tele­selskaber om fænomenet, men har kun fået svar fra Telenor, der oplyser, at der ganske rigtigt vil være mere datatrafik, hvis signalet er meget svagt, og telefonen løbende prøver at fange nye sendemaster. Men det er ikke en typisk situation, og Telenor genkender ikke, at det skulle kunne give en stor stigning i mængden af datatrafik. Desuden skal alle kunder som standard godkende dataforbrug på over 450 kroner i udlandet, fortæller selskabet. Erhvervskunder kan dog have andre aftaler.