Category Archives: computer

Ny rapport fra Undervisningsministeriet bekræfter naturfagslærernes værste frygt : Antallet af gymnasieelever, der vælger naturvidenskabelige fag, er styrtdykket, siden regeringen sidste år gjorde det muligt for elever med matematik B at fravælge kemi, fysik, biologi og naturgeografi på B-niveau.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit cv på Jobfinder

Allerede i marts offentliggjorde Ingeniøren en foreløbig undersøgelse fra de naturfaglige lærerforeninger, der viste, at eleverne på en række stx- gymnasier i stor stil droppede de naturfaglige fag. Nu viser en officiel redegørelse fra Undervisningsministeriet, at tendensen er gældende for hele landet: Næsten 40 procent færre elever har valgt fysik på B-niveau, mens faldet er 34 procent for kemi B.

Frank Lisberg Borum, formand for fysiklærerforeningen ærgrer sig:

»Tallene bekræfter desværre vores egne tal. Udviklingen går stik imod regeringens ambitioner om at styrke naturvidenskaben. Loven bør derfor rulles tilbage,« fastslår Frank Lisberg Borum.

I reelle tal svarer det til, at antallet af elever, der vælger fysik og kemi på B-niveau er faldet med 1.400, mens biologi og naturgeografi har oplevet et samlet fald på 5.300 ud af godt 30.000 gymnasieelever.

Kritikere af lovændringen har tidligere peget på, at faldet kan få betydning for hvor mange, der senere vælger et naturfagligt-teknisk studium:

»Fysik, kemi og biologi er nogle af de fag, der trækker unge som ellers ikke interesserer sig for det naturvidenskabelige område, til ingeniørfaget. Fagene virker som dykkerbriller på de unge. Pludselig opdager de en fantastisk verden, de slet ikke vidste eksisterede,« forklarede Kåre Press-Kristensen, rekrutteringskonsulent fra DTU Miljø til Ingeniøren i marts.

Lovændringen blev indført for at få flere til at vælge matematik, så eleverne ikke behøvede at tage matematik som suppleringsfag efterfølgende.

Og ændringen har da også ført til, at andelen af stx-studenter med mindst matematik B er vokset fra 78 procent til 84 procent af alle stx-studenter.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over fremgangen, men erkender, at lovændringen har en uheldig bagside:

»Det er positivt, at endnu flere stx-studenter nu får matematik B. Det var hovedformålet med lovændringen. Det er dog bekymrende, at et stort antal fravælger naturvidenskab B. Det har ikke været hensigten,« skriver Christine Antorini i en pressemeddelelse.

»Jeg vil nu drøfte situationen med partierne i gymnasieforligskredsen,« oplyser hun.

Ifølge Frank Lisberg Borum viser udviklingen, at regeringen ikke vil få opfyldt sin ambition om at mindske antallet af suppleringskurser:

»Som jeg læser tallene, bliver der ingen besparelser, da 1.419 ekstra matematik B eksaminer bliver til et fald på 1.423 fysik B og kemi B eksamener. Derudover bliver der et stort tab af naturvidenskabelig dannelse som følge af de langt færre elever, der vælger biologi og naturgeografi,« forklarer Frank Lisberg Borum.

Undervisningsministeriets tal viser, at naturgeografi B har oplevet et fald på 50 procent, mens biologi B har haft en fald på 33 procent siden sidste års lovændring.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ingeniørforeningen.

Allerede i februar 2010 opstod de førset revner på aksellejekasser og støddæmpere på IC4. Dengang blev Force Technology hyret til at undersøge årsagen.

Otte måneder senere opstod endnu en skade på et andet tog. Herefter blev Schaeffler Technology sat til at undersøge sagen. Senest i april fandt man hele tre lignende skader på IC4-tog. I går offentliggjorde Trafikstyrelsen den nyeste risikovurdering fra ekstern assessor, Mikael Wrang fra MiW Rail Technology i Sverige. Se alle tre rapporter her:

Rapport nr. 1:
Assessering af riskbedömning af MiW Rail Technology, 14. maj 2014

Rapport nr. 2:
Force Technology Rapport, 9. marts 2010

Rapport nr. 3:
Schaeffler Technology rapport om skader på IC4 aksellejekasser, 28. marts 2011

Det skal fremover være muligt at gå i supermarkedet og købe fødevarer, der er fremstillet af genmodificeret soja. Det mener den danske regering, som støtter forslag fra Europa-Kommissionen om at tillade markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja.

Virksomhederne Monsanto, Basf og PioneerHi-Bred har ansøgt om tilladelse til at markedsføre hver deres genmodificerede soja-variant i EU. Da EU’s fødevaresikkerhedsautoritet Efsa vurderer, at GM-soja er lige så sikkert som konventionel soja i forhold til miljøpåvirkning og mennesker og dyrs sundhed, støtter Danmark forslaget.

DTU Fødevareinstituttet er enig i Efsa’s vurdering. Men Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet anbefaler, at Danmark afviser forslagene.

Det sker på baggrund af, at DCA for nylig indsendte en sammenfatning af forskning om GM-afgrøder brugt til dyrefoder til Efsa, der for tiden revurderer brugen af sprøjtegiften Glyphosat i EU. Glyphosat er også kendt som Roundup og bruges blandt andet til de GM-afgrøder, som er designet til at kunne modstå Glyphosat.

De aarhusianske forskere efterlyser nemlig undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har for husdyrene, der spiser GM-soja sprøjtet med Roundup, at stoffet kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet.

Økologisk Landsforening stiller også i deres høringssvar spørgsmålstegn ved Efsa’s grundlag for risikovurdering af sojaen og fraråder ligesom DCA, at Danmark støtter tilladelsen til markedsføring. De mener, at Efsa bortforklarer forskelle fundet i dyreforsøg, og ønsker desuden længevarende fodringsforsøg med dyr.

Ikke desto mindre har den danske regering valgt at bakke op om tilladelsen på baggrund af vurderingerne fra DTU og Efsa. De lægger vægt på, at de påvirkninger af husdyr, som bekymrer DCA, drejer sig om rester af Roundup på afgrøderne, og ikke GM-afgrøderne i sig selv.

Regeringen påpeger, at tilladelserne ikke vil påvirke grænseværdien for rester af sprøjtegifte i GM-sojaen, ligesom det fortsat ikke vil være tilladt at dyrke afgrøderne i EU. Forslagene forventes sat til afstemning den 23. maj 2014.

Vind, brint eller biomasse? Ekstraomkostninger på 6 eller 29 milliarder kroner? Afhængighed af udenlandsk biomasse eller norsk strøm?

Det er nogle af de valg, som politikerne skal træffe inden for en overskuelig fremtid ifølge en ny scenarierapport. Den er en af seks rapporter, som klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) nu endelig har valgt at offentliggøre.

Offentliggørelsen skete ifølge Politiken på et møde i energiforligskredsen i går, hvor der fra oppositionens side var lagt i kakkelovnen til at barbere på den gældende energiaftale fra 2012.

Energiscenarierapporten, som er blevet til på regeringens eget initiativ, skal fungere som en samlet ramme omkring de fem øvrige rapporter. I scenarierapporten analyserer man forskellige udviklingsmuligheder frem til 2050.

De fem øvrige rapporter, som er aftalt i energiforliget fra 2012, handler om elnettets vilkår frem til 2050 og om naturgassystemets fremtidige rolle samt om anvendelse af bioenergi i Danmark, som Ingeniøren tidligere har omtalt dele af.

Også biogassens muligheder er der kigget nærmere på, og endelig har Energistyrelsen analyseret fjernvarmens rolle i fremtidens energiforsyning. En rapport, som Ingeniøren har fået aktindsigt i et udkast til.

Men tilbage til scenarierapporten, som overordnet viser fire veje til et fossiltfrit energisystem i 2050, som kan realiseres til en merpris på mellem 6 og 29 milliarder kroner i forhold til et fossilt energisystem.

De fem scenarier er et vindscenarium, et biomassescenarium, et såkaldt Bio+-scenarium, et brintscenarium og et fossilscenarium. Sidstnævnte skal betragtes som et alternativ, hvor man går efter billigst mulig energi og ser bort fra alle målsætninger om Danmark uden fossile brændsler i 2050.

• Vindscenariet forudsætter udbygning med en havmøllepark om året fra 2020 til 2050. Samtidig er der et bioenergiforbrug på ca. 250 PJ, hvilket svarer til, hvad vi selv kan producere herhjemme. Det kræver en massiv elektrificering i transport, industri og fjernvarme. Der gøres brug af brint i et vist omfang, bl.a. til opgradering af biomasse og biogas, så den rækker længere. Der er ingen centrale kraftvarmeværker.

• Biomassescenariet har et årligt bioenergiforbrug på omkring 450 PJ, hvilket altså indebærer import af biomasse. Transportsektoren er elektrificeret, og der er et stort bidrag fra vindenergi. Der anvendes ikke brint. Der er centrale kraftvarmeværker, men med en væsentligt lavere kapacitet end i dag.

• Bio+ scenariet indebærer et brændselsbaseret system, der minder om det nuværende energi- og transportsystem. Blot erstattes kul, olie og naturgas med bioenergi, herunder benzin og diesel med biobrændstoffer. Det vil sige ingen elbiler her.

• Brintscenariet har et meget lille bioenergiforbrug (under 200 PJ). Det indebærer betydelig anvendelse af brint – især til opgradering af biogas og biomasse – og en del mere vindkraft end i vindscenariet. Der er ingen centrale kraftvarmeværker.

• Fossilscenariet beskriver en teoretisk situation, hvor fossile brændsler anvendes, og hvor der ses bort fra alle målsætninger. Scenariet illustrerer et alternativ, hvor hovedfokus er lavest mulige omkostninger.

Bio+-scenariet er det dyreste og har det største brændselsforbrug, mens brintscenariet er det næstdyreste, men til gengæld har det laveste brændselsforbrug.

Kilde: Energistyrelsen

Hvad angår forsyningssikkerhed, er vindscenariet udfordret på elforsyningssikkerheden, men den kan sikres ved hurtigt regulerende gasturbiner og forøgede forbindelser til udlandet. Et bioenergibaseret system er udfordret på brændselsforsyningssikkerheden, hvilket ifølge rapporten kan klares ved at etablere et system, der også kan køre på fossile brændsler.

I alle scenarier undtaget Bio+ er indlagt elbiler til persontransport, og det er forudsat, at de fra 2030 kan opfylde samme kørselsbehov som traditionelle biler.

En helt fossilfri transportsektor lægger beslag på store mængder bioenergi i alle VE-scenarier til fly og tung trafik, i Bio+ også til persontransport. Det får stor betydning, om biobrændstoffabrikker ligger i Danmark eller ej, af hensyn til overskudsvarmen fra produktionen.

Alle scenarier regner med 2.000 MW solceller, men ikke med bidrag fra hverken bølgekraft eller alger, idet man ikke regner teknologien for tilstrækkelig moden.

Det er en forudsætning for scenarierne, at energiforbruget pr. leveret energitjeneste er 30-35 pct. lavere i 2050 end i dag.

Man kan fordybe sig meget mere i scenarierne og rapporterne her.

Da tre fysikere fra Imperial College i London fik sig en kop kaffe sammen med en besøgende kollega fra det tyske Max Planck-institut for kernefysik i Heidelberg, begyndte de at snakke om, hvordan det i praksis kunne være muligt at forvandle lys til stof.

Nu ligger skitsen til en foton-foton-collider klar. Så er det bare at komme i gang med at konstruere den. Fysikerne har beskrevet ideen i en artikel i Nature Photonics.

At to fotoner kan bankes sammen og blive til en elektron og en positron (elektronens antipartikel), har været kendt siden 1934, da fysikerne Gregory Breit og John A. Wheeler beskrev processen. Det er for så vidt elementær kvanteelektrodynamik, at det kan lade sig gøre at forvandle lys til stof på denne simple måde, men i praksis har det indtil nu ikke været muligt at gøre det.

For at frembringe elektron-positron-parret skal man bruge en kollision mellem to fotoner, der har en samlet energi på over 2mc², hvor m er elektronens hvilemasse, og c er lysets hastighed i vakuum.

Fotonerne i synligt lys har langt fra tilstrækkeligt energi. Man skal have fat i fotoner med energier, der måles i gigaelektronvolt. Så det gælder altså om at frembringe ekstremt energirige gammastråle-fotoner og samle mange fotoner på begrænset plads, at nogle af dem kolliderer og bliver til elektroner og positroner.

Det er lettere sagt end gjort, men nu foreslår fysikerne, at man fyrer en gammastråle ind i en lille guldcylinder (et hohlraum), der ved hjælp af en kraftig laser er opvarmet og derfor er fyldt med termisk stråling. Så vil nogle få af gammastråle-fotonerne vekselvirke med nogle af de termiske fotoner og blive til elektron-positron-par.

Gammastrålen kan frembringes ved at bombardere et guldfolie med en stråle af elektroner, der har hastigheder meget tæt på lysets. Når de ultrarelativistiske elektroner rammer guldet, udvikles der bremsestråling – en stråle af fotoner med den ønskede energi.

Forskerne har regnet ud, at det skulle være praktisk muligt at frembringe mere end 100.000 elektron-position-par, hver gang gammastrålen affyres. Positronerne kan frasorteres ved at afbøje deres baner i et magnetfelt og få dem til at give sig til kende, for eksempel gennem Cherenkov-stråling.

Nu kan eksperimentalfysikere gå i gang med at konstruere foton-foton-collideren efter de teoretiske fysikeres anvisninger, og det varer nok ikke mange måneder, før de første elektron-position-par er skabt af fotoner alene. Ifølge en pressemeddelelse fra Imperial College kan eksperimentet udføres relativt nemt og med eksisterende teknologi.

Med højere energier burde det også kunne lade sig gøre at skabe partikler opbygget af kvarker (hadroner), og foton-foton-collideren kan generelt bruges til at undersøge elementarpartiklers opførsel og måske forbedre teorierne bag dem.

Til gengæld skal man nok ikke sætte næsen op efter en replikator eller synthesizer som dem, der kendes fra science fiction-film, hvor man blot beder om at få produceret, hvad man nu har lyst til.

En af de væsentligste begrænsninger ved den fællesoffentlige login-løsning NemID er nu ved at forsvinde. Den nye Javascript-baserede version er nemlig klar til test, og dermed kan mobilbrugere også få adgang til tjenester, der kræver NemID. Det skriver Computerworld.

Digitaliseringsstyrelsen forventer at åbne for pilottest af den nye løsning onsdag den 28. maj, hvor de første tjenester på Borger.dk vil åbne for Javascript-baseret adgang. Den nuværende NemID-løsning kræver, at brugeren kan køre en Java-applet, og det er ikke alle, der kan det i dag.

»Mange af de nye mobile platforme understøtter ikke Java, og derfor ser det lige nu ud til, at Javascript er den fremadrettede løsning,« siger Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld.

Det er ikke alle tjenester på Borger.dk, som bliver klar i pilotfasen. Digitaliseringsstyrelsen vil offentliggøre en liste på Nemid.nu med de kompatible tjenester. Officielt går den nye løsning i luften den 1. juli, men der vil formentlig være tjenester, som ikke bliver klar før i løbet af sommeren.

Den nye Javascript-baserede løsning har kostet 47 millioner kroner at udvikle, som er betalt ligeligt af bankerne og det offentlige. Løsningen er udviklet af Nets DanID, som også står bag den nuværende løsning.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at den Java-baserede løsning bliver udfaset til fordel for enten Javascript eller en anden teknologi, når den nuværende NemID-løsning skal udskiftes i 2017.

Udover ikke at være understøttet af tablets og smartphones, er Java-applet-teknologien også blevet genstand for hackere, som udnytter sikkerhedshuller i den underliggende teknologi til at inficere brugernes pc’er med malware gennem browser-plugins. Der har også været problemer med opdateringer af Java, som Nets DanID ikke havde testet, så NemID-brugerne måtte vente nogle dage med at opdatere og sikre sig mod huller i Java.

Søndag den 25. maj skal danskerne stemme ikke blot til Europaparlamentet, men også om, hvorvidt Danmark skal deltage i den patentdomstol, EU er på vej til at indføre.

Frygten for, at mere EU-patentlovgivning vil betyde flere problemer for danske it-virksomheder med softwarepatenter, har været det primære argument imod patentdomstolen i Version2′s debatter, men på Twitter ser fordelingen anderledes ud.

Webudvikler Benjamin Hughes har samlet danskernes tweets, hvor de nævner folkeafstemningen og patentdomstolen, og her ligger ja-siden til en klar føring fem dage før afstemningen. Tirsdag eftermiddag var fordelingen cirka 35 procent til nej og 65 procent til ja.

Det dækker over, hvor hyppigt ordene ‘ja’ og ‘nej’ nævnes, og derfor vil et tweet, som nævner negative konsekvenser af et ‘ja’ blive talt med på ja-siden. Men tilsvarende vil tweets om konsekvenserne af et nej tæller med på nej-siden.

Twitter er langt mere udbredt blandt visse befolkningsgrupper, og derfor kan stemningen på Twitter ikke nødvendigvis sige noget om, hvor danskerne vil sætte deres kryds på søndag.

It-specialisten, som gennem flere år angiveligt solgte oplysninger om kendte danskeres brug af kreditkort til ugebladet Se og Hør, var også godkendt til at overvåge Forsvarets it-systemer. Det skriver DR.

Kilden var en del af det team hos IBM, som arbejdede med driften af Forsvarets DeMars-system, som holder styr på Forsvarets udstyr og økonomi, og som Forsvaret outsourcede til IBM i 2010.

Dermed var kilden ikke blot sikkerhedsgodkendt til at få adgang til kreditkortoplysninger hos Nets, som også er kunde hos IBM, men altså også godkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge DR arbejdede it-specialisten hos IBM som en del af overvågningsteamet, hvor fire operatører holdt øje med it-systemerne, som kørte på IBM’s mainframes. Heriblandt altså systemerne fra Nets og Forsvaret.

Forsvaret oplyser ifølge DR, at IBM’s undersøgelser ikke tyder på, at it-specialisten har misbrugt sin adgang til DeMars. It-specialisten havde også adgang til NemID-systemerne, som IBM driver for Nets, og her har IBM og Nets heller ikke kunnet konstatere misbrug.

De danske kommuner skifter i højere grad til Open Source CMS´er, når de lancerer nye hjemmesider. Det viser en opgørelse baseret på tal fra lancering.dk, hvor alle kommunernes sites er registrerede.

I 2013 og 14 har 36 af landets 98 kommuner relanceret deres primære hjemmesider, og 19 af gangene skete det med et open source-CMS.

Umbraco topper liste med 10 af de nye lanceringer efterfulgt af Drupal, som sidder på syv.
Størstedelen af kommunerne – 73,5 procent – bruger dog stadigvæk proprietære CMS-systemer, og Sitecore er suverænt det mest anvendte hos landets kommuner. Herefter følger Umbraco og Drupal samt Dynamicweb.

Det skal i øvrigt nævnes at fire ud af de fem mest brugte CMS-systemer i de danske kommuner er danske.

Når din mobiltelefon hakker sig gennem en Youtube-video af Johnny Cashs ‘Walk the Line’ på, så føles det ikke altid, som om 3G-forbindelsen har masser af frekvenser at sende på. Men det er der.

Faktisk er der så meget spektrum, at internetguruen Brad Templeton beskriver det som et overflødighedshorn af båndbredde. Han er blandt andet medlem af bestyrelsen hos Electronic Frontier Foundation, der kæmper for digitale rettigheder.

Bred Templeton er en af hovedtalerne på konferencen Driving Tehcnology, der finder sted hos IDA, hvor han i øvrigt også optræder som talsmand inden for netværk og computere i forbindelse med det amerikanske uddannelsesfænomen Singularity University.

»Vi kan meget vel have båndbredde i overflod teknisk set, men måske ikke politisk,« sagde Bred Templeton i sit indlæg.

Han nævnte den måde, som radiospektrum bliver tildelt på. I små blokke, hvor eksempelvis teleoperatører køber licens af staten til at anvende bestemte bidder af frekvensområdet. Det er ganske enkelt forældet, lød det:

»Man giver monopol på spektrum,« sagde Templeton.

Han påpegede, at radioteknologien er blevet mere intelligent, så radioerne kan kombinere flere forskellige frekvensområder og dermed opnå højere båndbredde. Men det forudsætter et opgør med måden at tildele spektrum på, så radioerne lovligt kan få adgang til flere forskellige frekvenser og ikke kun dem, som eksempelvis en teleoperatør ifølge Templeton har monopol på.

I den forbindelse mere end antydede han, at salg af licenser er en lukrativ forretning for staten. Derfor er politikerne ikke motiverede til et opgør med den nuværende metode.

Danmark og de øvrige nordiske lande benyttede indtil 3G-teknologiens indtog ikke auktioner, men derimod skønhedskonkurrencer til at tildele frekvenser. De selskaber, som tilbød den hurtigste og bedste udbygning af bl.a. GSM, fik tildelt frekvenserne.

I forhold til indlægget kan det være værd at holde sig for øje, at kommende LTE Advanced-teknologi – den næste udgave af 4G – netop lægger op til at kombinere flere frekvensområder og dermed udvide den samlede tilgængelige båndbredde, som en telefon kan få adgang til.

Brad Templeton påpegede også de mange white spaces, der står ubrugte hen i hele verden. Det vil sige ubrugte tv-frekvenser mellem tv-kanaler, der ellers bliver sendt broadcast-tv på. Også her er det nødvendigt med politisk stillingtagen, hvis de ubrugte frekvensområder skal bruges til eksempelvis trådløst internet. Et arbejde, der i øvrigt blev iværksat i EU.

Fiberoptik er et andet område, der har udviklet sig hastigt gennem årene, påpegede Brad Templeton, så det i dag er muligt at sende over en petabit per sekund gennem fiberoptik.

»Og alligevel har vi teleoperatører, der forsøger at taksere os per minut,« sagde Templeton.

Han mener, at politikerne bør tillade, at folk lægger deres egne fiberkabler i jorden. Fænomenet kaldte han for ‘glass roots revolution’.

Derudover finder der en stribe andre selvstændige teknologiske tiltag sted, som Templeton fandt værd at bemærke, og som kan være med til at øge den tilgængelige båndbredde. Eksempelvis Googles eksperimenteren med trådløst internet sendt via luftballoner eller LED-lys, der ud over at sørge for belysning også kan bruges til datatransmission.