Category Archives: computer

Det skyldes helt simpelt, at der ud over tyske SAP ikke findes et eneste softwareselskab på det europæiske kontinent med samme muskelmasse og brugerskare som de amerikanske it-giganter Microsoft, Google og Facebook.

Det efterlader europæerne mere sårbare, da vi slet ikke har samme muligheder for informationsindsamling og indsigt i, hvilke informationer der indsamles om os, forklarer den finske sikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra it-sikkerhedsselskabet F-Secure.

Det gælder både på det politiske og på det kommercielle niveau, når vi bliver masseovervåget uden nogen egentlig mistanke. 

“Når vi går til en søgemaskine som Google, er vi mere ærlige og direkte i vores forespørgsler, end vi er over for vores ægtefæller”

“Vi skal ikke være bekymrede over udviklingen med overvågningen. Vi skal være vrede,” fastslår Mikko Hypponen til de omkring 170 danske deltagere fra offentlige og private selskaber på Infinits sikkerhedskonference, der bliver afholdt i Industriens Hus i København.

“Af historiske årsager går store dele af internettrafikken gennem USA, hvor de store internetselskaber også findes. Men bare fordi det er teknisk muligt at indsamle informationerne, er det ikke rigtigt,” siger Mikko Hypponen.

Bedste kunde og værste fjende
Han understreger samtidig, at samspillet mellem de amerikanske it-giganter og den amerikanske regering med efterretningstjenesten NSA på samvittigheden er ret mudret.

“Microsoft, Google og Yahoo er på deres egen måde også ofre for overvågningen, da de bliver nødt til at følge amerikansk lovgivning. På den måde er Microsofts største kunde, den amerikanske regering, på samme tid også selskabets værste fjende,” siger Mikko Hypponen.

Og vi er alle sammen med til at give overvågningstjenester som NSA data at arbejde med, ifølge den finske sikkerhedsekspert.

“Ved internettets start for omkring 20 år siden brugte vi alle øgenavne på nettet. I dag bruger vi vores rigtige navne og uploader gladeligt billeder af os selv,” forklarer F-Secures chief research officer.

“Når vi går til en søgemaskine som Google, er vi mere ærlige og direkte i vores forespørgsler, end vi er over for vores ægtefæller. Vi skal bare huske på, at der ikke er noget, der hedder en ‘gratis frokost’. Derfor er der heller ikke noget, der hedder ‘gratis apps’,” fortsætter han.

Dermed indikerer Mikko Hypponen, at data om dig og mig er en valuta, der kan omsættes til kroner og øre i markedsføringens navn.

Artiklen fortsætter på næste side…

Hvor hullerne lige præcis befinder sig, ved ingen med sikkerhed.

Men en nyudviklet app skal nu kortlægge de områder, hvor mobilforbindelsen dør.

Den er blevet døbt Mobilog, og ved at registrere signalstyrken på din telefon kan app’en bygge en profil over mobildækningen.

App’en er udviklet af Erhvervsstyrelsen, der også samler informationerne.

Når der er indsamlet nok data, vil Erhvervsstyrelsen analysere data og nærmere overveje, hvorledes dataene kan gøres tilgængelige i en overskuelig form.

Det kunne eksempelvis være via et Danmarkskort med hul-oversigt.

App’en kan også se, hvilke telefoner der er gode eller dårlige til at fange signalet.

“Et forventet resultat kunne være, at dataene kan vise, hvilke mobiltelefoner der er de bedste til at modtage signaler,” skriver styrelsen på sin webside.

Erhvervsstyrelsen får ikke adgang til private data om den individuelle bruger af Mobilog, men anvender telefonens id som reference.

Et id registrerer signalstyrke, tidspunktet for målingen, operatørnetværket, netværkstypen, positionen, celle-id samt mobiltelefonens producent, model og software-version.

Testkommune klar
Ringkøbing-Skjern-kommune er udset til at være testpiloter for app’en. Det skriver dr.dk.

“Vi kører det her som et pilotprojekt. Det kan godt være, at den skal spredes til andre kommuner, hvis vi kan bruge data til noget,” fortæller Nikolaj Koch fra Erhvervsstyrelsen, der har udviklet app’en til dr.dk.

Der er udvalgt et testpanel på små 1.000 brugere, som skal installere Mobilog og sende informationer til styrelsen.

500 personer er allerede gået i gang med projektet, og resten hopper om bord på projektet i de kommende måneder.

Du kan læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Læs også:
Kæmpe overblik: Her er den store mobil-krig i 2014

Disse apps kan virksomheden (måske) ikke leve uden

Her er app-udviklernes foretrukne platforme

Siden selskabet blev stiftet i slutningen af 2011 er man gået fra nul til 46 medarbejdere, og alene det sidste år er antallet af medarbejdere steget med 20 mand.

Og væksten på medarbejdersiden slår igennem på omsætningen, som i 2013 nåede op på 168 millioner kroner – mere end en tredobling på bare et år.

“Vi tjener penge måned for måned”
Endnu mere opmuntrende er dog bundlinien, hvor resultatet før skat er vendt fra et minus i 2012 på fem millioner kroner til et lille plus på 1,3 millioner kroner.

“Sidste år var et kvantespring i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Nu er vores nye kolleger kørt ind, og vi tjener penge måned for måned. Det har vi gjort siden august i fjor,” siger direktør og medejer Lars Andersen

Edgemo slås dog stadig med efterveerne af de store investeringer, som er foretaget, siden firmaet blev stiftet stiftet tilbage i november 2011. Det slår igennem i form af en negativ egenkapital på 3,3 millioner kroner.

Lars Andersen ser dog med fortrøstning på fremtiden. En god kassekredit dækker selskabets behov for kapital her og nu, og går det efter planen, kommer Edgemo ud af 2014 med en positiv egenkapital, siger han.

“Skal vi ikke bare sige det på jysk: At vi går efter at få reetableret egenkapitalen,” siger Lars Andersen.

Han regner dog ikke med, at Edgemo i år vil gentage den voldsomme vækst fra 2013.

2014 er et konsolideringsår
“2014 er lidt af et konsolideringsår. Vores ambition er at vise til omverdenen, at vi er en virksomhed, der er solid at handle med, at vi leverer det, vi lover, og at økonomien hænger sammen,” siger Edgemo-direktøren.

Edgemo blev stiftet tilbage i 2011 blandt andet med kapital fra investoren Johannes Bach, som også også er medejer i distributøren DCC (Dansk Computer Center), som Edgemo deler adresse med i Hinnerup ved Aarhus.

Edgemo baserer sin forretning på at levere it-infrastruktur gående fra pc’er, Microsoft Systemcenter, desktop-virtualisering baseret på Citrix-løsninger, server storage-løsninger og unified communications.

Læs også:

Edgemo dræner stadig Atea for ansatte

Krisen kradser ikke mere: Der er job i it-branchen igen

Vinderne blev kåret i går onsdag den 19. marts i Musikhuset i Aarhus.

Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004, og formålet er at sætte fokus på nytænkning.

“Digitalisering er en væsentlig faktor for moderniseringen af den offentlige sektor, men kræver at vi målrettet leverer de varslede gevinster. Prisen er med til at sætte spot på en række af de bedste projekter, så andre kan lære frem for selv at finde på,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen og en af initiativtagerne til Digitaliseringsprisen.

Tillykke Skat
Skat løber med Effektiviseringsprisen for projektet eSKATdata, hvor bankkunder kan få deres kreditvurderingsdata hentet direkte hos Skat som led i et samarbejde mellem pengeinstitutterne og myndigheden.

Der er nu tilsluttet 26 penge- og realkreditinstitutter, og i løbet af 2014 forventes det, at stort set alle penge- og realkreditinstitutter har tilsluttet sig løsningen.

Vejle Kommune løb med pokalen i kategorien Velfærd for et projekt, der skal digitalisere uddannelse og læring på kommunens skoler.

“Det digitale fokus på velfærd er støt stigende i disse år, og folkeskolen er et af de helt centrale områder. Projektet har ikke bare bidraget til nye undervisningsformer og samarbejdsformer blandt lærerne. Det har også sat sit præg på hele den måde, skoler og forvaltningen tænker og handler på,” lød det fra Per Andersen, administrerende direktør i Dansk IT, ved uddelingen.

Digitaliseringsprisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, KMD, Rambøll, CEDI og In2Media.

Digitaliseringsprisen er åben for alle offentlige virksomheder og institutioner, der har vist nye veje inden for it-udnyttelse i det offentlige.

Læs også:
Her er årets vindere af digitaliseringsprisen

Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu

Så meget vandt forsvaret i erstatning i en retssag, der blev kørt helt til Højesteret.

Modparten i retssagen var leverandøren Saab AB, der ifølge retten leverede et system, der ikke virkede godt nok.

Og i regnskabet for 2013 hos forsvaret er det medvirkende til, at forsvaret faktisk kan fremvise et markant overskud.

“Forsvaret har i 2013 haft en indtægt på cirka 270 milllioner kroner fra en vundet erstatningssag vedrørende føringssystemet DACCIS,” står der i årsrapporten.

System til soldater på kamppladsen
Danish Army Command, Control and Information System var et digitalt it-system, der skulle bruges af soldaterne på kamppladsen.

Forsvaret fandt ikke, at det leverede system levede op til kravene i kontrakten.

Læs mere om dommen og problemerne her.

Kontrakten blev indgået tilbage i 2007, men allerede i 2008 ville forsvaret ud af den.

Parterne var ikke enige om hvordan, hvorfor et kæmpe juridisk tovtrækkeri begyndte – og er altså nu endt i et pænt regnskab for forsvaret i 2013.

Læs også:

Forsvaret skrotter it-system: Leverandør uforstående

Forsvars-koks fører til fyringer hos Saab Danmark

Forsvaret i kamp for at hente skandale-millioner hjem

Telenor mener selv, at selskabet har Danmarks bedste netværk. Med en ny analyse fra Teknologisk Institut i ryggen er teleselskabet så overbevist, at alle danskere nu bliver tilbudt et gratis 3G-simkort.

Analysen, der er bestilt af Telenor og udarbejdet af Teknologisk Institut, viser, at Telenors netværk giver en højere brugeroplevelse end de øvrige danske teleselskaber.

“Vi er stolte af at kunne sige, at Telenor indtager førstepladsen. Ikke overraskende er der ikke så langt ned til andenpladsen, men at vi er så meget foran nummer tre og fire, kommer faktisk bag på mig,” siger Telenors CEO, Marek Slacik.

Gratis data til alle
Resultatet af undersøgelsen har styrket Telenors selvværd, og telegiganten tror så meget på sit netværk, at selskabet giver gratis simkort med 200 megabyte/måned fra og med torsdag.

“Vi er så overbeviste om kvaliteten af vores netværk, at vi gerne vil invitere alle til selv at opleve det. Kunder som ikke-kunder får mulighed for at prøve vores netværk,” siger Marek Slacik.

Tilbuddet er gratis, men man skal opgive sine kreditkort-data, når man tilmelder sig i butikken. Telenor trækker ikke noget fra kortet, men skal bruges til at kunne tilbyde mere data, hvis man bruger de 200 megabyte op.

200 megabyte svarer til cirka en times YouTube-streaming, og ønsker man mere, kan man for 19 kroner tilkøbe 200 megabyte mere.

En fod indenfor hos de andre
De gratis megabyte kan bruges både af eksisterende Telenor-kunder og kunder hos andre teleselskaber. Og det kan dermed ses som et aggressivt forsøg på at trække kunder fra konkurrenterne over til sig.

“De danske teleselskaber har alle den samme dagsorden for tiden: De vil bevise, at de har det bedste netværk – det er blevet en vigtigere konkurrenceparameter end lave priser,” siger Sydbanks aktieanalytiker Morten Imsgard, som har fokus på teleindustrien.

“Undersøgelser viser, at telekunderne er villige til at betale for et godt netværk, så kan man bevise, at man har det bedste netværk, kan man også fastholde kunderne i længst tid,” siger Morten Imsgard.

Læs også: 

Danskerne brokker sig: Vores teleselskaber er elendige

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Nokia X-telefonerne kører Android, men brugergrænsefladen minder om Windows Phone.

Nokia X kommer i tre modeller.

Nokia lancerede for en lille måneds tid siden de tre nye telefoner Nokia X, X+ og XL.

Lanceringerne skabte store overskrifter, fordi det er Nokias første produkter med open source-platformen Android – en platform, som Nokias Stephen Elop ellers kategorisk har afvist at ville satse på.

“Grunden til, at vi ikke valgte Android for to år siden – og grunden til at vi selv ikke med bagklogskabens fordel ville havde valgt Android – er et ord: Differentiering,” har Stephen Elop tidligere forklaret til Computerworld.

Men nu er de her altså, Nokia X-telefonerne med Android.

X-serien vil blive prissat, så de kan konkurrere med de lidt billigere Android-produkter, og Nokia (og Microsoft) har naturligvis sikret sig, at telefonerne har en tæt integration til Microsoft-tjenester som Skype, OneDrive og outlook.com.

Her er Nokia X-telefonerne
X-telefonerne kan også anvende både apps fra Nokia Store og HERE Maps og Nokias MixRadio – men også køre en del Android-applikationer.

“De er bygget på Android-platformen, hvilket betyder, at folk har adgang til hundredtusinder af Android-apps, men vi differentierer ved at lade dem integrere til Microsofts cloud, ikke Googles cloud,” sagde Stephen Elop blandt andet fra scenen i Barcelona til Mobile World Congress.

Nokia X har en skærm på fire tommer og et kamera på tre megapixels. X+ kommer med mere storage og hukommelse for bedre at kunne understøtte spil, billeder og video. Den sidste Android-smartphone, Nokia XL, har en skærm på fem tommer og har både kamera for og bag (fem megapixel bagpå).

Alle tre telefoner har en Qualcomm Snapdragon dual core processor og understøtter to SIM-kort.

Ser man udelukkende på specifikationerne, er der ikke meget, der indikerer, at Nokia X vil skille sig specielt meget ud fra mængden, men telefonernes særlige kombination af Android-platformen og de forskellige Nokia/Microsoft-tjenester er interessant, ligesom prisen kan blive en styrke på specielt de nye smartphone-markeder.

Flere medier har nu haft lejlighed til at teste Nokia X-telefonen, så allerede nu kan vi få en fornemmelse af, om konceptet er fedt ellere snarere tangerer en fiasko?

Artiklen fortsætter på næste side…

“Ja, meget tyder på, at krisen er ovre, men væksten vil kun langsomt vende tilbage. Det har været en lang økonomisk krise, og det er måske lige voldsomt nok at sige, at den er helt slut, men det går helt tydeligt i den rigtige retning.”

Læs også: Finanskrisen er død: Danske it-firmaer stormer frem

Antallet af jobannoncer er den hurtigste indikator, man har for arbejdsmarkedet. Den er omkring seks måneder hurtigere end eksempelvis ledighedstallene.

“Jobmarkedet beskriver tendenserne i erhvervslivet og virksomhedsledernes forventning om fremgang,” siger Bent Greve.

Og tallene for it-jobopslag peger i den modsatte retning af krise.

Læs også: Vild vækst: Disse it-løsninger kan vi slet ikke få nok af

Overordnet i alle brancher i Danmark er der sket en lille stigning i den samlede efterspørgsel på arbejdskraft i det seneste år.

Der er imidlertid store ændringer mellem de forskellige jobkategorier, og it ligger pænt til. Det viser Jobbarometer for fjerde kvartal 2013, som jobportalen Jobindex har skabt.

Sammenlignet med for et år siden er der en fremgang på informationsteknologi-området på lige knap 13 procent.

Du kan sammenligne it-området med andre fagområder her.

“Det er et udtryk for, at virksomhederne tror på udvikling og fremgang inden for specialiserede områder som it,” vurderer Bent Greve.

“It-området er dog lidt specielt i og med, at udviklingen går så hurtigt, at man i nogle tilfælde kan lave mere for de samme penge og de samme medarbejdere. Derfor giver jobudbuddet ikke altid en entydig sammenhæng, men tallene indikerer, at bunden er nået, og det går mod vækst.”

Læs også: Disse fem it-områder skal du bruge penge på i år

Men kan det pludselig vende og gå skidt igen?

“Med udgangspunkt i jobmarkedet og en stribe andre målekategorier tyder det ikke på, at det vil ske. Det meste af Europa er på vej ud af krisen, og det er Danmarks vigtigste handelsområde.”

Hurtigløberne
Ved at sammenligne med antallet af jobannoncer for 10 år siden kan man få en idé om den langsigtede udvikling i efterspørgslen på arbejdskraft.

Og sammenlignet med for 10 år siden er antallet af jobs indenfor informationsteknologi steget med 118 procent, krise eller ej.

Ser man på udvalgte it-områder, er eksempelvis web-relaterede job steget med 37 procent det seneste år.

Sikkerhed og Database-kategorien tegner sig for en stigning på 24 procent, mens Tele- og datakommunikation er vokset med 34 procent på et år.

Læs også:

Tradeshift: Danske it-firmaer har en forfejlet tankegang

Danske iværksættere: Vi kan forudsige, hvornår du løber næste gang

Dansk virksomhed med international succes: Derfor ansætter vi folk med et helt særligt udtryk