Category Archives: computer

Sabotage er den absolut hyppigste årsag til, at rutefly produceret i Vesten oplever en fatal hændelse i luften.

Ifølge flymediet Flight Globals database er der registreret 46 tilfælde, hvor alle om bord er omkommet under en ruteflyvning med et vestligt bygget passagerfly, og i 18 procent af tilfældene var årsagen sabotage. Lægger man kapring til det tal, tegner terrorhandlinger sig for næsten hver tredje tilfælde, skriver Flight Global.

Årsager til fatale hændelser på ruteflyvning

Om sabotage er forklaringen på forsvindingsnummeret foretaget af Malaysian Airlines Boeing 777 mellem Kuala Lumpur og Beijing, er endnu uklart, men myndighederne undersøger mulighederne og har blandt andet fokuseret på brugen af to stjålne pas om bord.

En af passagererne med et stjålet pas har dog vist sig at være en 19-årig iraner, der ville til Europa for at søge asyl. Det thailandske politi har efterhånden også tilstrækkeligt med beviser til at afkræfte, at netop de to personer med stjålne pas var terrorister.

De malaysiske myndigheder holder dog stadig muligheden åben og gennemgår også historierne for alle passagererne for at se, om nogen f.eks havde interesse i at få flyet til at styrte, fordi de ønskede en stor livsforsikring udbetalt til familiemedlemmer, skriver The Guardian.

Myndighederne kigger desuden nærmere på piloternes personlige forhold for at undersøge muligheden for selvmord, som er mistænkt som årsag i tre ud af de 54 tilfælde, hvor en fatal hændelse er sket på en ruteflyvning.

Foruden sabotage er de to hyppigste årsager til fatale hændelser tab af kontrol med flyet og et kritisk sammenbrud af en komponent eller centralt system.

Det er alt for tidligt i den kommende udbygning af olie- og gasfelter i Nordsøen til, at Energistyrelsen kan vurdere eventuelle konsekvenser for dyrelivet.

Sådan lyder det i en endelig afgørelse fra Energiklagenævnet, der netop har behandlet klager fra en stribe tyske miljøorganisationer.

Organisationerne, der blandt andre tæller WWF Tyskland, Deutsche Umwelthilfe og Greenpeace, har samlet klaget over Energistyrelsens miljøvurdering af den 7. udbudsrunde af olie- og gasfelter i Nordsøen. Den omfatter muligheden for at injicere CO2 i gamle oliefelter.

Klagerne mener ikke, at Energistyrelsen har været grundig og detaljeret nok i sin vurdering af miljømæssige konsekvenser ved at udvide olie- og gasefterforskningen i den danske del af Nordsøen. Det gælder blandt andet hensynet til Natura 2000-områder, marsvin og andet dyreliv, der kan blive påvirket af støj og aktiviteten fra industrien.

Men ifølge Energiklagenævnet er der tale om en meget overordnet udbudsplan, der hverken kan eller skal tage stilling til detaljerede konsekvenser, før der ligger konkrete projekter, som Energistyrelsen kan forholde sig til. De projekter vil til den tid blive underlagt normale krav om en fuld VVM-redegørelse.

Den 7. udbudsrunde er på vej i Nordsøen, og i sommer afleverede Energistyrelsen sin sammenfattende redegørelse. Der kom to høringssvar fra Storbritannien, otte fra Danmark og hele 829 fra forskellige organisationer og indbyggere i Tyskland. Hverken fra Norge eller Holland kom der høringssvar.

Bekymringen fra de tyske organisationer er ud over dyreliv gået på anvendelsen af CO2 til at øge indvindingsgraden fra de aldrende felter.

CO2 er blevet brugt længe onshore i USA, men ikke i offshore i Danmark. Her bruger olieselskaberne i dag vand eller naturgas til at presse mere olie ud af felterne gennem forskellige teknologier, der samlet kaldes EOR, Enhanced Oil Recovery.

Det er alle modne teknologier. Teknisk set er der meget lidt forskel på at bruge CO2 eller vand og naturgas, hedder det i afgørelsen.

Afgørelsen kan ikke indbringes for andre myndigheder.

Måske var det alligevel ikke så enkelt at skabe stamceller, at man bare kunne tage hudceller og dyppe dem i syre.

De japanske forskere bag metoden har i hvert fald trukket deres egen forskningsartikel tilbage, efter at flere internationale forskere har fundet fejl i den og har måttet opgive at gentage metoden. Artiklen var offentliggjort af det prestigefulde tidsskrift Nature.

Om det betyder, at den japanske metode er ubrugelig, er dog fortsat usikkert. På forskningscentret Riken stressede forskerne groft sagt hudceller og blodceller ved at udsætte dem for meget lave iltniveauer og syre. Det fik cellerne til at forvandle sig til en bestemt type stamceller kaldet STAP-celler, som kan udvikle sig til en bred vifte af celler i kroppen. Blandt andet kan de vokse sig til nye organer.

Selvom flere forskere har efterprøvet metoden uden held, er nogle af dem stadig åbne for, at metoden kan være brugbar.

»Et simpelt eksperiment i et professionelt laboratorium kan være kompliceret for andre forskere at gøre efter,« siger den kinesiske kloningspecialist Qi Zhou, der uden held har efterprøvet den japanske metode, skriver Nature selv.

Den britiske stamcelleekspert Robin Lovell-Badge fra National Institute for Medical Research advarer også mod at dømme for tidligt.

»Jeg har et åben sind omkring det her. Jeg afventer resultaterne fra forsøg hos seriøse stamcellelaboratorier rundt omkring i verden,« siger han til Reuters.

Andre forskere er mere skeptiske, og til denne skepsis hører, at de japanske forskere øjensynlig har sjusket med brug af billeder og tabeller i deres artikel. Enkelte billeder af stamceller går igen forkerte steder eller er hentet fra tidligere rapporter. Der er også fundet uoverensstemmelser mellem oplysninger i den japanske forskningsrapport og forskningsartiklen offentliggjort i Nature.

De fleste internationale forskere omtaler fejlene som sjusk og ikke bevidst svindel, men det fik allerede i sidste måned forskningscentret Riken til at igangsætte en undersøgelse. En af forskerne bag, Teruhiko Wakayama, professor ved Universitetet i Yamanashi, finder det nødvendigt at trække artiklen tilbage, selvom hun stadig tror på resultaterne.

»Nu, hvor mange fejl er blevet fundet, finder jeg det bedst at trække forskningsartiklen tilbage for at rette data og billederne for igen at bevise, at artiklen er korrekt. Hvis den skulle vise sig at være forkert, er vi nødt til at forklare, hvordan en ting som dette kunne ske,« siger hun til Reuters.

En crowdsourcingkampagne er blevet sat i gang i forsøget på at lokalisere det fly fra Malaysia Airlines, der forsvandt natten til lørdag over Det Sydkinesiske Hav på vej fra Kuala Lumpur til Beijing.

Det er satellitejeren DigitalGlobe, som nu stiller billeder til rådighed for sit crowdsourcingcommunity i et forsøg på at lokalisere flyet.

DigitalGlobe er verden største ejer af private fotosatellitter og har et arkiv, som dækker mere end fire millioner kvadratkilometer af Jordens overflade. DigitalGlobe leverer billeder til en lang række industrier som miner, olie-gas, underholdning, forsikring og infrastruktur. Igennem en service kaldet FirstLook kan redningsarbejdere i katastrofeområder hurtigt få adgang til billeder taget før og efter katastrofen.

Den type billeder sender DigitalGlobe nu gennem platformen Tomnod ud til frivillige. Billederne dækker de områder, hvor man formoder, at flyet kan være styrtet ned, før og efter det mulige nedstyrtningstidspunkt.

I første omgang har DigitalGlobe indsamlet billeder, som dækker 3.200 kvadratkilometer af Det Sydkinesiske Hav. De er blevet gjort tilgængelige for crowdsourcingplatformen.

I dag har de malaysiske myndigheder udvidet eftersøgningsområdet til også at dække Den Thailandske Golf. Disse billeder vil være indsamlet omkring klokken 10:00 onsdag lokal tid og kort tid efter være tilgængelige på Tomnod-platformen.

DigitalGlobe har tidligere brugt Tomnod til at lokalisere vigtige objekter i forbindelse med katastrofer. Sidst det skete, var, da orkanen Haiyan ramte Filippinerne i november 2013. Inden for 24 timer havde frivillige fundet mere end 60.000 interessant objekter, som myndigheder og andre så kunne få adgang til.

Myndighederne har udvidet eftersøgningsområdet, fordi der tidligere har været rygter om, at MH370 foretog et sving, kort før det forsvandt på radaren. Dette er dog tidligere blevet forklaret med, at det var en del af ruten fra Kuala Lumpur til Beijing. Alligevel spekuleres der i, om flyet har søgt mod en anden lufthavn, måske fordi der opstod problemer om bord.

Myndighederne i Malaysia har foreløbig lavet en liste af mulige årsager til et styrt. Disse inkluderer kapring, sabotage, psykiske problemer med besætningen eller passagerer.

Tidligere i dag var der forlydender om, at vietnamesiske myndigheder havde fundet vragdele, men det er ikke blevet bekræftet.

Heller ikke de to personer, som rejste med MH370 på stjålne pas, kan sættes i forbindelse med terror. Meget tyder på, at de var illegale flygtninge, som forsøgte at komme til Europa, siger thailandske myndigheder i dag.

Pendler og efter eget udsagn aktiv Version2-læser Casper Bang har begået Android-app’en Rejsekort Scanner, som han har lagt på Google Play. Hvis ellers telefonen understøtter det, kan app’en scanne et rejsekort og blandt andet fortælle, hvad den aktuelle saldo er på kortet, samt om der er tjekket ind.

Casper Bang har skrevet en blog om projektet, som blandt andet har involveret reverse engineering af data på rejsekortet, der i udgangspunktet ikke ligger i et menneskeligt forståeligt format. Der er stadig mange data på rejsekortet, som Casper Bang ikke har tolket, skriver han og vurderer, at han med den nuværende app tolker 10-15 pct. af dataene. Og hvis der er nok interesse omkring app’en, vil han formentlig fortsætte arbejdet.

»Jeg er selv pendler og ret afhængig af at kunne se, hvad der sker. Så lavede jeg en app, som jeg tænkte, folk lige så godt kunne få noget ud af,« siger Casper Bang til Version2.

Han fik inspirationen fra det oprindelige reverse engineering-arbejde, datalog Christian Panton lavede i forhold til rejsekortet, da han var studerende. Panton har for nylig gjort sig bemærket på Version2 med sin alternative NemID-klient, der kører uden java.

Casper Bangs Rejsekort Scanner ligger nu frit tilgængelig på Google Play, hvor den kan downloades og anvendes på enheder med NFC af NXP-typen, som har Mifare-understøttelse. Det er den teknologi, som rejsekortet også anvender. Det er eksempelvis Nexus 7 fra 2012, men ikke Nexus 7 fra 2013.

Rejsekort Scanner indebærer et element af crowdsourcing. For i udgangspunktet er det kun muligt at se, at der er tjekket ud eller ind, men ikke hvor det er foregået. Men Casper Bang har opdaget, at standerne har id-numre knyttet til en station. Og hvis app-brugeren giver tilladelse til det, så kan telefonens gps-koordinater kombineres med et netop overstået tjek ind eller tjek ud.

Via et opslag over et REST-interface trækker app’en stationer i nærheden af sin position ned, hvorefter brugeren kan vælge den rigtige station. Oplysningerne – altså station og id-nummer – bliver herefter parret i skyen. Så når en bruger slår et eksisterende id op, kan det matches med den rigtige station, hvilket bliver synligt på rejseoversigten, som app’en læser fra kortet..

I blogindlægget lister Casper Bang fire punkter ved rejsekortet, der har motiveret ham til at lave Rejsekort Scanner:

• Kontrolafgift på grund af uobserveret fejl under tjek ind. Det kan være svært at høre (selvom de nu har lavet lyden om) og se (du får to sekunder), hvorvidt der tjekkes korrekt ind.

• Tvivl om, hvorvidt man har husket at tjekke ind eller genindtjekke ved omskiftning.

• Manglende tjek ud pga. tjekck in-stander fejlagtigt brugt i stedet. Standerne ligner hinanden på en prik og lyser med samme blå farve, så det er ikke usandsynligt, at man komme til at bytte rundt på dem.

• Generel uvidenhed omkring saldo, depositum mv. De, der ikke har automatisk optankning eller bare gerne vil følge med, skal konsultere en stander og lave en såkaldt 0-rejse (tjek ind efterfulgt af tjek ud) og skynde sig at bemærke den saldo, der står på displayet. Det er lidt som at gå rundt med en pengepung, uden at du kan se, om der er nogen penge i eller ej.

Version2 har rettet henvendelse til Rejsekort A/S angående app’en og bringer en eventuel opfølgning i den forbindelse, når vi får svar.

Casper Bang har lagt en video på Youtube, der demonstrerer scannersoftwaren, som Version2 i øvrigt også har testet med succes.

12 stykker. Så mange – eller snarere så få – ingeniører var uden arbejde i Esbjerg, da ingeniørernes a-kasse, Akademikernes, gjorde regnskabet op for januar 2014.

Og selvom én ledig ingeniør naturligvis er én for meget, så svarer det til en næsten kriminelt lav arbejdsløshed på kun 1,1 procent ud af de i alt 1.107 ingeniører i den vestjyske jobmaskine.

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

Det virker da også en smule paradoksalt, at a-kassen nu åbner kontor i byen. Men der er mening med galskaben, forklarer Bolette Mohr Sillassen, næstformand i Akademikernes og medlem af IDAs repræsentantskab.

»Vi ønsker simpelthen at komme tættere på vækstområdet for at forstå virksomhedernes behov – og få afdækket kompetencegabet mellem dem og vores ledige medlemmer. Det kan være svært med den fornødne indsigt, når vi ikke er i kontakt på daglig basis,« forklarer Bolette Mohr Sillassen.

Hun forventer, at Esbjerg-kontoret vil være en gevinst for hele den syddanske region. For øjeblikket er der samlet set 300 ledige ingeniører i området, hvilket svarer til en ledighed på 3,1 procent:

»Med en smule omskoling kan nogle af de ledige måske bruges i Esbjerg,« forudser hun.

Og der er udsigt til et enormt rekrutteringsbehov de kommende år. I dag beskæftiger den esbjergensiske energibranche cirka 13.000 enten direkte eller i afledte job.

Kristian Bendix Drejer, erhvervsudviklingschef i Esbjerg, vurderer, at der skal ansættes omkring 8.000 flere frem til 2020. Alene havvindmøllebranchen i Nordsøen forventer en seksdobling i forhold til det nuværende niveau, fortæller han:

»Der kommer rigtig meget fart på det her, og det kommer til at vare i mange år. Det er utroligt vigtigt, at denne satsning lykkes, for vi er i skarp konkurrence. Derfor tror og håber jeg, at Akademikernes tilstedeværelse giver byen et ekstra skub til at skaffe arbejdskraft, for det er netop deres medlemsgrupper, vi efterspørger,« siger Kristian Bendix Drejer.

Mislykket bustur

De senere år har illustreret, at de esbjergensiske virksomheder og de akademiske a-kasser har haft svært ved at finde og forstå hinanden.

I januar 2012 sendte Ingeniørernes a-kasse (IAK, som nu er en del af a-kassen Akademikernes) en busfuld ledige ingeniører til Esbjerg. Hensigten var at få de ledige københavnske ingeniører i job – og ikke mindst at bevise, at de var villige til at flytte helt vestpå for at få ét, forklarede deltagerne dengang.

Ledige københavnske ingeniører bliver kørt i busser til Esbjerg.

Ingen af de 12 deltagere i busturen fik, hvad de kom for, selvom virksomhederne havde et voldsomt rekrutteringsbehov.

Succeskriteriet er, at vi får skabt nære relationer til virksomheder i området, så vi med rank ryg kan sige, at vi har været med til at sikre, at væksten ikke går vores næse forbi i Danmark
Bolette Mohr Sillassen, næstformand, a-kassen Akademikernes

Det beroede i høj grad på misforståelser, forklarer Kristian Bendix Drejer i dag:

»Det kiksede ved busturen var, at man ikke brugte tid på at foretage et match, inden folk tog herover,« påpeger han.

Bolette Mohr Sillassen er enig i, at de to parter talte forbi hinanden:

»Vi må konstatere, at noget spærrer for, at virksomhederne og de ledige mødes, og det kan være svært at finde ud af, om det er kompetencer, kemien, løn eller muligheden for at skaffe job til ægtefællen,« siger hun.

Med det nye lokalkontor håber hun, at ledige og virksomheder kommer tættere på hinanden:

»Succeskriteriet er, at vi får skabt nære relationer til virksomheder i området, så vi med rank ryg kan sige, at vi har været med til at sikre, at væksten ikke går vores næse forbi i Danmark,« fastslår hun

Med etableringen af kontoret er Akademikernes nu repræsenteret i de fem store danske universitetsbyer. Foruden Esbjerg er det København, Aarhus, Odense, Aalborg.

»Sikker ankomst tilbage på Jorden,« skrev en stor Nasa-skærm i det russiske kontrolrum lidt uden for Moskva, da en rumkapsel med tre astronauter – to russiske og en amerikansk – landede i Kazakhstan i nat dansk tid.

De tre astronauter har i 166 dage være udstationeret på Den Internationale Rumstation – ISS – hvor de har gennemført 35 videnskabelige eksperimenter og undersøgelser. Nu er de så tilbage på sikker grund, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var ellers ikke uden drama, at de tre astronauter vendte hjem. Landingsområdet i Kazakhstan har været præget af dårligt vejr med frost, sne og dårlig sigtbarhed.

Som en lille tilføjelse til de mange projekter udført i rummet har de tre astronauter ligeledes været en tur på rumvandring, hvor de med sig havde den olympiske fakkel til ære for vinter-OL i Sotji, der sluttede for nogle uger siden.

Om tre år vil busser og lastbiler blive udstyret med smarte fartskrivere, der fortæller myndighederne, hvis der bliver begået færdselsovertrædelser, når køretøjet er i bevægelse. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Nye EU-regler foreskriver, at erhvervskøretøjer på over 3,5 ton skal have installeret en fartskriver, der via kontroludstyr langs vejene kan advare kontrollører og myndigheder, hvis der eksempelvis bliver kørt for hurtigt. Fartskriveren vil naturligvis også advare selve føreren af køretøjet, hvis han kører for stærkt.

»Smarte fartsskrivere skiller sig ud fra dagens fartskrivere, ved at de knytter kontroludstyr langs vejen sammen med kontroludstyr i køretøjet. Fartskriveren vil på den måde lave en grovsortering og vise, hvilke køretøjer det kan være en god idé at kontrollere, og hvilke som kan slippe for det,« siger Jan Erik Bangslund fra det norske Vejdirektorat til Teknisk Ukeblad.

Han mener ligefrem, at de nye regler vil kunne gavne chaufførernes effektivitet, da de ikke vil blive stoppet til kontroltjek i samme grad, som de gør i dag.

Men ikke bare må chaufførerne finde sig i, at de nye fartskrivere holder øje med deres kørsel. De må også vænne sig til, at der med de nye regler også indføres satellitnavigering i køretøjerne.

På den måde kan kontrollører lettere finde ud af, hvor et køretøj, der skal kontrolleres, befinder sig. Og chaufførerne slipper selv for at skulle registrere sig.

Et indgreb i den personlige frihed?

»Det er klart, at automatisk logføring rejser spørgsmål om personlig overvågning. Det er jo ikke bare køretøjets position, der logges, men også chaufførens. Men dette er undgået ved, at systemet ikke fører kontinuerlig logning, men kun registrerer lokationen hver tredje time. Dermed mener lovgiveren, i dette tilfælde EU, at ordningen varetager hensynet til chaufførens personbeskyttelse,« siger Jan Erik Bangslund fra det norske Vejdirektorat til Teknisk Ukeblad.

Vi har alt for lidt fokus på eksplosionsfaren ved håndtering af de træpiller, som vi satser på at importere i flere millioner ton over de kommende år. Sådan lyder advarslen fra ekstern lektor i risk management på DTU Frank Huess Hedlund.

Alene i Danmark har der været brand og eksplosioner i adskillige siloer og opbevaringsrum, blandt andet på træpillefabrikken Dangrønt i Aars, hvor en person døde af kvæstelser i 2010. Det samme billede tegner sig i udlandet, siger Frank Hedlund.

Ingeniøren har tidligere rapporteret om ulykker på blandt andet Amagerforbrændingen i 2012, hvor tre personer blev kvæstet i 2012, og på Avedøreværket, hvor en voldsom brand hærgede i flere dage.

»Sikkerheden bliver glemt i den hurtige omstilling fra kul til træpiller, og der mangler mere fokus på tekniske normer og retningslinjer til at undgå eksplosioner fra træpillernes støv. Der er masser af detaljerede retningslinjer, når det gælder brandbare gasser og væsker, men med træpiller er det, som om man siger ‘nå ja, det er jo bare træstøv’,« siger Frank Huess Hedlund.

Støvet fra træpillerne kan dog ligge helt ubemærket på udstyr og i kroge, og bliver det hvirvlet op, kan det hænge som et tæppe i luften og antænde ved den mindste gnist. Derfor mener Frank Huess Hedlund, at træpiller bør klassificeres på linje med farlige stoffer.

Står uden systematisk registrering af bande

Problemerne opstår især, når fabrikker begynder at opskalere mængderne af træpiller. I mange tilfælde opstår brandene, fordi et leje bliver varmt på grund af friktion, eller fordi træpiller kommer i klemme under transporten på de lange bånd, bryder i brand og lynhurtigt får branden til at sprede sig via træpillerne på båndet. Det skete på Amagerværket i 2012.

Gløder på et transportbånd var også årsagen til, at det store biomassefyrede kraftværk Tilbury i England i 2012 brændte og lå stille i fire måneder, før den første blok kunne sætte i gang igen. Og listen af eksempler er lang. I november sidste år eksploderede træpilleanlægget Creative Biomass i USA, i september gik det ud over Nature’s Flame i New Zealand, i august brændte Inferno Pellets, og på havneanlæg og i lagerfaciliteter oplever man også brande.

»Der kommer hele tiden nyhedsrapporter om nye brande og eksplosioner, men der mangler forklaringer på årsagerne, og vi står uden en systematisk registrering og udveksling af erfaringer med ulykker,« siger Frank Huess Hedlund.

Et yderligere problem er, at træpillerne udvikler kulilte, der har ført til dødsfald i både siloer, private hjem med biomassefyr og i lastrum på skibe. Ifølge den britiske sikkerhedsstyrelse er mindst ni personer døde siden 2002, ofte fordi de gik ind i rum med træpiller og faldt om på stedet.

Teknologien har været til stede længe, men nu bliver den så endelig taget i brug:

En ny aftale mellem Nets – selskabet bag blandt blandt andet dankortet – og en række danske banker betyder, at man som ejer af et Visa- eller Mastercard vil kunne bruge NFC-teknologien som betaling i danske butikker inden for de næste måneder, skriver Berlingske.

»Allerede hen over sommeren kommer forretningerne til at åbne for den funktionalitet, som gør, at man kan stikke kortet hen foran automaten. Ved beløb på under 200 kr. siger det bip, og så har man betalt,« forklarer Niels Skylvad, direktør for forretnings­drift i Sydbank, til avisen.

Aftalen omfatter en række lokale pengeinstitutter og blandt andet Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord. I den kommende tid vil de banker begynde at sende nye NFC-kort ud til deres kunder. Kortet er dog forbeholdt de bankkunder, der har internationale kreditkort, Mastercard og Visa – ikke normalt dankort.

Ifølge Berlingske er det allerede nu hver anden kortterminal i butikkerne herhjemme, der er sat op til at bruge NFC-teknologien. De mangler blot at blive aktiveret.

NFC i butikkerne åbner samtidig op for et nyt spørgsmål: Hvornår vil det blive muligt at betale med sin smartphone? Mange telefoner har indbygget en NFC-chip og kan derfor i princippet bruges.

»Vi forventer næste år at være klar med Mobile Wallet til Android-telefoner. Iphone kommer også med, så snart de har NFC-chip i deres telefoner,« siger Niels Skylvad, direktør for forretningsdrift i Sydbank, til Berlingske.

Danmarks to største banker, Danske Bank og Nordea, er ikke med i aftalen. Berlingske har været i kontakt med begge banker, der dog er noget tilbageholdende med, hvorvidt de selv måtte have NFC-løsninger på vej.

»Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye elektroniske løsninger, men jeg ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad vi har i pipelinen – ej heller, hvornår det vil blive lanceret,« siger privatkundedirektør i Nordea Ken Adrian til avisen.