Category Archives: computer

Metroselskabets tidsplan for anlægsarbejdet på cityringen ser ikke ud til at skride, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i går tydeligt underkendte Københavns Kommunes et halvt år gamle tilladelse til aften- og natarbejde.

Klagenævnets kendelse til trods anser Københavns Kommune det for usandsynligt, at Metroselskabets bliver nødt til at standse anlægsarbejde på Cityringens arbejdspladser.

På den ene side konkluderer Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunen inden tilladelsen til aften- og natarbejde i juni i fjor skulle have gennemført en miljøvurdering, og at tilladelsen uden en forudgående miljøundersøgelse derfor er ugyldig.

På den anden side siger nævnet, at kommunen har pligt til at udstede påbud, og at det skal ske efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 42. Den paragraf påbyder at afveje hensynet til fremdriften på Cityringen for at undgå at forsinke anlægsarbejdet med ansvaret for hensynet til anlægsarbejdets naboer.

Både Københavns Kommunes miljøcenterchef Hans Christian Karsten og beboerne omkring Marmorkirken nærlæser i disse minutter klagenævnets. Beboernes vurdering er, at kommunen ikke kan komme uden om klagenævnets afgørelse om, at der skulle have gennemført en miljøvurdering før sin rammebeslutning 13. juni. Og da kommunen forsømte at gøre det, er de påbud, der er udstedt på baggrund af rammebeslutningen, ugyldige.

»Længe inden den politiske rammebeslutning om de udvidede arbejdstider forsøgte vi faktuelt og konstruktivt at forklare de københavnske lokalpolitikere, at de var i gang med at beslutte noget ulovligt,« siger beboernes talsmand Kaj Larssen.

»Vi håber nu, at byggeriet fremover vil efterleve lovens krav om miljøvurdering og offentlig høring, så naboerne til metrobyggeriet ikke udsættes for alvorlig sundhedsfare i deres hjem.«

Metroselskabet venter på kommunen

Kommunen har allerede taget forskud på glæderne ved at udstede et straks-påbud til byggepladsen ved Nørrebroparken, som udgør en central position for tunnelborearbejdet. Derfor kunne tunnelboremaskinerne allerede i aftes fortsætte arbejdet.

Det sker ifølge kommunens teknik- og miljøforvaltning, fordi klagenævnet tidligere har pålagt forvaltningen pligt til give entreprenøren de nødvendige redskaber til at gennemføre arbejdet.

Metroselskabet venter spændt på kommunens vurdering af, hvad klagenævnets kendelse konkret kommer til at betyde for de enkelte byggerier på Cityringen. Før kan selskabet ikke vurdere, hvilken betydning den får på Cityringens tidsplan.

Selskabet kommer til at vente til i eftermiddag, for eftersom forvaltningen først onsdag eftermiddag modtog de omfangsrige afgørelser, som i disse timer granskes ivrigt, vil kommunen først i eftermiddag udtale sig om, hvilke af byggerierne på Cityringen der kan fortsætte uden forsinkelser.

Ulovlige penge

Klagenævnets kendelse kommer, blot en uge efter at Københavns Kommune påbød Metroselskabet at arbejde i døgndrift på byggepladsen ved Marmorkirken, hvilket fik selskabet til at tilbyde beboerne erstatning på op til 20.000 skattefrie kroner månedligt. Men det, siger klagenævnet i sin kendelse, er ulovligt.

Ifølge Metroselskabet er de mest støjende arbejder ved Marmorkirken slut i næste måned. CMT har etableret 109 af i alt 120 afstivende stationsvægge. Og bortset fra en kort efterfølgende periode med at nedbryde beton, larmer det arbejde larmer mest. Til marts bliver stationsskakten delvist overdækket. Til maj næste år er anlægsarbejdet ved Marmorkirken efter planen slut, forudsat at det kan fortsætte døgnet rundt.

Undervisningsministeriet bliver Statens Its første rigtige nye kunde, siden Statens It i 2010 kom op at køre på en begrænset aftale om it-drift for et mindre udsnit af ministerier og styrelser.

Undervisningsministeriet har nemlig valgt at flytte de dele af it-driften i Uni-C, der er standardiseret og har fordel af stordrift, over til Statens It.

Uni-C er en styrelse under Undervisningsministeriet og står for en række it-systemer, der benyttes både i ministeriet og af uddannelsesinstitutionerne.

»Vi har i Uni-C valgt frem over at fokusere på vores myndighedsrolle og vores primære fokusområder, der handler om at øge anvendelsen af it i undervisning og understøtte en effektiv institutionsdrift ved hjælp af it,« udtaler direktør Thomas Fredenslund fra Uni-C ifølge en pressemeddelelse.

Aftalen mellem Undervisningsministeriet og Statens It indebærer også, at Statens It skal stå for it til kontorarbejdspladserne i ministeriet og de tilhørende styrelser. Det bliver den samme standardiserede arbejdsplads, som Statens It i forvejen er i færd med at rulle ud til brugerne i de øvrige ministerier, som Statens It varetager driften for.

Nordkorea har sin egen variant af Linux, kaldet Red Star Linux, som ikke officielt er tilgængelig uden for det sædvanligvis lukkede land. Men lækkede billeder fra den nyeste tredje udgave af Red Star Linux viser et stort kursskifte for Linux-distributionen, skriver bloggen North Korea Tech.

Den forrige udgave havde nemlig en brugergrænseflade baseret på KDE, som var kraftigt inspireret af Microsofts Windows 7.

Den nye udgave har fået et helt nyt brugerfladedesign, men det er tydeligvis ikke Microsofts Windows 8, der har været inspirationskilden. Derimod ser Red Star Linux 3.0 ud til at være inspireret af Mac OS X.

Efterligningen går angiveligt helt ned til visse applikationer som eksempelvis mailklienten og filhåndteringen.

USA, hvor både Apple og Microsoft er baseret, har strikse regler for eksport af teknologi til en række lande, heriblandt Nordkorea, og det ville derfor være vanskeligt for nordkoreanerne på lovlig vis at få fat i den ægte vare.

Efterligninger af Windows og Mac OS er heller ikke ukendte i Linux-verdenen, hvor der i mange år har eksisteret distributioner, som specialiserede sig i at komme så tæt på de mere udbredte styresystemer som muligt. Tilsvarende har eksempelvis Mac OS X hentet inspiration fra Unix-verdenens brugerflader til blandt andet Launcher.

Hvordan vælger du det rette miks af interne og eksterne datacenterløsninger? Hvordan vælger du blandt de mange udbydere af hosting og cloudtjenester?

Disse spørgsmål må og skal it-beslutningstagere inden for design, byggeri, drift og indkøb af datacenterløsninger tage stilling til, og derfor arrangerer Version2 en stor konference i København, hvor du kan høre indlæg fra førende virksomheder eller deres kunder, der har erfaring med netop dette.

Det er også en ideel chance for at netværke med gamle og nye kontakter i dit netværk, idet alle deltagerne arbejder inden for it-verdenen. Du kan læse mere om konferencen her.

Konferencen finder sted den 13. marts 2014 på Radisson BLU på Frederiksberg i København.

Vi udlodder en billet til tre læsere til en værdi af 1.995 kr. pr. styk (ekskl. moms).

For at deltage i lodtrækningen om billetterne skal du blot udfylde formularen herunder og tilmelde dig Version2′s nyhedsbrev, som du til enhver tid kan afmelde igen. Du modtager en e-mail som bekræftelse på, at du deltager i konkurrencen. Sidste frist for deltagelse er mandag den 17. februar klokken 12. Se også konkurrencebetingelserne.

Vi håber at se dig til Version2 Datacenter 2014!

It-professionelle er en flittig og foretagsom del af befolkningen som har været og er en drivende kraft i at omskabe og videreudvikle samfundet. Dygtige udviklere har skabt it-systemer, vi ikke kunne drømme om for blot 20 år siden og it-arkitekter laver løsninger, der bruges globalt. Grundige drift-folk og ihærdige testere har gjort deres for, at vi kan have udbredt tillid til, at it-systemerne kører. Vort samfund her i starten af 2014 er et resultat af den indsats, som bl.a. it-professionelle har ydet gennem tiderne for at forme fremtid og fremskridt.

Sådan har vi i fællesskab udviklet it-systemerne og sådan vil vi gerne have, at det fortsat skal være.

Dette it-fællesskab og de it-professionelles videreudvikling af idéer trues af forslaget om en fælles europæiske patentdomstol, som et flertal i folketinget ønsker at indføre. På både dansk og europæisk plan har der indtil videre været en klar afstandtagen til at kunne patentere softwarepatenter, da det vil medføre en mere lukket softwareudvikling og hindre væksten i branchen. Denne saglige holdning er nu truet af en manglende erkendelse blandt flere politikere overfor, hvad konsekvenserne kan blive for it-branchen, hvis der indføres softwarepatenter. EPO godkender softwarepatenter, og afhængig af hvilken praksis den nye domstol vil følge, risikeres det derfor, at der rent administrativt indføres softwarepatenter.

PROSA har derfor sammen med It-politisk forening og tænketanken BitBureauet stiftet “Initiativet mod softwarepatenter” som arbejder for et nej til folkeafstemningen om EU’s patentdomstol. Vi skal fortsætte og udvide kampen mod softwarepatenter; det er en kamp, der bør kalde på al vor opfindsomhed og virketrang, så vi kan sikre fortsat videreudvikling af it-branchen til gavn for hver enkelt og for hele vort samfund.

Softwarepatenter er skadelige, fordi de kan forhindre udvikling. Jeg kan frygte, at en europæisk patentdomstol vil medføre en lind strøm af softwarepatenter. Patenter kan være med til at bremse den teknologiske udvikling, besværliggøre open source-projekter og favorisere store virksomheder, der har de nødvendige ressourcer til at forfølge et patent, og det gør det sværere at etablere innovative små og mellemstore virksomheder.

Softwarepatenter er egentlig monopoler på idéer, og selv begrænsede softwareprojekter sammenstykker jo tusindvis af idéer, så med et produkt kan man krænke tusindvis af patenter. Det vil blive stort set umuligt at skrive nogen form for kode til software uden potentielt at krænke et softwarepatent, hvis de bliver indført i EU, som de er i USA. F.eks. estimerede Google i 2011, at en smartphone kan indeholde op til 250.000 patentkrav på basis af amerikansk lov.

Jeg ønsker derfor en politisk garanti mod softwarepatenter. Den usikkerhed der ligger i, hvilken retspraksis der kan komme ud af den fælles patentdomstol skal fjernes. Uden klare grænser for patenterbarhed og politisk garanti er jeg ikke tryg ved den fælles patentdomstol. Derfor stemmer jeg nej til patentdomstolen ved den kommende folkeafstemning. Jeg vil også opfordre alle til at gøre opmærksom på konsekvenserne af softwarepatenter. Det er vigtigt at fortælle politikerne, at det her er et problem, som også kan ramme planerne om Danmark som teknologisk foregangsland og strategierne for den digitale udvikling og dermed også vækstmulighederne i fremtiden.

Bred debatten ud og fortæl, hvad du mener om softwarepatenter.

Computerteknologien kom til at spille en afgørende rolle under Anden Verdenskrig, og det er nu 70 år siden, den første britiske Colossus-maskine gik i gang med at knække den første krypterede tyske meddelelse.

Colossus-computeren var den første elektroniske computer, som kunne programmeres til at bryde krypteringen, og i løbet af Anden Verdenskrigs sidste år nåede i alt 10 Colossus-maskiner at knække 63 millioner krypterede tegn, som var opfanget fra tyskerne.

Tyskerne havde udviklet avancerede mekaniske krypteringsmaskiner, hvor Enigma-maskinen især gav de allierede styrker problemer med at bryde krypteringen med håndkraft.

Colossus kunne behandle op mod 5.000 tegn pr. sekund og kunne i gennemsnit finde frem til, hvordan den tyske afsenders Lorenz-krypteringsmaskine var indstillet i løbet af fire timer og dermed bryde koden.

Colossus havde vist sig at være så effektiv, at dens eksistens blev holdt hemmelig i 30 år, selvom der var tale om en maskine, som ikke ligefrem kunne gemmes væk.

Med en vægt på 5.000 kilogram, over to meter høj, mere end tre meter bred og over fem meter lang med adskillige bevægelige dele, syv kilometer ledninger og et strømforbrug på 8 kilowatt, var Colossus nærmest et lille datacenter.

Det britiske computermuseum byggede i 2007 en fungerende kopi af en Colossus ud fra nogle få fotografier og delvise kredsløbsdiagrammer.

Januar måneds 7. internationale konference om computere, Privacy og databeskyttelse, CPDP2014.org stod i slagskyggen af Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s omfattende aflytninger.

Den danske regering reagerede spagfærdigt på Edwards Snowdens lavine af afsløringer om NSA’s omfattende aflytningsaktiviteter, som kom i skred sidste år. Og bortset fra enkelte forargede udbrud, da nyheden om den tyske kansler Angela Merkels telefon var blevet aflyttet af NSA kom frem, har der ikke været meget synlig europæisk aktivitet på området. De fleste politiske meldinger har været temmelig lavmælte, og EU-Kommissionen usædvanlig fåmælt.

Sådan var indtrykket også i høj grad Prosabladets udsendte overværede den mest toneangivende europæiske datasikkerhedskonference, Computers, Privacy and Data Protection – CPDP2014, som blev afviklet i Bruxelles i sidste uge.

Lobbyister, politikere, forskere og nationale- og EU-embedsmænd var samlede for at drøfte tingenes tilstand. Og to ting var slående – dels hvordan alting var gennemsyret af Edwards Snowdens afsløringer. Dels hvordan det ikke blev direkte drøftet – i hvert fald ikke på konferencens to første dage. Det overordnede indtryk er, at mange interessenter i et eller andet omfang føler, at NSA’s overvågningsaktiviteter har trukket tæppet væk under fødderne på de vanlige aktører i Europa.

Retstilstandene i Europa har tilsyneladende ikke spillet den store rolle for den informationsindsamling, der er foregået hos de involverede efterretningstjenester. Og den amerikanske præsidents nyeste melding fra midten af januar om, at man vil gøre det sværere af aflytte amerikanske borgere, har ingen betydning i Euro

Impotent kommission

På konferencens tredje dag blev EU-Kommissionens magtesløshed for alvor udstillet – hvad nytter det at arbejde med at forbedre databeskyttelsen, hvis europæiske tjenester som det britiske GCHQ i samarbejde med NSA uhindret kan udføre detaljeret aflytning af europæiske borgere og virksomheder? Og impotensen viste sig gennem de usædvanlig vage meldinger, som tilstedeværende EU-embedsmænd afleverede på konferencens sidste og tredje dag, hvor hovedemnet endelig handlede om USA’s aflytningsadfærd.
- Vi undersøger stadig omfanget af aflytninger og er slet ikke færdige med udredningsarbejdet, lød det flere gange fra de fremmødte EU-embedsmænd.

En af dem, Paul Nemitz, nævnede i en bisætning, at der egentlig ikke var meget nyt i Snowdens afsløringer, bortset fra “det meget tætte samarbejde mellem NSA og store amerikanske it-virksomheder,” som tjenesten havde anvendt til at få direkte adgang til borgere og virksomheders private data.

Storebror dikterer reglerne

På den baggrund klingede meldinger fra nationale embedsmænd ansat i de forskellige landes lokale datatilsynsmyndigheder om bestræbelserne på at få virksomheder til at overholde gældende regler for håndtering af personfølsomme data da også sært hult.

For hvilken betydning har nationale regler, hvis storebror, i dette tilfælde i form af NSA, har sine helt egne spilleregler?

NB!
Hvis Privacy har din interesse, så læs gerne videre:

Mød en af privacy-debattens tunge drenge hos PROSA d. 13/2:

Den britiske borgerrettighedsforkæmper Simon Davies, http://privacysurgeon.org/blog er en af de absolutte internationale sværvægtere i privacy og databeskyttelsesdebatten.

PROSA har inviteret ham til at give sit bud på, hvordan Europa skal reagere i kølvandet på afsløringerne af NSA’s masseaflytninger og tætte overvågningssamarbejde med store amerikanske it-virksomheder.

Alle interesserede er velkomne. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.

Tid: Torsdag den 13.2 kl. 17-20
Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A
DK-1606, København V
Tilmelding her: www.prosa.dk/link/930

Står det til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen kommer der ikke flere statslige fonde for at sikre danskere overalt i landet brugbare internetforbindelser.

Det fremgik af en debat i Folketingssalen, hvor Venstres Flemming Damgaard Larsen stillede spørgsmål til den socialdemokratiske minister om, hvordan regeringen forholdt sig til anbefalingerne fra det såkaldte IKT-Vækstteam om mere aktivt at udbedre internetmangler.

Vækstteamet – en tænketank for, hvordan Danmark kan få mere vækst gennem digital udvikling – foreslog blandt andet en bredbåndsfond eller en lånegaranti fra staten til investeringer i bedre bredbånd.

Henrik Sass Larsen pegede på, at kommunerne kunne låne fra en pulje på 50 millioner kroner, men var modstander af en bredbåndsfond, fordi det kunne få teleselskaberne til at stoppe deres egne investeringer.

»Så derfor vil jeg advare mod at gå ad den vej med at skabe fonde til det ene, det andet og det tredje, men følge udviklingen, og indtil videre ser det altså ud, som om det går i den rigtige retning, altså at vi får den her ønskede udbygning i forhold til bredbåndet og mobilnettet. Så jeg er sådan lidt fortrøstningsfuld med hensyn til, at det går i den rigtige retning,« svarede Henrik Sass Larsen.

En af de store forbedringer, der vil ske for udkantsområder uden brugbart internet via fastnet er mobilt internet fra det nye 4G/LTE-netværk i 800 mhz-båndet, som teleselskaberne er i gang med at udrulle. Det var nemlig et krav fra statens side, da licenserne blev solgt på auktion, at 207 særligt internetudfordrede postnumre skulle dækkes af netværket. Den effekt vil borgerne der snart kunne mærke, lød det fra ministeren.

»Det vil give en mobil bredbåndsdækning med en oplevet hastighed på 10 megabit i de 207 postnumre, der har størst behov for at forbedre adgangen til bredbånd på tværs af landet. TDC har tilkendegivet, at dækningen i de 207 postnumre vil være på plads med udgangen af 2014,« sagde Henrik Sass Larsen.

Flemming Damgaard Larsen pegede i debatten på, at kravet om digital selvbetjening og digital post ikke hang sammen med den internetvirkelighed, mange danskere i landets yderkanter oplever.

»I dag er situationen den, at mobil- og bredbåndsdækningen i yderområderne og på småøerne er utrolig ringe og meget usikker, og det besværliggør jo ikke kun bosætningen, men også virksomhedsdriften i yderområderne og på småøerne og øerne i det hele taget,« sagde venstremanden.

Og det er ikke bare enkelte steder, pointerede han.

»Nu er jeg medlem af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, og vi får den ene melding efter den anden om, at det ikke bare er nogle få steder, der er et problem. Det er virkelig udbredt i yderområderne og på øerne, også de helt små øer. Det er virkelig et problem.«

Ministeren pegede omvendt på den nye bredbåndskortlægning, som Erhvervsstyrelsen udgav for nylig, hvor konklusionen var, at højst 10.000 husstande og virksomheder i landet ikke kunne få downloadhastigheder på mindst 2 megabit/s.

»Jeg mener selvfølgelig, at teknologien skal være til rådighed, når man stiller de krav til borgere og virksomheder. Men vi prøver også at lave en løbende opgørelse ovre hos mig over, hvordan det ser ud med bredbåndsdækningen, og hvordan det ser ud med mobildækningen rundt omkring i landet, og det ser altså markant bedre ud, når vi måler op, end det, vi nogle gange hører om,« sagde Henrik Sass Larsen.

Læs hele debatten (pdf, side 17)

Den amerikanske regerings forskningsfond DARPA har nu åbnet et nyt arkiv, hvor den har samlet en stor mængde af den open source-software, som er blevet udviklet i forbindelse med de projekter, fonden har støttet. Det skriver The Verge.

Open source-softwaren omfatter blandt andet en række biblioteker til håndtering og analyse af store datamængder. Det gælder eksempelvis biblioteker til at jonglere med meget store matricer i hukommelser og visualiseringsværktøjer, der kan tegne grafer ud fra kombinationer af flere parametre.

Det meste af softwaren har hele tiden været open source, men ikke nødvendigvis let at finde for andre forskere eller softwareudviklere, som kunne bruge softwaren.

Derfor har DARPA nu samlet softwaren i DARPA Open Catalog, hvor man både kan se en beskrivelse af softwaren og få links direkte til projekterne på eksempelvis Github eller se, hvornår softwaren forventes frigivet, hvis den ikke allerede er det.

Softwareproducenten Adobe har lukket et kritisk såkaldt zero-day sikkerhedshul i den ofte udsatte multimediesoftware Flash i en uplanlagt softwareopdatering. Det skriver amerikanske Ars Technica.

Sikkerhedsfejlen er at finde i Adobes Flash Player 12.0.0.43 og tidligere på både Windows og OS X samt i 11.2.202.335 og tidligere på Linux.

Fejlen gør det muligt at eksekvere arbitrær kode på påvirkede maskiner, og derfor betegner Adobe fejlen som kritisk – den mest alvorlige kategorisering, firmaet har.

Fejlen blev fundet af to personer fra antivirusproducenten Kaspersky. Det anbefales, at brugere opdaterer Flash på deres styresystem for at undgå sårbarheden.