Category Archives: computer

USA står over for store udfordringer på deres energisystemer de kommende år, men nu er en dansk ekspert headhuntet til at løse problemerne.

Jakob Stoustrup, professor fra Aalborg Universitet, er ekspert i intelligente løsninger blandt andet inden for energisystemer og har utallige udmærkelser, titler og priser bag sig. Det er derfor ikke tilfældigt, at han er blevet kapret til det amerikanske firma Battelle, der driver Pacific Northwest National Laboratory for det amerikanske energiministerium.

Vil du også headhuntes? Opret dit cv på Jobfinder

Her skal han hjælpe med at administrere laboratoriets forskningsportefølje på over en milliard dollars årligt.

»Det er jo ufatteligt mange penge. Det er langt mere, end de danske universiteter bruger til sammen,« siger han.

Trods den store talentmasse i USA har det amerikanske firma valgt at rekruttere i Europa.

»Det er nok et udtryk for globalisering og muligheden for at lede efter de rette kompetencer internationalt. De har nok snakket med mange over hele verden, men særligt overvejet Europa, og specielt Danmark, da vi har et meget stærkt brand inden for energisystemer. Alene mit danske navn har måske været medvirkende til, at de tog kontakt,« siger Jakob Stoustrup beskedent.

Danmark er det land i Europa, der har flest smart grid projekter, og vi er længst med at afprøve det i praksis. Man kan godt sige, vi er en slags verdensmestre i smart grid, fortæller han.

Jakob Stoustrup har taget orlov fra Aalborg Universitet i tre år for at forfølge drømmen i USA. Det ærgrer ham, at hans kone ikke kan tage med.

»Men hun syntes, at jeg skulle sige ja alligevel, da det er en helt unik mulighed. Det er en kæmpe chance og virkeliggørelse af min største vision. Jeg skal være med til at forme USA’s fremtidige energisystem!« siger Jakob Stoustrup med begejstring.

Livet som ‘græsenkemand’ er ikke den eneste omvæltning Jakob Stoustrup bliver udsat for.

»Det er lidt utrygt at skulle gå fra et universitetsmiljø til en privat virksomhed,« siger han, og tilføjer:

»Det er en slags blød mellemlanding, da det jo er forskning, jeg skal beskæftige mig med, selvom det er indenfor en privat virksomhed.«

Læs også: Kan Danmark lære noget om smart grid af Kenya?

De danske ingeniører har mest tillid til virksomhederne bag F-35 og Gripen, når det kommer til at skabe teknologisk og økonomisk vækst i forbindelse med kampflykøbet. Det viser den første undersøgelse af ingeniørernes holdning til den kommende anskaffelse. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Ingeniøren, og 1362 repræsentativt udvalgte ingeniører har deltaget.

Spørgsmålet er så, hvilken af kandidaterne F-35, Super Hornet, Eurofighter og Saab Gripen som ingeniørerne har størst tiltro til. Og her peger et flertal af de, der har taget stilling, på F-35 programmet. 20 procent svarer, at F-35 vil give det største teknologiske løft, mens 10 procent peger på henholdsvis Saab og Eurofighter. Kun to procent peger på Boeing i den anden ende af skalaen, selv om selskabet længe har været ret aktiv i forhold til danske virksomheder.

Direktør i Forsvars- og Aerospaceindustrien, Frank Bill, noterer sig at et flertal af ingeniørerne peger på F-35, men han vil ikke selv udpege en favoritkandidat set med danske industribriller.

»Det har vi ingen holdning til, før vi ved konkret, hvilken kandidat, der vil tilbyde hvad til industrien,« siger han.

At F-35 er ingeniørernes yndling, er heller ikke lig med, at det amerikanske fly med den store industrigruppe bag sige (Lockheed Martin, Northrop Grumman og Bae Systems) også er den bedste løsning for dansk industri, påpeger han.

»Det vil afhænge af, hvordan kandidaterne konkret vil løse deres forpligtigelser, og der er mange håndtag, man kan dreje på. Eksempelvis hvor hurtigt man kan komme i gang og det teknologiske niveau,« konstaterer Frank Bill.

Tre af de fire kandidater skal levere de såkaldte modkøb, som reglerne er i dag. Det vil sig, at det skal levere ordrer for 100 procent af anskaffelsesprisen. De tre er Saab, Boeing og konsortiet bag Eurofighter, der blandt andet tæller Airbus.

Kun virksomhederne bag F-35 er undtaget. Her er danske virksomheder i international konkurrence, og stort set kun Terma har sikret sig ordrer af betydning i projektet.

Ifølge undersøgelsen falder ingeniørernes tillid til F-35, når det handler om det potentielle økonomiske udbytte for danske virksomheder. Flertallet peger i stedet på svenske Saab, der med 15 procent af stemmerne kiler sig ind foran F-35-konsortiet. Igen er det Boeing, der er mindst tiltro til.

Økonomi og arbejdspladser står højt på den politiske dagsorden. Alene anskaffelsen af de cirka 30 fly, som er planlagt nu, vil løbe op i 20-30 milliarder kroner. Hertil kommer en masse projekter i flyenes levetid, som kan give spin-off til danske virksomheder.

Regeringen lancerede i slutningen af maj sin ‘Open for business’-strategi, hvor forsvaret og forsvarsattachéer rundt om i verden skal hjælpe dansk forsvarsindustri til nye ordrer. Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) sagde som noget at det første i sin embedsperiode, at der ikke kommer nogen kampflyordrer fra Danmark, hvis ikke der falder arbejdspladser af til Danmark.

Ingeniørerne er dog mindre optaget af industrihensyn end politikerne. Et overvejende flertal af de adspurgte i undersøgelsen (58 og 60 procent) kan trods det årelange forløb og omtale i medierne ikke tage stilling til, hvilken leverandør de tror vil levere den bedste industripakke.

Helt overordnet bør industrihensyn spille en meget lille rolle i flykøbet, mener de. Kun 16 procent af de ingeniører, som er for købet af nye kampfly, synes, at ordrer til danske virksomheder bør vægte som årsag at købe nye fly.

63 procent peger i stedet på at F-16-flyene er slidte og derfor bør udskiftes med nye fly. 50 procent peger henholdsvis på, at kampfly egner sig godt til internationale operationer og er vigtige for Danmarks relationer til nære allierede.

Hos FAD, der hører under Dansk Industri, er Frank Bill enige med ingeniørerne i det synspunkt.

»Købet af nye kampfly skal være funderet på et behov for nye fly ud fra militære og politiske hensyn. Når det så er på plads, skal industrielle hensyn indgå i handlen, så danske virksomheder får mest muligt ud af købet,« siger Frank Bill.

Medlemmerne af FAD omsætter årligt for to milliarder kroner, og cirka 80 procent stammer fra eksport.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange ingeniører der er ansat i forsvarsindustrien, men flere virksomheder er ingeniørtunge virksomheder med teknologisk udvikling.

I forsvaret arbejder der cirka 400 ingeniører.

Microsoft lancerede i oktober den nye generation af selskabets første pc, Surface Pro, og slog dermed en fed streg under, at Surface-eventyret ikke bare var et los bagi til pc-producenterne, hvor visse af dem tøvede med at udvise begejstring for Windows 8.

Version2 har testet Surface Pro 2 i daglig brug gennem en måned, og det allerstørste problem med Microsofts enhed er, hvad den skal kategoriseres som.

Hvis man mener, at en tablet er sådan en enhed, som Apple definerede det med iPad, så er Surface Pro 2 en ret klodset tablet. Den er tung, har et skærmformat, som kun er egnet til horisontal visning, og batteritiden på 7-8 timer er ikke imponerende.

Men Surface Pro 2 er heller ikke rigtigt en bærbar pc. For det første er den med sin 10-tommer skærm i den absolut lille ende af skalaen. For det andet er formgivningen væsentligt anderledes.

Realiteten er, at Surface Pro 2 opfylder lidt af begge verdener, uden at mestre nogen af dem. Men det kan faktisk være ganske godt.

Tager du Surface Pro 2 med på en rejse, til konference eller blot skal have den med dig overalt, så får du med 907 gram en vægt, som stort set ingen bærbare pc’er kan hamle op med. Alligevel får du en pc med USB-port, som du kan bruge til at tilslutte mus eller en USB-stick.

Du får også en Intel Core i5-processor, som sagtens kan køre masser af faneblade i en browser og almindelige kontorprogrammer. Vi kørte Futuremark PCMark 8 Work-testen på Surface Pro 2 og fik en værdi på 4.043. Det er omtrent samme niveau som den bærbare pc med Intel Core i3-2350M processor, vi benytter til sammenligning.

Ifølge Microsoft skulle du endda kunne spille på Surface Pro 2, men i en absolut uvidenskabelig test crashede Civilization V to gange, da vi forsøgte at spille. Formentligt på grund af overophedning. Spil vil også være noget, der går alvorligt ud over batteritiden.

Microsoft har ændret kølesystemet i forhold til første generation. Surface Pro 2 bliver ikke rigtig varm under normal brug, men Civilization V fik køleren til at køre på maksimum. Vi testede blot ét spil, men man skal ikke købe en Surface Pro 2 og forvente at bruge den til spil, som kræver noget særligt af processoren.

Men vi kan opremse specifikationer og diskutere benchmarks fra nu og til Moores lov løber panden mod kvantefysikkens mur. Det altafgørende spørgsmål er: Hvorfor skulle man vælge en Surface Pro 2?

Som laptop er den bogstaveligt talt lidt vakkelvorn. Man kan sidde med den på skødet, men den er så lille, at man skal holde benene samlet og lårene tæt på vandret. Det har hjulpet, at støttebenet nu har en ekstra indstilling, som giver enheden et bredere fodfæste og lidt lavere tyngdepunkt.

Det er ikke lige så godt, som det, man ville opnå med en let 11-tommer bærbar. Til gengæld er det godt, at man har en touchskærm i netop dette scenarie, fordi det er svært at komme til en trackpad, når man sidder med en lille bærbar på skødet. Det er især problematisk i flysæder. Især scrolling på hjemmesider eller i dokumenter er meget lettere med en touchskærm.

Som tablet har Surface-familien én stor svaghed. Det er ikke udvalget af applikationer, for det er ikke en tablet, som henvender sig til dem, der vil have en tablet for at kunne køre den nyeste iOS-applikation. Derimod ligger svagheden i skærmformatet, som vi tidligere har påpeget i anmeldelsen af den første generation af Surface.

Surface Pro 2 er tungere og større end almindelige, moderne tablets. Skærmen er desuden i 16:9, og den kombination gør, at det virker akavet at bruge den i portrætvisning, altså på højkant. Det er problematisk, når man vil læse PDF’er.

Til gengæld spilder man ingen skærmplads, hvis man vil se tv i fuld HD 16:9-format på sin Surface Pro 2. Der kan man imidlertid løbe ind i et andet problem. Ligesom forgængeren er Surface Pro 2 udstyret med en mini-Displayport, men den skrå kant på enheden betyder, at man skal bruge en særlig adapter (eller snitte sin egen) for at få stikket til at sidde ordentligt.

Vi havde fået en adapter for mini-Displayport til HDMI med til Surface Pro fra Microsoft, men den havde også problemer med at holde en stabil forbindelse, især hvis man flyttede på tabletten. Med Windows 8.1, som er styresystemet i Surface Pro 2, har Microsoft fået understøttelse for Miracast-standarden, men få tv understøtter den, og udvalget af modtagere er begrænset i forhold til almindelig DLNA eller Airplay.

Som tablet i bredformat fungerer Surface Pro 2 til gengæld fint. Det er rart at sidde med en tablet med ægte multitasking og med rigeligt hukommelse og processorkraft, hvor man ikke skal tænke på at skifte til en app, men kan lave stort set alt i browseren. Det er også rart at have et cover med et tastatur og en touchpad lige ved hånden til hjemmesider, der ikke fungerer ordentligt med touch.

I det hele taget er et tastatur-cover et absolut must, hvis man vil købe en Surface Pro 2. Uden tastaturet har man blot en hurtig tablet, men hvor Windows-delen er handikappet af de manglende input-muligheder. Der er grænser for, hvor meget man kan udelukkende med touch i Windows 8.1.

Og det er i Windows-delen, at Surface Pro 2 virkelig viser, hvorfor den kan være pengene værd. Det giver en helt anden værdi at kunne sætte enheden på et bord, folde tastaturet ud, og hvis man har lyst, sætte en mus i USB-porten, hvorefter man kan arbejde fuldstændigt som ved en normal pc.

Mange vil hævde, at det kan de også på en ren tablet, men der er ingen af de mobilbaserede tablets, som kan trække samme antal åbne faneblade i flere browsere på samme tid, og samtidig køre kontorprogrammer, lidt billedbehandling og måske endda rette lidt kode i Visual Studio.

Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan, og her er det især skærmstørrelsen, som sætter en stopper for morskaben. Som standard er Surface Pro 2 sat til at forstørre tekst og visse andre elementer i Windows, og det virker for det meste fint, men det er klart, at for eksempel Visual Studio gør sig bedre på en større skærm.

Ligesom til den første udgave af Surface Pro, følger der en stylus eller pen med, som fungerer som digitizer sammen med skærmen. Den er ikke et godt alternativ til almindelig touch-navigation, men kan være et fint tilbehør for dem, der har brug for at tegne eller mere præcis interaktion, end pegefingeren kan klare.

Muligheden for at køre den fulde Microsoft Office-pakke, være på netværket og tilgå filservere og printere, tilslutte USB-enheder, fuld adgang til filsystemet og at kunne køre flere programmer samtidig uden mobilenhedernes begrænsninger, er dét, der kan gøre Surface Pro 2 interessant.

Den er et glimrende arbejdsredskab i kraft af sin kompakte størrelse og lave vægt. Det har hjulpet, at batteritiden er forbedret, og det nye tastatur med baggrundsoplyste taster er også et klart plus.

Det er stadig ikke et direkte alternativ til en iPad, men det kan være en bedre løsning at få en Surface Pro til at fungere som tablet, end at få en iPad til at fungere som en bærbar pc.

De enheder, som Surface Pro 2 skal konkurrere direkte med, er dog ikke iPad, men derimod de øvrige kompakte Windows-baserede bærbare pc’er med touchskærme. I den sammenligning er Surface Pro 2 en anelse bagud på batteritid og på antallet af arbejdsstillinger, den kan bruges i. Til gengæld fungerer den bedre som tablet, end de øvrige hybrid-modeller på markedet.

Specifikationer: 10,6 tommer skærm med 1920 x 1080 pixels (208 ppi). Intel Haswell Core i5-4200U-processor på 1,6 gigahertz, Intel HD Graphics 4400, 4 eller 8 gigabyte RAM, MicroSD-kort til at udvide lagerpladsen. 13,5 millimeter tyk og 907 gram tung – uden tastatur.

Surface Pro 2 koster 6.999, 7.799 eller 9.999 kroner med henholdsvis 64, 128 eller 256 gigabyte lagerplads. Dertil kommer køb af tastatur – Microsofts egne Touch Cover 2 og Type Cover 2 koster 949 kroner og 1.029 kroner.

Mens danske politikere netop har afsat 1,1 milliarder kroner til en odenseansk letbane, overvejer svenske planlæggere i stedet svævebaner. For ud over langt lavere anlægsomkostninger har de en række fordele:

De har hyppige afgange, lavt energiforbrug, og den svævebane, som Göteborg by overveje at anlægge over Götaelven mellem bydelene Haga og Hisingen, vil koste under 300 millioner svenske kroner.

Svævebaners maksimale hastighed på 20-30 km/h gør dem for langsomme til lange strækninger og i spredt bebyggede områder, mens de godt kan tage konkurrencen op med anden kollektiv trafik i byområder. Det gælder dog i særlig grad, når de bliver bygget over barrierer som vand og i kuperet terræn, men de passer også godt som bindeled mellem to knudepunkter.

»Det er en meget energieffektiv transporttype. En del svævebaner genererer faktisk energi om sommeren, når mennesker kører ned ad bjergsiderne i stedet for op,« siger Tyréns trafikplanlægger, Lisa Sakshaug, der har ansvaret for forundersøgelsen, i en meddelelse.

Tyréns er et af Sveriges førende rådgiverfirmaer. Firmaet har gennemført forundersøgelsen for Gøteborg Kommune, og rapporten blev i onsdags præsenteret for trafiknævnet, som efter planen behandler forundersøgelsen i starten af 2014.

Hvis svævebanen skal klar til by-jubilæet i 2021, skal beslutningen om anlægge den træffes senest i 2015.

Turtætheden kan blive høj, med flere gondoler pr. minut, fremhæver Lisa Sakshaug.

Mellem 2.000 og 4.000 personer vil på mindre end fem minutter kunne rejse mellem Haga og Hisingen med en afgang hvert halve minut, hvilket er en meget lavt sat turtæthed.

Forundersøgelsen anbefaler mellemstore gondoler for 12-20 personer med plads til mindst to rullestole, barnevogne eller to-tre cykler.

Banen skal op i 45 meters højde over elven og bliver et tydeligt indslag i bybilledet.

Retten er på forbrugeren side, hvis tv-forhandlere sælger fjernsyn, der snart er forældede.

Det slog Højesteret i dag fast, da den stadfæstede Østre Landsrets dom fra sidste år, hvor Forbrugerombudsmanden og Dansk Erhverv mødtes på vegne af henholdsvis en tv-kunde og en tv-forhandler.

Sagen daterer sig tilbage til begyndelsen af 2008, da en kunde købte et tv med en MPEG-2-modtager, som opfyldte kravene til at modtage tv-udsendelser fra det jordbaserede antennenet på det tidspunkt.

Kunden blev imidlertid ikke oplyst om, at det mindre end et år senere ville blive nødvendigt med en modtageboks, fordi DR og TV2 ville skifte over til MPEG-4 på det digitale sendenet.

Allerede året efter ville flere nye DR-kanaler kun blive tilgængelige via MPEG-4, så man kan sige, at tv’et allerede så småt var forældet ved salget.

Dansk Erhverv har tidligere argumenteret, at det ikke er rimeligt, at tv-forhandlere kan klandres for forbrugerudgifter som følge af den teknologiske udvikling – som til og med kunne reddes af en boks.

Men Højesteret fandt det imidlertid rimeligt, at forhandleren – i dette tilfælde en Expert-butik – oplyste kunden om denne specifikke udvikling, som butikskæden burde være bekendt med så kort tid før overgangen. Allerede i sommeren 2007 blev det besluttet at gå over til MPEG-4.

Derfor måtte Expert til lommerne og betale kunden tilbage – dog fraregnet 2.300 kr., som retten fastslog måtte gøre det ud for den periode på godt fire år, hvor kunden trods alt havde benyttet tv’et. Han anskaffede sig først et nyt i april 2012, og det nu forældede tv blev i sin tid købt for 4.999 kr.

Læs hele dommen her.

Kometen Ison klarede den. Nej, vent den eksploderede. Hov, den overlevede. Eller nej, det gjorde den faktisk ikke. Hæng på, måske gjorde den?

Til formiddag kunne blandt andet DR meddele, at Ison omkring kl. 02 i nat var eksploderet efter sit møde med Solen. Selv om kernen havde en diameter på flere kilometer, slugte 2.700 graders varme omkring tre millioner ton af dens masse pr. sekund. Også Nasa havde officielt afskrevet kometen.

Men nu sår eksperter tvivl om den udlægning. Det ser nemlig ud, som om i hvert fald dele af kometen har overlevet turen gennem Solens corona og er kommet ud på den anden side. Det siger Karl Battams, komet-forsker fra den amerikanske flådes forskningslaboratorium, NRL, til cnn.com.

Ison passerede solen i blot 1.2 mio. kilometers afstand med en tophastighed på 350 km/sek. Selv om kometen havde hårde odds i kampen mod Solens varme, var det spået, at den havde gode chancer, hvis blot radius var mere end 0.2 kilometer.

Nu har en større del af kernen måske overlevet. Men eksperterne er ikke sikre.

»Den udsender stød og formentlig gasser, men vi ved ikke, hvor længe den kan opretholde det. Vi har derfor brug for et par dage til at få fornemmelsen af, hvordan den opfører sig,« siger Carl Battmas til CNN

Kometen består af klippe, støv og isklumper af frosne gasser. Derfor er kometens rejse forbi Solen blevet sammenlignet med at kaste en snebold gennem Helvede. Fart og afstand var altafgørende for dens overlevelse.

Én ting er dog sikkert: Kometen har ikke samme størrelse som inden mødet med Solen. Derfor bliver synet knap så spektakulært som først antaget, når den om en-to uger passerer 60 mio. kilometer fra Jorden. Hvis der altså er noget tilbage.

De færreste kometer kommer forbi vores solsystem, og når de endelig kommer tæt nok på, studerer forskere dem nøje for information om, hvordan solsystemet blev formet.

Ison blev opdaget af to russiske forskere Kislovodsk Observatoriet i den sydvestlige Rusland i september sidste år. Den blev hurtigt udråbt til at være ‘Århundredets Komet’ af internationale medier. Nogen gik så vidt som at sige, at den ville lyse klarere end Månen. Det var de færreste astronomer dog enige i, men at den var spektakulær, kunne de fleste slutte op om.

Ved hjælp fra Hubble-teleskopet anslog forskere blandt andet, at kometen havde en hale på knap 92.000 kilometer, og den havde også potentiale til at blive blandt de klareste kometer de seneste 50 år. Desuden har dens opførsel, som de fleste andre kometers, været umulig at spå nøjagtigt om.

Nasas video viser, hvordan Ison blegner, eftersom den rejser rundt om Solen

Mens danskerne selv debatterer flittigt, om Digital Post er en god idé, eller om digitaliseringen går for stærkt, har direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, taget et andet og større perspektiv i sin seneste klumme.

Han peger nemlig på, hvordan Danmarks arbejde med Digital Post, NemID og obligatorisk brug af digitale kanaler er i en global førerposition, mange andre gerne vil lære af. I løbet af 2013 var der således 14 forskellige udenlandske delegationer på besøg i Digitaliseringsstyrelsen for at høre om, hvad vi gør i Danmark.

I en ny rapport fra OECD fremgår det, at 83 procent af danskerne mellem 16 og 74 år har været i kontakt med det offentlige via internettet, mens det i de øvrige OECD-lande i gennemsnit kun er halvdelen af den voksne befolkning.

»Det bekræfter den oplevelse, som jeg har, når jeg rejser og fortæller om den danske førerposition,« skriver Lars Frelle-Petersen i november-udgaven af hans månedlige klumme.

Det er både lande omkring os og asiatiske lande som Japan og Sydkorea, der søger inspiration til at effektivisere den offentlige service til borgerne, lyder meldingen. Mange af de økonomisk velstillede lande kæmper nemlig med samme problem: En voksende gruppe af ældre og færre hænder og skatteydere på arbejdsmarkedet.

Det er i øvrigt ikke bare Digitaliseringsstyrelsen, der kan fortælle omverden om danske erfaringer med digitalisering. Alle er således velkomne til at sende inputs til OECD, som er ved at fastlægge ti grundlæggende principper for god digitalisering.

Send en e-mail til [email protected] med ‘OECD-principper’ i emnelinjen og lad din stemme blive hørt.

Microsoft lancerede i oktober den nye generation af selskabets første pc, Surface Pro, og slog dermed en fed streg under, at Surface-eventyret ikke bare var et los bagi til pc-producenterne, hvor visse af dem tøvede med at udvise begejstring for Windows 8.

Version2 har testet Surface Pro 2 i daglig brug gennem en måned, og det allerstørste problem med Microsofts enhed er, hvad den skal kategoriseres som.

Hvis man mener, at en tablet er sådan en enhed, som Apple definerede det med iPad, så er Surface Pro 2 en ret klodset tablet. Den er tung, har et skærmformat, som kun er egnet til horisontal visning, og batteritiden på 7-8 timer er ikke imponerende.

Men Surface Pro 2 er heller ikke rigtigt en bærbar pc. For det første er den med sin 10-tommer skærm i den absolut lille ende af skalaen. For det andet er formgivningen væsentligt anderledes.

Realiteten er, at Surface Pro 2 opfylder lidt af begge verdener, uden at mestre nogen af dem. Men det kan faktisk være ganske godt.

Tager du Surface Pro 2 med på en rejse, til konference eller blot skal have den med dig overalt, så får du med 907 gram en vægt, som stort set ingen bærbare pc’er kan hamle op med. Alligevel får du en pc med USB-port, som du kan bruge til at tilslutte mus eller en USB-stick.

Du får også en Intel Core i5-processor, som sagtens kan køre masser af faneblade i en browser og almindelige kontorprogrammer. Vi kørte Futuremark PCMark 8 Work-testen på Surface Pro 2 og fik en værdi på 4.043. Det er omtrent samme niveau som den bærbare pc med Intel Core i3-2350M processor, vi benytter til sammenligning.

Ifølge Microsoft skulle du endda kunne spille på Surface Pro 2, men i en absolut uvidenskabelig test crashede Civilization V to gange, da vi forsøgte at spille. Formentligt på grund af overophedning. Spil vil også være noget, der går alvorligt ud over batteritiden.

Microsoft har ændret kølesystemet i forhold til første generation. Surface Pro 2 bliver ikke rigtig varm under normal brug, men Civilization V fik køleren til at køre på maksimum. Vi testede blot ét spil, men man skal ikke købe en Surface Pro 2 og forvente at bruge den til spil, som kræver noget særligt af processoren.

Men vi kan opremse specifikationer og diskutere benchmarks fra nu og til Moores lov løber panden mod kvantefysikkens mur. Det altafgørende spørgsmål er: Hvorfor skulle man vælge en Surface Pro 2?

Som laptop er den bogstaveligt talt lidt vakkelvorn. Man kan sidde med den på skødet, men den er så lille, at man skal holde benene samlet og lårene tæt på vandret. Det har hjulpet, at støttebenet nu har en ekstra indstilling, som giver enheden et bredere fodfæste og lidt lavere tyngdepunkt.

Det er ikke lige så godt, som det, man ville opnå med en let 11-tommer bærbar. Til gengæld er det godt, at man har en touchskærm i netop dette scenarie, fordi det er svært at komme til en trackpad, når man sidder med en lille bærbar på skødet. Det er især problematisk i flysæder. Især scrolling på hjemmesider eller i dokumenter er meget lettere med en touchskærm.

Som tablet har Surface-familien én stor svaghed. Det er ikke udvalget af applikationer, for det er ikke en tablet, som henvender sig til dem, der vil have en tablet for at kunne køre den nyeste iOS-applikation. Derimod ligger svagheden i skærmformatet, som vi tidligere har påpeget i anmeldelsen af den første generation af Surface.

Surface Pro 2 er tungere og større end almindelige, moderne tablets. Skærmen er desuden i 16:9, og den kombination gør, at det virker akavet at bruge den i portrætvisning, altså på højkant. Det er problematisk, når man vil læse PDF’er.

Til gengæld spilder man ingen skærmplads, hvis man vil se tv i fuld HD 16:9-format på sin Surface Pro 2. Der kan man imidlertid løbe ind i et andet problem. Ligesom forgængeren er Surface Pro 2 udstyret med en mini-Displayport, men den skrå kant på enheden betyder, at man skal bruge en særlig adapter (eller snitte sin egen) for at få stikket til at sidde ordentligt.

Vi havde fået en adapter for mini-Displayport til HDMI med til Surface Pro fra Microsoft, men den havde også problemer med at holde en stabil forbindelse, især hvis man flyttede på tabletten. Med Windows 8.1, som er styresystemet i Surface Pro 2, har Microsoft fået understøttelse for Miracast-standarden, men få tv understøtter den, og udvalget af modtagere er begrænset i forhold til almindelig DLNA eller Airplay.

Som tablet i bredformat fungerer Surface Pro 2 til gengæld fint. Det er rart at sidde med en tablet med ægte multitasking og med rigeligt hukommelse og processorkraft, hvor man ikke skal tænke på at skifte til en app, men kan lave stort set alt i browseren. Det er også rart at have et cover med et tastatur og en touchpad lige ved hånden til hjemmesider, der ikke fungerer ordentligt med touch.

I det hele taget er et tastatur-cover et absolut must, hvis man vil købe en Surface Pro 2. Uden tastaturet har man blot en hurtig tablet, men hvor Windows-delen er handikappet af de manglende input-muligheder. Der er grænser for, hvor meget man kan udelukkende med touch i Windows 8.1.

Og det er i Windows-delen, at Surface Pro 2 virkelig viser, hvorfor den kan være pengene værd. Det giver en helt anden værdi at kunne sætte enheden på et bord, folde tastaturet ud, og hvis man har lyst, sætte en mus i USB-porten, hvorefter man kan arbejde fuldstændigt som ved en normal pc.

Mange vil hævde, at det kan de også på en ren tablet, men der er ingen af de mobilbaserede tablets, som kan trække samme antal åbne faneblade i flere browsere på samme tid, og samtidig køre kontorprogrammer, lidt billedbehandling og måske endda rette lidt kode i Visual Studio.

Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan, og her er det især skærmstørrelsen, som sætter en stopper for morskaben. Som standard er Surface Pro 2 sat til at forstørre tekst og visse andre elementer i Windows, og det virker for det meste fint, men det er klart, at for eksempel Visual Studio gør sig bedre på en større skærm.

Ligesom til den første udgave af Surface Pro, følger der en stylus eller pen med, som fungerer som digitizer sammen med skærmen. Den er ikke et godt alternativ til almindelig touch-navigation, men kan være et fint tilbehør for dem, der har brug for at tegne eller mere præcis interaktion, end pegefingeren kan klare.

Muligheden for at køre den fulde Microsoft Office-pakke, være på netværket og tilgå filservere og printere, tilslutte USB-enheder, fuld adgang til filsystemet og at kunne køre flere programmer samtidig uden mobilenhedernes begrænsninger, er dét, der kan gøre Surface Pro 2 interessant.

Den er et glimrende arbejdsredskab i kraft af sin kompakte størrelse og lave vægt. Det har hjulpet, at batteritiden er forbedret, og det nye tastatur med baggrundsoplyste taster er også et klart plus.

Det er stadig ikke et direkte alternativ til en iPad, men det kan være en bedre løsning at få en Surface Pro til at fungere som tablet, end at få en iPad til at fungere som en bærbar pc.

De enheder, som Surface Pro 2 skal konkurrere direkte med, er dog ikke iPad, men derimod de øvrige kompakte Windows-baserede bærbare pc’er med touchskærme. I den sammenligning er Surface Pro 2 en anelse bagud på batteritid og på antallet af arbejdsstillinger, den kan bruges i. Til gengæld fungerer den bedre som tablet, end de øvrige hybrid-modeller på markedet.

Specifikationer: 10,6 tommer skærm med 1920 x 1080 pixels (208 ppi). Intel Haswell Core i5-4200U-processor på 1,6 gigahertz, Intel HD Graphics 4400, 4 eller 8 gigabyte RAM, MicroSD-kort til at udvide lagerpladsen. 13,5 millimeter tyk og 907 gram tung – uden tastatur.

Surface Pro 2 koster 6.999, 7.799 eller 9.999 kroner med henholdsvis 64, 128 eller 256 gigabyte lagerplads. Dertil kommer køb af tastatur – Microsofts egne Touch Cover 2 og Type Cover 2 koster 949 kroner og 1.029 kroner.