Category Archives: computer

Konsulentfirma tjente 35,4 millioner på fejlslagent it-system

Konsulentfirmaet PA Consulting var Arbejdsskadestyrelsens primære rådgiver og samarbejdspartner i forbindelse med indkøb og udvikling af det nye sagsbehandlingssystem Proask, som nu er blevet skrottet og i alt har kostet 283 millioner kroner.

Det var PA Consulting, som hjalp styrelsen med at skrive kravspecifikationen og vælge leverandøren, Steria, efter et udbud. Det var også PA Consulting, som hele vejen gennem forløbet ydede konsulentbistand til projektet.

I alt har Arbejdsskadestyrelsen betalt 35,4 millioner kroner inklusive moms til PA Consulting i forbindelse med Proask. Heraf cirka syv millioner kroner, inden der var skrevet kontrakt med Steria.

Det fremgår af fakturaerne for ekstern konsulentbistand vedrørende Proask, som Version2 har fået aktindsigt i. I alt har PA Consulting udskrevet 76 fakturaer til styrelsen med 16.473,5 udspecificerede timer.

Læs også: Overblik: Skandaleramt it-system til en kvart milliard kan blive 100 millioner dyrere

I det oprindelige budget for Proask var der afsat 4,4 millioner kroner inklusive moms til ekstern konsulentbistand. Til slut havde Arbejdsskadestyrelsen brugt 36,4 millioner kroner inklusive moms på konsulenter hos PA Consulting, Gartner og Deloitte.

Allerede et halvt år inde i Proask-projektet anmodede Arbejdsskadestyrelsen Folketingets Finansudvalg om en forhøjelse af budgettet for Proask. I stedet for 4,4 millioner kroner til ekstern bistand forventede styrelsen nu at skulle bruge 18,1 millioner kroner inklusive moms.

Mens leverandøren, Steria, var bundet af en fast kontraktpris på 70,8 millioner kroner inklusive moms, købte styrelsen eksterne konsulentydelser gennem aftalen med Statens og Kommunernes Indkøbsservice. Selvom der blev brugt 35,4 millioner kroner på konsulenttimer hos PA Consulting, var det altså ikke en opgave, der blev sendt i udbud.

Version2 har kontaktet PA Consulting for en kommentar, men konsulentfirmaet har ikke ønsket at udtale sig med henvisning til, at der er tale om kundeforhold.

Arbejdsskadestyrelsen oplyser til Version2, at styrelsen siden foråret sammen med Kammeradvokaten har undersøgt brugen af eksterne konsulenter.

»Indtil dette forløb er afsluttet, har jeg ikke mulighed for at udtale mig yderligere om sagen,« siger konstitueret direktør for Arbejdsskadestyrelsen Merete Agergaard til Version2.

Af kontrakterne mellem PA Consulting og Arbejdsskadestyrelsen samt af fakturaerne fremgår det, at PA Consulting bidrog med en række forskellige opgaver undervejs.

PA Consulting stod således for den analyse, der gik forud for kravspecifikationen, og firmaet var også med til at vurdere alle de indkomne tilbud fra udbuddet af Proask. PA Consulting var også med til projektafklaringen sammen med Steria, hvor konsulenterne også sad med i den styregruppe, der havde til opgave at holde snor i projektet.

Proask er aldrig kommet i drift, og en konsulentrapport fra Deloitte konkluderer, at det bestilte system slet ikke kunne opfylde de behov, styrelsen havde, selv hvis der ikke havde været problemer med ydelsen.

Læs også: Skrottet it-system til 283 mio. duede slet ikke til formålet

Det fremgår af aftalerne mellem PA Consulting og styrelsen, at en del af konsulentbistanden kom fra konsulenter, som havde været involveret i projektet helt fra begyndelsen.

Arbejdsskadestyrelsen brugte også PA Consultings konsulenter, da der skulle udvikles grænseflader til styrelsens øvrige it-systemer. Det var en udviklingsopgave, som var medvirkende til de første store skred i det oprindelige budget, da det viste sig at være en vanskeligere opgave end først antaget.

I 2011, to år inde i projektet, blev PA Consulting bedt om at evaluere projektet, og her påpegede konsulentfirmaet, at projektet var truet af kodefejl og overbelastede it-arkitekter. Problemerne lå ifølge PA Consulting hos både Arbejdsskadestyrelsen og Steria.

Læs også: Rapport afslører: Kodefejl og rod i projektstyringen sendte tidligt stort it-projekt på katastrofekurs

Det er uvist, hvorvidt dette var det eneste tidspunkt, hvor PA Consulting i rollen som ekstern rådgiver blev bedt om at vurdere projektets bæredygtighed. I foråret 2013 blev Gartner trukket ind for at lave et review af projektet, efter at Proask formelt var blevet overdraget til Arbejdsskadestyrelsen.

Konklusionen var, at Proask ifølge Gartners umiddelbare vurdering stadig kunne ende med at give en effektivisering i styrelsen, hvis problemerne blev løst. Op mod jul 2013 blev Deloitte bedt om at lave en ny rapport om Proask, og Deloittes vurdering var, at Proask aldrig ville kunne give de resultater, der var krævet af projektet.

PA Consulting fortsatte med at levere konsulentydelser til Arbejdsskadestyrelsen frem til november 2013. Fraregnet arbejdet forud for underskrivelsen af kontrakten med Steria som leverandør brugte styrelsen i alt 28,4 millioner kroner inklusive moms på konsulentydelser fra PA Consulting under udviklingen og implementeringen af Proask.

Posted in computer.

IBM’s serversalg til Lenovo godkendt

Der er formentlig brede smil på Lenovos direktionsgang i øjeblikket. Det kinesiske selskabs overtagelse af IBM’s x86 server-forretning er rykket et stort skridt videre, efter at den amerikanske komité for udenlandske investeringer i USA, CFIUS, har godkendt handlen.

Nu kan handlen formentlig lukkes ved udgangen af året.

I juni kunne Wall Street Journal ellers berette, at den 13 milliarder kroner store handel var i fare, fordi der i USA var frygt for, at kinesiske spioner og hackere ville kunne overvåge IBM-servere i USA efter handlen.

Det er ikke første gang, at sikkerhedskortet bliver trukket i en handel mellem IBM og Lenovo.

De to selskaber skulle således igennem samme mølle, da IBM solgte sin pc-division til netop den kinesiske hardware-gigant i 2005.

Efter godkendelsen af pc-handlen gik flere statslige myndigheder ind for, at man ikke benyttede Lenovo-computere af frygt for spionage.

I den henseende er det værd at bemærke, at hovedparten af IBM’s x86-servere i dag bliver fabrikeret i netop Kina.

Med komiteens godkendelse er der ifølge en Lenovo-talsmand ikke flere juridiske forhindringer for handlen i USA, skriver Computerworlds nyhedsbureau, IDG News Service.

Kinas handelsministerium (MOFCOM) har allerede godkendt handlen, som dog også skal godkendes af den canadiske regering.

Læs også:

Spionfrygt forsinker IBM’s serversalg til Lenovo

Kina opruster til cyberkrig: Bliver værre end atombomben

Posted in computer.

Windows-opdateringer havner i ‘blue screen of death’

‘Blue screen of death’ eller ‘Dødens blå skærm’ er et populært udtryk for den fejlside, der dukker op, når et Windowssystem ryger ud i en ukendt fejltilstand.

Efter Microsofts seneste store sikkerhedsopdatering den anden tirsdag i august melder flere brugere nu om både blå og sorte skærme, efter at de opdaterede deres Windows 8.1 eller andre nyere Windows-systemer.

Blandt andet to driver-opdateringer til styresystemet giver brugerne problemer med fejlmeddelelser og crashes, skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin Infoworld.

Ramt af fire fejl
Microsofts eget community-site melder flere brugere også om fejl, når de genstarter deres maskiner.

Mere specifikt er det opdateringerne KB2982791 og KB2976897, der er i søgelyset, ligesom KB2970228-opdateringen, der skaber problemer for Windows 8.1- og 8-brugere samt i visse tilfælde Windows Server 2012 og Windows 7-brugere.

Derudover er der også problemer med KB2975331, som var med i Patch Tuesday-opdateringspakken.

Sådan kommer du videre
Hvis du skulle være så uheldig at være ramt af fejlmeddelelser og underlig opførsel fra din computers side oven på opdateringerne, har Microsoft udarbejdet en guide til, hvordan du kommer videre.

Windowsfabrikken tilkendegiver på sin egen sikkerhedsside, at de fire nævnte opdateringer blandt andet kan give problemer med grafik og nedbrud, når du har opdateret dit styresystem.

Microsoft har desuden fjernet links til de fire fejlbehæftede opdateringer.

Inden der kommer nye opdateringer, foreslår Microsoft, at ramte brugere starter deres maskiner i ‘sikker tilstand’ og sletter de defekte opdateringer manuelt.

Du kan finde Microsofts guide her.

Læs også:
Her er læren af Windows 8.1: Sådan kan du undgå kaos næste gang

Posted in computer.

Konkurrence: Vind billetter til stærk Cloud Masterclass-konference

Torsdag den 28. august slår Computerworld dørene op for årets stærkeste cloud-konference med både eksperter fra Microsoft, Amazon og IBM – samt cases fra Niels Hartvig / Umbraco, Chr. Hansen og Plesner Advokatfirma.

Det er her, du får ny viden inden for områder som:

  • Tendenser indenfor “cloud-computing”
  • Hvilke løsninger er mest modne?
  • Hvilke services bør der startes med?
  • Hvordan ændrer den “styrede” arkitektur sig i forhold til den “klondike” situation, hvor der lades stå til?
  • Hvilke licensmodeller benyttes, og hvordan brænder man (ikke) fingrene
  • Hvordan bør “governance” for it udvikle sig i takt med “cloudificeringen” af applikationslandskabet?

Du kan se den komplette talerliste her – og se hvorfor vi på Computerworld er rigtigt stolte af programmet.

Kom med gratis
Prisen for heldagsarrangementet er 2.495 kroner, men du har som cloud-interesseret Computerworld.dk-læser muligheden for at komme med helt gratis, når vi trækker lod om billetter til dagen.

Alt du skal gøre for at deltage er at sende Computerworlds redaktion en mail på adressen [email protected]. I mailen skal du skrive dit navn, din mail, et telefonnummer vi kan fange dig på og ikke mindst din titel og firma.

Vil du med? Så skynd dig at sende en mail. Konkurrencen løber til fredag den 22. august kl. 12.

Alle vindere får direkte besked.

Posted in computer.

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

“Teleselskaberne tjener millioner og atter millioner kroner på dansk film – og de betaler ikke en krone for det!”

Sådan lød det forrige uge, da Kim Pedersen, der blandt andet er formand for brancheforeningen Danske Biografer og medlem af Rådet for Spillefilm og det danske Oscar-udvalg, langede ud efter de danske teleselskaber i et blogindlæg i filmmagasinet Ekko.

“Problemet er, at teleselskaberne fik al denne trafik forærende kvit og frit uden at blive afkrævet så meget som en bøjet femøre for den,” lød det blandt andet.

“Det er trafikken, der er vigtig for teleselskaberne. Indtægterne på selve indholdet kommer i anden række – indtægter, som ellers kunne sikre filmproducenterne en ordentlig betaling for de film, som streames,” skrev Kim Pedersen i sit indlæg hos Ekko.

“Det rene vanvid”
Men budskabet om, at danske teleselskaber skal punge ud til filmindustrien får ikke ligefrem klapsalver af Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien.

I en ny artikel hos Ekko sender han denne svada afsted mod filmindustrien:

“De skulle tage og besøge dem ovre i musikbranchen, som måtte igennem megen lidelse, før de erkendte, at man var nødt til at tage digitaliseringen alvorligt og finde nye forretningsmodeller.”

“De skal i gang med arbejdet i stedet for at komme med hatten i hånden og bare bede om penge,” siger direktøren til Ekko.

Jakob Willer giver heller ikke meget for, at man i Frankrig faktisk allerede har valgt at påføre internetselskaberne en form for filmafgift.

“Bare fordi det findes i andre lande, gør det det ikke til en god idé. Alle er enige om, at den digitale infrastruktur er den vækstmotor, vi skal leve af i fremtiden. Det ville være det rene vanvid at beskatte teleselskaberne og dermed gøre det dyrere for dem at tilbyde digitale tjenester til borgerne, fordi den danske filmbranche ikke er i stand til at forny sig,” siger han til Ekko i artiklen.

Flere danskere streamer
Danskerne er i de senere år begyndt at anvende streaming-tjenester som Netflix, HBO, Spofify og Wimp i stor stil, hvilket i sagens natur er med til at øge behovet for hurtige bredbånds-forbindelser.

Om det så er en byrde eller gevinst for teleselskaberne, at der kommer det pres på netværket, er en mere kompliceret diskussion, blandt andet fordi priserne på bredbånd presses ned på grund af hård konkurrence i telebranchen.

Vi har tidligere bragt en serie artikler om, hvordan du kan erstatte kabel-tv-pakken med streaming-løsninger – og om hvordan du undgår at udgifterne til streaming-abonnementer løber løbsk.

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

TDC’s nye konkurrenter: Kæmper mod streaming-giganterne

Posted in computer.

Medarbejderne kan sende dit gyldne CRM-projekt i graven

“Ting tager tid.”

Det velkendte Piet Hein-gruk hives frem til lejligheden af Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor på Copenhagen Business School.

Han er projektleder på et stort forskningsprojekt inden for CRM, som vi omtalte tidligere på ugen her på Computerworld.

Et forskerteam fra CBS har sendt 66 spørgsmål om CRM til 530 større danske virksomheder, og samtidig er der lavet dybdeinterview med 10 store danske virksomheder inden for forskellige brancher.

Resultatet er ikke opløftende, faktisk temmeligt trist. Fejlraten på CRM-initiativer er for høj.  

Et kig på resultaterne fra undersøgelsen:

- 69 procent af CRM-projekterne påvirker salget minimalt.

- 70 procent af CRM-initiativerne vil fejle over de næste 18 måneder.

- 60 procent af CRM-projekterne ender i fiasko.

Det bringer os tilbage til det med tiden. For ting – og her menes CRM-ting – tager bare tid. Og nok også mere tid, end man vil indse i mange virksomheder.

“Selvfølgelig kan man også bruge for lang tid på det, men man er nødt til at tage sig den tid, det tager – og det er ikke noget, man gør på tre uger,” lyder det fra Per Østergaard Jacobsen.

“Der er et kæmpe potentiale for at gøre det bedre og dermed få nogle forretningsmæssige effekter ud af det. Der er mange virksomheder, der agerer dumt,” siger han på baggrund af CBS-undersøgelsens resultater.

Dumt kan man måske næsten sige er en mild betegnelse, når vi taler om fejlrater på over 50 procent på CRM-projekterne – som i øvrigt er et af de områder, hvor virksomhederne investerer allerflest penge i disse år.

“Og det mest besynderlige er, at sådan har det været i mange år.”



Det er ikke produkter og løsninger, der mangler på CRM-markedet. I stedet er det nogle helt andre udfordringer, man kæmper med i de danske virksomheder.

Kommentarer fra virksomhederne i rapporten:

“CRM som et it-projekt er en dødssynd og
dermed helt håbløst.”

“Vi blev ekstremt skuffede over denne it-konvertering, det var slet ikke, hvad vi regnede med. Det var alt for langsomt (…) Vi gik tilbage til det gamle efter nogle måneder, hvilket skabte frustrationer in-house.”

“Men nogle afdelinger føler at de faktisk kun leverer til systemet, og ikke får værdien ud af det, hvilket ikke er særlig motiverende.”

Læs mere i rapporten (PDF)

Cloud gør det ikke bedre
En af de mest markante tendenser i it-industrien i de senere år, cloud computing, har været ganske fremherskende særligt på CRM-området, hvor det er blevet populært at leje sig til løsningerne.

Men faktisk kan netop cloud-konceptet være en af forklaringerne på, at for mange virksomheder oplever, at CRM-projekterne slet ikke ender, som man håbede på. Per Østergaard Jacobsen forklarer:

“Den her fantastiske cloud-bevægelse, der giver en masse nye muligheder, kan måske i virkeligheden have en bagside, der hedder, at det bliver for let. Så går det for hurtigt, og man bliver for sjusket. Det kan være bagsiden af cloud-verdenen, at det bliver så tilgængeligt, og at det ikke koster så meget at starte op. Man starter bare uden at tænke sig om med, hvordan man egentlig vil bruge det.”

I mange virksomheder vil et CRM-projekt blive forankret i it-afdelingen, der står for at afsøge markedet for løsninger og indkøbe det produkt, man ønsker. Men CRM-projekterne skal i langt højere grad forankres andre steder i organisationen for at fjerne fokus på software-delen og i stedet øge fokus på kunderelationerne og alle de menneskelige aspekter.

“Udfordringen er, at det skal forankres på tværs af forretningen, og det er ledergruppen, der har ansvaret,” mener Per Østergaard Jacobsen.

Kommentarer fra rapporten:

“Der var ikke et planlagt CRM projekt på forhånd, hvorfor udfordringerne dukkede op undervejs. Lav derfor en udrulningsplan der tydeliggøres for alle medarbejdere.”

“De kørende sælgere har ikke CRM med sig – men deres egne håndskrevne noter. Vi mangler optimering af processer og konsistent arbejdsadfærd mellem sælgerne. Vi savner historik og statistik til/fra sælgerne – visualiseres og kan rapporteres.”

Start med de grundlæggende spørgsmål
Han sammenligner problemstillingen med, når man som forbruger er i gang med at se på en ny bil til familien.

“Så kommer man hurtigt til at kigge på, hvilke alufælge den har, og man overser i stedet grundlæggende ting som eksempelvis benzinøkonomien eller sikkerhed.”

“Det er lidt det samme med CRM-projekter, hvor det hurtigt bliver til, at det er spændende at se noget software, hvor man i virkeligheden først skulle have afdækket, hvad man egentlig skal bruge softwaren til.”

Et par grundlæggende spørgsmål, man ifølge Per Østergaard Jacobsen bør stille sig selv, er:

- Hvordan kan vi hjælpe vores kunder?

- Hvordan kan vi gøre noget, der både skaber værdi for vores kunder og for os selv i virksomheden?

Pas på med at falde for salgs-talerne
Men i stedet for at fokusere på den slags grundlæggende spørgsmål ender mange med at komme til at fokusere på it-delen. Og leverandørerne er også gode til at presse de eksisterende og potentielle kunder, tilføjer CBS-forskeren.

“De her software-sælgere er nogle rare mennesker, der er provisionslønnede. De fortæller, at de kan lave et projekt på tre uger, og så kan virksomheden spare 40 procent, effektivisere og få meget mere ud af kunderne. Virkeligheden viser så, at de forventninger mange gange overhovedet ikke bliver indfriet.”

Han nævner et konkret eksempel med en af de store danske virksomheder, der blev interviewet til CRM-rapporten.

“Det største krav fra medarbejdernes side var, at man kunne integrere til Outlook. Da de så havde gennemført implementeringsprocessen, var det eneste, de ikke havde fået, integration til Outlook.”

“Det er så igen måske, fordi de mennesker, der skal bruge systemet i hverdagen, ikke har været involveret i udvælgelsesprocessen. Det har været en it-opgave, og så har man lige overset den lille detalje med Outlook.”

“Det kan være nok så godt et system og kunne nok så meget, men hvis den lille detalje mangler, bruger medarbejderne ikke systemet ret meget, fordi det ikke giver dem den store værdi. Så ender det som en fiasko,” forklarer Per Østergaard Jacobsen.



Alle kan købe sig adgang til CRM-produkter fra virksomheder som Microsoft, Oracle, SAP og – som her – Salesforce. Men det er strategien bag investeringen, der afgør, om det ender som en succes eller en fiasko.

Sådan kan du gribe dit CRM-projekt an
Per Østergaard Jacobsen mener, at man skal indlede et CRM-projekt med at se på, hvad man kan gøre for at hjælpe kunderne, og hvordan man kan gøre medarbejdernes hverdag lettere i relation til den kundehåndtering, de har.

“Man starter med at spørge sig selv, hvordan man kan hjælpe kunderne og gøre dem glade, så man har dem i længere tid, og så de anbefaler dig til andre og så videre.”

“Samtidig skal medarbejderne opleve, at det her ikke er noget, der handler om kontrol, men i stedet noget, der kan hjælpe dem i deres hverdag.”

Derefter går man i gang med at se på, hvilke data man har i virksomheden, hvordan de kan overføres til et nyt system, og hvilke integrationer, der skal arbejdes med.

“Det gør så også, at investerings-kalkulen bliver lidt mere indviklet end bare, at det koster 40 dollar per bruger om måneden. Der er også alle de andre omkostninger, man skal tage højde for. Det bliver pludselig mere komplekst.”

“Det er klart, at dem, der sælger, nogle gange vil presse meget på. Mange af dem er amerikanske virksomheder, som har et tre måneders view og som derfor fortæller historien om 40 procents højere effektivitet, og at man bare skal komme i gang, så man kan høste gevinsterne. Så bliver det jappet igennem, og man får ikke det ud af det, som man havde forventet.”

“Der er ikke nogle lette veje, og jeg tror, at cloud-bølgen bare har gjort det endnu værre. Ikke at der er noget galt med cloud-konceptet, for det er godt – men lige netop på det her punkt kan det friste nogle virksomheder til at jappe det igennem.”

Samtidig fremhæver Per Østergaard Jacobsen, at man skal være opmærksom på, at det ofte er de små ting, der kan få den største betydning.

“I mange tilfælde er det i virkeligheden nogle små ting i de daglige arbejdsrutiner, hvor der er en høj frekvens. Hvis man kan optimere de ting, kan det betyde rigtig meget og skabe et resultat, der er utrolig interessant.” 

For eksempel hvis du har rigtig mange mange kald til din servicedesk og kan optimere det, så betjeningen bliver mere effektiv, forklarer han.



Det er medarbejderne, der skal anvende CRM-løsningen i det daglige, og derfor er det også en god idé at tage dem med på råds helt fra starten af i projektet – og rent faktisk at lytte til ønskerne.

Mennesker er den ubekendte faktor
Men igen er det vigtigt at vende tilbage til udgangspunkt; at ting bare tager tid.

“Fordi det involverer medarbejderne. De skal føle, at de bliver involveret og have et ejerskab til det i stedet for, at de føler, at det er noget, de får proppet ned i halsen, og så skal de bare bruge det.”

Et eller andet sted er det her vel ret banalt. Hvorfor bliver man ved med at begå den fejl, at man glemmer det eller overser det?

“Jeg tror, at det nogle gange kan være ledelsen, der tænker, at det her ikke er så svært. CRM er let at forstå, men der sker bare det, at man har med mennesker at gøre, og det er sådan en ubekendt, sort boks.”

“Der er altid nogle forskellige reaktionsmønstre hos forskellige faggrupper,og hvis ikke de kan se værdien i det og føler, at det er i orden, så bliver det ikke en succes,” siger Per Østergaard Jacobsen til Computerworld.

Læs også:

Danske CRM-projekter ender i fiasko: Derfor går det galt

Derfor ender store softwareprojekter som det rene juks

Posted in computer.

Microsoft får tørre tæsk på smartphone-markedet mens rivalerne vokser



Nokia 930 er en af de Windows Phone-enheder som skal løfte Microsofts markedsandel. Vi gav den næsten topkarakter i vores test, men spørgsmålet er om det er nok for Microsoft.

Der er aldrig nogensinde tidligere blevet solgt så mange smartphones, som i årets andet kvartal, hvor det globale salg af smartphones ifølge analysehuset IDC landede på i alt 301,3 millioner enheder.

Det svarer til en stigning på hele 25,3 procent i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år.

Rekordsalget og den markante stigning i det globale salg underbygger, at smartphone-området for alvor er blevet stedet, som forbrugerne har øjnene – og deres pengepung – rettet imod.

Dermed er det også afgørende for de store producenter at vinde på dette marked, der også i de kommende år spåes at ville vokse i takt med, at forbrugerne i vækstlandene for alvor kommer med.

Samsung størst i verden
Android-telefonerne er de klart mest udbredte på smartphone-markedet, idet 84,7 procent af de solgte smartphones er Android-baserede.

Det er hele 33 procent flere end i den tilsvarende periode i fjor.

Samsung, der er verdens største smartphone-producent, sidder alene på 29,3 procent af markedet.

Samtidig er salget af Apples iPhone steget med 12,7 procent til i alt 35,2 millioner solgte enheder.

Det ændrer dog ikke på, at Apple taber markedsandele i det voksende marked. Apples markedsandel er faldet fra 13 procent i fjor til nu 11,7 procent.

Nedtur for Microsoft
Værre ser det imidlertid ud for Microsoft, der i andet kvartal både går ned på antallet af solgte enheder og markedsandele.

Det er kritisk for selskabet, der har investeret massivt i et gennembrud for Windows Phone, som selskabet betragter som afgørende for fremtidens consumer-rettede aktiviteter.

Microsoft solgte i kvartalet 7,4 millioner Windows Phone mod 8,2 millioner i det tilsvarende kvartal i fjor.

Det betyder, at Microsofts andel af smartphone-markedet er faldet til omkring 2,5 procent fra 3,4 procent i samme kvartal i fjor.

Det er noget af en bet for Microsoft, der fire år efter lanceringen af Windows Phone aldrig har formået at komme i nærheden af et gennembrud i markedet.

“Det er et hestearbejde for Windows Phone og de øvrige små spillere i smartphone-markedet. Windows Phone har været på gaden siden 2010, men har aldrig været i stand til at bryde gennem fem procent-mærket,” lyder det fra IDC-analytiker Melissa Chau.

Ikke alle er dog helt enige med IDCs analyse. Microsoft-insider Paul Thurrot fra Winsupersite fremhæver i sit svar, at IDC ikke kan konkludere på en kort periode hvor der var meget få producenter og Windows Phone-baserede telefoner på markedet.  

Her er problemet
Ifølge IDC er et af de store problemet for Windows Phone samt de øvrige små-spillere – som eksempelvis også Blackberry med en andel på 0,5 procent – at få mobiliseret tilstrækkeligt mange samarbejdspartnere – udviklere og producenter – der kan se en fidus i at investere i netop det pågældende styresystem frem for i Android.

Her ser de fleste udviklere for tiden langt større fidus i at satse alene på de to store styresystemer, Android og iOS.

Her kan der imidlertid være gode ting i gære for Microsoft, der foruden sit nyere ejerskab af Nokia allerede har indgået samarbejdsaftaler med eksempelvis Lenovo, LG, ZTE og Foxconn.

Læs også:

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

Microsoft banker priserne i bund: Bølge af rasende billige Windows-devices på vej

Microsoft slår alle styresystemer sammen til ét enkelt

Posted in computer.

Ingen straf for ulovlige downloads i Storbritannien

Ny aftale mellem britiske ISP’er og den britiske underholdningsindustri betyder, at fra næste år vil internetpirater blot blive ‘straffet’ med en e-mail om, at det de gør, er forkert.

Husstande, som mistænkes for ulovlig download, vil kunne modtage op til fire e-mails om året fra deres internetudbyder. Men vælger brugeren at ignorere disse mails, vil det ikke få nogen konsekvenser.

Det sker som følge af Creative Content UK-aftalen, som er en aftale indgået med regeringens støtte. Formålet med den nye aftale er at promovere brugen af lovlige tjenester til at downloade film, spil og musik.

Aftalen er indgået, selv om en undersøgelse foretaget af Ofcom, den britiske organisation for medie- og kommunikationsregulering, viser, at kun 14 procent af de adspurgte ville reagere på en skriftlig advarsel fra internetudbyderen.

En udvandet udgave af DEA
I 2010 forsøgte de engelske grupper af rettighedshavere at gennemtrumfe Digital Economy Act, som foruden breve til brugerne havde langt flere repressalier at tage i brug.

ISP’erne stillede sig dengang på bagbenene, da de mente, at det var et brud på deres kunders privatliv og samtidig ville øge omkostningerne for dem selv og slutbrugerne. I stedet blev Creative Content-aftalen det kompromis, som kunne indgås.

“Det er fantastisk, at den britiske underholdningsbranche og internetudbyderne har kunnet finde sammen i et partnerskab for at sætte fokus på digital ophavsret og overtrædelse af denne, samt at skabe opmærksomhed omkring de mange lovlige online services, som er tilgængelige for forbrugerne,” siger Chris Marcich, President og Managing Director af EMEA of the Motion Picture Association, i en pressemeddelelse.

Ingen udsigt til lignende danske forhold
Danmark havde en lignende løsning på bedding for få år siden som del af en større pirat-pakke. Men den såkaldte “brevmodel” blev slettet fra listen over tiltag i 2012, inden den blev taget i brug.

Modstanden af brevmodellen gik dengang på, at den forudsatte en øget overvågning af danskernes internetvaner. Derfor mødte den også stærk modstand fra forbrugerorganisationen Forbrugerrådet samt Enhedslisten.

Det er nu denne overvågning, som alligevel skal gennemføres i England af de husstande, som modtager internet fra en af de fire største internetudbydere Sky, British Telecom, TalkTalk eller Virgin Media.

Læs også: The Pirate Bay runder kolossal milepæl

Posted in computer.

Robotkunst i Paris: Elektronisk vandskulptur og en Citroën DS som transformer

PARIS ‘Nonsense Machines’ hedder den japanske kunstner Maywa Denkis værker på udstillingen Art Robotique på Cité des Sciences et de l’Industrie i Paris. Og den titel ville egentlig passe meget godt på hele udstillingen om robotkunst her på Paris’ svar på et eksperimentarium, planetarium og industrimuseum. For det er, hvad det er: nonsens, altså i betydningen, at det ikke giver nogen mening. I hvert fald ikke nogen rationel mening.

Der ligger en selvmodsigelse i titlen ‘Nonsense Machines’, for maskiner og robotter er jo som regel konstrueret med et formål, en mening, men med disse robotter – eller værker, der er lavet af robotter – er der ikke andet formål end at vække sanser, følelser eller måske nysgerrighed. Eller at give en anden form for oplevelse end den, vi normalt finder ved robotter. En form for formidling af en besked, om den besked så er nok så abstrakt.


Jean Michel Bruyeres ‘Le chemin de Damastès’ – 21 ‘balletdansende’ hospitalssenge. (Foto: Arnaud Robin/EPPDCSI)

Der er nok af følelsesmæssigt input i det første store værk, man møder på Art Robotique: Jean Michel Bruyeres ‘Le chemin de Damastès’. Her hæver og sænker 21 hospitalssenge sig til stille, inciterende musik i det, der bliver beskrevet som en ballet af hospitalssenge.

Over hver stramt redte seng skinner et skarpt neonlys, og det er nok de færreste, der får andre associationer end kolde hospitalsmiljøer. Ikke særligt tiltrækkende. Heller ikke selv om sengene har fået tilføjet et menneskeligt touch i de langsomme bevægelser. Det er lidt uhyggeligt, men også poetisk – særligt hvis man tager sig tiden til at følge sengenes langsomme bevægelser.

Anderledes ser det ud hos den hollandske kunstner Theo Jansen, der medvirker med en pudsig konstruktion. Det er ikke en maskine eller en robot, men skulpturen er født ud af en computers algoritmer. ‘Strandbeest’, der nok bedst kan oversættes med Strandbæst, kalder Theo Jansen sine skulpturer, der er lavet af hvide plastikrør. Og det ligner et bæst. Stort som en elefant og enkelt, som var det skelettet af et fortidsdyr eller et kæmpe insekt. Det er lavet til at bevæge sig hen over en strand. I toppen er bundet stof, som gør det ud for en slags sejl, og ‘benene’ på dyret er lavet, så strandbæstet kan bevæge sig hen over sandet.


Den hollandske kunstner Theo Jansens såkaldte ‘strandbæster’ kan bevæge sig autonomt ved hjælp af vindkraft. Foto: Arnaud Robin/EPPDCSI)

På udstillingen er vist et ‘bæst’ ved navn Animaris sammen med videoer om, hvad søren ideen bag strandbæstet er. Og ja, her fortæller Theo Jansen, at han nu arbejder på syvende generation af strandbæster, som han kalder Animaris Rhinocerus. De kommer til at veje to ton. Er der ikke vind til at rykke bæstet, kan det flyttes af blot én person takket være et sindrigt system af komprimeret luft lagret i sodavands­flasker.

Flydende bogstaver

Flere af de i alt ti udstillende kunstnere er japanere. Måske fordi robotter i det hele taget er en mere accepteret og synlig del af den japanske kultur. Kunsteren Shun Ito har lavet ‘Cosmic Birds’, nogle fine værker af lys, der bliver projiceret hen på en væg, så det danner hypnotiserende mønstre.

Udstillingens absolutte hit er dog et værk af den japanske kunstner Shiro Takatani, som han har lavet med sin svenske kollega Christian Partos. Og så er det faktisk ikke engang et kunstværk i sig selv. De vil helst kalde det et interface, hvorpå forskellige kunstnere kan lave forskellige sekvenser. Ideen var oprindeligt en maskine, der kunne lave flydende bogstaver. Den fik Shiro Takatani tilbage i 2001 sammen med kunstnergruppen Dumb Type, som han er en del af. Men dengang var den nødvendige teknologi endnu ikke færdigudviklet.


Chico MacMurtries ‘Totemobile’: En Citroën DS 1965, der i bedste ‘Transformers’-stil kan skifte form fra en næsten normal bil til en 18 meter høj totempæl. (Foto: Arnaud Robin/EPPDCSI)

Det er den nu. ‘3D Water Matrix’ er maskinen kommet til at hedde, og den består i sin enkelhed af to sorte ‘kasser’, der står i et stort, mørkt rum, hvor museumsgæsterne kan sætte sig langs kanten. En ‘kasse’ hænger fra loftet, mens en anden står nedenunder. I den øverste er indlejret 900 elektroventiler, der via computerprogrammering sender et grid af 3030 vandstråler ned. De belyste stråler kan koreograferes, så vandet enten bliver kastet ned i ‘kugler’, siler stille ned eller danner andre former. Effekten er næsten surreel. Det ligner et fyrværkeri i oplyst vand.

Shiro Takatani og Christian Partos har hver designet to sekvenser, så man følger ‘3D Water Matrix’ i fire forskellige programmeringer. Nogle sekvenser er tilsat heftigt stro­bo­skop­lys, andre er blødere, og atter andre udnytter, at maskinen netop kan skabe andre former.

Hvis ikke for de andre mindre spektakulære værker, ja, så bør man se udstillingen for denne. Eller måske Chico MacMurtries ‘Totemo­bile’, der desværre ikke kunne ses i sin fulde udfoldelse, da Ingeniøren besøgte udstillingen. Det så ellers iøjenfaldende og ret vildt ud på billederne: en metalskulptur formet som en Citroën DS, der langsomt åbner op og til sidst strækker sig i sin fulde længde til en 18 meter høj, oplyst totempæl. Interessant – om det så er nonsens eller ej.
Art Robotique, Cité des Sciences et de l’Industrie varer indtil 4. januar 2015. Se også en video fra udstillingen på hjemmesiden: cite-sciences.fr

Posted in computer.

Ny rådgiver-gigant kan starte opkøbsræs

En 95.000 mand stor rådgivningskoncern blev skabt midt i juli, da den 45.000 mand store Aecom-koncern meddelte, at de vil købe den endnu større konkurrent URS, der har over 50.000 ansatte.

Gigantfusionen, der bliver verdens største ingeniørrådgiver, kommer samtidig med, at den 14.000 mand store amerikanske rådgivningsvirksomhed Parsons Brinckerhoff, der blandt andet arbejder på den nye letbane i Odense, er blevet sat til salg af sin ejer, den økonomisk pressede britiske entreprenørgigant Balfour Beatty.

Feltet af bydere tæller ifølge flere britiske medier bl.a. WSP og Atkins, der har 450 ansatte i Danmark. I sidste uge kastede den knap 3.000 mand store japanske rådgivningsvirksomhed Nippon Koei sig desuden ud i en budkrig om den 4.500 mand store britiske ingeniørrådgiver Hyder Corporation, som ellers stod til at blive overtaget af en af Europas største rådgivningskoncerner, hollandske Arcadis.

Begyndelsen på en ny bølge

Britiske kommentatorer forudser, at opkøbene kan sætte gang i en ny bølge af fusioner og overtagelser.

»Størrelse giver en følelse af sikkerhed, selv om det ikke altid leder til forbedrede præstationer,« sagde professor Bruce Tether fra Manchester Business School således til det engelske magasin New Civil Engineer, efter at Aecom havde købt URS.

Skvulpene kan muligvis også ramme store danske rådgivere som Rambøll og Cowi, der begge har ambitioner om at vokse kraftigt i de kommende år – ikke mindst i USA, hvor flere af de involverede rådgivervirksomheder har hjemme.

»Handlerne kan presse regionale markeder, hvor danske virksomheder enten står stærkt eller har ambitioner om at komme til det. Og det viser, at de, der gerne vil være store, skal til at ekspandere yderligere. Det kan presse virksomheder som Cowi og Rambøll til at accellerere deres opkøbsplaner,« vurderer adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Henrik Garver.

Ifølge Henrik Garver er hovedårsagen til, at de store rådgivningsvirksomheder vil være endnu større, at det åbner et helt nyt marked for rådgiverne:

»Det interessante ved de allerstørste fusioner er, at de nye store rådgivere vil have rigtig meget kapital. Det betyder, at de kan påtage sig en anden type opgaver end de traditionelle rådgivere ved eksempelvis at kunne levere finansieringen til de projekter, de arbejder på,« siger han.

Og der er kunder til det, mega­virksomhederne kan levere, vurderer Cowis COO, Rasmus Ødum.

»I de markeder, hvor man ser en meget stor investeringsintensitet, som i Mellemøsten, ser vi en efterspørgsel på rådgivere, der kan levere alle ydelser på et projekt. Og jeg tror også, at det vil blive et tema på det europæiske marked, hvor de offentlige finanser mange steder er under pres. Flere steder vil det blive private konsortier, der skal tage hånd om både opbygningen og vedligeholdelsen af ny infrastruktur.«

Finansieringsmarkedet trækker

Ønsket om at få del i finansieringsmarkedet er i hans øjne det eneste, der kan begrunde megaopkøbene.

»Hvis man bare vil fortsætte med de klassiske rådgivningsydelser, vil der være betydelige koordineringsomkostninger i en virksomhed, der bliver så stor. Så når de gør det, må det være, fordi de kan se andre økonomiske fordele af størrelsen.«

Interessen for at købe store og mellemstore rådgivere som Parsons Brinckerhoff og Hyder handler i Henrik Garvers og Rasmus Ødums optik både om, at de store rådgivere ikke vil falde alt for langt bagud i forhold til giganten Aecom-URS, og om traditionelle vækstambitioner:

»Jeg ser det som et udtryk for de klassiske konsolideringsambtioner, der længe har været i branchen,« siger Rasmus Ødum.

Cowi: Stadig et marked for specialister

Cowis egne ambitioner ser han ikke blive påvirket af opkøbene:

»Vi ser ingen tegn på, at markedet for specialistydelser vil forsvinde. Og på en måde kan fusioner og opkøb være en fordel for os, for der forsvinder jo nogle firmaer fra markedet. Og de nye store firmaer vil jo også have behov for at arbejde sammen med nogen, fordi det kan stille dem skarpere i udbud at have specialister med.«

Opkøbslystne rådgivergiganter kunne til gengæld godt finde på at se mod Danmark, men der er ikke nogen risiko for, at danske rådgivere vil blive overtaget mod deres vilje, forklarer Henrik Garver.

»I Danmark er mange rådgivere ejet af fonde eller medarbejdere, så de kan ikke bare opkøbes. Men det kan godt være, at nogle af dem vil kunne se fordele af at komme med i en større koncern – afhængigt af, hvad deres rolle kan blive. Eksemplet med Carl Bro, der blev opkøbt af Grontmij, viser, at det godt kan lade sig gøre at drive en succesfuld forretning i Danmark som del af en international koncern.«

Posted in computer.