Category Archives: computer

Samfundsværdien af skifergas i Danmark er mildest talt tvivlsom. Det konkluderer økonomiske i eksperter med beregninger foretaget for Jyllands-Posten.

»Man skal ikke have høje forventninger i forhold til det statslige provenu, hvis det kommer til produktion af skifergas,« siger professor og energiøkonom Jan Bentzen fra Aarhus Universitet.

Ifølge beregningerne har skifergassen, der ligger på land i den danske undergrund, en bruttoværdi på 120 milliarder kroner. Prisen er beregnet med udgangspunkt i tyske spotpriser.

»Det vil være meget dyrt at hente gassen op fra undergrunden, og det vil sluge en stor del af bruttoværdien,« siger Jan Bentzen, der har gennemgået beregningerne.

Ifølge geologer vil det kræve tusinder af brønde, hvis det franske olieselskab Total finder skifergas i Nordjylland. Hvor eneste brønd koster omkring 75 til 100 millioner kroner at etablere.

»Projektet ligner en lotteriseddel, og det er spørgsmålet, om der overhovedet vil være en økonomisk gevinst i skifergassen,« siger tidligere økonomisk vismand Christen Sørensen.

Adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark mener dog at priserne snildt kan stige, og beregningerne derfor ikke nødvendigvis siger noget om, hvor høj gevindsten bliver i fremtiden.

»Antagelsen viser den estimerede værdi, som gassen vil have. Men gasprisen kan sagtens blive både 25 pct. højere eller 10 pct. lavere,« siger Jørgen Holm Westergaard.

Aarhus-professoren Jan Benzen holder dog fast i, at den største gevinst ved skifergas i Danmark er et plus på betalingsbalancen, samt arbejdspladser i de lokale områder, hvor gassen udvindes.

»En kubikmeter skifergas produceret i Danmark vil fortrænge en kubikmeter naturgas fra andre områder eller importeret strøm. Dermed vil en produktion blive en væsentlig faktor i at holde den danske betalingsbalance i plus,« siger Jan Bentzen.

Efter Sri Lankansk forskning har vist, at aktivstoffet glyphosat kan binde sig til tungmetaller og være skjult for målinger i drikkevand vil den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S) nu have undersøgt sagen nærmere.

Udmeldingen kommer i et skriftligt svar på et spørgsmål stillet af MF Per Clausen (EL), der beder ministeren redegøre for, om målemetoderne til mængden af pesticider i drikkevandet tager højde for, at der kan være risiko for, at der gemmer sig Roundup bundet til tungmetaller.

Spørgsmålet blev stillet på baggrund af Ingeniørens omtale af netop den Sri Lankanske forskning, der mener at påvise en sammenhæng mellem glyphosat og en udbredt nyresygdom. Stoffet og dets nedbrydningsprodukt Ampa kan nemlig binde sig til tungmetaller som arsen, cadmium, mangan og kobolt, der kan nedbryde nyrerne.

Og der er risiko for, at de skadelige bindinger ender i vores drikkevand. Det mener lektor emeritus i miljøteknologi ved RUC Jette Rank, da de nuværende procedurer for prøvetagning ikke indebærer at frigive stoffet fra tungmetaller, så mængden kan måles i vandet.

Funktionsleder ved sektionen for grundvand og drikkevand hos Naturstyrelsen Martin Skriver oplyser, at de gældende regler for analysekvalitet sikrer, at glyphosat bundet til de stoffer som almindeligvis forekommer i grundvandet såsom kalk, bliver målt.

»Men for at være på den helt sikre side, beder vi nu vores referencelaboratorium om at afklare, om der i grundvand kan være særlige stoffer med kemiske egenskaber, som de gældende analyseregler ikke tager højde for,« siger Martin Skriver.

Den almindelige procedure er ifølge Martin Skriver, at sænke pH-værdien i prøvevandet, og på den måde frigives glyphosat, så det indgår i måleresultatet. Men hvis det bindes til metaller, kan proceduren måske ikke at være nok til at frigive det. Derfor skal referencelaboratoriet nu teste, om det er tilfældet, og der på den måde kan være mere glyphosat i drikkevandet end hidtil antaget.

På baggrund af referencelaboratoriets afklaring vil Naturstyrelsen efterfølgende vurdere, om der er behov for at justere reglerne for måling af glyphosat. Referencelaboratoriet holder sommerferie for tiden, så det har ikke været muligt for Martin Skriver at oplyse, hvornår resultatet af afklaringen vil foreligge.

Fra tirsdag d. 12. august behøver kunder i Danske Bank ikke længere spekulere på, om de har den rigtige Java-version installeret, når de går i netbanken. Her ruller banken nemlig den nye NemID JavaScript bredt ud til alle kunder.

Udrulningen skulle egentlig have fundet sted i løbet af juli måned, som Danske Bank tidligere har oplyst til Version2, men banken valgte at klappe hesten og nøjedes i stedet med kun at give de ansatte i koncernen adgang via NemID JS, mens eksterne kunder fortsat måtte bruge Java.

Thomas Frandsen, udviklingschef i Danske Bank, fortæller, at den oprindelige plan med at rulle NemID JS ud i løbet af juli udsprang af, at Windows XP-brugere i forbindelse en ny opdatering fra Java-platforms-leverandøren Oracle ikke længere så ud til at ville kunne bruge NemID Java. Og da banken har den del kunder, der anvender Windows XP, ville disse ikke længere kunne komme i netbanken.

I første omgang ville banken aflæse, hvilket styresystem brugerne anvender, og specifikt sende XP-brugere til NemID JS. Men kort inden det blev sat i værk, viste det sig, at Java-opdateringen fra Oracle godt ville kunne installeres af Windows XP brugere, som dermed fortsat ville kunne anvende NemID Java – vel at mærke på en opdateret, og dermed i udgangspunktet mere sikker Java-platform.

Men en ting er Java-platformen, noget andet er styresystemet. Windows XP er som bekendt ikke længere supporteret af Microsoft, og må derfor også formodes at indeholde stadigt flere åbne sikkerhedshuller. Men Thomas Frandsen frygter umiddelbart ikke, at bankkunder med XP vil virke som en magnet på it-kriminelle, der vil have fingrene i kundernes konti hos Danske Bank.

Han peger på, at Danske Bank har lagt nogle ekstra sikkerhedslag ind i forhold til NemID.

»Vi har selv tilføjet nogle ekstra sikkerhedsmæssige forbedringer, som vi også kører på vores andre bankløsninger (i andre lande, red.), som højner niveauet lidt ekstra i forhold til, hvad NemID giver ud af boksen,« siger Thomas Frandsen, som ikke ønsker at gå i eksplicitte detaljer om den del.

Han kan dog fortælle, at den ekstra sikkerhed blandt andet handler om yderligere obfuskering af koden udover den, der allerede kommer med NemID JS. Obfuskering vil sige, at koden bevidst er gjort svært gennemskuelig for at camouflere, hvad der sker i softwaren.

Men hvorfor er standard NemID JS ikke godt nok?

»I og med vi har denne tilgang i vores sikkerhedsløsninger i de øvrige lande i Danske Bank, så kan vi lige så godt også bruge det her. Det vil ikke gøre noget ved kundeoplevelsen, det vil kun øge sikkerhedsniveauet.«

Udviklingschefen forventer, at Danske Bank melder officielt ud til kunderne enten i dag, torsdag eller i morgen fredag, at det fra på tirsdag ikke længere er nødvendigt at have Java installeret. Og i den forbindelse ser han i øvrigt frem til noget mindre support, hvad lige den del angår.

»Ja, det gør vi i hvert fald. Det er jo noget, der har redet os som en mare. Vi forventer, at support relateret til Java vil falde drastisk.« siger han.

Danske Bank vil fortsat tilbyde en app-løsning til mobile enheder, som dog i princippet – når NemID JS bliver rullet ud – også vil kunne tilgå netbanken via en browser.

EU-Kommissionen har nu meddelt, at den ikke vil udarbejde bæredygtighedskriterier for biomasse før efter 2020.

Begrundelsen er, at brugen af biomasse frem til 2020 vil være så begrænset, at fælles bæredygtighedsregler ikke vil være nødvendige før efter 2020.

Det fremgår af et nyt arbejdsnotat, som Dansk Fjernvarme har fået fat på.

Dermed kan den danske energibranche altså ikke regne med fælles EU-regler for biomassens bæredygtighed, og Dansk Fjernvarme vurderer, at de nationale bæredygtighedskriterier dermed bliver vigtigere end nogensinde.

Dansk Fjernvarme og Dansk Energi er netop i gang med at udarbejde sådanne bæredygtighedskriterier på energibranchens vegne – og de forventer at kunne offentliggøre kriterierne i løbet af efteråret.

»Biomasse er altafgørende for succes med den grønne omstilling, og der må ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved, om den biomasse, vi bruger til energi, er grøn og bæredygtig,« siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen som en kommentar til notatet.

Biomasse udgør i dag 31,5 procent af brændslerne til fjernvarme, og andelen forventes at stige de kommende år, blandt andet fordi de store centrale kraftværker har planer om at udskifte kul med biomasse.

Kritikere har i den forbindelse kritiseret biomasse for ikke at være tilstrækkelig bæredygtig, men det afviser Kim Mortensen.

»Den biomasse, vi bruger i fjernvarmen, er grøn. En ret væsentlig del er danskproduceret, og i Danmark har vi eksempelvis haft skovvækst de seneste 200 år,« siger han og tilføjer, at der er masser dansk biomasse, som i dag ikke anvendes, men blot får lov at forrådne. Det gælder både træ i skovene og halm på markerne.

De fem EU-lande Belgien, Ungarn, Italien, Holland og England har i forvejen nationale bæredygtighedskriterier for biomasse.

Hvis man ønsker, at en søgning på sit navn ikke længere skal sende Google-brugere videre til Wikipedia, kan en anmodning under den nye ’right to be forgotten’-regel hurtigt give bagslag. Wikipedia har i dag erklæret, at encyklopædien vil offentliggøre alle de links, der bliver skjult fra Google-søgninger. Udmeldingen kom på et pressemøde i London, skriver Techcrunch.

Det er nemt for Wikipedia, at vide hvad Google skjuler. Google giver nemlig en besked til side-ejere, hver gang en anmodning om at skjule et link bliver godkendt af søgemaskinen. Indtil videre har Wikipedia lagt fem notifikationer frem på nettet. Heraf drejer to sig om den engelske del af Wikipedia, to om den italienske og én fra den hollandske version af verdens mest brugte opslagsværk. Tilsammen rummer de fem notifikationer over 50 links til Wikipedia-sider, som ikke længere vil dukke op på Google, når man søger efter et bestemt navn.

Censur af sandfærdigt indhold

Oplysningerne offentliggøres i sammenhæng med Wikipedias såkaldte gennemsigtighedsrapport, der oplister alle de henvendelser organisationen får om at ændre eller fjerne indhold. Rapporten lister også, hvilke anmodninger der afvises, og hvilke der efterfølges.

EU-domstolen fastslog i maj, at alle borgere havde ret til at blive glemt af søgemaskiner. Det er denne dom, Wikipedia nu kalder for censur af sandfærdigt indhold.

»Vi modsætter os censur. At fjerne links fra søgeresultater har kompromitteret offentlighedens ret til information og ytringsfrihed,« sagde direktør for Wikimedia Lila Tretikov til pressemødet.

Wikipedia ønsker at stille al viden til rådighed for alle. Og EU-dommen er ifølge Wikipedia-medstifter Jimmy Wales i vejen for at nå det mål.

»Det er kun muligt, hvis folk kan bidrage og deltage i disse projekter uden forbehold. Det betyder, at retten til at lave indhold, inklusiv kontroversielt indhold, skal beskyttes,« sagde han.

Også Microsofts søgemaskine Bing har åbnet for anmodninger om at skjule søgeresultater, men det er ikke klart om Microsoft ligesom Google vil underrette side-ejere, når firmaet godkender en ansøgning.

Wikipedia understreger, at det ikke nødvendigvis er hovedpersonen i opslaget, der har anmodet om at undgå Google-brugernes øjne.

Med Amazons dominerende Kindle og rekordsælgende tablets oveni har Sony opgivet at finde et stort nok marked til firmaet linje af e-bogslæsere. Det skriver BBC.

Sony fortæller til det britiske medie, at firmaet ikke har planer om at udvikle en efterfølger til PRS-T3, som er den japanske e-bogslæsers knap så mundrette navn.

Allerede tidligere på året fik Sonys kunder besked på, at virksomheden stoppede sit salg af e-bøger og henviste i stedet til konkurrenten Kobo. Kun i Japan vil Sony fortsat sælge både e-bøger og e-bogslæsere.

Amazons sidder med Kindle på 90 procent af markedet for e-bogslæsere. I 2011 blev der solgt 23 millioner dedikerede e-bogslæsere på verdensplan, men det tal forventes at falde til 10 millioner i 2017, da mange flere til den tid vil eje en tablet eller en telefon med stor skærm, en såkaldt phablet. Samtidig antyder en rapport fra Pricewaterhouse Coopers, at salgstallet på e-bøger vil overstige printbøger allerede i 2018.

I disse år bliver der talt en del om Internet of things (IoT), altså internetforbindelse til alverdens ting. Men hvis eksempelvis saltbøssen skal kommunikere via internettet, at den trænger til at blive fyldt op, så skal den også bruge strøm. Og selvom der i forvejen skulle være batteri i saltbøssen, skal den bruge endnu mere strøm for at sende data trådløst.

Derudover er det måske ikke videre praktisk og til tider helt umuligt at skifte batterier i et uoverskueligt antal enheder, der skal kommunikere via internettet. Men nu mener et hold forskere fra University of Washington at være kommet et skridt nærmere at kunne forbinde alting til internettet, uden at energiforbruget går helt amok, fortæller Infoworld.

Det sker med en teknologi kaldet wifi-backscatter, der høster den elektromagnetiske energi fra eksisterende radiosignaler. Den idé er i sig selv ikke helt ny. Et grundlæggende problem i den sammenhæng er, at der kan høstes langt mindre energi, end det er nødvendigt for at sende eksempelvis et wifi-signal. I en video om projektet fortæller forskerne, at det kræver 2-3 gange så meget energi at sende et bluetooth eller wifi-signal, som der kan høstes fra signalerne.

Reflekterer signalet

Men forskerne har valgt en lidt anden tilgang end at sende et egentligt wifi-signal. Wifi-backscatter-teknologien høster nok energi til, at en IoT-enhed kan bringes i en tilstand, hvor den enten reflekterer eller undlader at reflektere wifi-signalet mellem eksempelvis en laptop og en wifi-router.

Refleksionen eller mangel på samme giver udsving i signalstyrken, der kan måles og omsættes til data. Fidusen er blandt andet, at eksisterende wifi-udstyr kan software-opgraderes til at afkode data sendt fra de små reflekterende enheder, som forskerne kalder tags.

»Det betyder, at vi kan installere et sæt batteriløse sensorer eller smart-IoT-enheder rundt om i dit hus, og de kan kommunikere med din eksisterende wifi-router,« siger en af forskerne ifølge Infoworld, Bryce Kellogg, og fortsætter:

»Denne tilgang fjerner en væsentlig barriere for udbredelsen.«

Foreløbig har forskerne sendt 1 kilobit pr. sekund via wifi-backscatter, hvor der har været ca. to meter mellem enhederne. Forskerne planlægger at øge afstanden til 20 meter og har søgt patenter på teknologien.

Der skal spares hos TDC, og derfor tager telegiganten nu det drastiske skridt at flytte en stor del af koncernens kundeservice ud til en ekstern leverandør. 800 medarbejdere bliver derfor sagt op hos TDC og ansat hos amerikanske Sitel i stedet. Det oplyser TDC i en pressemeddelelse.

Men de 800 medarbejdere, der skal skifte arbejdsgiver, kan forvente store ændringer i en nær fremtid. Planen er nemlig, at en del af arbejdet i løbet af 2015 skal flyttes til London.

I dag holder de 800 TDC-supportere til i København, Aarhus og Sønderborg, men Sitel vil nedlægge kontorerne i København og Aarhus og i stedet oprette 150 stillinger i London i løbet af 2015 og så samle de danske aktiviteter i Sønderborg.

Den formelle overtagelse sker 6. oktober, og i første omgang kan medarbejderne beholde samme løn og vilkår og blive siddende ved samme skrivebord. Men det vil der altså blive lavet om på for de fleste de kommende år.

Med outsourcing-aftalen har TDC selv 1.850 ansatte tilbage til kundeserviceopgaver, og besparelsen ved at sende de øvrige 800 medarbejdere over til en ekstern leverandør skal ifølge TDC bruges til at opkvalificere de 1.850 ansatte, der bliver tilbage i TDC-koncernen.

For TDC’s kunder skulle ændringerne betyde kortere ventetid på telefonsupport fra TDC. Det har Sitel i hvert fald forpligtet sig til i kontrakten med TDC.