Danske skolebørn har klikket sig til en delt andenplads i en ny international undersøgelse, der undersøger it-niveauet blandt 8-klasseelever verden over. Men selvom kun tjekkiske skolebørn fik bedre score, kunne resultaterne være meget bedre. Det skriver Folkeskolen.

Lektor ved Århus Universitet Jeppe Bundsgaard kalder resultaterne overraskende. Danske elever er dygtige online forbrugere, men det kniber med at deltage i den offentlige debat.

»Danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere, særligt i deres brug af internettet til udveksling af information ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrene i de andre deltagende lande,« skriver Jeppe Bundsgaard blandt andre i en bog om undersøgelsen, der udkom torsdag.

Mangler kritisk sans online

Mens de danske skolebørn holder et højt bundniveau i den store test, er der kun ganske få elever i toppen af skalaen. 2 procent lander i den øverste kategori – et tal, der er højere i flere andre lande.

Det betyder, at det hører til sjældenhederne, at danske 8-klasseelever kontrollerer de kilder, de møder på nettet, eller er opmærksomme på, at informationen kommer til dem med kommercielle bagtanker.

Jeppe Bundsgaard forklarer, at det øverste niveau, der i undersøgelsen kaldes niveau fire, er en arbitrær statistisk kategori.

»Men i store træk svarer niveau 4 i ICILS-undersøgelsen altså til de ting, der står i de nye Fælles Mål, eleverne skal kunne. De skal forholde sig kritisk, de skal kunne søge information målrettet og hensigtsmæssigt og kunne kommunikere til en målgruppe,« siger Jeppe Bundsgaard til Folkeskolen.

Lærere er it-traditionalister

Undervisningsministeriet glæder sig i en meddelelse over, at undersøgelsen viser, at danske lærere er mere positive over for at inddrage it i undervisningen.

Til gengæld fremgår det, at de danske undervisere bruger it meget traditionelt og har en mindre elevcentreret og undersøgende tilgang til elektronikken. Undervisningsminister Christine Antorini ser da også rum til forbedring.

»Eksempelvis spiller elevens sociale baggrund en væsentlig rolle i forhold til de digitale kompetencer, og samtidig efterspørger folkeskolelærerne kompetenceudvikling på området,« forklarer hun.

Undersøgelsen er foretaget blandt næsten 60.000 8-klasseelever og 35.000 lærere fordelt på 21 lande. Fra Danmark deltog 1.767 skolebørn.

Den omstridte taxa-tjeneste Uber er velkommen i Danmark, lyder det fra brancheforeningen IT-Branchen.

»Det er vigtigt at modernisere og udvikle alle brancher. Vi hilser nye spillere velkommen – også på taxa-markedet,« siger Bjørn Borre, der er chefkonsulent i IT-Branchen i en meddelelse.

Den verdensomspændende app lader brugeren praje en særlig Uber-taxa med professionel chauffør. Men den giver også mulighed for private til at finde sammen og deles om udgifterne til kørsel, og det bringer app’en i problemer.

I går annoncerede Trafikstyrelsen, at man havde politianmeldt Uber, for at organisere personkørsel uden taxalicens. Storbyer som Berlin og Barcelona har er gået samme vej og har forbudt ordningen. Og i USA er Uber lige nu i vælten for at true med at misbruge app-indsamlet data til at hævne sig mod kritiske journalister.

IT-Branchen ser da også Ubers indtog i Danmark som en anledning til at tage en politisk diskussion.

»Vi skal drøfte, hvordan vi opnår en bedre balance mellem wild west-tilstande og konkurrencehæmmende regulering,« lyder det fra Bjørn Borre.

Yahoo har indgået en femårig samarbejdsaftale med Mozilla om at standard-søgemaskinen i Firefox fremover skal være Yahoo. Det har hidtil været Google. I et indlæg på Tumblr, som Yahoo står bag, udtrykker adm. direktør i Yahoo Marissa Mayer begejstring over aftalen.

»Mozilla er en inspirerende markedsleder, som sætter brugerne i første række og fokuserer på at skabe fremadrettede, tiltalende oplevelser. Dette er det mest betydningsfulde samarbejde for Yahoo i fem år, og vi er stolte af, at Mozilla har valgt os som deres langsigtede samarbejdspartner i forhold til søgning.«

I indlægget står der endvidere, at folk fra Yahoo har arbejdet tæt sammen med Mozilla for at skabe det, der beskrives som en moderne søge-oplevelse, der i første omgang bliver lanceret til amerikanske Firefox-brugere i december. Og til øvrige brugere i starten af 2015.

Søgeresultaterne på Yahoo.com har siden 2009 været leveret af Microsofts søgemaskine Bing, efter Yahoo opgav selv at udvikle sin søgemaskine.

Om bruddet med samarbejdspartneren gennem 10 år, Google, fortæller bestyrelsesformand i Mozilla, Mitchell Baker, ifølge CNET, at Mozilla har ønsket at bevæge sig væk fra en global søgekontrakt til en med højere grad af regional fleksibilitet. Og aftalen med Yahoo også var motiveret af, at Mozilla ønsker at forbedre søgeoplevelsen for Firefox-brugere. Blandt andet i forhold til at søge i lokalt indhold og online indhold.

»Søgning fra eksterne leverandører og søgning i ens eget materiale hænger tæt sammen,« siger Baker ifølge CNET og fortsætter:

»Og der er plads til en del potentielle forbedringer der.«

Og i den forbindelse har det været simplere at forhandle med Yahoo frem for Google, fortæller Baker. Google har som bekendt deres eget,, konkurrerende browser-produkt, Chrome. I forhold til det, siger Baker:

»Når du har et samarbejde med et konkurrenceaspekt, så kræver det en masse tid og opmærksom og fokus.«

Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD, ser ud til at indeholde flere oplysninger om patienter, end det er tilladt. Derfor er dataindsamlingen lige nu stillet i bero, mens sagen undersøges, men det ser ud til, at Sundhedsstyrelsen var bekendt med, at der ville blive indsamlet omfattende datamængder, skriver Information.

DAMD er en database, som indeholder oplysninger om patienter, som er indsamlet automatisk fra praktiserende læger. Formålet er hovedsageligt forskning, men databasen er blevet kritiseret for at indsamle alt for mange oplysninger om alt for mange patienter.

Derfor har to læger valgt at politianmelde Region Syddanmark, som er dataansvarlig for DAMD.

Ifølge Information var Sundhedsstyrelsen involveret allerede i 2007, da databasen var under udvikling, og styrelsen var angiveligt klar over, at dataindsamlingen kunne have et omfang, der var ulovligt.

Det fremstår dog mindre klart, hvorvidt Sundhedsstyrelsen godkendte den omfattende indsamling, eller om det blev implementeret uden styrelsens godkendelse.

Det er nu kun et spørgsmål om dage, før det ikke længere er nødvendigt at have Java installeret på sin pc for at kunne logge på offentlige hjemmesider, som kræver login med NemID. Digitaliseringsstyrelsen oplyser nemlig, at den fælles offentlige login-løsning NemLogin skifter til Javascript-versionen af NemID inden udgangen af november.

Danskerne har hidtil været nødt til at have Java installeret på deres pc, fordi NemID krævede, at browseren kunne afvikle en Java-applet.

I juli blev en ny udgave baseret på Javascript lanceret, som bankerne i dag har taget til sig. Javascript kræver ikke noget Java-plugin, men kan afvikles af stort set alle browsere – heriblandt mobilbrowsere og browsere på tablets, hvilket var et væsentligt argument for at udvikle den nye udgave.

Mens bankerne har været skiftet siden sensommeren, så kræver offentlige hjemmesider som eksempelvis Skat og Sundhed.dk stadig den Java-baserede version.

Men det skal altså være slut med udgangen af november, hvor NemLogin bliver opdateret til den Javascript-baserede version.

Dermed slipper danskerne også for at være nødt til at have Java installeret udelukkende for at anvende offentlige hjemmesider. Det er væsentligt, fordi sikkerhedshuller i Javas browserplugin de seneste år har toppet listen over sikkerhedstrusler, som udnyttes til at sprede malware.

Brugere, som benytter Medarbejdersignatur eller logger på med en nøglefil eller en anden løsning i stedet for nøglekort, skal fortsat benytte Java.

Når skiftet til Javascript på NemLogin kommer nu, så skyldes det behovet for tilpasning.

»Det har krævet en større tilpasning på NemLogin, som er sammensat af flere komponenter. Så vores vurdering har været, at vi meget nødig ville ændre på infrastrukturen, som blandt andet understøtter Digital Post lige op til 1. november,« forklarer kontorchef Morten Mejer-Warnich fra Digitaliseringsstyrelsens center for systemforvaltning og sikkerhed til Version2.

Derfor skulle Digital Post først lanceres den 1. november uden at blande en ændring af NemLogin ind i processen.

»Det var et bevidst valg. Det ville også have været fint at have det hele på plads inden, men så havde det været nødvendigt at have det i meget god tid for ikke at lægge en meget væsentlig risiko på lanceringen. Der var en kørende løsning, og behovet var ikke stort, at vi ville løbe risikoen,« forklarer Morten Mejer-Warnich.

Opdateret 14:20 med kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen og uddybning af, at Medarbejdersignatur fortsat kræver Java.

Organisationen Amnesty International vil nu give en håndsrækning til personer, som kan være genstand for overvågning fra deres regeringer. Det sker i form af et værktøj, som kan spore og fjerne kendte spionprogrammer, oplyser Amnesty International i en pressemeddelelse.

Programmet Detekt er udviklet af en tysk sikkerhedsekspert, Claudio Guarnieri, og lanceres i et samarbejde mellem Amnesty International, Electronic Frontier Foundation og Privacy International.

Målgruppen er journalister, systemkritikere og oppositionspolitikere i lande, hvor regeringen vil holde øje med dem ved at installere et spionprogram.

Der har været flere eksempler på spionprogrammer, som er udviklet til regeringer, og er blevet anvendt til overvågning af systemkritikere. Programmerne udvikles i visse tilfælde i vestlige lande, men sælges til lande, der krænker menneskerettigheder ifølge Amnesty International.

Detekt-softwaren stilles gratis til rådighed og er også frigivet som open source.

Et område i digital forvaltning som nu begynder at gøre ondt, er organisationens mulighed for at styre deres medarbejderes rettigheder på de enkelte forvaltningsløsninger.

Danmark har i dag nået et højt udviklingsstadie indenfor digital forvaltning, og har undervejs brudt mange nye grænser.

Siden 1999, hvor den manglende digitale signatur blev anset for den største barriere for digital forvaltning, har der været en rivende udvikling, kulminerende med at staten disse år begynder at vifte med stokken i form af pligter, frem for kun at lokke med guleroden i form af 24 timers selvbetjent offentligt slaraffenland.

I takt med at forvaltningsløsningerne bliver mere finkornede og omfattende, er der behov for, at organisationerne kan integrere forvaltningsløsningernes rettighedsstyring i deres egne interne arbejdsgange og værktøjer til administration af brugerrettigheder. Mange organisationer har i dag 10 – 15 forskellige forvaltningsløsninger, som deres medarbejdere skal anvende med forskellige roller og rettigheder. Så det er efterhånden en stor byrde for organisationernes IT afdelinger at vedligeholde rettigheder på de enkelte tjenester. Og rigtig slemt er det forøvrigt, når de udpegede rettighedsadministratorer får nyt arbejde. Har alle tjenesterne husket at håndtere dette pænt, eller risikerer vi, at administratorerne i praksis blot arver hinandens identiteter og rettigheder, da det er et uoverskueligt bøvl at starte forfra?

Allerede med den første generation af digital signatur i 2004 var der fra flere sider overraskelse over, at rettighedsstyringsproblematikken ikke var løst med signaturen. For dog at komme i gang på området, tillod man den gang tjenesteudbyderne at kontrollere, om en given bruger var udpeget som digital signatur administrator hos TDC, og så kunne man tillade disse brugere at administrere rettigheder lokalt på den enkelte tjeneste.

Dette fjernede en uoverkommelig stor administrativ byrde med at få udpeget administratorer fra hver enkelt organisation til hver enkelt tjeneste. Men det skabte også en unaturlig sammenblanding af det at være udpeget af en organisationens ledelse til at administrere medarbejdersignatur, til også at være administrator af hvilke medarbejdere der for eksempel må indberette punktafgift hos Skat.

Jeg ser i dag to primære løsningskandidater til en centraliseret rettighedsstyring, nemlig Nets rettighedsstyring og NemLog-in rettighedsstyring.

Frem til i dag baserer Nets rettighedsstyring sig stadig på digital signatur / NemID administrator rollen. En medarbejder der skal kunne administrere forhold omkring patienterstatninger i en Region er for eksempel også nødt til at være administratorer af medarbejdersignatur i Regionen.

I modsætning hertil arbejder NemLog-in rettighedsstyring med en selvstændig administrator, som skal udpeges af den enkelte organisation. Til gengæld er NemLog-in rettighedsstyring indtil videre kun tilgængelig for offentlige tjenesteudbydere, og altså lukket land for private tjenesteudbydere.

Fælles for de to kandidater er, at de ikke er understøttet af ret mange tjenesteudbydere, og at udbredelsen går meget langsomt. Endvidere findes der ikke programmatiske grænseflader til nogen af dem, og dermed har organisationerne ikke mulighed for at integrere dem til deres egne brugerrettighedsløsninger. Det er jo en katastrofe!

Inden de centrale løsninger vinder udbredelse, skal vi væk fra, at hver enkelt tjenesteudbyder planlægger med, at det vel ikke gør noget, at netop deres brugere lige skal styre lidt rettigheder inde i deres univers. Men dette forudsætter jo, at der er et godt og nemt alternativ, og der er vi ikke i dag.

Resultatet er, at organisationerne ingen muligheder har for at automatisere de tunge og fejlbehæftede manuelle arbejdsgange, som de er underlagt fra de enkelte tjenesteudbydere. Og det ser kun ud til at blive værre i fremtiden, i takt med at der bliver mere og mere funktionalitet tilgængelig online på tjenesterne.

Man kan minde sig selv om, hvorfor udvikling tager tid, ved at kigge lidt på årstallene i denne redegørelse fra Digitaliseringsstyrelsen, som altså starter i 2007.

Så kort er vi altså nået på rettighedsstyrings området i Danmark 11 år efter den første digitale signatur.

Målt i forhold til Odysseus rejse er vi, set fra organisationernes side, ikke nået længere end til Kyklopens mørke hule. Og her har vi endnu ikke fundet på det med fårene, så vi kan komme ud i solen og selv bestemme rejsens gang igen.

Jeg ved ikke helt hvad Kyklopen, der holder os tilbage, er? Men jeg hører gerne mere eller mindre fortænkte analogier, ligesom det kunne være godt at høre læsernes bud på standarder, initiativer og løsninger der kunne lede os lidt hastigere i den rigtige retning imod Itaka og den lykkelige slutning i Penelopes hus.