Energistyrelsen udelader vigtige pointer, når den konkluderer, at det er billigere at producere elektricitet ved hjælp af vindkraft end med eksempelvis kul og en række andre teknologier. Det mener Paul-Frederik Bach, der er konsulent med mange års erfaring i energibranchen.

De forskellige energiformer er ikke det samme værd, og det er meget vigtigt at tage med, påpeger han.

»Det er misvisende, fordi at vindenergi ikke har den samme markedsværdi som styrbar energi. Man mister vigtige nuancer, når man kun bruger den rene produktionsomkostning til at sammenligne teknologierne. Det er som at sammenligne æbler og pærer,« siger Paul-Frederik Bach.

Energistyrelsen konkluderede for nylig i en analyse, at landvindmøller er den billigste måde at producere elektricitet i Danmark, og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, jublede over resultatet.

»Vind er også økonomisk den rigtige vej at gå,« lød reaktionen fra den glade minister.

Konsulentvirksomheden EA Energianalyse har valideret styrelsens rapport – dog med netop den tilføjelse, at når der skal træffes beslutninger på baggrund af produktionsomkostninger, skal man huske også at kigge på, hvad man rent faktisk kan sælge elektriciteten for i den anden ende.

Men den fodnote er ikke kommet med i pressemeddelelsen fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, der bærer overskriften ‘Vind er billigst’. Det får Paul-Frederik Bach til at råbe vagt i gevær.

»EA Energianalyse oplyser selv, at markedsværdien på vindenergi vil falde med 20 procent frem mod 2030, mens værdien på styrbar energi vil stige med ti procent. Vindenergi vil altså være 30 procent mindre værd end styrbar energi,« siger han.

Han opfordrer til, at Energistyrelsen oplyser mere fyldestgørende om økonomien i vindenergi og afventer markedets udvikling, inden man får armene får højt op.

»Når folk læser deres pressemeddelelse, og de artikler, der refererer den, så tænker de nok, at så er der ikke mere at diskutere, og al refleksion er fjernet. Jeg synes, at styrelsen misbruger sin autoritet på den måde.«

Du kan finde en skriftlig analyse fra Paul-Frederik Bach på hans hjemmeside.

Den livsfarlige ebola-virus rammer stadig flere områder i Vestafrika, og i weekenden er der også konstateret et tilfælde af infektion med virussen i den nigerianske millionby Lagos. Også i Sierra Leones hovedstad, Freetown, er der registreret smittetilfælde. Det skriver Berlingske netavis og DR’s hjemmeside.

Over for Berlingske kalder overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak situationen for ‘dybt bekymrende’:

»Vi må konstatere, at der er tale om et meget stort udbrud. Vi kan se, at sundhedssystemet i de ramte områder er meget hårdt belastet, og at man har svært ved at dæmme op for den.«

Han frygter dog ikke, at virussen vil sprede sig til resten af verden:

»Jeg er egentlig rimelig sikker på, at virussen vil komme under kontrol på et tidspunkt. Det gode ved sygdommen er trods alt, at den ikke er så smitsom. Den smitter via kropsvæsker som blod, så der skal være en intim kontakt med den smittede.«

DR Nyheder skriver, at der siden udbruddet i begyndelsen af året er død over 660 mennesker af ebola-virussen i Guinea, Sierra Leone, Nigeria og Liberia. Ifølge professor og overlæge Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut har vi at gøre med det største ebola-udbrud på alle parametre.

»I både antal døde, geografisk udbredelse og tid taler vi det største udbrud nogensinde. Det har været i gang i et halvt år nu, og der kommer til at gå mange måneder endnu, før der er styr på det,« siger han til DR Nyheder.

Ifølge DR er forskere i USA ved at udvikle en DNA-vaccine mod sygdommen, som der i øjeblikket ikke findes nogen behandling imod. I udgangspunktet smitter ebola-virus dog ikke lige så let som eksempelvis sars.

»Sars smitter via luftveje, mens du skal være i direkte berøring med en smittet for at få ebola-virus. Det smitter via sekreter som sæd og blod,« siger Anders Fomsgaard til DR Nyheder.

Den livsfarlige ebola-virus rammer stadig flere områder i Vestafrika, og i weekenden er der også konstateret et tilfælde af infektion med virussen i den nigerianske millionby Lagos. Også i Sierra Leones hovedstad, Freetown, er der registreret smittetilfælde. Det skriver Berlingske netavis og DR’s hjemmeside.

Over for Berlingske kalder overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak situationen for ‘dybt bekymrende’:

»Vi må konstatere, at der er tale om et meget stort udbrud. Vi kan se, at sundhedssystemet i de ramte områder er meget hårdt belastet, og at man har svært ved at dæmme op for den.«

Han frygter dog ikke, at virussen vil sprede sig til resten af verden:

»Jeg er egentlig rimelig sikker på, at virussen vil komme under kontrol på et tidspunkt. Det gode ved sygdommen er trods alt, at den ikke er så smitsom. Den smitter via kropsvæsker som blod, så der skal være en intim kontakt med den smittede.«

DR Nyheder skriver, at der siden udbruddet i begyndelsen af året er død over 660 mennesker af ebola-virussen i Guinea, Sierra Leone, Nigeria og Liberia. Ifølge professor og overlæge Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut har vi at gøre med det største ebola-udbrud på alle parametre.

»I både antal døde, geografisk udbredelse og tid taler vi det største udbrud nogensinde. Det har været i gang i et halvt år nu, og der kommer til at gå mange måneder endnu, før der er styr på det,« siger han til DR Nyheder.

Ifølge DR er forskere i USA ved at udvikle en DNA-vaccine mod sygdommen, som der i øjeblikket ikke findes nogen behandling imod. I udgangspunktet smitter ebola-virus dog ikke lige så let som eksempelvis sars.

»Sars smitter via luftveje, mens du skal være i direkte berøring med en smittet for at få ebola-virus. Det smitter via sekreter som sæd og blod,« siger Anders Fomsgaard til DR Nyheder.

Forskere fra University of Colorado Boulder har fundet flere end 200 jordskælv med epicentre inden for en radius på to mil af en underjordisk brønd, som bliver brugt til opbevaring af spildevand fra skifergas-boringer. Det skriver Boulder County Business Report.

Brønden ligger 10.800 fod under jorden og bliver opereret af NGL Water Solutions. Selskabet pumper dagligt op til 10.000 tønder spildevand i brønden under højt tryk, men måtte efter ordre fra de amerikanske myndigheder indstille brugen af brønden i sidste måned.

Det skete af sikkerhedsgrunde, da der forinden var udbrudt to jordskælv efter hinanden i Greeley-området, hvor brønden ligger. Det ene jordskælv målte 3,2 Richter.

Herefter satte et hold CU-forskere sig for at se nærmere på forekomsten af jordskælv inden for en radius af to mil omkring NGL-brønden og fandt flere end 200 tilfælde, som de mener, er relateret til brønden. Statens miljømyndigheder er nu i gang med at undersøge, om NGL har opereret efter reglerne.

Nedpumpning af spildevand fra skifergas-boringer er allerede under mistanke for at udløse jordskælv. Staten Colorado har netop tilsluttet sig en arbejdsgruppe med ni andre stater, der vil undersøge, om brøndene er skyld i en stigende forekomst af jordskælv.

Selve udvindingen af skifergas med metoden hydraulisk frakturering, populært kaldet fracking, kan også være med til at forstærke naturlige jordskælv. Undersøgelser peger på, at risikoen for jordskælv tidobles i nærheden af de underjordiske gasudvindinger.

Udvindingen af gassen i skifer-lagene foregår ved at pumpe en blanding af vand, kemikalier og sand ned ved højt tryk for at frigive gassen. Spildevandet herfra bliver normalt deporteret til underjordiske magasiner som brønden i Greeley.

Nedpumpningen af både fraktureringsvæsken og spildevandet sker ved højt tryk. Det lægger pres på de naturlige forkastningszoner, og kan på den måde udløse eller forværre naturligt forekommende jordskælv.

Følg Ingeniørens fokus på Skifergas i Danmark

Forskere fra University of Colorado Boulder har fundet flere end 200 jordskælv med epicentre inden for en radius på to mil af en underjordisk brønd, som bliver brugt til opbevaring af spildevand fra skifergas-boringer. Det skriver Boulder County Business Report.

Brønden ligger 10.800 fod under jorden og bliver opereret af NGL Water Solutions. Selskabet pumper dagligt op til 10.000 tønder spildevand i brønden under højt tryk, men måtte efter ordre fra de amerikanske myndigheder indstille brugen af brønden i sidste måned.

Det skete af sikkerhedsgrunde, da der forinden var udbrudt to jordskælv efter hinanden i Greeley-området, hvor brønden ligger. Det ene jordskælv målte 3,2 Richter.

Herefter satte et hold CU-forskere sig for at se nærmere på forekomsten af jordskælv inden for en radius af to mil omkring NGL-brønden og fandt flere end 200 tilfælde, som de mener, er relateret til brønden. Statens miljømyndigheder er nu i gang med at undersøge, om NGL har opereret efter reglerne.

Nedpumpning af spildevand fra skifergas-boringer er allerede under mistanke for at udløse jordskælv. Staten Colorado har netop tilsluttet sig en arbejdsgruppe med ni andre stater, der vil undersøge, om brøndene er skyld i en stigende forekomst af jordskælv.

Selve udvindingen af skifergas med metoden hydraulisk frakturering, populært kaldet fracking, kan også være med til at forstærke naturlige jordskælv. Undersøgelser peger på, at risikoen for jordskælv tidobles i nærheden af de underjordiske gasudvindinger.

Udvindingen af gassen i skifer-lagene foregår ved at pumpe en blanding af vand, kemikalier og sand ned ved højt tryk for at frigive gassen. Spildevandet herfra bliver normalt deporteret til underjordiske magasiner som brønden i Greeley.

Nedpumpningen af både fraktureringsvæsken og spildevandet sker ved højt tryk. Det lægger pres på de naturlige forkastningszoner, og kan på den måde udløse eller forværre naturligt forekommende jordskælv.

Følg Ingeniørens fokus på Skifergas i Danmark

34 procent af de homoseksuelle britiske ingeniører vil ikke fortælle åbent om deres seksualitet på jobbet, viser en ny undersøgelse foretaget af ingeniørorganisationen Institution of Engineering and Technology (IET). Det skriver IET’s medlemsblad, E&T.

Blandt både de åbent homoseksuelle og dem, der skjuler det på arbejdspladsen, angiver 46 procent, at de ville ønske, de kunne være mere åbne omkring deres seksualitet på jobbet. Selv en andel af dem, som er sprunget ud på arbejdet, føler sig altså stadig begrænset i en eller anden udstrækning.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Om årsagerne til angsten for at være helt åben om sin seksualitet angiver en respondent blandt andet:

‘Jeg tror, andre ville miste respekt for mig, hvilket i min position vil kunne påvirke min evne til at få projekterne færdiggjort.’

356 respondenter fra 25 lande besvarede spørgeskemaet, langt størstedelen bosiddende i England. Ingen fra Danmark deltog i undersøgelsen.
34 procent havde fortalt om deres seksuelle orientering på arbejdspladsen.
45 procent angav, at de var sprunget ud på arbejdspladsen, men samtidig angav 46 procent af undersøgelsens deltagere, at de ønskede, de kunne være mere åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen.
17,6 procent af respondenterne føler, at deres seksuelle orientering forhindrer dem i at avancere i karrieren.

Selvom det umiddelbart ikke virker relevant for arbejdspladsen at være opdateret vedrørende, hvad kollegerne foretager sig i soveværelset, kan undertrykt seksualitet på jobbet faktisk omregnes til et sprog, som virksomheden kan forstå.

Revisions- og konsulentgiganten EY (tidligere Ernst & Young) har således tidligere undersøgt, at ansatte på fuldt ud inkluderende arbejdspladser skaber over 600.000 kroner mere i værdi for virksomheden end ansatte, der ikke føler, at de kan være sig selv på jobbet.

Af nogle af besvarelserne, som IET’s eget medlemsblad, E&T, har fremhævet, fremgår det også, at et ikke-inkluderende arbejdsmiljø skaber frustrationer for de homoseksuelle ingeniører.

‘Det ville være en lettelse for første gang i mit liv aldrig at skulle lade, som om jeg er noget, jeg ikke er,’ lyder det fra én respondent, mens en anden skriver:

‘Det ville være lettere ikke at skulle holde to dele af mit liv adskilt. Seksualitet er en lille del af mig, så på jobbet ville jeg gerne, at det ikke var et problem.’

Ikke undersøgt herhjemme

Blot syv procent af ingeniørerne, som er sprunget ud på arbejdspladsen, har oplevet at føle sig direkte diskrimineret af kollegerne. Flere bemærker dog at have oplevet et markant fald i afslappede samtaler med kollegerne, hvilket svækkede den professionelle interaktion, lyder det i E&T’s artikel.

Undersøgelsen er et forsøg på at kaste lys over, om ingeniørfaget i særdeleshed er mere homofjendtligt end andre. Procentsatserne er dog ikke væsentligt forskellige fra lignende generelle studier af homoseksualitet på arbejdspladsen.

»Man kunne konkludere, at der ikke er et stort problem, men jeg tror på, at der vil komme mere frem, når debatten bliver mere åben,« siger præsident for IET Barry Brooks til The Engineer.

Formand for IDAs Selskab for Arbejdsmiljø Mette Elise Larsen oplyser, at problematikken endnu ikke har været undersøgt blandt danske ingeniører.

34 procent af de homoseksuelle britiske ingeniører vil ikke fortælle åbent om deres seksualitet på jobbet, viser en ny undersøgelse foretaget af ingeniørorganisationen Institution of Engineering and Technology (IET). Det skriver IET’s medlemsblad, E&T.

Blandt både de åbent homoseksuelle og dem, der skjuler det på arbejdspladsen, angiver 46 procent, at de ville ønske, de kunne være mere åbne omkring deres seksualitet på jobbet. Selv en andel af dem, som er sprunget ud på arbejdet, føler sig altså stadig begrænset i en eller anden udstrækning.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Om årsagerne til angsten for at være helt åben om sin seksualitet angiver en respondent blandt andet:

‘Jeg tror, andre ville miste respekt for mig, hvilket i min position vil kunne påvirke min evne til at få projekterne færdiggjort.’

356 respondenter fra 25 lande besvarede spørgeskemaet, langt størstedelen bosiddende i England. Ingen fra Danmark deltog i undersøgelsen.
34 procent havde fortalt om deres seksuelle orientering på arbejdspladsen.
45 procent angav, at de var sprunget ud på arbejdspladsen, men samtidig angav 46 procent af undersøgelsens deltagere, at de ønskede, de kunne være mere åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen.
17,6 procent af respondenterne føler, at deres seksuelle orientering forhindrer dem i at avancere i karrieren.

Selvom det umiddelbart ikke virker relevant for arbejdspladsen at være opdateret vedrørende, hvad kollegerne foretager sig i soveværelset, kan undertrykt seksualitet på jobbet faktisk omregnes til et sprog, som virksomheden kan forstå.

Revisions- og konsulentgiganten EY (tidligere Ernst & Young) har således tidligere undersøgt, at ansatte på fuldt ud inkluderende arbejdspladser skaber over 600.000 kroner mere i værdi for virksomheden end ansatte, der ikke føler, at de kan være sig selv på jobbet.

Af nogle af besvarelserne, som IET’s eget medlemsblad, E&T, har fremhævet, fremgår det også, at et ikke-inkluderende arbejdsmiljø skaber frustrationer for de homoseksuelle ingeniører.

‘Det ville være en lettelse for første gang i mit liv aldrig at skulle lade, som om jeg er noget, jeg ikke er,’ lyder det fra én respondent, mens en anden skriver:

‘Det ville være lettere ikke at skulle holde to dele af mit liv adskilt. Seksualitet er en lille del af mig, så på jobbet ville jeg gerne, at det ikke var et problem.’

Ikke undersøgt herhjemme

Blot syv procent af ingeniørerne, som er sprunget ud på arbejdspladsen, har oplevet at føle sig direkte diskrimineret af kollegerne. Flere bemærker dog at have oplevet et markant fald i afslappede samtaler med kollegerne, hvilket svækkede den professionelle interaktion, lyder det i E&T’s artikel.

Undersøgelsen er et forsøg på at kaste lys over, om ingeniørfaget i særdeleshed er mere homofjendtligt end andre. Procentsatserne er dog ikke væsentligt forskellige fra lignende generelle studier af homoseksualitet på arbejdspladsen.

»Man kunne konkludere, at der ikke er et stort problem, men jeg tror på, at der vil komme mere frem, når debatten bliver mere åben,« siger præsident for IET Barry Brooks til The Engineer.

Formand for IDAs Selskab for Arbejdsmiljø Mette Elise Larsen oplyser, at problematikken endnu ikke har været undersøgt blandt danske ingeniører.

Fra august 2016 vil Crystal Cruises tilbyde en 32 dage lang rejse via Nordvestpassagen fra den amerikanske delstat Alaska til New York City. Det vækker bekymring for både person- og miljøsikkerheden hos flere eksperter, skriver Maritime Executive.

Luksus-krydstogtskibet Crystal Serenity får følge af et andet fartøj, som har yderligere sikkerheds- og miljøbeskyttelsesudstyr om bord. Trods følgeskib, en medbragt redningshelikoper og brugen af brændstof, der er mindre forurenende, end reglerne foreskriver, bekymrer udsigten til det arktiske krydstogt Dermot Loughnane, direktør for Tactical Marine Solutions i Canada.

»Der er ikke tvivl om, at de vil have en plan, men det, der gør dette krydstogt attraktivt, er, at det er på kanten af en grænse. Og det, der gør det attraktivt, kan også blive dets endeligt,« siger han til Maritime Executive.

Dermot Loughnane har erfaring med at navigere i det arktiske både til vands og til lands og har desuden haft forskellige stillinger hos diverse olie- og gasselskaber.

»Et stort krydstogtskib, som kommer til et lille samfund som Grise Fjord? De er bare ikke udstyret til det på nogen måde. Og endnu mindre, hvis noget går galt. Krydstogtselskabet har en helikopter, som de kan sende folk i land med, men hvor skal de tage hen, hvis de bliver evakueret til land? De kommer alle til at stå i folks dagligstue – bogstavelig talt. Der er helt sikkert ikke nok udstyr til at klare et forureningstilfælde eller nok eftersøgnings- og redningsudstyr i disse områder,« siger han og fortsætter:

»Det, der dog virkelig bekymrer mig, er, at hvis de får udsolgt, så kan du være sikker på, at andre selskaber vil stå i kø. Disse små samfund kan bruge turisme-dollars, men krydstogt-selskaberne kommer til at ville have faciliteter, og når pengene bliver ført til faciliteter til krydstogtskibe, kan det ske på bekostning af andre behov.«

Problemer med kort-nøjagtighed

Professor Ross Klein fra Memorial University, Newfoundland, Canada, siger, at Crystal Serenity ikke vil være det første krydstogtskib til at sejle via Nordvestpassagen eller ved den canadiske del af Arktis, men det er det største skib. Han peger på, at der i området historisk set har været problemer med nøjagtigheden af søkort.

Ross Klein understreger, at det naturligvis ikke er sikkert, der sker et uheld for Crystal Serenity, men at der er en risiko.

»Og hvis der sker et uheld, så vil adgangen til nødhjælpsudstyr være begrænset.«

Derudover er Roos Klein bekymret i forhold til skibets spildevandsudledning.

»Bliver det dumpet til havs, som det normalt er tilfældet? Hvad gør man med mængden af affald, når der er mere end tre uger mellem havne, der har faciliteter til at modtage affald? Derudover kan der være problemer med at bruge forbrændingsfaciliteter i området i forhold til miljøpåvirkningen,« siger han.

Sten Wärnfeldt er tidligere radarofficer i flåden og projektleder ved Radar Technology i Norge. Han peger blandt andet på, at Crystal Serenity ikke er klassificeret til at færdes i isfyldte farvande, og at skibet derfor vil være afhængigt af støtte til at holde ruten isfri.

»Jeg mener bogstavelig talt isfri. Vi må håbe på, at Crystal Cruises chartrer mere end et isbryderfartøj som støtte under passagen gennem Arktis – en kraftig isbryder og to eller flere isbryder-støttefartøjer. Dem får de behov for, hvis de skal sejle sikkert,« siger Wärnfeldt.

En seks ton tung russisk satellit kom i sidste uge ud af kontrol. Satellitten tager ikke længere imod de kommandoer, som Progress-kontrolcentret sender til den.

Ifølge meddelelser fra kontrolcentret og fra den russiske rumfartsorganisation, Roskosmos, forløb opsendelsen af Foton-M-satellitten ellers efter planen 19. juli, og ved de første kredsløb om Jorden var der heller ingen tegn på, at satellitten ville fejle.

Torsdag var det derimod umuligt for teknikere på Jorden at sende kommandoer til satellitten. Siden da har teknikerne arbejdet på at finde ud af, hvad der er galt – indtil videre uden held.

Ifølge de russiske rumorganisationer sender satellitten automatisk data til Jorden, som viser, at alle systemer er intakte. Den kan selv fortsætte i kredsløb rundt om Jorden ’i lang tid’, som Roscosmos formulerer det. Nyhedsbureaet Interfax refererer ifølge BBC en ekspert for, at det drejer sig om fire måneder.

Så længe var det slet ikke meningen, at satellitten skulle være i kredsløb. Den var planlagt til at være i kredsløb i to måneder og skulle derefter lande med faldskærm i det sydlige Rusland midt i september.

Den landing er nu i fare, og det samme er passagerne. De tæller blandt andet fem gekkoer, hvis sexliv til vævsudvikling i vægtløs tilstand forskerne vil teste.

Med om bord er desuden bananfluer, mikroorganismer og en række andre videnskabelige eksperimenter.

Rusland sendte senest en Foton-M-forskningssatellit i rummet i 2007, og det forløb efter planen. I 2001 var det imidlertid gået helt galt, da løfteraketten faldt til jorden og eksploderede. En soldat døde ved den lejlighed.

Fra august 2016 vil Crystal Cruises tilbyde en 32 dage lang rejse via Nordvestpassagen fra den amerikanske delstat Alaska til New York City. Det vækker bekymring for både person- og miljøsikkerheden hos flere eksperter, skriver Maritime Executive.

Luksus-krydstogtskibet Crystal Serenity får følge af et andet fartøj, som har yderligere sikkerheds- og miljøbeskyttelsesudstyr om bord. Trods følgeskib, en medbragt redningshelikoper og brugen af brændstof, der er mindre forurenende, end reglerne foreskriver, bekymrer udsigten til det arktiske krydstogt Dermot Loughnane, direktør for Tactical Marine Solutions i Canada.

»Der er ikke tvivl om, at de vil have en plan, men det, der gør dette krydstogt attraktivt, er, at det er på kanten af en grænse. Og det, der gør det attraktivt, kan også blive dets endeligt,« siger han til Maritime Executive.

Dermot Loughnane har erfaring med at navigere i det arktiske både til vands og til lands og har desuden haft forskellige stillinger hos diverse olie- og gasselskaber.

»Et stort krydstogtskib, som kommer til et lille samfund som Grise Fjord? De er bare ikke udstyret til det på nogen måde. Og endnu mindre, hvis noget går galt. Krydstogtselskabet har en helikopter, som de kan sende folk i land med, men hvor skal de tage hen, hvis de bliver evakueret til land? De kommer alle til at stå i folks dagligstue – bogstavelig talt. Der er helt sikkert ikke nok udstyr til at klare et forureningstilfælde eller nok eftersøgnings- og redningsudstyr i disse områder,« siger han og fortsætter:

»Det, der dog virkelig bekymrer mig, er, at hvis de får udsolgt, så kan du være sikker på, at andre selskaber vil stå i kø. Disse små samfund kan bruge turisme-dollars, men krydstogt-selskaberne kommer til at ville have faciliteter, og når pengene bliver ført til faciliteter til krydstogtskibe, kan det ske på bekostning af andre behov.«

Problemer med kort-nøjagtighed

Professor Ross Klein fra Memorial University, Newfoundland, Canada, siger, at Crystal Serenity ikke vil være det første krydstogtskib til at sejle via Nordvestpassagen eller ved den canadiske del af Arktis, men det er det største skib. Han peger på, at der i området historisk set har været problemer med nøjagtigheden af søkort.

Ross Klein understreger, at det naturligvis ikke er sikkert, der sker et uheld for Crystal Serenity, men at der er en risiko.

»Og hvis der sker et uheld, så vil adgangen til nødhjælpsudstyr være begrænset.«

Derudover er Roos Klein bekymret i forhold til skibets spildevandsudledning.

»Bliver det dumpet til havs, som det normalt er tilfældet? Hvad gør man med mængden af affald, når der er mere end tre uger mellem havne, der har faciliteter til at modtage affald? Derudover kan der være problemer med at bruge forbrændingsfaciliteter i området i forhold til miljøpåvirkningen,« siger han.

Sten Wärnfeldt er tidligere radarofficer i flåden og projektleder ved Radar Technology i Norge. Han peger blandt andet på, at Crystal Serenity ikke er klassificeret til at færdes i isfyldte farvande, og at skibet derfor vil være afhængigt af støtte til at holde ruten isfri.

»Jeg mener bogstavelig talt isfri. Vi må håbe på, at Crystal Cruises chartrer mere end et isbryderfartøj som støtte under passagen gennem Arktis – en kraftig isbryder og to eller flere isbryder-støttefartøjer. Dem får de behov for, hvis de skal sejle sikkert,« siger Wärnfeldt.