Fra august 2016 vil Crystal Cruises tilbyde en 32 dage lang rejse via Nordvestpassagen fra den amerikanske delstat Alaska til New York City. Det vækker bekymring for både person- og miljøsikkerheden hos flere eksperter, skriver Maritime Executive.
Luksus-krydstogtskibet Crystal Serenity får følge af et andet fartøj, som har yderligere sikkerheds- og miljøbeskyttelsesudstyr om bord. Trods følgeskib, en medbragt redningshelikoper og brugen af brændstof, der er mindre forurenende, end reglerne foreskriver, bekymrer udsigten til det arktiske krydstogt Dermot Loughnane, direktør for Tactical Marine Solutions i Canada.
»Der er ikke tvivl om, at de vil have en plan, men det, der gør dette krydstogt attraktivt, er, at det er på kanten af en grænse. Og det, der gør det attraktivt, kan også blive dets endeligt,« siger han til Maritime Executive.
Dermot Loughnane har erfaring med at navigere i det arktiske både til vands og til lands og har desuden haft forskellige stillinger hos diverse olie- og gasselskaber.
»Et stort krydstogtskib, som kommer til et lille samfund som Grise Fjord? De er bare ikke udstyret til det på nogen måde. Og endnu mindre, hvis noget går galt. Krydstogtselskabet har en helikopter, som de kan sende folk i land med, men hvor skal de tage hen, hvis de bliver evakueret til land? De kommer alle til at stå i folks dagligstue – bogstavelig talt. Der er helt sikkert ikke nok udstyr til at klare et forureningstilfælde eller nok eftersøgnings- og redningsudstyr i disse områder,« siger han og fortsætter:
»Det, der dog virkelig bekymrer mig, er, at hvis de får udsolgt, så kan du være sikker på, at andre selskaber vil stå i kø. Disse små samfund kan bruge turisme-dollars, men krydstogt-selskaberne kommer til at ville have faciliteter, og når pengene bliver ført til faciliteter til krydstogtskibe, kan det ske på bekostning af andre behov.«
Problemer med kort-nøjagtighed
Professor Ross Klein fra Memorial University, Newfoundland, Canada, siger, at Crystal Serenity ikke vil være det første krydstogtskib til at sejle via Nordvestpassagen eller ved den canadiske del af Arktis, men det er det største skib. Han peger på, at der i området historisk set har været problemer med nøjagtigheden af søkort.
Ross Klein understreger, at det naturligvis ikke er sikkert, der sker et uheld for Crystal Serenity, men at der er en risiko.
»Og hvis der sker et uheld, så vil adgangen til nødhjælpsudstyr være begrænset.«
Derudover er Roos Klein bekymret i forhold til skibets spildevandsudledning.
»Bliver det dumpet til havs, som det normalt er tilfældet? Hvad gør man med mængden af affald, når der er mere end tre uger mellem havne, der har faciliteter til at modtage affald? Derudover kan der være problemer med at bruge forbrændingsfaciliteter i området i forhold til miljøpåvirkningen,« siger han.
Sten Wärnfeldt er tidligere radarofficer i flåden og projektleder ved Radar Technology i Norge. Han peger blandt andet på, at Crystal Serenity ikke er klassificeret til at færdes i isfyldte farvande, og at skibet derfor vil være afhængigt af støtte til at holde ruten isfri.
»Jeg mener bogstavelig talt isfri. Vi må håbe på, at Crystal Cruises chartrer mere end et isbryderfartøj som støtte under passagen gennem Arktis – en kraftig isbryder og to eller flere isbryder-støttefartøjer. Dem får de behov for, hvis de skal sejle sikkert,« siger Wärnfeldt.
Leave a Reply