Monthly Archives: November 2013

Når du bestiller en executive-vogn med Drivr, bliver du hentet i en Mercedes E-klasse eller S-klasse.

Foto: Drivr.

– Bestil privatchauffør direkte fra app’en. Virker indtil videre kun i København og London.

- Betal automatisk med kreditkort direkte fra app’en og få en elektronisk kvittering. Virker indtil videre kun i København og London.

- Følg bilen live på et kort, når den kommer for at afhente dig.

- Faste priser til lufthavnen. Tager du en Executive-vogn til lufthavnen, kan du få en fast pris allerede ved bestillingen.

Nu kan du bruge din smartphone til at bestille din helt egen privatchauffør. 

Det kan lade sig gøre med den nye app Drivr, der er efterfølgeren til den populære danske taxa-app Click A Taxi.

Drivr kan allerede nu hentes i Apple App Store og Google Play, og den adskiller sig fra Click A Taxi ved at have fået tilført en række 
nye funktioner.

Mest bemærkelsesværdig er muligheden for at bestille en såkaldt Executive-vogn. Prisen er omkring 30 procent højere end en almindelig taxatur, men til gengæld bliver du hentet og bragt i vogne af en højere standard og med bedre service.

Executive-vognene er typisk Mercedes E- og S-klasse-biler med et diskret udseende. De er indrettet med lyse lædersæder og har ikke taxameter og andet udstyr, som du normalt finder i en almindelig taxa.

“Det er en mere clean oplevelse med et højere service-niveau end i en traditionel taxa,” siger Nikolaj Køster, medstifter af Drivr og Click A Taxi, til Computerworld.  

“Men vi lever stadigvæk i en sparetid og er endnu ikke kommet helt ud af krisen. Hvem er det, at du forventer vil betale 30 procent ekstra for en taxatur i dag? 

“I dag er det ikke mere sparetid, end at folk gerne vil betale ekstra for en Apple-computer, en iPhone eller for at opgradere til en plads med mere benplads, når de flyver med Easy-Jet. Jeg tror, at mange gerne vil betale 30 procent ekstra for en mere raffineret bil, hvor du kan være sikker på at få ro og komfort under turen, så du eksempelvis kan sidde i fred og arbejde med din computer eller tale i telefon, mens du bliver kørt til lufthavnen,” siger han. 

Holder fast i konceptet
Drivr holder dog stadigvæk fast i konceptet, som folk kender fra Click A Taxi. App’en ligner i hovedtræk sig selv, og du kan fortsat bestille en helt almindelig taxa. 

Når du åbner app’en for at bestille din vogn, skal du blot vælge mellem tre forskellige transporttyper. En almindelig taxa, en “Drivr Executive-vogn” samt en større “Drivr XL-vogn”. Når du vælger en vogn, viser app’en med det samme, hvor lang tid der går, før din vogn kan være fremme. En almindelig taxa vil som regel være lidt hurtigere fremme end en Executive-vogn. 

Du behøver ikke finde din kontanter eller dit kreditkort frem, når du skal betale for din tur. I stedet kan du automatisk betale turen via app’en.

Kun København og London
Muligheden for at bestille en Executive-vogn er dog i øjeblikket begrænset til København og London. Det samme gælder for muligheden for automatisk at betale med kreditkort via Drivr-app’en.

Nikolaj Køster fortæller dog, at Drivr forventer at udbrede sine services til endnu flere byer. Næste by i rækken bliver en endnu unavngiven engelsk by, og i det kommende år vender Drivr blikket mod USA.

Fortsættes …

Det siges internt i DSB, at togdriften er noget sværere at styre end seksualdriften.

Læg dertil 1.200 Android-smartphones udleveret som hverdagsværktøj til DSB’s togpersonale i alderen fra 21 år til 74 år med vidt forskellige it-kompetencer spredt ud over hele landet, og så er kompleksiteten straks øget en tak eller to hos de Danske Statsbaner.

Alligevel er DSB ovenud tilfreds med sin mobilstrategi, efter at selskabet i 2011 indkøbte 1.200 Nexus S-smartphones, som på daværende tidspunkt var blandt Android-familiens topmodeller.

Udleveringen af smartphones har betydet en lettere hverdag for togpersonalet, en bedre service over for kunderne og ikke mindst øget sikkerheden på skinnerne, mener DSB.

“Nu kan vi i vores system holde øje med, at vores togførere har kvitteret for at have læst de seneste sikkerhedsinstruktioner. Diskussionen med overvågning har vi allerede taget med medarbejderne for to år siden, og det er nu almindeligt accepteret,” forklarer DSB-projektleder Michael Rusbjerg.

Fra tung sag til let fil
At hverdagen for personalet er lettet efter smartphone-indførelsen, skal tages meget bogstaveligt.

Det skyldes, at enhver tog-medarbejder er underlagt krav om altid at bære en 1.000 sider tyk sikkerhedsmanual med en vægt på 10 kg med sig, som skal forevises på forlangende, hvis Trafikstyrelsen kommer forbi et DSB-tog.

Denne manual er nu pakket ned til en 70 megabyte stor fil på togpersonalets Nexus S-smarthones, som ultimativt blev valgt frem for Apples iPhone, fordi Android-telefonen har et udskifteligt batteri.

“Alle vores medarbejdere har oplader og et ekstra batteri med på arbejde. For selvom vi er DSB, er der altså ikke strøm til opladning i alle vores personale-kupeer, og de ansatte skal altid kunne fremvise og læse i sikkerhedsmanualen,” forklarer Michael Rusbjerg, som har stået bag udrulningen af smartphones i DSB.

Han fortæller, at det på servicefronten også har hjulpet gevaldigt at introducere smartphones til togpersonalet frem for medarbejdernes noget bedagede Nokia-telefoner uden farvedisplay.

Fortsættes …

Et it-baseret indkøbssystem til statslige myndigheder er aldrig blevet en succes og implementeret af de potentielle brugere.

Det får kritik i Rigsrevisionens seneste rapport.

“Rigsrevisionen finder det uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes, fordi systemunderstøttelsen er af stor betydning for realiseringen af indkøbsprogrammets effektiviseringspotentiale og datakvaliteten i rapporteringen,” lyder fra Rigsrevisionen.

Her fremgår det yderligere, at det er Moderniseringsstyrelsen, der står som ejer af it-systemet.

Styrelsen har siden 2010 arbejdet på at implementere et fælles indkøbs- og fakturahåndteringssystem i staten, oplyses det i rapporten.

“Faktureringsdelen er stort set implementeret i alle relevante
virksomheder, men det er ikke lykkedes at implementere indkøbsmodulet,” konstaterer Rigsrevisionen.

I 2012 blev der gennemført et pilotforsøg, men det er “kun en lille håndfuld virksomheder, som i dag bruger systemet og kun på få områder”.

“Det drejer sig om Statens It, som udelukkende køber
it-udstyr via systemet, og tre andre virksomheder, som benytter systemet til indkøb af kontorartikler,” oplyser Rigsrevisionen.

Systemet fungerer sådan, at leverandører på indkøbsaftalerne lægger deres kataloger ud på en fælles platform, hvor virksomhederne kan købe ind gennem indkøbsmodulet, forklares det.

Ruller nyt system ud i 2014
Det er imidlertid frivilligt for statens virksomheder at implementere modulet.

De virksomheder, der ikke har implementeret indkøbsmodulet, kan købe ind via et katalog på leverandørens hjemmeside, oplyser Rigsrevisionen.

“Statens Indkøb har oplyst, at Moderniseringsstyrelsen er i gang med at gennemføre et nyt udbud på systemet og forventer at udrulle et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem fra 3. kvartal 2014,” står der i rapporten.

Håber er velsagtens, at flere vil implementere it-modulet i denne omgang.

I hvert fald finder Rigsrevisionen det “uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes”.

Styrelse: System ikke godt nok
Hos Moderniseringsstyrelsen peger man på, at det er lykkedes med det nuværende indkøbs- og fakturahåndteringssystem at få implementeret et fælles statsligt system for elektronisk håndtering af leverandørfaktura.

“At der kun er få institutioner, som har valgt at igangsætte implementeringen af elektronisk indkøb skyldes blandt andet, at det typisk er en meget krævende proces for den enkelte institution, og at funktionaliteten i det nuværende system ikke har været god nok,” forklarer vicedirektør Trolle Klitgård Andersen fra Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringsstyrelsen bekræfter, at der er igangsat et udbud af et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem, “hvor der er lagt stor vægt på at understøtte institutionernes implementering af et elektronisk indkøbssystem.”

Måske griner du lidt af dem: Phablets.

Alene navnet er lidt komisk. De store mobiler, som egentlig gerne ville være tablet-pc’er. Eller er det omvendt?

Phablet er en sammentrækning af phone og tablet, og der er typisk tale om telefoner i størrelsen fra fem til syv tommer.

Det er seneste trin i mobilens udvikling, hvor displayet de seneste år er vokset dramatisk.

Kan du eksempelvis huske HTC Desire HD, som dukkede op i 2010 med en skærm på 4,3 tommer? Dengang – for blot tre år siden – var det en kæmpe, mens den i forhold til de nuværende phablets er en miniput.

Det kan minde lidt om det, som vi ser på fladskærmsområdet, hvor 32 eller 42 tommer for en håndfuld år siden blev betegnet som meget store fjernsyn, mens de i dag er overgået af modeller på 50, 60 eller ligefrem 80 tommer. Vores opfattelse af ‘stor’ har ændret sig.

Selv om vi måske ikke længere har samme berøringsangst for store mobiler, er der alligevel en udfordring ved phablets, da de ofte kræver tohåndsbetjening.

Samtidig er de sjældent særligt diskrete, hvis de placeres i bukselommen. Ja, hvis de overhovedet kan mases derned.

Kæmpestore i Asien
De gigantiske telefoner kan virke lidt fjollede, men de kommer måske i den nærmeste fremtid til at spille en væsentlig rolle på mobilmarkedet. Analytikere forventer, at salget af phablets vil runde 200 millioner i 2015.

Allerede nu hitter de store mobiler i Asien, hvor der i andet kvartal i år blev solgt 25 millioner phablets, og det overstiger antallet af solgte tablets og bærbare computere – til sammen.

Det var i Sydkorea, Hongkong og Singapore, at phablet-trenden først slog igennem, og den har nu bredt sig til befolkningsrige lande i Asien som Kina og Indien.

Mens de store mobiler har en mainstream-appel på det asiatiske marked, er phablets på vores breddegrader stadig forbundet med business-brug.

Med store batterier og større skærme end ‘normale’ mobiltelefoner har phablets været med til at give forretningsmanden et effektivt arbejdsredskab som supplement til den bærbare computer.

Test af to modeller
De gigantiske telefoner kan holde sig i live en hel dag – trods forholdsvis aktiv brug – og de store skærme gør det nemmere at overskue og arbejde med eksempelvis dokumenter, præsentationer eller regneark.

Men hvordan er de nye modeller egentlig ved daglig brug? Vi har testet Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max, der er to nye mobiler med henholdsvis 5,7 og 5,9 tommer skærme.

Det er altså nogle store drenge, som umiddelbart minder om forvoksede udgaver af Samsungs populære Galaxy S4 og HTC’s anmelderroste One.

Fortsættes …