Monthly Archives: November 2013

Jakob Bjerg-Heise er partner i firmaet BIWise og har 15 års erfaring med ledelse af business intelligence-initiativer i danske og internationale virksomheder.

Han brænder for at hjælpe ledelsen med at få mere ud af deres business intelligence-investeringer. Implementeringserfaring som udvikler, konsulent, projektleder, programleder.

Han er uddannet som cand. merc. indenfor teknologi og innovation, lederuddannet i IBM, tidl ansættelser i Oracle, PwC, NNIT, samt som BICC leder i Københavns Lufthavne, desuden 1 års udvekslingsophold i San Francisco (Silicon Valley) før dot-com boblen.

Danmarkshistoriens største cyber-øvelse nogensinde afslørede både positive og negative ting om det danske cyber-forsvar.

Computerworld deltog på øvelsen i lighed med tre andre medier for at lægge pres på myndighederne.

Fra hjemmekontoret sad Computerworlds medarbejder med adrenalinet pumpende rundt i kroppen, mens der konstant blev arbejdet på to-tre samtidige katastrofe-artikler, selv om der kun var tale om en skrivebordsøvelse.

Så rent øvelsesteknisk skal der herfra lyde stor ros til alle øvelsesdeltagere.

For når først embedsmænd og andre deltagere i telefonen havde fniset færdig oven på den påtvungne indledningsreplik ‘Øvelse KRISØV 2013′, så levede alle sig meget medrivende ind i håndteringen af hændelser som eksempelvis hackerangreb på Københavns Metro, DDoS-raid mod NemID og usikkerhed omkring strømforsyningen i København.

På den mere negative front kan noteres, at det var virkelig svært for journalister – og dermed offentligheden – at få et samlet overblik over hele angrebet, da hver deltagende myndighed i høj grad koncentrerede sig om sine egne arbejdsopgaver.

Flere gange måtte Computerworld eksempelvis løbe spidsrod mellem flere forskellige myndigheder for at få oplysninger om, hvem der egentlig stod bag angrebet, og hvad motiverne for angrebet mod Danmarks kritiske infrastruktur var.

“Det var virkelig svært at få klare meldinger fra myndighederne”

Her blev der ofte peget på andre myndigheder, som igen sendte ansvaret videre til en tredje myndighed, der pegede tilbage på den første myndighed som værende stedet, hvor man kunne indhente oplysninger.

Det kunne man kalde en ond informations-cirkel.  

Forvirring i en skarp situation
Den samme oplevelse havde flere journalistiske medarbejdere hos DR, der deltog i øvelsen som public service-mediekanal med konstante temaudsendelser om cyberangrebene og en hyperrealistisk radioavis hver time omkring de kaotiske tilstande ude i det danske samfund.

“Det var virkelig svært at få klare meldinger fra myndighederne, så vi kunne danne os det store overblik,” forklarer DR-medarbejder Henrik Hinchely, der sad som redaktionssekretær på DR’s radiodækning.

“Vores reporter Claus Buhr vurderede, at samme forvirring ville opstå i en skarp situation, så det må de involverede parter nok få styr på. På vores redaktion var der også enighed om, at myndighederne generelt var for dårlige til at komme med anvisninger til borgerne undervejs i forløbet,” lyder skudsmålet fra Henrik Hinchely.

Han har ellers mange positive ting at sige om øvelsen. Blandt andet bruger han ord som ‘spændende’, ‘aktuel’, ‘nødvendig’ og ‘realistisk’ til at beskrive de to døgn i Danmarks værste cyber-mareridt nogensinde.

Fortsættes …

Vinderen af milliardudbud er fundet:

Epic og NNIT skal levere epj til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Læs mere om det her.

Koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden forklarer til Computerworld, at processen har været meget klar omkring, hvad der skulle vurderes.

Kriterierne var sat op i udbuddet, hvor leverandørernes løsninger skulle vurderes på fire ting: Funktionalitet, økonomi, implementering og teknik.

“Det, der har vægtet højest for os, har været funktionalitet,” forklare koncerndirektøren.

Han oplyser, at Epic scorede bedst af de tre finalister på det område.

Ikke bedst på økonomi
Imidlertid vandt Epic ikke på økonomi-parameteret, som der også blev målt på, oplyser han videre.

Samlet set var Epic dog bedst på alle områder.

Svend Hartling oplyser, at alle tre løsninger var så gode, at de ville kunne bruges af de to regioner.

Men samlet set kunne de to andre udbuds-finalister dog ikke slå Epic.

Vinderen er glad
Hos vinderen er der naturligvis stor glæde.

“Vi er meget glade for at fortsætte vores samarbejde med regionerne og ser frem til et stærkt partnerskab, der vil føre til en ekstraordinær sundhedsydelse for alle patienterne i regionerne,” lyder det kortfattet fra Implementation Executive Lars-Oluf Nielsen fra Epic, hvor champagnepropperne sikkert vil springe i dag.

Den endelige underskrift på kontrakten skal dog først sættes den 20. december 2013.

Et meget stort flertal i byrådet i Frederiksberg Kommune i København siger ja til, at kommunen skal sørge for gratis Wi-Fi til borgere og turister.

Samtlige partier i byrådet – minus Liberal Alliance – har nemlig stemt for, at kommunen skal indlede en forundersøgelse af mulighederne for at tilbyde gratis Wi-Fi.

Det betyder, at kommunen nu vil ‘udfordre hidtidig praksis af kommunalfuldmagten i relation til Wi-Fi i det offentlige rum,’ som det hedder i møde-referatet.

Bygger på gammel afgørelse
Den såkaldte kommunalfuldmagt, som Frederiksberg Kommune nu altså aktivt vil arbejde på at udfordre, regulerer, hvor langt kommunerne kan gå, når det handler om at tilbyde ydelser i konkurrence med private selskaber.

“Vi vil nu se nærmere på, hvordan det kan lade sig gøre,” siger socialdemokraten Katrine Lester, der har stået bag forslaget.

Hun peger på, at Statsforvaltningen – der er den øverste myndighed i den pågældende slags sager – i dag læner sig op ad en afgørelse fra 2009, hvor Høje Taastrup Kommune efter klage fra TDC fik forbud mod at lancere en reklame-finansieret løsning med gratis Wi-Fi på forskellige af kommunens torve og pladser.

“Det er denne afgørelse fra 2009, som Frederiksberg Kommune nu vil udfordre, for indtil det sker, er det 09-afgørelsen, der gælder. Tingene ændrer sig, og der sker mange ting på det digitale område. Vi tror, at også Statsforvaltningens fortolkning af kommunalfuldmagten ændrer sig,” siger Katrine Lester.

Statsforvaltning overvejer praksis
Den holdning underbygges af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der for nylig har meddelt, at “Statsforvaltningen er ved at overveje sin praksis i forhold til kommuners mere generelle mulighed for at stille Wi-Fi til rådighed.”

Ifølge ministeren skyldes det ikke mindst, at Statsforvaltningen i den seneste tid har fået flere henvendelser – inklusive én konkret ansøgning – fra kommuner angående etablering af kommunale netværk.

Fortsættes …

Det er ganske sjældent, at man hører om store virksomheder, der foretager et leverandør-skift på ERP-fronten.

Når det sker – som da Mærsk Drilling og Mærsk Supply skiftede fra SAP til IFS – skaber det da også en del opmærksomhed.

Forklaringen er blandt andet, at omkostningerne og arbejdsbyrden i forbindelse med et sådan projekt kan virke uoverskuelige for de fleste it-chefer.

Det gælder ikke bare, når man skifter leverandør, men i det hele taget, når emnet ERP-fornyelse bliver bragt på banen – hvilket sker ganske ofte i disse tider.

“ERP kan være et følsomt emne i mange organisationer. Og det er der en god grund til. Betydelig økonomisk og politisk kapital er blevet brugt på at nå dertil, hvor man er i dag, og personlige karrierer er blevet skabt (og gået tabt) ud fra resultatet.”

Sådan lyder det i en rapport fra Deloitte med titlen Tech Trends 2013, hvor der blandt andet er fokus på behovet for at udskifte ERP-teknologierne.

“Det er formentlig den største enkeltstående del af it-landskabet – og det har en indflydelse på en stor procentdel af it-investeringerne og involverer en endnu større andel af forretningens drift.”

“At genopfinde en hvilken som helst del af ERP bør få folk til at stoppe op … Men det betyder ikke, at det ikke skal bringes på tale,” skriver Deloitte.

Vi har tidligere skrevet om forklaringen på, hvorfor mange ERP-løsninger trænger til en modernisering, og selv om det kan skabe sved på panden hos selv den mest erfarne it-chef, mener Deloitte alligevel, at man gør klogt i at se nærmere på de nye behov og muligheder på ERP-fronten.

Fortsættes …