Monthly Archives: March 2014

Vi kender det nok alle sammen. Ny version af en app på mobilen. Den kræver godkendelse, hrrm – bla bla … Jeg vælger “Opgrader”.
Jeg tror vi alle ved, at nogle af de ting vi siger ja til er “for meget”, men Facebook på Android er lige kommet ti kilometer ud over hvad jeg synes er ok.

Læs listen – det er da helt ude i hampen… Selvom en meget stor del af min kommunikation med vennerne sker via Facebook, så er det for meget for mig.
Jeg har afinstalleret Facebook fra min Android

For mig har Facebook tidligere ramt fantastisk godt mht. at lave et socialt netværk, som har fungeret rigtig godt.
Men deres hungren efter af kende alle mine informationer er for meget. Det er nok på tide at flytte væk. Hvad er jeres tanker om dette?

Og hvad er det næste efter Facebook?

/pto

I sidste uge anklagede tidligere redaktør på TechCrunch Michael Arrington Google for at have læst med i hans Gmail-indbakke i forbindelse med, at han for et par år siden skrev en kritisk historie om netop Google.

»Jeg er sikker på, at Google for et par år siden skaffede sig adgang til min Gmail, da jeg skrev en kritisk historie om Google«, skriver Michael Arrington på bloggen UnCrunched.

Arrington skrev sammen med en intern kilde hos Google, der naturligvis ønskede at være anonym. Men lidt tid efter blev personen fyret med henvisning til en e-mail, der beviste, at vedkommende havde lækket informationer til TechCrunch.

»Kilden havde skrevet til mig fra en mail, der ikke var hostet af Google, så den eneste måde, Google kunne se det på, var ved at gå ind på min Gmail-konto«, skriver Arrington.

Vi kan godt – men vi har ikke gjort det

Ifølge Recode afviser Google blankt beskyldningen, men medgiver, at virksomheden i princippet har ret til at læse sine kunders e-mail.

»Mike fremsætter en alvorlig anklage her – at Google har åbnet beskeder på hans Gmail-konto for at undersøge et informationslæk. Vores brugerbetingelser ville godt kunne tillade det, men vi har aldrig gjort det, og jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor vi ville undersøge et læk på den måde«, udtaler Googles chefjurist Kent Walker.

I en lignende sag indrømmede Microsoft i sidste uge, at virksomheden havde skaffet sig adgang til en fransk bloggers Hotmail-konto. Bloggeren havde postet Windows 8-software, som en Microsoft-ansat havde sendt til hans Hotmail.
Og for at finde den ansvarlige medarbejder kiggede Microsoft altså i bloggerens indbakke – uden en dommerkendelse. Siden har Microsoft – ligesom Google – slået fast, at brugerbetingelserne for deres produkt tillader det.

Langt de fleste LinkedIn-brugere fokuserer på at opbygge en virtuel profil, der systematisk gennemgår deres karriereforløb – fra uddannelse til ansættelser og med udførlige beskrivelser af projekter og ansvarsområder. Linje efter linje udfylder de detaljer om kompetencer og kvalifikationer, men ender uheldigvis ofte med at springe det væsentligste punkt over: Summary eller på dansk ’kort beskrivelse’.

Dermed spænder de ben for sig selv, for den lille ’summary-boks’, der ligger øverst på profilen, er altafgørende, hvis du vil gøre dig bemærket i cyberspace.

Vil du være synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på LinkedIn

Sådan lyder vurderingen fra Rene Shimada Siegel, kommunikationsekspert og blogger på det amerikanske ledelsessite Inc.com

»Summary er stedet, hvor du kan præsentere, hvem du i virkeligheden er. Det fungerer som en filmtrailer, der kan få modtageren følelsesmæssig tændt og virker på den måde som dit eget personlige brand,« skriver Rene Shimada Siegel på inc.com.

Det er i summary, du skiller dig ud. Stedet, hvor du præsenterer dine blødere kompetencer, din tilgang og kreativitet. Du får med andre ord mulighed for at fortælle din historie på en anden måde end i ’erfaringsfeltet’. Rene Shimada Siegel giver følgende eksempel hentet fra den virkelige verden: ’Udstyret med en papkasse skabte jeg allerede som 5-årig min egen lokale forretning med papirflyvere…’.

Men hvordan finder du selv frem til den gode fængende personbeskrivelse, der lokker fremtidige arbejdsgivere, kunder eller medarbejdere til?
Rene Shimada Siegel opfordrer dig til at stille følgende spørgsmål:

1. Hvad lærte du i dit første job?

2. Hvilken specifik oplevelse fik dig til at vælge din nuværende profession?

3. Hvad er den største oplevelse, du har haft i karrieren – eller måske i livet?

4. Hvem inspirerer dig? – Det bliver ekstra personligt, hvis det ikke er en berømthed.

5. Hvad kan folk altid regne med, når de møder dig?

6. Beskriv det bedste team, du nogensinde har fungeret i – sport, spejder etc – og forklar, hvordan det påvirkede dig?

Forhåbentlig kan ovenstående inspirere dig til en kort og fyndig elevator-tale, hvor du sælger dig selv med få fængende sætninger. Efterfølgende bør du i dit summary supplere med en liste over relevante keywords, der er dækkende for dine faglige kompetencer. Disse buzzwords forbedrer dine chancer for at blive spottet af søgemaskiner og dermed poppe op hos relevante modtagere.

Erik Nielsen spørger:

Når man læser artiklen om Kappel-propeller i Ingeniøren den 14. marts og samtidig tænker på de energibesparelser, der har været ved at placere de små winglets på flyvinger, så opstår spørgsmålet: Kan der ikke være noget at vinde energimæssigt ved at placere winglets på vindmøllevinger?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Solceller på taget af en lille container, batterier og kontrolenhed indenfor, og øboerne kan kaste deres forurenende dieselgeneratorer på porten og i stedet få vedvarende og næsten gratis energi. Det er idéen i et nyt koncept fra japanske Panasonic.

Første modul skal leveres til en skole på øen Karimunjawa i Indonesien. Landet består af cirka 13.000 øer, hvoraf mange har dårlig elforsyning, ofte kun med dieselgeneratorer, der kører om aftenen.

Mange skoler som den på Karimunjawa har altså ikke elforsyning om dagen. Dermed kan eleverne ikke bruge computere og andet elektrisk udstyr.

Solcellekraftværket er 100 procent selvkørende og designet til at kunne levere maksimalt 3 kW el fra solcellerne i dagtid. Hvis der er energi i overskud, vil den blive lagret i blybatterier. Den overskydende energi kan derefter bruges til at stabilisere byens lokale elforsyningsnet.

Solcellerne på taget er 12 styk af Panasonics egne monokrystallinske HIT 240-modeller, og batterierne inde i containeren består af 24 styk 12V/60Ah deep cycle blybatterier, også fra Panasonic.

Det kræver ingen fagkundskaber at installerer containeren, skriver Panasonic. Containeren vejer tre ton, og den kan umiddelbart flyttes til et andet sted, hvor der mangler el.

Nok en gang dukker nye satellitbilleder op i sagen om det forsvundne malaysiske fly, og nok en gang må myndigheder på det kraftigste understrege, at billederne ikke kan garanteres at have noget som helst med MH370 at gøre.

»Det skal understreges, at vi ikke kan sige, om de potentielle objekter er fra MH370,« udtalte den malaysiske forsvars- og fungerende transportminister Hishamuddin Hussein på et pressemøde for kort tid siden.

Han kaldte dog ifølge the Guardian også de nye billeder for det mest lovende spor indtil videre.

De nyeste billeder er dog opsigtsvækkende, da de angiveligt viser 122 mulige genstande i havet, som varierer i størrelse fra 1 til 23 meter, spredt ud over et område på omkring 400 kvadratkilometer godt 2.500 kilometer vest for byen Perth i Australien.

Læs Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Billederne er ifølge BBC taget den 23. marts, i søndags, og stammer fra en satellit, der ejes af firmaet Airbus. Angiveligt skulle de nye oplysninger allerede i går være videregivet til de australske myndigheder, der koordinerer eftersøgningen.

De nye billeder markerer nu det fjerde selvstændige satellitspor i eftersøgningen, hvor billeder fra franske, kinesiske og australske satellitter indtil videre har bidraget.

Det sorte får i Java-familien har gennem flere år været de browser-plugins, der gør det muligt at køre små browser-programmer i form af applets, som eksempelvis den applet, der gør det muligt at logge på med NemID.

Ligesom andre plugins som Adobes Flash Player, så har Java-plugin’et været plaget af sikkerhedshuller, som er blevet udnyttet af kriminelle til at sprede ondsindede programmer til brugernes pc’er via browseren.

»Det er ikke noget, der er unikt for Java, men 98 procent af problemerne har været begrænset til browser-plugin’et, og det var problemer, der havde ligget i platformen i meget lang tid,« siger Nandini Ramani, underdirektør med ansvar for udviklingen af Java-platformen, til Version2.

Oracle har efter overtagelsen af Java-platformen fra Sun Microsystems overført Java til samme faste opdateringscyklus som de øvrige Oracle-produkter. Det betyder, at der kommer sikkerhedsopdateringer til Java én gang i kvartalet.

Samtidig har Oracle gennem det seneste halvandet år arbejdet på at rydde op i de gamle sikkerhedshuller i browser-plugin’et. Alligevel har flere sikkerhedsfirmaer udpeget Java-plugins til at være den største synder, når det gælder om at finde en vej ind på brugernes pc.

Oracle har dog ingen planer om at slippe af med hovedpinen ved at pensionere plugin’et, selvom udviklingen af applets ligger langt fra det primære fokus for Java-platformen.

»En af styrkerne i Java er bagudkompatibiliteten. Vi lader ingen i stikken. Så vi vil stadig have applets som en applikationsmodel for dem, der ønsker at bruge det. Der er stadig store virksomheder, som anvender applets, så vi vil stadig arbejde på at gøre dem mere sikre,« siger Nandini Ramani.

Applets gør det muligt at distribuere en platformuafhængig desktopapplikation via browseren, og selvom det stort set ikke bruges af websteder, så anvendes det stadig i blandt andet finanssektoren.

Oracle anbefaler dog ligesom flere sikkerhedseksperter, at man ikke installerer et plugin, hvis man ikke har brug for det. Danskerne må dog vente lidt endnu, før NemID-Java-appletten forsvinder. I øjeblikket arbejder Nets DanID på en Javascript-baseret afløser, men formelt udløber supporten for appletten først i 2017.

Jeg er blevet overtalt til at holde et foredrag på tirsdag (1. april, og jeg håber ikke, at der er nogen, der har lavet en udvidet aprilsnar på mig) som en del af Nordic API Tour’en, der sætter fokus på at få mest mulig værdi ud af private og offentlige API’er.

Men da jeg gik i gang med at forberede mig, havde jeg egentlig mange flere spørgsmål, jeg havde lyst til at få besvaret, end fikse og færdige svar, så derfor kom foredraget til at hedde “Who cares about APIs?” og det må jeg jo så hellere forsøge at svare på.

Første svar, der springer i øjenene er: For få. Ja, det er flot, at Programmableweb nu har samlet 10.000 API’er i deres directory, men når der pt. findes 1,8 milliarder websider, så er det jo mildest talt ikke imponerende. Det er jo en enorm skævhed. Webbet er dybest set stadig ikke programmébart med nogle få flashy undtagelser (Facebook, LinkedIn m.fl.) Selv nogle af dem i det virkeligt fine selskab får fra tid til anden sendt signaler til udviklermiljøet om, at det kan være farligt at basere sin fremtid på data eller funktionalitet fra API’erne, hvis man får lavet noget, der virker mere konkurrencedygtigt end “moderapplikationen”.

Jeg sad af andre årsager og kiggede på usability maturity models for organisationer, bl.a. har usability-guruen Jakob Nielsens udviklet en 8-trins model, hvor det ultimative ottende skridt er User-Driven Corporation (var der nogen der sagde Økonomisk Demokrati?) hvor brugerne bestemmer, hvilke projekter, der får tilført ressourcer. Man kunne godt se det at stille API’er til rådighed som en måde netop at skabe dette user-drevne nirvarna, men med en lidt mere liberal vinkel, nemlig at brugerne bidrager med deres egne ressourcer til udviklingen af et økosystem, der rækker ud over virksomhedens grænser.

Eric Raymonds bog “The Cathedral and the Bazaar” fra 1999, der handler om open source og ikke mindst forretningsmodeller indenfor den verden, nævnte som et af punkterne i “bazaar”-modellen (open source): “Treating your users as co-developers is your least-hassle route to rapid code improvement and effective debugging.” Hvad angår egentlig forretningsmodeller var det dog efter min mening lidt tyndt med i bogen; der tales om en gave-kultur, hvor gevinsten er det ry / brand, man opnår, og princippet “give away the recipe, open a restaurant”, altså at leve af services rundt om den åbne kerne.

Det er på en måde lidt det, et API er; lidt som en opskrift, alle kan bruge (også selvom der kan være grænser for, hvor mange burgers man må lave gratis), og i tilfældet Facebook / Twitter / LinkedIn er app’en restauranten, som trækker kunder til. Men udfordringen opstår, når udviklercommunity’et er så stærkt, at de er i stand til at lave en bedre restaurant end dem, der fandt på opskriften. Er der så stadig et stærkt nok incitament til at stille data og funktionalitet til rådighed via et API?

Og bliver en “API First”-strategi en dag en del af standardpakken af god softwareudvikling, eller må den nøjes med at være for hippe skoledrenge m/k og CEOs der prøver at prakke dig et nyt værktøj på?

P.S. Der er i øvrigt så vidt vides gratis billetter tilbage til de første par kvinder, der ikke er kede af at blive kvoteret til en gratis eftermiddag om API’er.