Monthly Archives: March 2014

Når man har børn med to ekskoner og nu har en kæreste, der også medbringer børn, hvordan får man så weekenderne til at gå op, så alle er tilfredse?

Det grublede den chilenske lektor Andrés Gomberoff over i nogen tid. Sagen var, at han gerne ville have, at hans egne børn skulle holde weekend sammen, så de fik et forhold til hinanden, men også gerne involvere kærestens børn i familieforetagendet – og samtidig var ønsket hver anden weekend alene med kæresten.

Altid vil der formentlig være nogen, der ikke er helt tilfreds med arrangementerne, men lektoren mener, at han har formået at finde den bedst mulige løsning ved hjælp af en formel fra faststoffysikken.

Uanset ordning vil de fleste skilsmisseforældre se deres børn hver anden weekend, og så var første faktor på plads.

Herefter handlede det om at få fat på en masse forældre, der kunne indgå i et forsøg om at stille flest muligt tilfredse med fordelingen.

At stille alle tilfredse viste sig hurtigt at være umuligt, men algoritmen kunne tilsyneladende neddrosle utilfredsheden betydeligt.

Den sørgede for, at forældrene i det mindste fik samlet alle egne børn i samme weekend, hvis de havde flere ekskoner eller eksmænd, og i mange tilfælde kunne de også hive den nuværende kærestes, kones eller mands børn fra tidligere med ind også.

Andrés Gomberoff tog ifølge Scientific American, fat i samme proces, som man bruger til at minimere energien af en specifik slags magnetisk materiale. Det består af flere små magneter med hver sit spin, som er sat sammen i et array.

På grund af magneternes vekselvirkning med hinanden er det her nødvendigt at foretage nogle ret komplekse beregninger for at finde ud af, præcist hvor de skal være placeret i forhold til hinanden for at minimere energitilstanden. Se yderligere i forskningsrapporten.

»Det er jo helt skørt, at systemet (for delebørnene, red.) svarede til et magnetisk spinglassystem,« siger Andrés Gomberoff til Scientific American.

Det skal så også siges, at for at få lektorens regnestykke til at gå op, skal forældrene være rimeligt villige til at samarbejde om en løsning, og så er det også svært at gøre noget ved svingende vagter på arbejdet og den slags.

Og så – må Andrés Gomberoff da også indrømme – er det nok i virkeligheden nemmere at sætte sig ned med kalenderne end at hive fysikbogen frem.

»Studiet er langt mere sjov end praktisk,« indrømmer han men understreger, at han sammen med en arbejdsgruppe alligevel vil arbejde videre med algoritmen og prøve at tage højde for de mere komplicerede situationer i delebørnsordningerne rundt omkring.

»Måske vil algoritmen blive mere brugbar i fremtiden, når folk lever endnu længere og derved måske når endnu flere skilsmisser,« understreger han.

Til arbejdet fik Andrés Gomberoff hjælp fra bl.a. et par matematikere, og gruppen har fået deres delebørnsforskning publiceret i European Physical Journal B.

Jeg lavede for nogle uger siden en undersøgelse i min blog over hvilken revisionskontrolsystemer, der bliver anvendt pt. Resultaterne var interessant læsning.
Jeg vil gerne gentage succesen men denne gang sætte focus på hvilke Linux/BSD-distributioner, der bliver anvendt i Danmark.

For få år siden var der en masse uro på Ubuntu Linux. I flere år havde Ubuntu været den store stjerme på Linux-”himmelen”, men da Unity kom frem fik Ubuntu et klart knæk.
Unity virkede dårligt, og logikken i Cannonicals Linux-distribution virkede rodet. Med Ubuntu 13.10 synes jeg de er kommet ret godt efter det, men har perioden indtil da fået jer til at hoppe over på Linux Mint, Debian, Fedora – eller FreeBSD?

Udfyld meget gerne regnearket på https://docs.google.com/forms/d/1czfHAkQa2v1SJgCPLSD50bLwits1h4vcoFUGiiH…
og som de siger i skod-reklamerne, at det tager kuuuun tre minutter Del meget gerne på Twitter eller andre sociale netværk.
Seriøst – formen kan udfyldes på 10-20 sekunder.

Et par kommentarer:

• Et af de oplagte usikkerheds-elementer i denne undersøgelse angår hvis man har f.eks. to forskellige Linux-distributioner. Jeg mener at I bør udfylde formen for hver af de maskiner du har.
• Det er også klart at flere af jer har store regne-grids. Læg antallet af CPU-cores sammen

Jeg blogger om et par dage med jeres samlede svar. Som altid er I velkomne til at diskutere nedenfor.

/pto

P.S. Jeg kommer også i næste blog-indlæg til at diskutere problemer med Linux for nye brugere. Det skal nok hive en del diskussioner frem

Nasa er tilsyneladende ikke mere kriseramt, end at Det Hvide Hus nu har afsat knap 100 milliarder kroner til det amerikanske rumagentur i 2015. Dermed vil budgettet ligge kun en milliard kroner under niveauet for i år – hvis budgettet altså godkendes af Kongressen, skriver Scientific American.

Dermed er der penge til både at komme videre med de fleste nuværende projekter og åbne for en række nye. Ét projekt, der dog risikerer sparekniven er det 17 ton tunge flybårne teleskop Sofia (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy) – i hvert fald hvis ikke den tyske rumcenterpartner bidrager med mere i det kommende år.

Fra begyndelsen har der været tale om et bidrag på 20 procent fra Tyskland ud af en samlet investering på tæt ved 3 milliarder kroner.

Sofia var allerede udfordret, da Nasa i 2006 svingede sparekniven – dengang var det 2,5 meter lange teleskop næsten færdigt og i gang med at blive bygget ind i en Boeing 747.

Det lykkedes dog at redde projektet, som gennemførte sin første testflyvning året efter og i 2010 foretog sin første natobservation af vores solsystem og galakse.

Dengang fortalte Nasa, at det var begyndelsen på en 20 år lang rejse, hvor teleskopet skulle bidrage med observationer fra sin højde på 14 km, hvor det er muligt at se en stor del af den kosmiske infrarøde stråling, som ellers bliver absorberet i Jordens atmosfære.

Men ifølge Nasa-repræsentanter bliver dette projekt tilsyneladende lagt i graven, hvis ikke tyskerne punger ud.

Af projekter, der ikke bliver rørt ved, kan blandt andet nævnes den nye Mars-rover, som er baseret på Curiositys design og skal afløse denne i 2020. Desuden får forskningsafdelingen også omkring 80 millioner kroner til at begynde arbejdet på en robotmission til Jupiters måne Europa – en mission, der skal launches efter 2020.

3,5 milliarder kroner skal gå til det store James Webb-teleskop, som samlet ser ud til at komme til at koste i nærheden af 50 milliarder kroner. Det er sat til launch i oktober 2018 fra Fransk Guyana.

Til gengæld beder Nasa om 1,5 milliarder kroner mindre end planlagt til sin nye bemandede deep-space-kapsel Orion, som skal i luften i 2017 – i første omgang som test uden astronauter om bord. De hopper først på i 2021, og planen er, at Orion med tiden når helt ud til både Mars og asteroider.

Dog vil agenturet stadig gerne have 15 milliarder kroner til formålet og skal herefter træffe endnu en beslutning på asteroideområdet om, hvorvidt de vil gå efter at hapse en mindre bid, der allerede flyver rundt i rummet, eller om de vil gå efter at hakke et stykke af en stor asteroide. Dette punkt kommer på programmet for 2016-budgettet.

For ni år siden fik Lars Schiødt Sørensen en henvendelse, der i disse dage fører til talrige kritiske spørgsmål til politiets brandefterforskere og deres øverste chef i justistsministeriet, Karen Hækkerup (S).

Henvendelsen kom fra forsvarsadvokat Bo Hansen, der i dag er ansat hos HjulmandKaptain. Han havde en klient, der var anklaget for at have sat ild til sin egen børnetøjsbutik i Struer i 2004.

Politiets brandtekniske undersøgelse havde konkluderet, at der var flere arnesteder til branden, og derfor mente de, at den måtte være påsat. Den kvindelige ejer var derfor blevet tiltalt for brandstiftelse, forsøg på forsikringssvindel og for at sætte andre menneskers helbred på spil.

»Jeg tænkte: Kan det nu passe, at det er foregået, som de konkluderer? Deres forklaring virkede meget tynd. De havde fundet spor, som de tolkede som udhældning af brandbare væsker, men jeg kunne se, at det ikke lignede den slags spor,« fortæller Lars Schiøtt Sørensen.

Et andet scenarie

»Jeg kunne se et andet brandscenarie for mig, som vi senere testede på Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut sammen med politiets anklagere. Derefter accepterede de, at det var den rigtige forklaring, og frafaldt anklagerne,« fortæller han.

1986 Uddannet civilingeniør (byg) fra Århus Teknikum
1986-1995 Bygningsingeniør i forskellige rådgivningsfirmaer
1998 Ph.d. på DTU
1998-2009 Lektor og leder af uddannelsen Master i brandsikkerhed
2004- Skønsmand på brandområdet. Sagkyndigt vidne i retssager
2009-2011 Senioringeniør inden for brandsikkerhed og vindenergi hos Det Norske Veritas
2010-2012 Teknisk direktør, Danish Fire Laboratories
2011 Seniorforsker, Brandsikkerhed, SBi på Aalborg Universitet

Sagen var med Lars Schiøtt Sørensens ord ‘en øjenåbner’:

»Jeg blev meget overrasket over det, de skrev. Jeg syntes, at der var ting, der gjorde det relativt åbenlyst, at der kunne være tale om en anden forklaring end den teori, de arbejdede ud fra.«

At lave brandtekniske undersøgelser er imidlertid en kompliceret affære, medgiver han. Det er det, der har holdt hans interesse fanget, siden han i 1998 blev ansat til at undervise i brandsikkerhed på DTU:

»Brandsikkerhed er et meget komplekst område. Det tror jeg, at de fleste er enige i. Det involverer både branddynamik og klassisk fysik – eksempelvis opdriftskræfter, termodynamik, faseovergange og almindelig klassisk varmetransport. Man skal have rimelig godt styr på alle disciplinerne for ikke at træde helt ved siden af.«

Siden den første retssag i 2004 har han vidnet i fire andre sager. I tre af dem er de anklagede blevet frifundet eller tiltalerne frafaldet. I øjeblikket er der to andre sager på vej gennem retssystemet, hvor han skal vidne. Og efter en kritisk dokumentarudsendelse på DR i sidste uge om politiets brandefterforskning har han fået henvendelser fra tre andre, der er blevet dømt for brandstiftelse.

Kritikken er blevet luftet tidligere: I 2011 gennemgik TV 2’s program ‘Station 2’ således en sag fra Falster, hvor et ægtepar i 2010 først blev dømt og med Lars Schiøtt Sørensens hjælp siden frikendt for brandstiftelse og forsøg på forsikringssvindel.

I 2012 tog DR fat på Lars Schiøtt Sørensens første sag om branden i børnetøjsbutikken i Struer. Men det er først nu, at politikerne på Chris­tiansborg reagerer.

»Det har været meget frustrerende, at der ikke blev reageret på de ting, jeg så – hverken blandt politikerne eller hos politiet,« siger han.

Især det sidste undrer Lars Schiøtt Sørensen. Det er først nu, at politiet har offentliggjort, at de vil styrke kvaliteten af brandefterforskningen. Samtidig har flere af Rigspolitiets chefer imidlertid understreget, at de ikke mener, at der har været problemer med brandefterforskernes hidtidige arbejde. Det samme har formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, givet udtryk for i et interview med TV 2 News.

Lidt for stor en korpsånd

»Hvis der er lidt for stor en korpsånd hos politiet, kan det i visse tilfælde have den negative effekt, at man ikke er så modtagelig for nye input: ‘Ingen skal komme og klandre ordensmagten for, at der er noget, som man ikke har styr på. Det kan vi sagtens klare’. Det er nok den følelse, som jeg har siddet tilbage med,« siger Lars Schiøtt Sørensen.

Samtidig er han dog moderat optimist i forhold til, at politiet vil forbedre sig nu:

»Skal man tage deres pressemeddelelse for pålydende, så er de klar til at gøre noget ved det. Det må vi som samfund så håbe på. Og politikerne og journalisterne må følge op på, om det så også sker.«

Retsordførerne fra flere partier har afkrævet justitsminister Karen Hækkerup (S) svar på, om der er andre sager end dem, der hidtil har været oppe i medierne, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved politiets brand­efterforskning. Justitsministeren skal svare på spørgsmålene:

• Hvilke overvejelser giver kritikken anledning til?
• Har der været andre sager, hvor brand­efterforskningen har været helt utilstrækkelig?
• Hvordan vil politiets brandefter­forskning blive forbedret?

Svarene vil komme senest 26. marts, vurderer justitsministeren.

Han nærer større håb om, at politikerne vil tvinge politiet til at genoverveje afgørelsen i flere afsluttede sager.

»Retsordførerne fra flere partier har krævet, at der kommer en redegørelse fra politiet om brand­sager. Og jeg ved, at der vil være flere sager, hvor folk er blevet uskyldigt dømt,« siger Lars Schiøtt Sørensen.

I dag er det imidlertid svært for dømte at finde penge til at få eksperter til at gennemgå bevismaterialet imod dem, fordi der først kan bevilges penge til særligt sagkyndige vidner, hvis Den Særlige Klageret bestemmer, at en sag skal genoptages.

»Derfor har jeg i flere sager arbejdet gratis med at gennemgå materialet,« fortæller Lars Schiøtt Sørensen. For tre år siden stiftede han derfor Brandfonden, der skulle samle penge ind til at støtte uskyldigt dømte i brandsager. Men han har ikke fået gjort meget ved fonden. Derfor håber han, at politikerne nu vil finde penge til en uafhængig undersøgelse af de gamle brandsager.

»Det er lige meget, om det er mig eller en anden, der får pengene. Men sagerne skal undersøges ordentligt,« siger han.

I følsomme elektroniske systemer handler det om at reducere støj så meget som muligt – især hvis man vil tyde meget svage signaler.

Derfor vakte det straks interesse i astronomikredse, da en gruppe forskere fra Niels Bohr Institutet, DTU, og amerikanske Nist for nylig kunne præsentere en forstærker, som i teleskoper kan gøre selv svage signaler fra rummet målbare.

Forskellen på denne teknologi og de gængse forstærkere på markedet er, at denne prototype bruger lys til at omdanne de elektriske signaler til optiske ditto, som herefter kan måles meget præcist.

Et simpelt system

Måden, forskerne har grebet det an på, er ved at fremstille en membran af siliciumnitrid, som er mindre end 200 nm tyk. Den er herefter coatet med aluminium og hængt op over en glasplade med guldet, som udgør kondensatoren.

Fra kondensatoren udgår en antenne, som samler de svage signaler op og sætter membranen i svingninger ved at lade signalerne bevæge sig i takt mellem membranen og kondensatoren.

Svingningerne bliver herefter opfanget af en laser, hvis bevægelser i lyset kan aflæses meget præcist, fortæller ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet Anders Simonsen, som er en af de studerende, som har arbejdet med forstærkeren det seneste år.

»Der er for så vidt tale om et simpelt system. Det udfordrende er, at det hele skal gøres meget kompakt og præcist, før det er anvendeligt,« siger han.

»I prototypen eksperimenterer vi med at udskifte membranen og prøve forskellige andre ting af, for eksempel at udskifte guldet med grafen. Men det endelige design skal være småt og indkapslet, for kommer der bare et støvkorn ind mellem kondensatoren og membranen, så risikerer det at øge afstanden mellem de to dele, og det forringer signalet,« uddyber Anders Simonsen.

Selv om det ikke er nyt at omdanne mekaniske vibrationer til lys, så er det nyt, at signalrejsen foregår næsten fejlfrit og meget følsomt fra elektrisk signal til lys via mekanik, således at selv en elektrisk kvantetilstand kan blive overført til lys og omvendt.

Også relevant i telefoner

På længere sigt vil Anders Simonsen gerne arbejde på at integrere den eksterne antenne i setuppet, så der bliver tale om en chip med en fuld pakke, der kan sættes direkte ind i ikke blot et teleskop, men også en smartphone, en MRI-scanner eller andre apparater, der er afhængige af opsamling af signaler af varierende styrke. Og endnu længere ude kan det være, at teknologien kan bruges til overførsel af data mellem kvantecomputere.

»Men for at gå kvantevejen kræver det, at vi begynder at bruge køling. Da kan vi ikke længere holde elektronikken ved stuetemperatur som nu. Det vil åbne op for helt ny forskning, men der er et stykke vej endnu, før vi når derhen,« siger Anders Simonsen.