Monthly Archives: March 2014

Nyhedsmagasinet Newsweek vakte torsdag opsigt, da det bragte en længere artikel om en japansk immigrant i USA, som angiveligt var den hidtil uidentificerede hovedmand bag den virtuelle valuta Bitocin.

I artiklen blev den 64-årige, som ganske rigtigt hedder Satoshi Nakamoto ligesom skaberen af Bitcoin, afsløret med billede af sin bopæl i en forstad til Los Angeles, og det betød, at han blev belejret af journalister.

Han indvilligede i at give ét interview med nyhedsbureauet AP, og det resulterede i, at han kørte til AP’s kontorer i Los Angeles med en hale af journalister efter sig.

Over for AP benægtede han, at han skulle have været involveret i skabelsen af Bitcoin, og han mente, at han var blevet misforstået på grund af sit mangelfulde engelske sprog. Det skriver AP.

Newsweek-artiklens væsentligste bevis for, at der var tale om den rigtige mand bag Bitcoin, var et citat fra den 64-årige, hvor han angiveligt sagde, at han ikke længere var involveret i Bitcoin.

Newsweek-journalisten, som torsdag på Twitter måtte forsvare sin artikel, der udstillede en lang række personlige detaljer om manden, der angiveligt var den rigtige Satoshi Nakamoto, fastholder ifølge AP, at der ikke var tvivl om citatet fra den 64-årige.

Artiklen blev mødt af skarp kritik i både kommentarerne og på Twitter på grund af de mange personlige detaljer, der blev afsløret i artiklen, som skulle underbygge tesen om, at Newsweek havde fundet frem til Bitcoin-skaberen.

Den person, som under navnet Satoshi Nakamoto stod bag den første kode og skabelon for Bitcoin og de tilsvarende kryptovalutaer, har selv Bitcoins til en værdi af mere end to milliarder kroner. Ved at udstille mandens bopæl satte Newsweek reelt en skydeskive på manden for kriminelle, som ville have fingre i den formue, lød kritikken.

Ifølge AP benægtede den 64-årige, som ikke længere hedder Satoshi til fornavn, flere gange, at han på noget tidspunkt har været involveret i Bitcoin.

Det har længe været et mysterium, hvem der var Satoshi Nakamoto, som stod bag udkastet til Bitcoin i 2008, men ikke har givet lyd fra sig i flere år.

En konto på et debatforum, hvor den rigtige Satoshi Nakamoto angiveligt skrev senest i 2009, blev fredag genaktiveret med en kort besked: ‘Jeg er ikke Dorian Nakamoto’ – en henvisning til den 64-årige, der blev udpeget af Newsweek.

Eltaxa-selskabet Cleardrive skulle have kørt københavnere og odenseanere rundt i eldrevne taxaer, men selskabet må nu hugge bremsen i, selvom selskabet er støttet med syv millioner kroner fra regeringens transportaftale fra november. Det skriver Jyllands-Posten, der refererer til News Øresund.

Hele projektet er på standby for at blive reorganiseret. Årsagen er manglen på økonomisk synergi med andre projekter, og Cleardrive er nu gået i dialog med Trafikstyrelsen om at gentænke projektet.

Cleardrive havde ellers reserveret 50 elektriske Tesla S, en bilmodel, der har en størrelse og rækkevidde som de dieseldrevne taxaer, der er almindelige på danske gader. Med en rækkevidde på 250-300 kilometer skulle batteriet være stort nok til en chaufførs daglige kørselsbehov.

Nu håber selskabet på et samarbejde med Taxa Nord, der skal sætte 10 Tesla-taxaer på de nordsjællandske gader i løbet af foråret og sommeren.

4×35 har dårlige erfaringer

Taxa 4×35, Danmarks største taxaselskab, skulle allerede i 2012 have haft 20 eltaxa på gaden, men manglende støtte fra transportudvalget på Christiansborg forsinkede det kraftigt. Desuden gik samarbejdspartneren Better Place konkurs kort før planlagt forsøgsprojekt.

Men i maj sidste år kom de første eltaxaer fra Taxa 4×35 på gaden. Taxaerne var Nissan Leaf-typen. Projektet blev afsluttet i februar i år, da rækkevidden på batterierne ikke var god nok.

To vognmænd fra Taxa 4×35 deltog i projektet. Begge oplevede en lavere aktionsradius end forventet, hvilket var kritisk. Den forventede kørselsradius var 150-180 km, den oplevede var cirka 100 km, mens den effektive rækkevidde var cirka 80-100 km, fordi vognmændene havde behov for at oplade eller skifte batteri ved 35-40 procents kapacitet for at være sikker på, at bilen kunne køre næste tur.

Det bliver en klassiker i moderniseret form, der skal afløse de tyske LMG M/62 som let maskingevær i forsvaret.

Ifølge Forsvarets Materieltjeneste, FMT, har forsvaret besluttet sig for at købe cirka 700 amerikanske M60 E6 maskingeværer, der er sjette generation af våbnet.

Ifølge det oprindelige udbudsmateriale vil ordren løbe op i mellem 70 og 300 millioner kroner for cirka 700 maskingeværer inklusiv reservedele, tilbehør og indledende træning. Ifølge Hærens Operative Kommando indeholder pakken udover geværerne forskellige sigtemidler og optik.

FMT ønsker ikke at oplyse prisen for anskaffelsen, der er kommercielt fortrolig. FMT siger dog til Ingeniøren, at der er tale om en rammeaftale, hvor FMT kan købe endnu flere geværer, hvis behovet opstår.

M60 er blev oprindeligt klassificeret i 1957 i den amerikanske hær. Våbnet bruger Nato standardammunition kaliber 7.62 mm og har en skudkadance på op til 550 skud i minuttet. Rækkevidden er 1100 meter effektivt, men våbnet rækker ud til 3725 meter.

Forsvarets nuværende LMG, M62, er oprindeligt udviklet i Tyskland før Anden Verdenskrig under navnet MG34. Under krigen blev det videreudviklet til MG42, som det danske gevær blev bygget på.

M62 er tre kilo tungere end det nye M60, og det har være vigtigt for valget af M60. Forsvaret oplyser, at operationsmønstret har forandret sig, så soldaterne i dag bruger geværet på patruljer, hvor vægt og mobilitet er afgørende. Eksempelvis kan M60 affyres fra adskillige positioner fra liggende til stående.

FMT oplyser, at M62-geværerne vil blive i forsvaret og blandt andet monteret på køretøjer, hvor vægten ikke spiller en rolle.

De første LMG M60 E leveres i slutningen af 2014. I 2015 vil forsvaret teste de forskellige sigtemidler.

Video fra forsvaret om test af de nye maskingeværer

Siden 1990 har danskerne vænnet sig af med at skulle tage stilling til, om lyset i bilen var tændt, da kørelys i Danmark blev påbudt døgnet rundt. Et EU-direktiv fra 2011 har siden gjort det lovpligtigt for alle europæiske biler automatisk at tænde lyset på forlygterne, når bilen starter.

Baggrunden for loven var adskillige studier i trafiksikkerhed, der viste, at tændte lygter havde en positiv effekt på antallet af trafikuheld. Men baglygterne blev ikke omfattet af direktivet, og argumenterne lød dengang, at de alligevel ikke bidrog nævneværdigt til sikkerheden, og at slukkede baglygter oven i købet kunne spare miljøet for CO2-emissioner.

I Danmark har det vist sig, at det slukkede baglys skaber problemer for danskerne, der glemmer at slå det til, når mørket falder på, eller tågen sænker sig. For nylig blev DR’s trafikcenter bestormet med 300 opkald på tre timer, da mange bilister kørte rundt på motorvejen uden baglygter i tæt tåge.

Men andre skandinaviske EU-lande har også været vant til tændte lygter, og problemet begrænser sig ikke kun til glemsomme danske bilister. I Sverige mener direktøren for trafiksikkerhed i Trafikverket, at der skal mere fokus på de slukkede baglygter.

»Jeg synes, det er et problem. Og det er jo stigende, for der kommer hele tiden flere og flere biler, som er født med den nye type lys. Jeg ser i hvert fald mange biler, der kun kører med forlygterne tændt,« siger Claes Tingvell, direktør for trafiksikkerhed i Trafikverket.

Han påpeger, at de gamle svenske og danske tilstande har vist sig at være meget velfungerende, og forstår derfor ikke, at en forsvindende lille CO2-besparelse kan forsvare de nye regler.

»Vi ser jo uheld, hvor biler kører op i den forankørende i vejrforhold med dårlig sigtbarhed. Jeg kan ikke sige, at det er på grund af slukkede baglygter, men når vi i forvejen ser den slags uheld, skal man ikke have meget fantasi for at kunne forestille sig, at det er en dårlig idé at have mørke biler på vejene,« siger Claes Tingvall.

Han påpeger, at problemet endnu ikke har været belyst i de svenske medier, og der har derfor ikke været en diskussion om de nye reglers effekt på trafiksikkerheden. Det vil han lave om på.

»Der har ikke været en diskussion om det i Sverige, men jeg synes det er problematisk. Selv hvis du har et system, der automatisk tænder for baglygterne, når det bliver mørkt, er det ikke sikkert, at lygterne automatisk tænder i tåge og regn,« siger Claes Tingvall og fortsætter:

»Vi (Trafikvärket) har spurgt det svenske ministerium om, hvorfor de ikke tager spørgsmålet om de slukkede baglygter op til debat igen. Det er jo en åndssvag regel,« siger han.

Kvindelige ingeniører udgør 15 procent af de erhvervsaktive medlemmer i IDA – og deres andel vokser. Men selv om kvinderne i stigende grad gør sig gældende på ingeniørarbejdsmarkedet, halter de bagefter på to væsentlige parametre:

De har højere risiko for at blive arbejdsløse end deres mandlige studiekammerater – og de tjener færre penge.

Opret et cv på Jobfinder, så har du taget første skrift til et karriereskift.

Akademikerne (tidligere AC) har netop offentliggjort ledighedstallene fra januar 2014, som viser en ingeniørledighed på 2,5 procent. Ledigheden blandt de mandlige ingeniører ligger lidt lavere, nemlig på 2,3 procent, mens 3,2 procent af de kvindelige ingeniører er arbejdsløse – en forskel på lige knap et procentpoint.

Det huer ikke Morten Thiessen, formand for Ansatte Råd i IDA:

»Vi går ikke ind for forskellige ledighedsprocent i IDA og forventer, at når vi sælger den samme vare, så er prisen den sammen,« siger han.

Ikke nogen nyhed

Overrepræsentation af kvindelige ingeniører i arbejdsløshedskøen er ikke nogen nyhed. I 2003 viste en undersøgelse fra Ingeniørernes A-kasse, som blev omtalt i Ingeniøren, at kvindernes overledighed ’ikke kan forklares ud fra uddannelsestype, uddannelsesretning, alder eller geografi’.

Dengang var ledigheden blandt ingeniører væsentlig højere end i dag. Der var også markant forskel på risikoen for at miste jobbet: 5,0 procent af de mandlige og 6,6 procent af de kvindelige ingeniører stod uden arbejde – en forskel på 1,6 procentpoints.

Mit råd til HR-afdelingerne er derfor: Sats på de unge kvinder, hvis I skal opbygge en rigtig dyr kernekompetence. De render ingen steder.
Morten Thiessen, formand, Ansattes Råd, IDA.

Her godt ti år senere har kvindelige ingeniører stadig en forhøjet risiko for at blive ledige.

Morten Thiessen mener, der er to forklaringer:

»Jeg kan ikke dokumentere det med tal, men man kan forestille sig to ting: Den ene er, at mænd generelt oversælger sig selv, når de søger job og dermed er bedre til at presse sig gennem lågen. Den anden er, at der er en overvægt af kvindelige ingeniører i det offentlige – og at der ikke er mange job i den sektor for tiden,« forklarer han.

At arbejdsgivere foretrækker at ansætte en yngre mandlig ingeniør frem for en yngre kvindelig i den fødedygtige alder kan også forklare de ulige jobchancer, vurderer Morten Thiessen:

»Det er helt klart et parameter – ingen tvivl om det, selv om det er utroligt kortsigtet.«

Han peger på, at yngre kvinder med børn er en mere stabil arbejdskraft end yngre mænd:

»Kvinder jobshopper mindre end mænd. Mit råd til HR-afdelingerne er derfor: Sats på de unge kvinder, hvis I skal opbygge en rigtig dyr kernekompetence. De render ingen steder.«

Løngab på 4.200 kroner

Til gengæld scorer de heller ikke så høj løn som deres mandlige fagfæller.

Ifølge IDAs seneste lønstatistik (november 2013) er der i snit en lønforskel på 9,3 procent mellem mandlige og kvindelige ingeniører. Det svarer til, at kvinderne hver måned tjener 4.200 kroner mindre.

Løntallene dækker over meget store forskelle afhængig af anciennitet. Således er der en forskel på 5,8 procent mellem mandlige og kvindelige ingeniører med ti års erfaring. På yngste årgang ligger de 2 procent fra hinanden – begge steder i mændenes favør.

Da tallene blev offentliggjort, udtalte Finn R. Larsen, daværende formand for Ansattes Råd i IDA, til Jobfinder, at det var svært at forklare forskellen i dimittendernes startløn – og opfordrede i samme åndedrag virksomhederne til at udligne forskellen:

»De burde ikke presse lønnen så hårdt, men give kvinderne en lille hånd, så de ikke allerede fra begyndelsen af deres karriere halter bagud,« sagde han dengang.

Når finansverden dårligt ved, hvad de skal gøre ved Bitcoins, kunne de måske have savnet at spørge manden bag opfindelsen af den digitale valuta. Problemet er dog, at ingen ved, hvor han er.

Ikke før før nu.

Det er nemlig lykkedes amerikanske Newsweek at opspore manden, der tilsyneladende står bag Bitcoins og bærer navnet Dorian S. Nakamoto.

Ifølge Newsweek, der har sporet ham tilbage til den californiske by Temple City, skulle han være 64 år gammel og bo ydmygt sammen med med sin gamle mor. Han skulle desuden have holdt sin opfindelse af Bitcoins som hemmelighed for store dele af sin familie til trods for at eje Bitcoins til en værdi af adskillige hundrede millioner kroner.

Da han var 23 år gammel skiftede han navn fra Satoshi Nakamoto til Dorian Prentice Satoshi Nakamoto. Newsweek kom i besiddelse af hans email gennem en butik, der forhandler modeltog og ved at gennemgå databaser for naturaliserede amerikanske statsborgere fandt reporteren således et match.

Dorian S. Nakamoto har siden afsløringen holdt sig skjult i sit hus, bag politiopbud.

Han er ifølge oplysningerne uddannet ingeniør med erfaring inden for blandt andet flyindustrien og finansverden.

Nakamoto har dog efterfølgende afvist at han er skaberen af Bitcoin. Til Associated Press siger han, at han intet har at gøre med Bitcoin. Han siger at han først hørte om fænomenet for tre uger siden og at hans kommentar til Newsweek om at han ikke længere er involveret i Bitcoin og at han ikke længere kan diskuttere det, er blevet misforstået.

Satoshi Nakamotos onlinekonto på P2P Foundations website hvor Nakamoto oprindeligt i 2009 diskuterede og postede info om Bitcoinprojektet er dukket op i al virakken.

“Jeg er ikke Dorian Nakamoto,” skrev Satoshi Nakamoto fornylig i en tråd under et indlæg fra 11 februar, 2009 hvor Bitcoin bliver annonceret.

For tre år siden sigtede Bagmandspolitiet ni entreprenørselskaber for at aftale priser og fordele opgaver imellem sig. I dag er hele 46 virksomheder enten sigtet eller mistænkt i sagen, skriver DR Nyheder.

Ifølge DR’s oplysninger er 33 af virksomhederne indtil videre blevet sigtet i sagen, der i alt handler om 65 byggeprojekter i hovedstadsområdet til en samlet værdi på ca. 500 mio. kr., hvilket gør sagen til den største kartelsag i danmarkshistorien. De 65 projekter er primært kommunale, offentlige udbud.

»Efterhånden som efterforskningen er skredet frem, har det vist sig, at der formentlig har været flere indblandede i sagen, og derfor er omfanget naturligt nok vokset. Det er ganske almindeligt i den type sager,« siger specialanklager ved Bagmandspolitiet, Niels Kjærsgaardm til DR.

Han oplyser, at efterforskningen er i sin sidste fase, inden der kan skrives anklageskrifter.

Et næsefilter kan være et alternativt våben i kampen mod den høfeber, som omkring en million danskere lider af. Det danskudviklede filter monteres på næsen og holder pollen ude af næseboret, skriver Videnskab.dk.

»Filtret fanger pollenpartiklerne, før de når slimhinden. Det er designet, så folk glemmer, at de har det på, og så kan man næsten ikke se det. Det er et lovende produkt med en alternativ tilgang til allergi,« siger professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed–, Miljø- og Arbejdsmedicin til Videnskab.dk.

Filtret er udviklet af Peter Sinkjær Kenney, der er ph.d.-studerende på samme institut.

Det består af to net, der sidder i hvert sit næsebor og er monteret på en lille bøjle, der sætter dem fast tæt ved næseborenes åbninger. Filtret er blevet afprøvet på 21 testpersoner i et klimakammer. Her blev deres halsirritation reduceret med 75 pct., mens løbende næse, nys, og kløe blev reduceret med 21 pct. Forsøg viser desuden, at filtret kan fange 80 pct. af pollenpartiklerne, der ellers var endt længere inde i næsen.

En forsker påpeger dog over for Videnskab.dk, at forsøg i klimakammer og laboratorium kan være meget anderledes end effekten i den virkelige verden. Derfor skal testbrugere bruge filtret i løbet af denne sommer.

Resultaterne er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology. Næsefiltret forventes at komme til salg allerede denne sommer.

Amerikanske forskere har fundet en mulig forklaring på det mystiske lys, der opstår på himmelen i forbindelse med mange jordskælv, skriver BBC News.

Forskningsresultaterne er ikke bekræftet og bragt i et tidsskrift endnu, men blev præsenteret på American Physical Societys møde i Denver.

Forskerne har skabt udladninger af statisk elektricitet ved at ryste en plastbeholder fyldt med mel, indtil der opstod sprækker i melet, hvormed der opstod elektriske ladninger på ca. 200 Volt. Forskerne peger på, at denne mekanisme også kan være årsag til jordskælvslyset.

Der er dog ikke tale om almindelig statisk elektricitet, da den ikke opstår på grund af et enkelt materiale, der gnider mod sig selv, men i stedet kræver to forskellige materialer. Derfor mener forskerne, at der er tale om en ny mekanisme.

Over for Berlingske peger seniorforsker Tine B. Larsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) dog på, at forskningsresulteterne ikke er publiceret endnu og at der også kan være tale om andre typer elektriske ladninger.

Jordskælvslys blev blandt andet observeret det katastrofale jordskælv i Japan i 2011, hvor denne video er optaget af lyset:

Inden 1. juli vil Digitaliseringsstyrelsen frigive den første NemID-klient, som ikke bruger Java, men det langt mere udbredte Javascript.

Men styrelsen er blevet overhalet inden om af Christian Panton, datalog og medstifter af internet-tænketanken Bitbureauet. Han har nemlig udviklet sin egen NemID-klient i Javascript nu. Den er så vidt han ved den første uofficielle NemID-klient.

»Jeg har rodet lidt med det og ville se, hvor nemt eller svært det var at kode i Javascript, i stedet for at bruge Java. Så jeg har brugt nogle kolde, lange vinternætter på det. Det var mest for at forstå, hvad der sker i hele den proces,« siger han til Version2.

Ved at udvikle sin egen klient, der ikke bruger Java, ville han også kunne undgå alt bøvlet med Java og bruge NemID på flere slags enheder. Men foreløbigt kommer hans hjemmebyggede NemID-klient ikke ud i ’det fri’.

»Jeg har skrevet til DanID for nogle uger siden, men har ikke fået deres godkendelse endnu til at bruge eller offentliggøre min klient. Jeg håber, de giver lov, for jeg synes, det er relevant, at vi kommer ud over Java-problemet, og at vi får nogle flere øjne på den protokol, der ligger bag,« siger Christian Panton, der er datalog og tidligere har demonstreret, hvordan man kunne hacke Rejsekort-systemet.

Da Nets DanID blev taget på sengen af en opdatering fra Oracle, kiggede han også nærmere på NemID-klienten for at se, hvad der blev ændret.

Den nyudviklede NemID-klient er lavet som en udvidelse til Chrome, som man som bruger så får tilbudt i stedet for den normale NemID-klient. Christian Panton har dog ikke testet den op mod Nets DanID’s servere, men har i stedet lavet sin egen udgave af en NemID-server.

Hvor svært var det så at udvikle, på en skala fra 1 til 10?

»Det var på 11. Der er brugt rigtig meget obfuscation (forvanskning af koden, red.), som jeg skulle igennem. Selve det at skrive klienten var ikke så svært,« siger Christian Panton.

Fingeraftryk af din computer

Version2 har tidligere skrevet om, hvordan små programfiler skjult som GIF-filer bliver brugt af Nets til at tjekke, hvilken computer klienten kørte på. Det sker ved at tage et ’fingeraftryk’ af computeren med en tjeksum, og det ville Christian Panton også undersøge nærmere.

Dengang fik Nets DanID masser af kritik for at forsøge at skjule, hvad filernes funktion var, en praksis kendt som ‘security by obscurity’. Firmaet forsvarede sig med, at der ikke var noget galt i også at bruge røgslør for at gøre det sværere for hackere, så længe sikkerheden også uden røgslør stadig var høj.

»Det overraskede mig, at de laver tjeksum på din computer, både når man logger på offentlige hjemmesider og på banker. Det troede jeg ikke. Jeg kan til nøds forstå motivationen bag det, når man logger på en bank, fordi de har en risikoanalyse bag og vil vide, hvem der har overført de her penge. Men at man har den slags fingerprinting i det offentlige forstår jeg ikke,« siger Christian Panton.

Han anbefaler at køre NemID-klienten fra Nets i en virtuel maskine, hvis man ikke vil have sin computers fingeraftryk gemt i loggen.

Version2 har spurgt Nets DanID om den officielle holdning til alternative NemID-klienter og afventer svar.