Ingeniør-kvinder tjener mindre end mænd og er oftere arbejdsløse

Kvindelige ingeniører udgør 15 procent af de erhvervsaktive medlemmer i IDA – og deres andel vokser. Men selv om kvinderne i stigende grad gør sig gældende på ingeniørarbejdsmarkedet, halter de bagefter på to væsentlige parametre:

De har højere risiko for at blive arbejdsløse end deres mandlige studiekammerater – og de tjener færre penge.

Opret et cv på Jobfinder, så har du taget første skrift til et karriereskift.

Akademikerne (tidligere AC) har netop offentliggjort ledighedstallene fra januar 2014, som viser en ingeniørledighed på 2,5 procent. Ledigheden blandt de mandlige ingeniører ligger lidt lavere, nemlig på 2,3 procent, mens 3,2 procent af de kvindelige ingeniører er arbejdsløse – en forskel på lige knap et procentpoint.

Det huer ikke Morten Thiessen, formand for Ansatte Råd i IDA:

»Vi går ikke ind for forskellige ledighedsprocent i IDA og forventer, at når vi sælger den samme vare, så er prisen den sammen,« siger han.

Ikke nogen nyhed

Overrepræsentation af kvindelige ingeniører i arbejdsløshedskøen er ikke nogen nyhed. I 2003 viste en undersøgelse fra Ingeniørernes A-kasse, som blev omtalt i Ingeniøren, at kvindernes overledighed ’ikke kan forklares ud fra uddannelsestype, uddannelsesretning, alder eller geografi’.

Dengang var ledigheden blandt ingeniører væsentlig højere end i dag. Der var også markant forskel på risikoen for at miste jobbet: 5,0 procent af de mandlige og 6,6 procent af de kvindelige ingeniører stod uden arbejde – en forskel på 1,6 procentpoints.

Mit råd til HR-afdelingerne er derfor: Sats på de unge kvinder, hvis I skal opbygge en rigtig dyr kernekompetence. De render ingen steder.
Morten Thiessen, formand, Ansattes Råd, IDA.

Her godt ti år senere har kvindelige ingeniører stadig en forhøjet risiko for at blive ledige.

Morten Thiessen mener, der er to forklaringer:

»Jeg kan ikke dokumentere det med tal, men man kan forestille sig to ting: Den ene er, at mænd generelt oversælger sig selv, når de søger job og dermed er bedre til at presse sig gennem lågen. Den anden er, at der er en overvægt af kvindelige ingeniører i det offentlige – og at der ikke er mange job i den sektor for tiden,« forklarer han.

At arbejdsgivere foretrækker at ansætte en yngre mandlig ingeniør frem for en yngre kvindelig i den fødedygtige alder kan også forklare de ulige jobchancer, vurderer Morten Thiessen:

»Det er helt klart et parameter – ingen tvivl om det, selv om det er utroligt kortsigtet.«

Han peger på, at yngre kvinder med børn er en mere stabil arbejdskraft end yngre mænd:

»Kvinder jobshopper mindre end mænd. Mit råd til HR-afdelingerne er derfor: Sats på de unge kvinder, hvis I skal opbygge en rigtig dyr kernekompetence. De render ingen steder.«

Løngab på 4.200 kroner

Til gengæld scorer de heller ikke så høj løn som deres mandlige fagfæller.

Ifølge IDAs seneste lønstatistik (november 2013) er der i snit en lønforskel på 9,3 procent mellem mandlige og kvindelige ingeniører. Det svarer til, at kvinderne hver måned tjener 4.200 kroner mindre.

Løntallene dækker over meget store forskelle afhængig af anciennitet. Således er der en forskel på 5,8 procent mellem mandlige og kvindelige ingeniører med ti års erfaring. På yngste årgang ligger de 2 procent fra hinanden – begge steder i mændenes favør.

Da tallene blev offentliggjort, udtalte Finn R. Larsen, daværende formand for Ansattes Råd i IDA, til Jobfinder, at det var svært at forklare forskellen i dimittendernes startløn – og opfordrede i samme åndedrag virksomhederne til at udligne forskellen:

»De burde ikke presse lønnen så hårdt, men give kvinderne en lille hånd, så de ikke allerede fra begyndelsen af deres karriere halter bagud,« sagde han dengang.