Monthly Archives: March 2014

I sommer blev socialdemokraternes daværende it-ordfører Trine Bramsen upopulær på at opfordre “it-nørderne” til at smide de hvide tennissokker. 

Men er du en af dem i de hvide tennissokker, så slå lige koldt vand i blodet, før du kyler dem ud.

For uden at vide det, kan du måske være blevet den mest trendy på hele din arbejdsplads.

Det skyldes en ny trend, der i stilhed har vundet frem i den seneste tid. Den er blevet døbt “normcore,” og i den forløbende uge har den under hashtagget #normcore fyldt meget på internettet og især på Twitter og Instagram.

Grundlæggende handler trenden om, at du skal se så normal ud, som overhovedet mulig. Og ifølge det amerikanske magasin New York Magazine kan du spotte den i de mest hippe kvarterer i New York og på sociale netværk som Instagram og Tumblr, hvor unge teenage-hipsters dyrker stilen.

Ligner Steve Jobs eller turister
Trenden fik for alvor offentligheden opmærksomhed for knap en uge siden, da New York Magazines journalist Fiona Duncan beskrev tendensen:

“En dag sidste sommer på fortovet i SoHo (i New York,red) opdagede jeg, at jeg ikke længere kunne se om dem, der gik foran mig var midaldrende amerikanske turister eller unge kunster-typer.”

Udover de hvide tennissokker, så forklarer hun, at fleecetrøjer, stonewash jeans, turist-agtige kasketter og praktiske løbesko er blandt symbolerne på normcore.

Ifølge New York Magazine er både komikeren Jerry Seinfeld og Steve Jobs blevet fremhævet som eksponenter for Normcore-stilen. Som bekendt sværgede Apple-stifteren til rullekrave-sweatere, Levis-jeans og kondisko fra New Balance.

Udover Steve Jobs har vi i tech-verden også mange andre ikoner, der måske uforvarende er på vej til at blive modeikoner.

Den afgående direktør i Microsoft Steve Ballmer er som regel mere Mr Jardex end Mr Armani eller Mr Cerutti i sin påklædning. Og den ofte fleece-klædte Facebook-stifter Mark Zuckerberg skabte eksempelvis oprør på det noget mere modebevidste Wall Street, da han mødte op til et aktionærmøde i en hættetrøje.

En sexet modreaktion
Ifølge Jeremy Lewis, der er stylist og modeskribent, er normcore en modreaktion på moden.

“Det er et meget fladt og bemærkelsesværdigt uprætentiøst look. Det er måske ligefrem akavet. Det består af en masse kliche-agtige tabuer, men det er ikke ironien i det, som jeg er vild med. Det er også praktisk og fri for nonsense, og lige nu virker det sexet på mig. Jeg kan lide ideen om, at folk ikke har brug for deres tøj for at lave et statement,” siger Jeremy Lewis til New York Magazine.

Han påpeger desuden, at alt for mange mennesker i dag bruger moden til at købe sig til en identitet frem for at finde frem til deres egen.

Normcore er endnu så nyt et fænomen i offentligheden, at kampen om definere det stadigvæk er i fuld gang. Ifølge det britiske modemagasin Dazed & Confused påpeger nogle kritikere, at Normcore ikke så meget er knyttet til en specifik type tøj, men snarere er en tendens, hvor folk ikke bruger deres tøj til at skille sig ud, men i stedet bruger tøjet til at falde i et med deres omgivelser.

På denne vis kan det også være normcore at gå med slips på arbejdet, fordi dine kolleger gør det, og tage fleecejakke og joggingsbukser på, når du går rundt hjemme på villavejen.

It-direktøren i Danmarks største bank, Danske Bank, vil fra den 21. april hedde Jim Ditmore.

Det skriver Finanswatch.

Amerikanske Jim Ditmore med blandt andet en fortid som teknologi-direktør den Chigaco-baserede forsikringsvirksomhed Allstate Insurance og i britiske Barclays, bliver reelt udnævnt til direktør med ansvar for den daglige drift (COO), men får også ansvaret for it-driften og -udviklingen.

I den mellemliggende periode efter tidligere it-direktør Peter Schleidts exit til fordel for TDC og velkomsthåndtrykket til Jim Ditmore, har Danske Bank kørt med en konstitueret it-direktør i form af udviklingsdirektør Jan Steen Olsen, men han skal altså snart til at overlade styrepinden til Danske Banks nye amerikaner.

For to år siden forlod Danske Banks tidligere COO, Georg Schubiger, posten, og Jim Ditmore skal dermed passe jobbet for to mænd, der har forladt deres job i banken for længe siden.

Ivrig teknologiblogger
Hos Danske Bank bliver den nye 53-årige COO og dermed også it-direktør hilst velkommen på følgende måde af bankens administrerende direktør Thomas F. Borgen i en meddelelse:

“Jim Ditmore har mange års erfaring med it-udvikling og -drift i store finansielle virksomheder. Han vil få en vigtig rolle i arbejdet med at indfri vores ambition om at blive den foretrukne finansielle partner for vores kunder.”

Jim Ditmore har ud over sine mange titler i internationale organisationer også en blog, hvor han skriver om alt fra virtualisering til mobiludviklingen.

Den nye mand i den kombinerede COO- og CIO-funktion er uddannet med en bachelor i matematik og computer science fra College of William and Mary Williamsburg i USA.

Læs også: 
Danske Banks it-strategi ligger fast trods chefskifte

Derfor storsatser Danske Bank på indisk it-udvikling

37 år.

Så lang blev karrieren i Nykredit for selskabets CIO, Lars Mathiesen, der i de seneste 12 år har siddet som it-direktør med ansvar for en lang række digitaliseringsprojekter i finansvirksomheden med omkring 4.000 medarbejdere.

Nu er det slut, hvilket du kan læse mere om her: Dansk top-CIO stopper efter stor ledelsesrokade.

Beslutningen om at stoppe lige nu, mens Nykredit går igennem en hård omstrukturering med fyringsrunder og ledelsesrokader, er helt hans egen, bedyrer Lars Mathiesen.

“Dåbsattesten viser 57 år, og hvis jeg skal ud og prøve noget andet, så er tiden inde nu,” forklarer han til Computerworld.

Stopper for sent
Lars Mathiesen fortæller, at han faktisk planmæssigt ville have været stoppet for to år siden, da han var 55 år.

“Jeg meddelte min chef for længe siden, at jeg ville stoppe med fuldtidsarbejde, når jeg var 55 år og allersenest, når jeg fyldte 60. Det er en plan, som jeg har haft i mere end 10 år, og som kun min nærmeste har kendt til,” forklarer han.

“Når der nu sker en masse ændringer i Nykredit (med omstruktureringen, red.) skal man også stille sig til rådighed, for ligesom i militæret er man jo som it-direktør altid i et vist beredskab. Og jeg kan sige, at det ikke betød det store for mig, om det blev den ene eller den anden måned, jeg stoppede.”

Og det blev altså februar 2014, der var endestationen i Nykredit for Lars Mathiesen, som efter en velbesøgt afskedsreception nu går med drømme om at kunne se børn og børnebørn noget oftere samt spille bridge, golf og supplere de faste, årlige rejser til huset i Spanien og lejligheden i Paris med eksotiske destinationer.

Ikke tid til badebukser
Det er dog på ingen måde slut med karrieren, selv om den tidligere it-direktør nu ikke længere ønsker at stemple ind som fuldtidsansat nogen steder.

I stedet er drømmen, at slutningen af den erhvervsaktive tid skal bruges på mellem 5 og 10 poster inden for bestyrelsesarbejde og ledelsesrådgivning.

“På den måde kommer jeg nok også til at tjene en skilling, selv om økonomien ikke spiller den store rolle,” forklarer Nykredits tidligere it-direktør.

Fortsættes …

Luftfart og it er i dag bundet så tæt sammen, at passagersikkerheden og aflysning af en afgang kan hænges op på stabiliteten af et trådløst netværk.  

Læs også: Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind

Det er flyselskabet Norwegians nye gigantfly et helt konkret eksempel på.

De enorme Boeing 787 Dreamliner-fly, der er sat ind på de lange ture mellem eksempelvis Europa og Asien, har nemlig fået deres helt eget trådløse netværk i Københavns lufthavn, som maskinerne kobler sig på, når de er på jorden.

“Når et fly logger på Norwegians trådløse netværk, sender serveren, via en sikker VPN-forbindelse, automatisk en anmodning til Norwegians server i Oslo.”

De trådløse net er således integrerede som en del af den serviceaftale, som flyselskabet har indgået med lufthavnen.

Flydata sendes til USA
Når et fly kobler på netværket i København, kan det indrapportere sine data direkte til Boeings fabrik i Seattle i USA, hvorfra man så kan bedømme, om der skal foretages eftersyn eller anden service på maskinerne.

“Det unikke i denne sammenhæng er, at Norwegian selv skal kunne administrere adgangen til netværket fra deres hovedkontor i Oslo. Det har krævet nogle justeringer på det eksisterende trådløse netværk, som Norwegian allerede abonnerer på her i lufthavnen,” fortæller Jan Zacho, sektorchef it-infrastruktur i Københavns lufthavn, om aftalen.

Sikker forbindelse
Kontakten mellem maskine og it-system kræver naturligvis en høj grad af sikkerhed, så der ikke opstår uregelmæssigheder i kommunikationen.

Det sikrer man blandt andet via Remote Authentication Dial-In User Service (RADIUS), der er en protokol og software til fjernadgang for servere, der kommunikerer med hinanden gennem et digitalt fingeraftryk til forbindelsen.

Når et fly logger på Norwegians trådløse netværk, sender serveren, via en VPN-forbindelse, automatisk en anmodning til Norwegians server i Oslo, som i løbet af 30 sekunder godkender eller afviser anmodningen.

På denne måde forsøger firmaet at sikre sig mod misforståelser.

Ligeledes har Norwegian krævet gode antenneforhold, så der ikke opstår problemer i kontakten mellem fly og net. Det har medført opsætning af nye mobilantenner i lufthavnen.

Netværket, der er bygget af NetDesign, har været i drift siden slutningen af 2013, og it-delen af en flyvetur til fjerne kontinenter og eksotiske himmelstrøg kommer til at fylde mere og mere i fremtiden.

“Ved at være en attraktiv lufthavn, også på it-fronten, kan vi tiltrække flere store flyselskaber, som tilbyder ruter til det meste af verden, til glæde for passagerer i hele Skandinavien,” siger Jan Zacho.

Ikke uden problemer
Norwegians indkøb har ellers været plaget af problemer i opstartsperioden i form af blandt andet tekniske fejl. Det skriver eksempelvis branche-sitet Check-in.dk.

Teknikken hos selskabets nye Dreamliner-fly fra Boeing har nemlig drillet flere gange, og det har været årsag til mange passagerklager.

Ligeledes har der været fysiske problemer; det værste måske i form af brændstof, der fossede ud af tankene på startbanen i den thailandske hovedstad Bangkok.

Se videoen her.

Ifølge NRK har Dreamliner-problemerne kostet Norwegian 100 millioner kroner alene i fjerde kvartal af 2013.

Læs også:
Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind

Top fem: Det her it-udstyr glemmer du i lufthavnen

Sådan er fremtidens lufthavn

Interview: Hvis der er noget, der altid har buldret som en mægtig strøm under Dell uanset tidernes og de økonomiske guders skiftende gunst, er det ideen om, at godt købmandskab kan føre til meget.

Giv altid kunderne, hvad kunderne vil have. Få altid den bedst mulige pris. Køb altid ind til den lavest mulige pris.

Dell har i de seneste år haft alle sejl sat for at flytte den mægtige supertanker fra primært at bygge pc’er og anden hardware til at blive en ‘end-to-end solutions provider’ med massevis af løsninger på det attraktive og lukrative marked for services og løsninger til erhvervslivet.

Grunden: Indtjeningsmarginerne på pc-markedet er under voldsomt pres, mens markedet for services og løsninger til erhvervslivet lokker med guld og grønne skove. Hvis løsningen altså er den rigtige.

Dell har netop afviklet sit årlige europæiske salgs-pep-møde, ‘Field Readiness Seminar,’ i København med deltagelse af næsten 3.000 Dell-sælgere og Dell-partnere fra hele Europa. Og med klar besked fra Dells kommercielle topchef, Marius Hass, der i Dell-hierakiet befinder sig lige under selskabets topchef og ejer, Michael Dell.

“Langt de fleste CIO’er er i dag fløjtende ligeglade med server-specs“

Som supersælger med strålende resultater i tidligere job i HP tiltrådte Marius Hass stillingen som selskabets kommercielle direktør og øverste chef for Dells enterprise-division for halvandet år siden.

Hans opgave: At få sat fut i fejemøget og det gode købmandskab, så de klingende dollar kommer strømmende til Dell – helst i en pænt stigende kurve.

“Min opgave er kort og godt at opbygge den bedste salgsstyrke i verden,” siger Marius Hass til Computerworld.

Det lange seje træk
Dells sælgere har traditionelt solgt pc’er og hardware i lange baner. Det er et marked, hvor kunderne først og fremmest kigger på pris, og hvor en forskel på få hundrede kroner kan gøre hele forskellen på handel eller fiasko.

Men sådan er det ikke længere. Marius Hass er i gang med et langt træk, der skal forandre Dells sælgere fra at være klassiske sælgere, der sidder og peger i et salgskatalog til at blive en slags konsulenter med en kunde-orienteret tilgang.

“Langt de fleste CIO’er er i dag fløjtende ligeglade med server-specs. De går da stadig op i pris, men det lader de som regel procurement-folkene tage sig af. Deres fokus ligger i stedet på at kunne levere større værdi til deres interne og eksterne kunder, og det er der, vi kan sætte ind,” siger Marius Hass.

Derfor gælder det for it-selskabet om nøje at forstå de forandringer, der gør sig gældende i den konkrete industri, som den konkrete virksomhed befinder sig i.

“Og forstå de typiske workloads i den specifikke industri og så komme med et bud på, hvordan vi kan optimere den,” siger Marius Hass.

Fortsættes …

Du har med garanti både en mobil og en pc, to stykker elektronik, der i 2014 er allemandseje.

Ser man på, hvilken platform du anvendes på de to enheder, går tendensen i hver sin retning.

På mobilen dominerer open source, mens den lukkede kode er næsten eneherskende på din computers harddisk.

Det kan man se af en analyse, der er foretaget af det østrigske testhus AV-Comparatives. Det er en non-profit-organisation, som har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer.

AV-Comparatives udgiver også en årlig status over, hvordan sikkerheden ser ud, og i perioden 17. december 2013 til 17. januar 2014 har test-konsulenterne stillet 5.845 personer fra hele verden en række spørgsmål angående it-sikkerheden, herunder valg af platform.

Fordelingen af software på mobilen spreder sig således blandt de adspurgte, hvor 85,4 procent havde en mobiltelefon.

Android sidder tungt på mobilerne. Kilde: AV-Comparatives.

Læs også: Dødskamp på smartphone-markedet: Kun plads til to OS’er

70 procent benytter sig af open source-systemet fra Googles hånd. Apples iOS tager andenpladsen med små 15 procent men Windows Mobile har lagt hånden på små otte procent.

Læs også: Windows Phone bider for alvor fra sig

Android er mest dominerende i Asien, mens Apples styresystem ligger bedst i Nordamerika med en andel på 18 procent.

Læs også: Så stor er Android blevet: Apple får tørre tæsk

På trods af enorm succes på mobilen (og i serverrummet) er open source, i form af Linux-styresystemer, nærmest ikke-eksisterende på klienterne og de private maskiner.

Læs også: Derfor er Linux død som en sild på din pc

I Danmark ligger Linux-andelen ved årsskiftet 2013/2014 på 0,75 procent.

Læs også: Sådan er det gået med Linux fra 2007 til i dag 

Det globale billede ser ikke meget lysere ud.

På grafikken kan man se, at markedsandelene for de to platforme er næsten byttet rundt mellem konkurrenterne.

Windows og Android bytter plads. Kilde: AV-Comparatives.

57 procent oplyser, at de bruger Windows 7, der således er den mest dominerende spiller på desktoppen. Men Windows 8 kommer susende bagfra med 28 procent.

11 procent har stadig den pensionsramte XP, og specielt i Asien er XP stor.

Læs også: Kina har et gigantisk Windows XP-problem

I Nordamerika står Apple igen stærkt med en andel på syv procent af harddiskene.

Så stillingen mellem de to kombattanter er vel nærmest uafgjort, hvis de to platforme tæller lige meget, og man ikke tæller kroner og øre med i regnestykket.

Hele rapporten fra AV-Comparatives kan læses her.

Læs også:
Derfor tager Nokia nu Android om bord – her er forklaringen

It-ragnarok lurer om hjørnet: Windows XP-brugere bedøvende ligeglade

Så stor er Android blevet: Apple får tørre tæsk

Google har hevet lappegrejet frem og lukker nu 19 sårbarheder i den populære Chrome-browser.

Chrome er verdens mest anvendte browser med en markedsandel på godt 40 procent.

Det kan man eksempelvis læse ud af StatCounters statistik.

Læs også: Her er den mest hullede browser – hvilken bruger du?

Kilde: StatCounter.

I Danmark er andelen en smule lavere, men Chrome er stadig kongerigets foretrukne software til netadgangen.

Til alle platforme
Google lukker en hel stribe sårbarheder, hvor de mest kritiske kan føre til kompromittering af ikke opdaterede maskiner.

Opdateringen er henvendt til alle platforme, altså Windows, Mac og Linux, og versionsnummeret ryger op på 33.0.1750.146.

Der er flere oplysninger om opdateringen på Googles webside.

Læs også:
Vi tester Safari, IE og Chrome: Her er den bedste browser

Scor kassen på at finde sikkerhedshuller i Chrome

Mens finansvirksomheden Nykredit er i gang med en større organisationsændring, hvor der blandt andet skal deles fyresedler ud til 300 medarbejdere, har virksomhedens it-direktør Lars Mathiesen valgt at trække stikket. 

I går, torsdag, holdt Lars Mathiesen således en velbesøgt afskedsreception hos Nykredit, hvor han har styret it-afdelingen siden 2002, efter han blev ansat i selskab for 37 år siden.

Lars Mathiesen er kendt som en habil bridgespiller, og opsigelsen er et udspil fra egen hånd, erfarer Computerworld.

Samtidig med Lars Mathiesens farvel til Nykredit går selskabets koncerndirektører Per Ladegaard og Karsten Knudsen på pension, mens selskabets topdirektør Michael Rasmussen samtidig har rykket rundt på flere ledere i organisationen.

Nykredit oplyser, at alle organisationsændringerne planmæssigt skal være på plads til maj.

En mand med mange titler
Ud over at være forhenværende it-direktør i Nykredit kan Lars Mathiesen bryste sig af at have siddet tre år som formand for Dansk IT og været Årets CIO i Computerworld i 2006.

Den nu forhenværende it-direktør efterlader en virksomhed, der trods stor digitaliseringsiver for nylig har meddelt, at der skal skæres ned på it-projekterne.

Helt konkret har Nykredit efter tre års tilpasning og udvikling sløjfet sit helt store it-projekt Finacle, der med et prisskilt på et større trecifret millionbeløb skulle have styret bankorganisationen.

Læs stort interview med Lars Mathiesen om grunden til hans exit: Lars Mathiesen: Derfor stopper jeg som it-direktør i Nykredit.

Læs også:
Midt i en spare-tid: Sådan bliver it Nykredits redning