Monthly Archives: March 2014

Brandeksperten Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforskningsinstitut har i fire sager om påsatte brande pillet politiets bevismateriale fra hinanden. Det fremgik af dokumentaren ‘Brændte beviser’, der blev vist på DR 1 i går.

I samme udsendelse fortalte flere forsvarsadvokater, at de ikke stoler på kvaliteten af politiets bevismateriale i sager om påsatte brande. De bakkes op af en amerikansk brandekspert, John Lentini, der er medforfatter til USA’s officielle manual om brandefterforskning. Han har gennemgået politiets bevismateriale i en sag om en brand på et hotel i Sønderhaug ved Flensborg Fjord.

Selv om politiet havde fået udarbejdet en rapport, der vurderede, at en lysbue i en elvarmeovn var den mest sandsynlige årsag til brandens opståen, så politiet væk fra rapporten og anklagede hotelejeren for at have påsat branden.

»De startede med en teori. Da prøverne går imod teorien, ignorerer de dem. Efterfølgende får de endda beviser for, at lysbuen forårsagede branden, men det ignorerer de også,« siger John Lentini i DRs dokumentar.

»Det gør mig virkelig bekymret.«

Rigspolitiet afviser, at der skulle være problemer med kvaliteten af politiets brandefterforskning, og uddannelsesniveauet blandt efterforskerne. Men på Christiansborg deler retsordførerne fra Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti eksperternes og forsvarsadvokaternes bekymring.

De vil derfor nu bede justitsministeren undersøge, om der kan være danskere, der er blevet uskyldigt dømt i sager om brandstiftelse.

»I et retssamfund må det ikke ske, at uskyldige kan blive dømt – slet ikke når man har beviser, der betvivler den efterforskning, der er pågået,« siger Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen til DR.

Rigspolitiet er i gang med at ansætte en brandteknisk specialkonsulent med en naturvidenskabelig baggrund, og en arbejdsgruppe har afleveret en række anbefalinger om, hvordan man kan styrke kriminalteknikernes kompetence. Politidirektør hos Rigspolitiet, Svend Larsen, benægter imidlertid, at kvaliteten af den hidtil udførte efterforskning, har været for dårlig.

»Jeg tror bare, at det her område udvikler sig. Det, man kan i dag, kunne man ikke for ti år siden. Tilsvarende om fem år, så kan vi nye ting igen. Så det er et spørgsmål om at holde de medarbejdere, vi har, på niveau med den teknologiske udvikling, der sker omkring os,« siger han til DR.

Rigspolitiet har desuden udsendt en pressemeddelelse om styrkelsen af den brandtekniske efterforskning.

Det går langsomt, men det går den rigtige vej med ingeniørarbejdsløsheden. Det fremgår af de seneste tal fra Akademikerne (det tidligere AC), som også omfatter ledighedstallene for ingeniører.

Andelen af ingeniører uden arbejde var i januar 2014 på 2,5 procent, mens det lå på 2,8 procent for et år siden. Det svarer til, at der dengang var 1.604 arbejdsløse ingeniører, mens der i dag er 1.481.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Udviklingen er helt som ventet, mener Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR):

»Det er en krybende udvikling, som kryber den rigtige vej. Men den rykker ikke hurtigt nok,« mener han.

AR-formanden hæfter sig dog ved, at faldet trods alt er sket i en periode med flere dimittender:

»Arbejdsmarkedet har evnet at opsuge flere ledige, da der i perioden har været et lidt større output fra uddannelsesinstitutionerne,« forklarer han.

En nedadgående ledighedskurve kan imidlertid hurtigt føre til en mangelsituation, som allerede har vist sig i form af problemer med at skaffe bygge-anlægs-, offshore- og stærkstrømsingeniører, påpeger Morten Thiessen.

»Det er helt forventeligt, for selv om mange har dømt dansk industri ude, er det faktisk dér, der er vækst og dér, de skal bruge folk. Den politiske fortælling om, at vi ikke kan have industri i Danmark er løgn og latin,« siger Morten Thiessen, som forudser, at det vil koste samfundet og virksomhederne dyrt:

»Når virksomhederne ikke kan få de ingeniører, de har brug for, går vi glip af vækstmuligheder – og så må vi skrue ned for ambitionerne,« siger han.

Skønt mange virksomheder med held rekrutterer folk i udlandet, mener han ikke, at det er en universalløsning:

»Den kan ikke bruges i uhæmmede mængder, for på et tidspunkt er der så mange udlændinge i en organisation, at det er svært at få virksomheder til at hænge sammen. Har du mere end 25 procent udlændinge, kræver det en stor indsats at integrere dem i virksomhedskulturen, så de kan arbejde som deres danske kolleger – og dermed udgør det en vækstbegrænser,« mener han.

De ledige danske ingeniører skal derfor sættes i spil på arbejdsmarkedet – og det kræver en målrettet efteruddannelsesindsats.

»At vi har ledige ingeniører et sted, betyder ikke, at vi kan omplante dem uden videre,« understreger Morten Thiessen.

Han er skuffet over, at det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der er nedsat af regeringen til at komme med bud på en ny dansk arbejdsmarkedspolitik, har ignoreret de højtuddannedes efteruddannelsesbehov, mens det lægger op til ordninger for ufaglærte:

»Vi havde håbet, at Carsten Koch havde adresseret problemet for de højtuddannde i stedet for at se på de ufaglærte. Det virker at efteruddanne ingeniører, fordi virksomhederne har behov for dem, og fordi ingeniørerne er grundlaget for, at der overhovedet kan etableres arbejdspladser for de ufaglærte,« fremhæver Morten Thiessen.

Af ledighedstallene fra AC fremgår det, at den generelle akademikerledighed er faldet en smule mere end ingeniørledigheden. Til gengæld ligger den også en hel del højere.

Således var ledighed blandt alle akademikergrupper på 4,4 procent i januar i år mod 5,4 procent på samme tid sidste år. Magistrene er hårdest ramt med en arbejdsløshed på 5,2 procent. Herefter kommer Djøf’erne med 4,4 procent, mens 2,5 procent af ingeniørerne som nævnt er uden job.

Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men ingeniørfagene har altid været styret af værdier. Det stereotypiske billede af ingeniøren som den menneskelige regnemaskine, den kølige, videnskabelige faktafinder kan ikke stå alene.

For det første er ingeniører beskæftiget med at konstruere ting, der virker, maskiner der skal fungere efter en intenderet plan. Der er altså et ikke-faktuelt, intentionelt, ja ligefrem kreativt aspekt ved ingeniørfaget i dets kerne.

For det andet indgår ingeniører som andre professionelle faggrupper i samfundsmæssige kontekster, som er gennemsyrede af værdier. Dette er ikke noget nyt, værdier har alle dage båret professionen fremad: fremskridt, udvikling, sikkerhed, kvalitet og nu også bæredygtighed.

Når man ikke kan lave en stor offentlig bygning i dag uden at gøre den tilgængelig for handicappede er det et udtryk for værdier – lige muligheder for alle i meget konkret forstand. Det ville ligefrem være uetisk at konstruere bygningen, så mennesker i kørestol i praksis var forment adgang.

Men ikke bare brugen af den færdige bygning har etiske aspekter. Idéfasen, opførelsen, vedligeholdelsen og i sidste ende nedrivningen kan give etiske dilemmaer. Og denne ‘vugge til grav’- etik gælder naturligvis for alle teknologier, ikke blot på bygningsområdet.

Siden 1980’erne har etik for ingeniører da også været et levende felt internationalt, med egne workshops og tidskrifter osv. Den store non-profit organisation for fremme af teknologi, IEEE, afholder for første gang i maj 2014 et internationalt symposium om etik i ingeniørfagene, videnskab og teknologi.

Man kan godt tale om etik for ingeniører som en selvstændig akademisk disciplin med egne problemstillinger og metoder. Et spændende eksempel på dette er det nyopståede felt robotetik, hvor ingeniører simpelt hen forsøger at programmere bestemte etiske handlemønstre og tankemønstre ind i artificielle agenter.

Og etik bliver næppe mindre relevant i fremtiden. Nogle områder har åbenlyse etiske problemstillinger, som f.eks. biotek, hvor man kan pege på genteknologi som frugtbar kilde til etisk debat. Men alle steder hvor teknologi giver risici (og hvornår gør den ikke det?), bør man indtænke de etiske aspekter ved denne.

Den svenske filosof Sven Ove Hansson har i en bog fra 2013 med titlen ‘The Ethics of Risk’ netop behandlet forholdet mellem risiko og etik. Her argumenterer han for, at risiko giver udfordringer til den traditionelle etik. Vi er så at sige nødt til at tænke os frem i tiden for at vurdere, om vi tager de mest forsvarlige og gavnlige beslutninger lige nu.

Man kan indvende, at dette vanskeliggøres af, at vi lever i et risiko-risiko samfund, hvor man konstant tvinges til at afveje en type risiko mod en anden: Vi kan tage medicin, men det har bivirkninger. Vi kan dræbe bakterier i vores vand med klor, men klor er muligvis carcinogent. Og vi har historisk mange eksempler, hvor det har vist sig, at uønskede bivirkninger overskygger de positive virkninger: Asbest og PCB i bygninger, bly i maling osv. Der er etiske dilemmaer omkring disse teknologier, især fordi det ofte har vist sig, at tidlige advarsler er blevet overhørt. Er der brug for mere højtrøstede whistleblowers?

Men ned på jorden igen, for ingeniører har jo trods alt traditionelt set sig selv som meget naturvidenskabelige, det er en del af deres identitet at finde og forholde sig til fakta. Ingeniører kan bedst lide, når der kan findes et resultat man kan sætte to streger under, hører jeg fra nogle af mine studerende på DTU.

I Danmark skyldes dette til dels det historiske faktum, at DTU eller Den Polytekniske Læreanstalt, som det hed dengang i 1800-tallet, på et tidspunkt var det eneste sted, hvor man kunne studere naturvidenskab (dengang var læreanstalten en del af Københavns Universitet). Denne ærværdige tradition giver en solid ballast, men har måske også begrænset visse felter.

Det er i hvert fald et faktum, at etik ikke kan studeres som selvstændigt fag på ingeniøruddannelserne. Her indgår etikken som elementer af andre fag. Ikke fordi ingeniørstuderende ikke er klar over at det har etiske konsekvenser at skabe fremtidens teknologi.

En undersøgelse jeg for nylig lavede blandt 240 ingeniørstuderende på DTU viste, at 84 procent mener, at etiske problemstillinger kan være vigtige for ingeniører. Det undrer mig egentlig ikke at ingeniørstuderende har denne bevidsthed. De bliver trods alt uddannet til på innovativ vis at være opmærksomme på nye tendenser og udnytte dem optimalt.