Monthly Archives: March 2014

En underlig sag udspiller sig i øjeblikket på det amerikanske atomkraftværk Palisades i ved byen Covert, Michigan.

En cirka 12×30 cm metalkomponent fra en turbokompressor (impeller) har af ukendte årsager kilet sig fast mellem reaktortankens væg og en gennemstrømsfordeler (flow skirt). Det er en komponent, der fordeler kølevandet jævnt gennem jævnt reaktoren.

»Komponenten er fysisk adskilt fra brændslet. Det er ikke et komponent, der ligger og flyder rundt. Den sidder solidt fast,« siger en talsperson fra kraftværket til avisen Kalamazoo Gazette. .

Ingen aner, hvordan komponenten er faldet af, eller hvordan den har kilet sig fast i bunden af reaktortanken. Teknikere fandt det afrevne metalstykke under en det rutinemæssige nedlukning i begyndelsen af januar, men har ikke kunnet fjerne den.

Ifølge ejeren af kraftværket, elselskabet Entergy, udgør den fastkilede komponent ingen risiko for driften af reaktoren-

De amerikanske nukleare myndigheder, NRC, siger, at de er opmærksomme på episoden, og at Entergy har forsøgt på flere måder at fjerne komponenten. Endnu skrappere midler vil kunne skade reaktortanken, siger NRC, der følger sagen.

Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske og om Entergy får tilladelse til at køre videre med reaktoren, selvom komponenten sidder fast.

Det er ikke første gang, at amerikanske atomkraftværker står med den slags problemer. I 1992 skar teknikere gennem et varmeskjold, hvilket skabte små metalstumper, som spredte sig rundt i reaktorsystemerne og ikke blev fjernet helt, før reaktoren blev genstartet. Det ødelagde flere brændselselementer.

I Browns Ferry værket i Alabama tabte arbejdere en dusinvis af metalskilte i tanken. De blev ikke alle fundet, alligevel fik værket lov til at starte op igen.

NRC siger, at de følger udviklingen på Palisades.

En altædende arbejdshest i en vægt- og vindvenlig indpakning. Sådan kan den amerikanske supermarkedsgigant Walmarts nye lastbilkoncept beskrives.

Sammen med lastbilproducenten Peterbilt, hænger-producenten Great Dane Trailers og motorproducenten Capstone Turbine har Walmart bygget Walmart Advanced Vehicle Experience Concept Truck (Wave), som blev præsenteret i februar.

Lastbilen har en aerodynamisk front, der sammen med sættevognens runde front og skørter reducerer luftmodstanden med 20 procent i forhold til dagens lastbiler. At lastbilen ifølge nogle amerikanske medier så også ser ud, som om den er ved at æde en Chevrolet Corvette, er tilsyneladende et offer, som supermarkedskæden er villig til at bringe for at forbedre brændstoføkonomien.

Førerhuset har skydedøre, og chaufføren er placeret i midten, så han har godt udsyn til alle sider. I stedet for et traditionelt instrumentbord er der i Wave to skærme, så forskellige chauffører frit kan vælge, hvilke oplysninger de gerne vil have vist.

Lastbilen er udstyret med en hybrid drivlinje med batteri og en turbine, der kan køre på både diesel, naturgas og biodiesel. Walmart forventer desuden, at motoren vil kunne bruge nogle af de nye alternative brændstoffer, der er under udvikling. Pressematerialet indeholder imidlertid ingen data for denne del af konceptet, så det er umuligt at fastslå, hvor effektivt det er i forhold til de nuværende motorer.

Sættevognen er et kapitel for sig selv. Den er bygget med udstrakt brug af kulfibermaterialer. Det sparer ifølge Walmart knap to ton af sættevognens vægt. Hængeren har en rund front, der er med til at forbedre sættevognstogets aerodynamik og kan desuden bruges til at lagre ekstra gods.

Ifølge Walmart er der ingen planer om at sætte konceptet i produktion, men projektet er en del af dagligvaregigantens ambition om at fordoble effektiviteten af deres 6.500 lastbiler mellem 2005 og 2015.

I Europa er der lignende tanker om at forbedre lastbilernes aerodynamik. Således slog EU’s transportkommissær, Slim Kallas, i en kronik i Ingeniøren sidste år til lyd for, at bedre aerodynamik kunne skære ti procent af lastbilernes brændstofforbrug. Han arbejder derfor for at ændre kravene til lastbilernes udformning.

Men hidtil er alle de gode ideer om bedre aerodynamik og lavere vægt ikke slået igennem på markedet, fortæller ingeniør Uffe Steffensen fra Europas største trailerproducent, Krone Scanbalt A/S.

»Ejeren og brugeren er ikke den samme for 85 procent af de trailere, som vi sender ud. Speditørerne, som ejer trailerne, vil ikke betale ekstra for en let eller aerodynamisk trailer, fordi det vil være vognmanden, som ejer sættevognstrækkeren, der får den økonomiske fordel.«

Desuden er kulfiber dyrere og mere besværligt at reparere end stål og aluminium, som i øvrigt kan matche kulfiber vægtmæssigt.

»Der har faktisk været forsøg i Danmark med at bygge en trailer med kulfiber. Vægtbesparelsen var 1.200-1.500 kilo, men problemerne med reparationer og genbrug gjorde, at det aldrig blev til noget.«

Efter Uffe Steffensens vurdering vil de nye teknologier aldrig slå igennem, medmindre der kommer lovkrav om at bruge den. Og i øvrigt er der andre typer lovgivning, som det ville have større effekt at ændre.

»Hvis man tillod modulvogntog i hele EU, ville man kunne spare en tredjedel af alle lange transporter, uden at dieselforbruget blev øget nævneværdigt. Det vil også have stor effekt at harmonisere totalvægtsgrænserne, så vognmændene kan køre med den samme lastmængde i hele EU,« siger han.

Walmarts egen video af lastbilen

At sparke det dyre silicium af banen som foretrukket halvledermateriale har hidtil været en svær opgave, men måske er det nu lykkedes for to amerikanske universiteter, der sammen har udviklet, hvad de kalder verdens hurtigste organiske tyndfilmstransistor.

De har formået at gøre transistoren så hurtig, at den kan konkurrere med silicium i modsætning til tidligere forsøg med lignende transistorer, som har været mindst fem gange langsommere, skriver Stanford University i en meddelelse.

Stanford står sammen med University of Nebraska-Lincoln bag komponenten, som i tests har udvist egenskaber, som kan sammenlignes med de siliciumkonkurrenter, der f.eks. bliver brugt i buede tv-skærme, som organiske transistorer vil være oplagte til.

Forskerne har blandt andet sat hastigheden op på den roterende glasplade, som man typisk bruger til at dryppe blandingen af det organiske materiale C8-BTBT samt polystyren ned på for at fordele det tyndt og jævnt.

Derudover var fremgangsmåden at droppe den gængse metode med at spinne materialet fra centret og ud. I stedet nøjedes forskerne med at dække et område på pladen, der svarer til størrelsen på et frimærke. Disse små ændringer var tilstrækkeligt til, at de organiske molekyler blev pakket tættere, hvilket gav elektriske ladninger mulighed for at nå hurtigere igennem transistoren.

Endnu, understreger forskerne, kan de ikke helt præcist kontrollere tilpasningen af de organiske materialer og sikre en ensartet mobilitet, men når det sker, vil vejen være banet for virkelig effektiv elektronik, som tilmed kan gøres gennemsigtig.

Allerede nu er det lykkedes at opnå 90 procent gennemsigtighed, understreger forskerne, som har fået forskningen publiceret i Nature Communications.

Som en af verdens største bitcoin-børser håndterede Mt. Gox i Tokyo bitcoins for milliarder af kroner, og udadtil så tjenesten fin ud. Men bag facaden var det en rodebutik uden lige med en direktør, som ikke påtog sig direktørrollen, men kastede sig over nye, sjove projekter i stedet.

Sådan lyder det – kort fortalt – fra tidligere ansatte eller konsulenter hos Mt. Gox, som i februar måtte lukke ned, efter at hackere i to år havde stjålet bitcoins for over to milliarder kroner fra tjenesten. Det skriver Wired.com.

Mt. Gox blev oprindeligt udviklet af amerikaneren Jed McCaleb, men han droppede projektet og solgte det i 2010 til den franske udvikler og iværksætter Mark Karpeles, der havde slået sig ned i Japan.

Softwaren bag Mt. Gox fik en overhaling af Mark Karpeles, og tjenesten fik hurtigt succes på det voksende marked for bitcoin-handel og -opbevaring. Et hackerangreb i 2011, som fik sitet offline i nogle dage, fik ikke tilliden til Mt. Gox til at forsvinde – men det afslørede, hvordan Mark Karpeles var underligt ligeglad med sikkerhedsproblemer.

Flere frivillige udviklerkræfter susede til Tokyo for at hjælpe Mark Karpeles med at få afværget hackerangrebet og knoklede i døgndrift, og de så måbende til, da direktøren for det hele valgte at holde fri hele weekenden. Da han dukkede op mandag, brugte han tiden på manuelt arbejde som at fylde kuverter i stedet for at koncentrere sig om at få Mt. Gox-tjenesten online.

Softwaren bag det hele blev også med tiden problematisk, for der blev ikke brugt versionsstyring, selvom der efterhånden var en del udviklere, som arbejdede på koden. Dermed risikerede man at overskrive hinandens arbejde. Det var kun Mark Karpeles selv, som kunne godkende kode til produktion, og det kunne tage uger – også når det gjaldt kritiske sikkerhedsopdateringer.

Et testmiljø kom først til umiddelbart før krakket, så indtil da blev kode brugt i produktion uden mulighed for at teste, hvordan det ville virke i sammenhængen.

»Kildekoden var ét stort rod,« lyder vurderingen fra en af dem, som Wired har talt med.

Mt. Gox som forretning blev i løbet af 2013 truet på flere måder, med sagsanlæg for 400 millioner kroner og 27 millioner kroner af firmaets penge indefrosset af de amerikanske myndigheder. Kunderne begyndte at flygte, og Mt. Gox gik hurtigt fra at være verdens største bitcoin-børs til at være nummer 3.

Imens koncentrerede Mark Karpeles sig om at indrette en cafe med bitcoin-betaling i stueetagen og at omprogrammere kasseapparatet, så det kunne modtage bitcoins. Ud over cafeprojektet gik hans tid med at ordne servere, sætte netværk op og andre it-support-opgaver, fortæller en insider.

For øjeblikket er YouSee i fuld gang med at opdatere software i wifi-modemmer, som står hos virksomhedens kunder landet over. Efterhånden som sofwaren bliver opdateret, bliver der også åbnet for et separat wifi-hotspot hos kunden, som andre YouSee-kunder kvit og frit kan tilgå, når de er på farten. YouSee kalder produktet for YouSee Wifi-spot. Virksomheden startede med at teste det lokalt i 2013, men er nu nået halvvejs med at rulle det ud over flere dele af landet, nemlig de områder, YouSee dækker.

Afdelingsdirektør hos YouSee Bredbånd Eva Tetsche vurderer, at et sted mellem 50.000 og 100.000 kunders hardware er blevet opdateret, og dermed indgår de som en aktiv del af YouSee wifi-spot-produktet.

»Vi tænker det som et supplement til mobilt bredbånd. Det er jo ikke et sammenhængende netværk (som mobilt bredbånd, red.), hvor man kan bevæge sig omkring og være på. Man vil ryge af og på. Det er to brugeroplevelser. Det er primært, så man kan sidde på en café eller ved naboen og kan gå på uden at skulle have fat i en trådløs netværkskode. Man kan spare på sin mobile datatrafik. Og som mobiludbyder kan vi jo også lave mobile-offload,« siger hun og henviser til, at det er billigere for YouSee, der også har en forretning inden for mobiltelefoni, at sende datatrafik via wifi-opkoblingerne end via telenettet.

Ikke alle YouSee-kunder

Det er ikke alle YouSees kunder, der i første omgang får forvandlet deres hardware til et åbent wifi-hotspot. Det er nemlig ikke alle typer hardware, der understøtter det. Eva Tetsche forventer, at når den nuværende opdateringsrunde er afsluttet i slutningen af marts eller begyndelsen af april, vil der være omkring 200.000 aktive hotspots, hvilket svarer til cirka halvdelen af YouSees bredbåndskunder. Og efterhånden som de resterende kunder får udskiftet deres hardware med noget, der understøtter den bagvedliggende teknik, vil resten af YouSees kunder løbende komme til at indgå i wifi-hotspot-produktet.

Ønsker en kunde ikke, at YouSee-modemmet i vindueskarmen skal være en del af det åbne net, er det muligt at blive fri. Men udgangspunktet er, at YouSees kunder ikke er blevet spurgt, om de vil indgå i nettet.

»Hvis vi havde valgt, at kunderne aktivt skulle melde sig til, så tænker vi, at vi måske – på en god dag – var kommet op på en 10-15 pct., der syntes, det var en god idé. nu gør vi det den anden vej rundt. Så håber vi, det er maks. 10 procent, der melder sig fra,« siger Eva Tetsche og tilføjer:

»Det er jo altid sådan med ny teknologi, at kunderne hellere vil sige nej til det, fordi de ikke helt ved, hvad det er. Men i virkeligheden er det måske måden at få kunderne til at ændre vaner og til at bruge ny teknologi. Ved at stille det til rådighed. Kunderne kan altid melde det fra. Det er bare at kontakte os og sige, at det ønsker de ikke at være en del af.«

Hvad med sikkerheden?

I forhold til datasikkerheden skulle der ikke være noget at komme efter. Eva Tetsche fortæller, at det åbne wifi – som altså ikke er mere åbent, end at det kun er YouSee-kunder, der kan få internetadgang – opererer på et separat trådløst netværk med eget SSID, som er isoleret fra det private netværk hos kunden.

En anden sikkerhedsmæssig problemstilling kunne være, at andre slet og ret misbruger adgangen til wifi’et til at begå ulovligheder via nettet. Men den går heller ikke, da det er nødvendigt for YouSee-kunder at logge ind via en webformular, før der åbnes op for det øvrige internet.

»Det kan aldrig komme den enkelte kunde til skade. Vi kan altid identificere den kunde, der har været på. Vi logger brugeren til bruger-ID. Det er også noget med terrorlovgivningen, det skal vi simpelthen gøre. Så kunderne behøver ikke være nervøse for det sikkerhedsmæssige,« siger Eva Tetsche.

Hvad med båndbredden?

Derudover lægger YouSee 10 Mbit/s oven i kundernes båndbredde, som er dedikeret til den ekstra wifi-trafik. Så heller ikke båndbreddemæssigt skulle der være noget at bemærke, når ‘fremmede’ kobler sig på det trådløse net.

Der kan dog være et lille ‘men’ i den sammenhæng. For wifi-båndbredden, som kunden har tilgængelig privat, kan nemlig godt risikere at blive påvirket, når andre kobler på wifi.

YouSee har imidlertid lagt en maksimal hastighed på 10 Mbit/s ind i forhold til, hvor meget udefrakommende på det separate åbne wifi-net kan bruge. Derudover kan hver enkelt opkobling til dette SSID maksimalt bruge 4 Mbit/s.

Og skulle det alligevel vise sig, at andre æder for meget af wifi-båndbredden hos kunderne, så har YouSee mulighed for at prioritere de private brugeres trafik, fortæller Eva Tetsche.

Rækkevidden på det – for YouSee-kunder – åbne wifi-net forventer hun vil blive op til 75 meter, alt efter hvor hardwaren står.

»Står det bag fire betonvægge, vil det jo ikke være 75 meter, men står det i vinduet i et parcelhus, så vil det kunne række rimeligt langt. Så op til 75 meter.«

Dækningskort er ikke SÅ præcist

Det er muligt på YouSees dækningskort for produktet af følge med, efterhånden som der bliver tændt for tilgængelige SSID’er i YouSee wifi-spot. Og har man af en eller anden grund ikke lyst til, at naboen eller andre skal vide, man bruger YouSee, så skulle der være en vis form for privatliv forbundet med dækningskortet også.

»Det har vi tænkt lidt over. Vi mener ikke, vi går så tæt på, at man ligefrem kan se, det er nummer tre på hjørnet,« siger Eva Tetsche og tilføjer:

»Men at man kan se, at i dette område er der tilpas mange hotspots til, at det er interessant.«

Flemming Bøgelund har aldrig haft svært ved at få idéer. Faktisk kommer han helt bogstaveligt sovende til dem – ja, han kan nærmest sætte sit vækkeur efter dem:

»Idéen til en opfindelse kommer altid præcis klokken 5 om morgenen – og når det sker, kan jeg umuligt sove mere, men står straks op og griber laptoppen. Den har jeg i øvrigt med overalt, for jeg går aldrig nogen steder uden min hjerne,« spøger Flemming Bøgelund, der er projektleder og it-arkitekt hos IBM.

Trænger du til en frisk karrierestart. Opret et cv på Jobfinder.

De morgenfriske idéer opstår altid, når han er stødt på et teknisk problem. Pudsigt nok holder problemerne ham ikke vågen – snarere tværtimod:

»Det er mærkeligt, men jo mere interessant et problem er, jo mere det kildrer i hjernen – jo nemmere falder jeg i søvn. Det stresser mig aldrig, måske fordi det altid er problemer, ingen ved, at jeg arbejder med,« forklarer han.

Idéen til det såkaldte ’Power Bookmark’, som er hans IBM-patent nummer 13, kom – naturligvis – på nøjagtig den måde.

Klik på billedet og se et skærmdump med Power Bookmarks

Flemming Bøgelund har en teori om, at hjernen under søvn kombinerer det, vi oplever i løbet af en dag, med alt det, vi har oplevet igennem livet, og at nogle mennesker er særligt egnede til at lade underbevidstheden generere idéer, når de sover:

»Jeg tror, vi opfindere har en evne til at kombinere og se sammenhænge, som andre ikke får øje på.«

Han anslår, at en procent af menneskeheden har opfinderpotentiale.

»Det har jeg regnet mig frem til på baggrund af, hvor mange patenter IBM tager om året, og hvor mange medarbejdere vi er,« lyder forklaringen.

Drevet af trangen til at blive berømt

Når en af Flemming Bøgelunds idéer bliver til et IBM-patent, glider det ud af hans hænder, og derfor ved han heller ikke, hvor Power Bookmark-idéen er i dag – og om den nogensinde bliver realiseret:

»Der går adskillige år, før et patent når den virkelige verden – og siden jeg lavede opfindelsen, har verden bevæget sig videre,« forklarer han.

Jeg er ikke ligeglad med pengene – slet ikke, men jeg er mere drevet af trangen til at revolutionere verden og blive berømt.
Flemming Bøgelund, akademiingeniør og Master Inventor, IBM.

Skulle patentet blive en stor kommerciel succes, ender millionerne heller ikke på hans konto. Det generer ham nu ikke:

»Jeg er ikke ligeglad med pengene – slet ikke, men jeg er mere drevet af trangen til at revolutionere verden og blive berømt. Og selvom jeg har en brændende trang til, at mine patenter bliver brugt, er det heller ikke det store traume, hvis det ikke sker,« forklarer han med lune i stemmen og tilføjer, at han nok aldrig var kommet i gang med at tage patent på nogle af sine mange idéer uden IBM’s hjælp.

Det er nemlig kun 14 år siden, at det gik op for den nu 61-årige akademiingeniør, at han overhovedet kunne tage et patent. Siden er det gået stærkt. I dag har han 13 IBM-patenter og har indsendt ansøgninger på yderligere fire patenter. Alene i 2007 fik han seks.

Får masser af skulderklap

Flemming Bøgelund lægger ikke skjul på, at han ikke er, som folk er flest. En opfattelse, hans familie gerne bekræfter ham i: ’Far, prøv lige at være normal’, lyder det ofte fra børnene, når hans skæve blik på verden bliver omsat til skæve replikker.

Men selvom børnene herser med deres far, hjælper det næppe:

»Jeg har en trang til at være anderledes, at sige sære og sjove ting. Når man tilhører en procent af befolkningen, er man ikke helt som de andre – heller ikke i det små, som dengang jeg sammen med min datter kom ind i en ostebutik med en skarp odør og spurgte: ’Har I oste?’,« eksemplificerer han.

Kollegerne giver ham masser af skulderklap, både når han holder foredrag, og da han efter sit 12. patent fik ærestitlen IBM Master Inventor:

»Mine kolleger møder mig altid med et stort smil og et ’hvad har du nu fundet på?’. Men i modsætning til mine børn beder de mig aldrig om at være ’normal’,« bedyrer han.

Jobfinder sætter spot på ingeniører, som har en særlig evne til at få idéer med både teknisk og kommercielt potentiale. Dette er det femte af en række portrætter.

Elektroingeniøren gav kunderne lune fødder – og flere kroner på deres energikonto
Hans idé revolutionerede Siemens’ forretning
Hans grydeske fik publikum til at juble