Monthly Archives: April 2014

Store og tunge dieselmaskiner på de danske byggepladser udleder dagligt tonsvis af NOx-gasser og sodpartikler, der medfører forhøjet risiko for kræft, astma og hjertekar-sygdomme for mennesker.

I kampen mod luftforurening fra biler skærper EU løbende kravene til reduktion af de farlige gasser og partikler frem til 2016, og producenter af dieselmotorer og leverandører af reservedele leder derfor med lys og lygte efter en effektiv og billig teknologi, der kan opfylde de nye krav.

I 2012 tildelte Fornyelsesfonden 7,2 mio. kr. til et projekt, hvor forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Dinex, der leverer komplette udstødningsløsninger til industrien, har udviklet en billigere og mere effektiv rensemetode.

Efter halvandet års forskning kan ph.d.-studerende Jeanette Hvam på SDU nu berette om gode resultater i projektet:

»Vores kombinerede løsning består af et filter af silicium-carbid, som er et meget stabilt materiale, der kan tåle temperaturer helt op til 2.000 grader, samt en flydende katalysator, der påføres filteret,« siger hun.

Hemmelig sammensætning

»Udfordringen i denne løsning er, at filteret skal være tilpas porøst, så gassen kan slippe igennem og videre til udstødningsrøret, samtidig med at de farlige partikler bliver opsamlet i cellevæggene,« siger Jeanette Hvam – uden dog at ville afsløre sammensætningen af den katalysator, der omdanner NOx til luft og vand.

»Men vores seneste forsøg viser, at ingen af partiklerne slap igennem.«

De løbende test af det kombinerede filter blev foretaget i samarbejde med Dinex under kontrollerede forhold, og efter den sidste test i slutningen af maj står Liebherr – producent af store dieseldrevne køretøjer til industrien – klar til at indsætte de første prototyper i deres maskiner.

I Israel har forskere i én proces angrebet to problemer: Det ene er, at store mængder vandmænd forpester strande og havne – det andet er, at svært nedbrydelige bleer fylder op på verdens lossepladser.

Løsningen fra den israelske startup-virksomhed Cine’al Ltd. er baseret på forskning fra Tel Aviv’s University, der har vist, at vandmænds ‘kød’ har en superabsorberende effekt. Så hvorfor ikke bruge dem til et produkt, der kan give bløddyrene et bedre omdømme:
Naturligt nedbrydelige bleer med dobbelt så stor sugeevne som de gængse bleer på markedet.

»Der er for mange vandmænd i havene, og der er for mange Pampers på lossepladserne. Cine’al har måske den ultimative løsning på begge de problemer,« har virksomhedens direktør, Ofer Du-Nour, sagt til Times of Israel.

Ved at nedbryde vandmændenes ‘kød’ får de et produkt, de kalder ‘hydromash’ – et tørt, stærkt og meget fleksibelt materiale. Dernæst tilsættes antibakterielle nanopartikler, som gør stoffet anvendeligt til eksempelvis bleer. Desuden kan der tilsættes nanopartikler, som enten kan optimere sårheling eller give duft, farve eller øget fleksibilitet til materialet.

»En tredjedel af verdens engangsaffald er bleer. En nyfødt baby forbruger omkring 70 kg bleer det første leveår alene. Vores nye bleer nedbrydes i naturen på 30 dage, modsat nuværende bleer baseret på de superabsorberende polymerer, SAP, som tager hundredvis af år om at blive nedbrudt i naturen,« siger Ofer Du-Nour.

Virksomheden tænker også at bruge hydromash til hygiejnebind, rengøringssvampe og endda toiletpapir.

Hydromash skulle kunne konkurrere med SAP på prisen. Det vides dog ikke, hvornår, vandmandsbleerne kan forventes på danske supermarkedshylder.

Efter planen rejser et nyt, stort biogasanlæg sig til sommer ved landsbyen Vrå i Hjørring Kommune.

Torsdag stemte et flertal i kommunalbestyrelsen i Hjørring nemlig ja til plangrundlaget for projektet, som med behandling af 300.000 ton biomasse bliver blandt landets største. Anlægget kommer til at koste et trecifret antal millioner – dog ikke over 250 af slagsen.

Bag projektet, som har været under udvikling siden 2009, står selskabet GrønGas Partner, som drives af E.ON Danmark og svineproducent Jens Peter Lunden. Selskabet ejer også biogasanlægget GrønGas Hjørring, som Jens Peter Lunden har drevet siden 2001.

Alt er på plads

Jens Peter Lunden er meget tilfreds med afgørelsen fra kommunen, som han roser for et godt samarbejde:

»Vi har alt på plads nu, men lige nu bliver vi nødt til at vente på de politiske forhandlinger om energiforliget. Selvom biogassen mig bekendt ikke er i farezonen, så betyder den politiske usikkerhed, at vi ikke kan finansiere projektet lige nu,« siger han og tror på, at det dog kun er et spørgsmål om få måneder.

Biogasanlægget i Vrå skal hovedsagelig producere gas på gylle fra de mange landbrug i området og på dybstrøelse, som er relativt nyt i biogassammenhæng. Konkret regner man med at 88 pct.af inputtet udgøres af disse to komponenter, men de sidste 12 pct. vil være organisk industriaffald og biomasse som majs-, græs- og roeensilage.

»Brug af dybstrøelse i biogasanlæg kræver en særlig forbehandling, og der eksisterer to forskellige metoder. Vi har dog ikke bestemt os til, hvilken metode vi vælger,« siger Jens Peter Lunden.

Biogasgasproduktion fra anlægget skal opgraderes til naturgaskvalitet og sendes ud på naturgasnettet. Ifølge business manager Michael Dalby fra E.ON vil anlægget kunne producere 9 mio. kbm methan om året.

Placering af anlægget er valgt af statens biogas-rejsehold og er altså nu godkendt af alle relevante myndigheder. Anlægget ligger i landzone i et område med mange landbrug. Samtidig ligger det tæt på hovedfærdselsvejene af hensyn til gylletransporten, ligesom anlægget kan kobles direkte på det danske naturgasnet.

Hvad angår gylle-leverancer er der endnu ikke lavet bindende aftaler med leverandører, mens Jens Peter Lunden regner ikke med, at det bliver et problem at skaffe gylle:

»Vi vil helst have gylle fra køer og fra slagtesvin på grund af et højere tørstofindhold,« siger han.

GrønGas Vrå har fået 30 mio. kroner i anlægstilskud fra staten.

Arbejdet med at færdiggøre to stibroer over de københavnske kanaler kommer nu i gang efter mere end et halvt års stilstand.

I august sidste år gik entreprenøren Pihl, der havde entreprisen på at bygge broerne over Christianshavns Kanal/Trangraven og Proviantmagasingraven, konkurs. Kort tid efter måtte Pihls underleverandør, VSB Industri- og Stålmontage A/S, som producerede brofagene, også gå den tunge vej mod skifteretten. Det satte det i forvejen forsinkede projekt på hold.

Men nu har Københavns Kommune indgået en aftale med HSM Industri fra Grenaa om at granske og optimere Pihls projekt med udgangspunkt i de brofag, som VSB Industri- og Stålmontage A/S ikke nåede at færdiggøre, før pengene slap op.

»Vi har i løbet af de seneste måneder haft en glimrende dialog om færdiggørelse af Kanalbroerne med flere mulige leverandører. Vi har stor tiltro til det samarbejde, som vi nu har indgået aftale med HSM Industri A/S om,« fortæller Jens Zøfting, centerchef i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

Se Ingeniørens fokus om Pihl & Søns konkurs

Den netop indgåede granskningskontrakt skal efterfølges af en entreprisekontrakt om færdiggørelse af broerne. Københavns Kommune forventer, at entreprisekontrakten kan indgås inden for to ugers tid.

Samme aftalemodel har kommunen benyttet på Inderhavnsbroen – et andet projekt, der blev ramt af Pihls konkurs. Der har kommunen i februar indgået en aftale med DSSM A/S om en granskningsperiode, projektoptimering, udarbejdelse af 3D-model og arbejdstegninger for stålproduktion.

Nyheder om broer i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Københavns Kommune har nemlig ikke villet modtage de brofag, der er blevet produceret af Pihls spanske underleverandør. Kommunen mener, at der er alvorlige kvalitetsproblemer med brofagene. Derfor skal der produceres helt nye brofag. Jens Zøfting forventer at de nye brofag skal produceres hos Vistal Gdynia i Polen.

Kanalbroerne skal ifølge kommunen være færdige ved udgangen af i år. På samme tidspunkt som Inderhavnsbroen forventes klar.

Den atlantiske sejlfisk er skrap til at fange mindre fisk som sardiner, som får slag af fiskens lange, sværdformede underkæbe. Sardinerne kan simpelthen ikke nå at slippe væk, når sejlfisken svinger sværdet, der kommer farende med op til 125 km/t. Enten bliver de ramt, eller også bliver de slået ud af stimen, så de lettere kan fanges.

Det fremgår af de videooptagelser, som en international gruppe af forskere har brugt til at analysere sejlfiskens jagtmetode. Blandt forskerne er professor John Fleng Steffensen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

»Optagelserne har givet os hel ny viden om sejlfiskenes fangstteknikker – og ikke mindst deres ekstreme hurtighed,« fortæller han i en pressemeddelelse fra instituttet.

‘Denne bevægelse er sandsynligvis den hurtigste bevægelse nogensinde observeret blandt akvatiske dyr,’ skriver universitetet i pressemeddelelsen.

Forskerne havde særlige undervandskameraer med, da de snorklede blandt sejlfiskene ud for den mexicanske kyst. Kameraerne kan optage 240 billeder i sekundet, så efter svømmeturen kunne fiskenes bevægelser følges i detaljer.

Det viste sig, at sejlfiskene fanger sardinerne ved at snige sværdet ind i en stime af fiskene og så slå dreje hovedet lynhurtigt, så sværdet rammer og sårer nogle af sardinerne. Andre bliver slået ud af kurs, så de ryger ud af stimen og bliver et lettere bytte.

Sejlfisken tilhører familien af sværdfisk, og den kan blive op til tre meget lang og svømme med en imponerende hastighed på op til 100 km/t.

Forskernes resultater er publiceret i tidsskriftet Proceedings of Royal Society B (pdf). De vil nu fortsætte arbejdet med at undersøge sejlfisk, som blandt andet skal udstyres med avanceret elektronik. Målinger fra accelerometre, gyroskoper og GPS skal gøre forskerne klogere på, præcis hvor hurtigt fiskene egentlig kan svømme, og hvor langt omkring de bevæger sig.