Monthly Archives: April 2014

»Det er min tur til at hente børn, så jeg går kl. 15 i dag.« Bemærkningen falder upåagtet ved frokostbordet. Chefen sender et hurtigt nik og taler videre om den middagsaftale, han har med flere af medarbejderne i weekenden.

Et sandsynligt scenarie på en dansk arbejdsplads? Ja. Mange af os er vant til flekstid, frihed under ansvar og venskabelige forhold til vores chefer. Men i en kinesisk ingeniørs ører klinger det af ren galimatias.

Med et cv på Jobfinder bliver du synlig for potentielle arbejdsgivere.

Det er underligt, at I stoler sådan på hinanden. Gælder det også for os udlændinge?
Spørger en af af de udenlandske ingeniører, der deltager i workshoppen.

Som på den workshop for udenlandske ingeniører og forskere i Danmark, som Ingeniøren deltager i bag de polerede glasfacader på Industriens Hus på Rådhuspladsen. Dansk Industri og IDA står bag invitationen af deltagere fra nær og fjern: Indien, England, Brasilien og Kina.

En kinesisk forsker er den første til at bemærke det aparte danske forhold chefer og ansatte imellem:

»Man er da ikke venner med sin chef.«

Alene tanken ser ud til at forvirre hende. Og det på trods af, at hun har været ansat ved Carlsberg i snart et halvt år og efter eget udsagn har set beviser på det mærkværdige forhold mellem chefer og ansatte flere gange.

De andre deltagere er enige: En chef er en chef – ikke andet. Ellers mister han sin autoritet, og medarbejderne har ikke respekt for ham.

Det handler om tillid

Generelt har workshoppens deltagere svært ved at forstå den frihed, der hersker på danske arbejdspladser. De fleste kommer fra kulturer, hvor privatlivet tilpasses arbejdet og ikke omvendt. Man går altså ikke klokken 15, bare fordi man skal hente børn.

»Men det handler om tillid,« siger Lotte Ellegaard, chef for IDAs Global Team og den ene af aftenens to oplægsholdere:

»Jeg er ligeglad med, at mine medarbejdere går på Facebook i arbejdstiden eller bestiller en flybillet. Jeg forventer bare, at de gør deres arbejde på et andet tidspunkt.«

Deltagerne ryster på hovedet, som var det den mest tåbelige bemærkning, de nogensinde har hørt.

»Det er underligt, at I stoler sådan på hinanden. Gælder det også for os udlændinge?« lyder det fra en herre ved hjørnebordet.

Både Lotte Ellegaard og supplerende oplægsholder fra Dansk Industri Lise Thomsen kæmper med at finde en passende grimasse.

»Danmark er et lille land, hvor vi opfatter os selv som homogene. Derfor er vi lidt bange for nye kulturer. Det kan vi lige så godt indrømme,« lyder det fra Lise Thomsen.

Stræben efter enighed

En del af danskernes nervøsitet for fremmede kulturer hænger sammen med vores evige stræben efter enighed, bliver deltagere og oplægsholdere enige om.

»Jeres kultur fungerer sådan her: ‘Hvad end du gør, så bevar den gode stemning. Du må aldrig få en konflikt til at eskalere’. Har jeg ret?« spørger en deltager.

»Ja, vi danskere kan ikke lide konflikter, og vi tror, der er en løsning på alt. Vi fortæller os selv, at vi altid vil det bedste for hinanden,« siger Lotte Ellegaard.

Derfor kan Lise Thomsen også stolt berette om den stræben efter enighed på det danske arbejdsmarked, som har eksisteret siden før Titanics forlis og indførelsen af stemmeret for kvinder: Den danske model.

I 1899 blev arbejdsgiverforeninger og fagforeninger enige om spille­reglerne på det danske arbejdsmarked, og siden har det kørt uden de store ændringer. Denne aften er arbejdsmarkedets parter repræsenteret ved IDA og Dansk Industri, og de to kvinder forsøger ihærdigt at forklare deltagerne, hvorfor det er vigtigt, at de arbejder sammen.

»Hvem kan egentlig huske en konflikt før lockouten i 2013?« spørger Lotte Ellegaard, inden hun selv giver svaret:

»Ja, det er svært. Vi skal nemlig helt tilbage til gærstrejken i 1998, hvor overenskomstforhandlingerne brød sammen.«

Den danske model fungerer altså. Eller hvad? En lettisk kvinde kigger hovedrystende op fra sine noter.

»Det virker omstændeligt og dumt,« siger hun: »Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det virkelig ikke.«

Google og Apple er tilsyneladende ikke ret glade for, når konkurrenten henter nye ansatte i hinandens virksomheder.

Derfor lavede de en hemmelig – og ulovlig – aftale om ikke at rekruttere medarbejdere hos hinanden.

Aftalen er dog blevet afsløret, og sammen med Intel og Adobe Systems, der har været med på samme ordning, er virksomhederne nu tilsammen blevet tvunget til at betale 1,75 milliarder kroner for at undgå et gruppesøgsmål fra medarbejdere.

Det skriver Ritzau.

Ifølge retsdokumenter ville sagsøgerne angiveligt forsøge at få en erstatning på hele tre milliarder dollar.

Ud over at være bange for at miste deres egne medarbejdere har de enorme selskaber frygtet, at sådanne rekrutteringer kunne skabe en lønkrig selskaberne imellem, der ville presse lønningerne i vejret.

Det fældende bevis, der har tvunget Google og Apple til at overgive sig og betale regningen, er en mailkorrespondance mellem Google-chef Eric Schmidt og Apples afdøde leder, Steve Jobs.

Her er det kommet frem, at Eric Schmidt skulle have forsikret Steve Jobs om, at han ville lave fyringer i sin egen personaleafdeling. Fyringen skulle ske efter, at en jobkonsulent hos Google skulle have forsøgt at headhunte en Apple-medarbejder, hvilket altså var i strid med den interne aftale.

Ifølge Ritzau har selskaberne tidligere erkendt, at der findes aftaler om ikke at ansætte personer fra rivaliserende virksomheder, men i denne konkrete sag har skyldsspørgsmålet også drejet sig om, at sådan en aftale er blevet indgået for bevidst at holde lønningerne nede.

Selvom antallet af brugere bliver ved med at stige, så er der vist ikke så megen tvivl om at Facebook har toppet.

Dels har de fleste mennesker nu genfundet alle de gamle skolekammerater og ungdomskærester de havde glemt hvorfor de havde droppet.

Dels har de fleste fået dækket deres behov for at fortælle hele den virtuelle vennekreds om hvor dejligt man tvinger sig selv til at have det meget tidligt mandag morgen. Så 98% af nyhedsstrømmen er “likes”, links og “LOL’s” hvilket begrænser den indholdsmæssige værdi ret markant.

Derfor er der en del mennesker der kun checker Facebook med ujævne mellemrum. Jeg kunne bruge mig selv som eksempel.

Og der er en del der stadig står registreret som brugere, men som aldrig er på.

Det er fint. Det har de lov til.

Men der er et problem og det er de sidste 2% af nyhedsstrømmen – dem som har relevans.

Når man er registreret som bruger og står på en masse menneskers venneliste, så har de en formodning om at man har hørt om den polter-abend der blev arrangeret i sidste øjeblik. Og så bliver de fornærmede når man ikke dukker op. Men når man kun checker en gang om ugen så er der en ret stor risiko for at man misser guldkornene.

Så er det egentlig ikke enten-eller?

Enten fravælger man det helt, lukker sin konto og ser hvem der fortsat er ens venner.

Eller også går man all-in og checker “nyheder” mindst en gang om dagen.

Hvad vil læser-panelet foreslå?

Efter en vellykket testperiode bliver en komplet digital 3D-model af Danmark nu lagt frit tilgængeligt i computerspillet Minecraft.

Det er Miljøministeriet, der på baggrund af geografiske data fra Geodatastyrelsen har digitaliseret Danmark i det populære compterspil. Dermed er Danmark det første land i verden, der har langt sig selv ud i en 1:1 3D-kopi på nettet.

Formålet med at lave den massive model har dels været at skabe interesse for de frie geodata, og dels at udstyre landets skoler med et anderledes digitalt lærringsværktøj til brug i undervisningen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl udtaler i en pressemeddelelse, at modellen vil give de unge mulighed for at »plante deres egen skov, anlægge en sø, bygge en rideskole, et biogasanlæg eller en vindmølle. Kun fantasien sætter grænsen. Vi bygger bro mellem den digitale verden og naturen,«.

Eleverne på Ørestad Skole har allerede haft mulighed for at kigge nærmere på den store 3D-model i en testversion, som skolen med succes har haft stillet til rådighed i en periode.

»I gamle dage rullede læreren et Danmarkskort ned i klasselokalet og eleverne terpede landsdele. Med Danmarks frie geodata i en Minecraftverden er landet nu ude på børnenes pc eller tablet, og det understøtter digitaliseringen i folkeskolen,« udtaler folkeskolelærer Katrin Kristensen fra Ørestad Skole.

Hun tilføjer, at skolen i forvejen havde gode erfaringer med at bruge Minecraft i særligt matematikundervisningen.

»Men med virkelighedens Danmark lagt ind i en Minecraftverden får vi endnu flere muligheder for at skabe læring. Og eleverne synes også, det er sjovere, når det er deres eget hus, gade osv. de arbejder ud fra,« udtaler hun.

Projektet, der officielt går under navnet “Danmarks frie geodata i en Minecraftverden”, er et såkaldt demonstationsprojekt, der vil blive afsluttet den 23. oktober i år. Men i følge Miljøministeriet vil alle brugere vil dog efterfølgende stadig kunne downloade 3D-modellen til deres egen server.

Læs mere om projektet her.

En gruppe it-forbrydere nåede at stjæle mere end 11 millioner kroner fra en række banker, før de blev fanget. Tyverierne lod sig gøre takket være et lille velplaceret stykke hardware, der tillod tyvene at overvåge flere af bankens computere. Det skriver Graham Cluley.

Det lille stykke hardware er en såkaldt KVM (Keyboard, Video, Mouse) enhed, der normalt bruges til at kontrollere flere computere fra én position.

Enheden, der typisk ikke fylder mere end en stor smartphone, var forbundet med et 3G-modem, så hackerne kunne holde kontakten med boksen fra et nærliggende hotel.

Ved at udgive sig for at være it-teknikker, fik en af hackerne adgang til baglokalet i en af Barclays filialer i London. Herfra havde han adgang til bankens it-systemer, og formåede at tilslutte KVM-enheden, før han forlod banken igen.

Hackerne fik takket være enheden opsnappet bankpersonalets kodeord og kunne generelt følge med i, hvad der foregik på skærmene. Det gjorde dem i stand til at lave 128 bankoverførsler til en række særlige hvidvaskningskonti. Overførsler, der altså sammenlagt svarede til mere end 11.300.000 kroner.

Selv om banken opdagede tyverierne den samme dag, lykkedes det kun at redde lidt over halvdelen af det stjålne beløb.

Gruppen fortsatte med at bruge metoden i andre banker, men blev afsløret i tredje forsøg. De i alt ni anholdte i sagen er i følge Graham Cluley til sammen blevet idømt 24 års fængsel.

Det har længe været en trend for mange bands at udgive deres musik på alternative formater end de gængse CD’er, MP3’er og streamingtjenester.

Typisk har valget af alternative formater været meget retro-rettede mod som ældre standarder såsom vinyl og kassettebånd. Men et elektronisk band kaldet Netcat, har valgt at tilføje endnu en noget alternativ udgivelsesplatform til listen.

Bandet, der er bosat i Seattle i USA, har ,foruden det digitale download og kassettebåndet, nemlig valgt at udgive sit album som et kernel-modul til Linux. Det skriver Network World.

Hvorfor, spørger du? Vi lader bandet forklare:

»Lytter du nogensinde til et album og tænker, ‘mand, det lyder godt, men jeg ville ønske det oftere krydsede mellem bruger-rummet til kernel-rummet!’. Vi dækker dig ind. Vores album er nu klar til afspilning som et indlæseligt Linux kernel-modul,« skriver bandet på sin Facebook-side.

Hvis den alternative udgivelse har vækket din interesse, kan du finde modulet på GitHub.

Den selvudnævnte Andy Warhol-fanatiker Cory Arcangel har ved hjælp fra det amerikanske teknologiske universitet Carnegie Mellon gjort et overraskende digital-arkæologisk fund.

Drevet af Arcangels nysgerrighed har en klub af computerinteresserede forskere og studerende fra universitetet nemlig fundet hele 18 digitale malerier af kunstneren Andy Warhol. Uden nogen vidste det havde billederne gennem 30 år ligget gemt på en række Amiga-disketter, der befandt sig på Andy Warhol Museum i Pennsylvania.

Det hele startede ifølge BBC for tre år siden i 2011, hvor Cory Arcangel første gang rettede henvendelse til Warhol-museet. I en YouTube-video fra lanceringen af Commodores Amiga 1000 havde Arcangel set Andy Warhol bruge computeren til at tegne et digitalt portræt af Blondie-forsangeren Debbie Harry.

Det viste sig, at Commodore dengang havde betalt Warhol for at producere en række billeder som et led i lanceringen af computerproducentens nye modelserie.

Videoen fik ifølge BBC Arcangel til at spekulere over, om Warhol muligvis havde produceret andre kunstværker ved hjælp af Amiga-computeren. Derfor tog han kontakt til Warhol-museet, og fandt ganske rigtigt en Amiga med et stort antal disketter i museets samling.

Uden at vide hvad disketterne indeholdte, bad han computerklubben på Carnegie Mellon-universitetet om hjælp til at indsamle og kategorisere dataerne på disketterne.

For at undgå risikoen for at ødelægge de originale disketter og dets indhold, brugte holdet magnetiske fotoværktøjer, der kunne indsamle diskenes data uden at læse fra dem på traditionel vis.

De indledende skanninger viste filnavne, der refererede til nogle af de mest kendte kunstværker fra Warhols hånd. Men det var i første omgang ikke muligt for holdet af se billederne, der var lagret i et format, som holdets Amiga-emulatorer ikke kunne læse.

Først efter en gennemgribende hacking (pdf-link) af billedfilernes format, en såkaldt reverse engineering-proces, kunne holdet se resultatet af deres tre år lange anstrengelser.

Disketterne viste sig som nævnt at indeholde 18 tegninger, hvoraf 12 af dem også var signeret af Warhol selv.

Arbejdet på projektet blev filmet undervejs og bliver offentliggjort i maj på denne hjemmeside.

Den amerikansk bosatte bitcoin-virksomhed Xapo, har som de første i verden lanceret et kreditkort, der er forbundet med brugernes bitcoin-wallet. Kreditkortet kan bruges i alle butikker, der i forvejen accepterer det almindeligt udbredte MasterCard. Det skriver Techcrunch.

Hvis man har en gratis bitcoin-wallet hos Xapo, vil man gratis modtage et sæt kreditkortsoplysninger, som kan bruges til onlinehandel. Vil man i stedet have et fysisk kort, koster det i følge Techcrunch 15 dollars for et kort, der i Europa også skulle komme i PIN- og chipvarianter.

Når en bruger ønsker at betale med kortet, vil systemet kontakte den bitcoin-wallet hos Xapo, som kortet er forbundet til. Her vil systemet tjekke, om der er nok bitcoins i brugerens wallet og eftefølgende bruge Bitstamp til at veksle dem til almindelig valuta, der overføres til butikken.

Det sker i følge Techcrunch vel at mærke uden, at butikken skal betale for flere gebyrer, end den gør i forvejen. Og for brugeren vil det være helt gebyrfrit.

Selv om det er muligt at handle med bitcoin-kortet på normal vis i butikkerne, er det dog endnu ikke muligt at hæve penge i hæveautomaterne. Men det er en funktionalitet, som Xapo’s stifter Wences Casares forventer snart vil komme.

Mens det har lange udsigter at integrere det danske rejsekort på en mobiltelefon ifølge Rejsekort A/S, så kører et tilsvarende system i Tyskland på en lang række forskellige mobiltelefoner.

Som med det danske rejsekort skal brugerne checke ind og ud. Men i Tyskland er rejsekortet altså den rejsendes smartphone, og check-in og check-ud kan foretages via en af flere forskellige teknologier: QR-koder, GPS, NFC og manuel indtastning af unikke numre, der identificerer brugerens position.

Dermed fungerer det tyske system helt uden brug af den fysiske infrastruktur, vi kender i Danmark: rejsekort-standere på stationer og i busser, som alle skal kommunikere med det centrale system.

Det var det statsejede Deutsche Bahn AG, der startede projektet Touch&Travel som et pilotforsøg i 2008 og begyndte at rulle det bredt ud i Tyskland i 2011.

»Vi foretog en analyse: Et terminal-baseret check-ind/check-ud- system i hele landet ville være alt for dyrt,« fortæller Birgit Wirth, chef for Touch&Travel ved Deutsche Bahn, over telefonen.

Så i stedet valgte DB at satse på en eksisterende infrastruktur, nemlig mobilnettet, som transportør af data om check-in og check-ud til backend-systemet. Sådan opstod Touch&Travel til mobiltelefoner.

Birgit Wirth ønsker ikke at løfte sløret for, hvor meget det nuværende Touch&Travel-system har kostet at udvikle og koster i drift – og dermed hvor meget DB har sparet på ikke at bygge en fysisk infrastruktur som de danske rejsekort-standere. Men hun oplyser, at det er væsentligt billigere, end det ville have været at opsætte en fysisk infrastruktur.

Da DB lancerede Touch&Travel i 2008, var det med NFC (Near Field Communication) for øje. NFC er en radioteknologi, der gør det muligt at sende information over helt korte afstande. Dengang troede DB, at NFC ville blive hurtigere udbredt.

Systemet byggede på NFC-baserede touchpoints. Det er små steder på stationerne med en passiv NFC-chip, som sender et unikt identifikationsnummer, kaldet et UID, når en telefon bliver holdt op til det. På den måde er det muligt at identificere, hvilken station telefonen befinder sig på ved check-in.

Altså lidt som med det danske rejsekort-system. En væsentlig forskel her er dog, at det er telefonen, der sender informationer tilbage til Touch&Travels backend-system om, at nu har en given bruger checket ind på den og den station. Selve touchpointet kræver end ikke strøm, det er passivt og leverer blot et UID til telefonen.

Ikke bare NFC

Da DB i 2011 stod over for at skulle rulle Touch&Travel bredt ud, stod det imidlertid klart, at NFC ikke havde fundet nær så hurtigt vej ind i mobiltelefonerne som først forventet.

»Den tekniske udvikling gik ret hurtigt, og vi besluttede os for også at anvende GPS til check-in og check-ud. Det er slet ikke nødvendigt med en infrastruktur – hvad enten det er terminaler (som rejsekort-standerne, red.) eller touchpoints,« siger Birgit Wirth.

Touch&Travel-systemet har dog stadig touchpoints som supplement til GPS-baseret lokation. Og i dag er et touchpoint ikke bare med NFC, men også med de såkaldte QR-koder, altså en slags stregkoder, der kan scannes med en mobiltelefons kamera. Derudover har passagererne mulighed for manuelt at indtaste et identifikationsnummer for deres check-in- eller check-ud-position.

Danske Rejsekort A/S har tidligere givet udtryk for, at hvis det nuværende rejsekort-system skal fungere på mobiltelefoner, skal det ske via NFC. I den forbindelse har det vist sig, at telefonen skal have en NFC-chip af en bestemt type, der understøtter den MiFare-teknologi, rejsekortet bygger på.

Ifølge Birgit Wirth fungerer DB’s løsning med alle NFC-telefoner, da der kun er tale om at læse et simpelt UID fra et touchpoint.

Kunderne foretrækker NFC

Langt de fleste kunder foretrækker dog at anvende GPS-delen ved Touch&Travel, fortæller hun. Det gør det desuden muligt at checke ind på vej til perronen, eller inden bussen kommer.

Omvendt har de fysiske NFC/QR-touchpoints den fordel, at de fungerer, også selvom telefonen befinder sig et sted uden GPS-dækning – eksempelvis på en undergrundsstation. Her kan wifi-signaler desuden også anvendes som et led i stedbestemmelsen af telefonen.

Men hvad med sikkerheden i den tyske løsning? Rejsekort A/S har tidligere udtrykt bekymring over, at f.eks. et GPS-signal kan spoofes, altså forfalskes, så telefonen kan checke ind eller ud et andet sted, end den faktisk befinder sig. Men en ting er dog at svindle med GPS-positioneringen. Umiddelbart forekommer det endnu mere oplagt at kopiere QR-koder og UID’er fra de passive NFC-chips og så ellers checke ind og checke ud efter forgodtbefindende rundt om i Tyskland.

Men så let går det ikke. Ud over at svindel med GPS-signaler ifølge Birgit Wirth ikke er et reelt problem, så bliver positionsbestemmelsen koblet sammen med celle-id’er fra mobilmaster i området. Og hvis ikke celle-id og eksempelvis QR-kode passer sammen, så afslører det ugler i mosen.

Og skulle det alligevel lykkes driftige svindlere at snyde med check-in-positionen, så er der flere mekanismer i Touch&Travels backend-system, der kan opdage svindlen. Blandt andet ved at sammenligne rejsetider og køreplaner i realtid.

Sporing på flere måder

Danske Rejsekort A/S har ud over bekymringer i forhold til sikkerhed også givet udtryk for andre problemer i forhold til at implementere den tyske løsning i Danmark. Blandt andet i forhold til sporing af passagerer. For at beregne billetprisen, der nogle gange afhænger af den rejste rute, bruger Touch&Travel nemlig en særlig lokationsbaseret service – Location Based Service (LBS) – til at kortlægge mobiltelefonens rute. Denne service kan købes hos flere tyske teleoperatører, men det er ifølge Rejsekort A/S ikke muligt i Danmark.

Birgit Wirth understreger dog, at LBS-data ikke bliver anvendt under kundens rejse, men først ved check-ud som en af flere faktorer til at bestemme den rejste rute. Og hun oplyser, at en enkelt af Tysklands fire store teleoperatører faktisk ikke understøtter LBS, og at DB i den forbindelse har forsøgt kun at anvende telefonernes eget positioneringssystem.

»Én (operatør, red.) understøtter ikke LBS, men kvaliteten af rute- og prisbestemmelsen har vist sig at være omtrent den samme,« siger Birgit Wirth.

Også transaktionstiden – det vil sige den tid, det tager at godkende og opdatere et rejsekort i forbindelse med check-in eller check-ud – er ifølge Rejsekort A/S et krav, der er med til at udelukke mange potentielle alternativer til det danske rejsekort. Rejsekort A/S har tidligere givet udtryk for, at transaktionstiden ikke må overstige 300 millisekunder – et tal, som blandt andet transportmyndighederne i London også har bragt på banen som en acceptabel transaktionstid.

Men i London skal mange passagerer også gennem et sluse-baseret system, hvor døre åbner og lukker, når rejse-hjemlen bliver godkendt. Og i Danmark er der som bekendt sat standere op, passagererne skal benytte.

»Men med GPS er det ikke nødvendigt at have meget hurtig check-in- og check-ud-tid, fordi folk gør det på vejen. De er ikke fokuserede på at anvende en terminal,« siger Birgit Wirth.

Omkring 20 af Tysklands ca. 70 trafikorganisationer indgår i Touch&Travel. Og ifølge Birgit Wirth kommer der løbende flere til.