Monthly Archives: April 2014

Tre britiske Dong Energy-havmølleprojekter har netop fået et blåt stempel fra den britiske regering, der gør de tre projekter berettiget til lukrative statstilskud.

I praksis fra 1,40 kroner og ned til 1,26 kroner pr. produceret kWh vindstrøm i parkernes første 15 år – alt efter hvornår projekterne realiseres.

I alt fik fem offshore-projekter og tre biomasseprojekter betegnelsen ’succesfulde projekter’ og retten til det faste tilskud i 15 år, fremgår det af en pressemeddelelse fra det britiske ministerium for energi og klimaforandringer.

Faste tilskud er en for briterne ny måde at støtte vedvarende energi på, og for Dong Energy omfatter tilsagnet havmølleprojekterne Burbo Extension med en effekt på 258 MW, Walney Extension på 660 MW samt Hornsea 1 på 1.200 MW.

For ingen af parkerne er der dog taget investeringsbeslutning endnu, men ifølge Dong Energys britiske landedirektør, Brent Cheshire, giver tilsagnet mulighed for at skyde investeringer på mere end 45 mia. kroner ind i virksomhedens britiske projektportefølje.

Også Dong Energys administrerende direktør Henrik Poulsen er glad for godkendelsen af de tre projekter og for processen bag:

»Den viser, at Storbritannien er et attraktivt sted at investere i offshore-vindenergi – ikke kun på grund af landets betydelige naturressourcer, men også på grund af det stabile investeringsklima, som EMR (britisk elmarkeds-reform, red.) har skabt,« siger han.

De såkaldte FID-kontrakter, som den nye støtteform kaldes, er konstrueret med henblik på at undgå en afbrydelse i den gradvise introduktion af elmarkedsreformer, der skal tiltrække nødvendige investeringer til Storbritanniens energiinfrastruktur.

Ifølge Dong Energy forsyner kontakterne selskabet med tilstrækkelig sikkerhed til, at man nu kan træffe endelig investeringsbeslutning på projekterne.

Når de tre parker kommer i drift, vil de tilsammen kunne levere elektricitet til næsten to millioner britiske husstande.

I alt vurderer det britiske ministerium for energi og klimaforandringer, at de otte projekter vil tiltrække investeringer i den private sektor for knap 110 mia. kroner og skabe 8500 job – samt etablere ekstra 4,5 GW vedvarende energi-kapacitet. De vil i 2020 kunne producere 15 TWh eller 5 pct. af landets totale elproduktion.

Læs mere om de nye kontrakter her. Ved sammenligning med danske støttesatser, som er langt lavere, skal man huske, at selskaberne i Storbritannien selv bekoster netillslutning.

Se tiden an et par måneder.

Det er beskeden fra Dansk Folkepartis energipolitiske ordfører Mikkel Dencker til de fire selskaber, som har ansøgt om prækvalifikation til at byde på den første af energiforligets to havmølleparker, Horns Rev 3 – men som på grund af politisk uro om forliget ikke ved, om udbuddet gennemføres eller ej.

I modsætning til brancheorganisationen Vindmølleindustrien finder Mikkel Dencker det slet ikke kritisabelt, at virksomhederne efterlades i uvished:

»Når selskaber opererer på et marked med så stort et element af støtte som havmøllemarkedet, så må man være klar til, at der kan sker ændringer i vilkårene undervejs,« siger han.

Dansk Folkeparti er sammen med Venstre parat til at opsige energiforliget, fordi partierne mener, at samfundets udgifter til blandt andet vindmøller er blevet for høje:

»Vi er sådan set klar til at aflyse byggeriet af begge havmølleparker af hensyn til danskernes pengepung. For os er det ikke vigtigt at reducere det danske CO2 udslip. Det er alligevel så lille i forhold til resten af verdens,« siger han.

Forhandlingerne omkring de såkaldte PSO-udgifter og energiforliget løber parallelt med forhandlinger om afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften og en kommende vækstpakke, der foregår blandt henholdsvis skatte- og finansordførere. Mikkel Dencker skønner, at forhandlingerne kan være færdige inden sommerferien.

Når I er villige til at bryde et indgået forlig, er I med til at så tvivl hos investorer og selskaber om projekterne. Og tvivl betyder øget risiko og dermed øgede afkastkrav. Dyrere havmølleparker er vel ikke i jeres interesse?

»Det er muligt, at det får den virkning. Men så er det op til os politikere at sørge for, at konkurrencen om udbuddet bliver så effektiv, at vi får mølleparkerne billigst muligt,« siger han.

Mikkel Dencker har ikke noget problem med, at en række virksomheder spilder tid og penge på at forberede deltagelse i et udbud, som måske aldrig kommer:

»Der er jo altid en risiko ved at deltage i et udbud, som virksomhederne vel i forvejen kalkulerer med. Og det er jo set før, at man helt aflyser et udbud,« siger han.

Miljøminister Kirsten Brosbøl konstaterede under et åbent samråd i Folketinget 18. marts, at der er en ‘kobling mellem landbrugets udledning af kvælstof og den økologiske tilstand i vandområderne’. Men denne påstand er i direkte modstrid med Miljøministeriets egen dokumentation for tilstanden i vandmiljøet.

Påstanden blev gentaget flere gange i det åbne samråd, hvor fødevareministeren og miljøministeren forsvarede de randzoner langs søer og vandløb, der efterfølgende er blevet halveret, men stadig er en del af den danske vandmiljøpolitik, som har yderst begrænset virkning.

Tre vandmiljøplaner har gennem de seneste godt 25 år medført, at udledning af kvælstof fra dansk landbrug er mere end halveret. Denne dramatiske udvikling har fundet sted, uden at det har ført til forbedringer af vandmiljøet. Der er altså ingen ‘kobling mellem landbrugets udledning af kvælstof og den økologiske tilstand i vandområderne’, som ministeren påstår.

Misforståelsen har betydet, at der er brugt langt mere end 100 mia. kr. på at forbedre vandmiljøet gennem kvælstofreduktion, uden at der er udsigt til de lovede resultater. Indsatsen er forfejlet.

Det faktum bør få danske politikere til at kræve en helt ny vurdering af arbejdet med og teorierne bag de aktuelle vandplaner.

Det kan ikke være rigtigt, at danske politikere og miljømyndigheder fortsætter med at kræve yderligere reduktioner i udledning af kvælstof, når det er dokumenteret, at reduktionerne slet ikke virker, men derimod fører til udpining og mineralisering af landbrugsjorden med udledning af klimagas til følge.

Det vil være oplagt at indlede en ny vurdering med den analyse af de økonomiske konsekvenser af vandplanerne, som Miljøministeriet aldrig har leveret, selv om en sådan analyse er et krav fra EU.

Ukritisk fortsættelse af arbejdet med vandplanerne vil medføre massivt spild af penge, vækstmuligheder og beskæftigelse. Der er tale om Århundredets Skandale, som vil vokse og vokse, indtil politikerne erkender, at den fortsatte kamp mod kvælstof er forfejlet.

Når Kirsten Brosbøl slår fast, at der er en kobling mellem landbrugets udledning af kvælstof og den økologiske tilstand i vandområderne, må det formodes, at ministeren ikke øser af sin personlige viden, men lader sig guide af ministeriets faste panel af ‘eksperter’, som udgør den samme lille gruppe, uanset de aktuelle udfordringer eller regeringens farve.

Disse eksperter har en slags monopol på at vejlede den til enhver tid siddende minister. Og det er ikke tilfældigt, at de år efter år lader ministeren påstå, at denne kobling findes. For uden en sådan kobling er grundlaget for vandplanerne kollapset.

Dansk miljøpolitik er uden for parlamentarisk kontrol, og det er en alvorlig systemfejl. Forskellige regeringer henter deres rådgivning om miljø fra den samme håndfuld ‘autoriserede’ eksperter, som tidligere hørte hjemme i DMU – Danmarks Miljøundersøgelser, der nu er fusioneret ind i Aarhus Universitet.

Naturstyrelsen under Miljøministeriet spørger hovedsagelig eksperter ved Aarhus Universitet. Så undgår man overraskelser.

Forsøger nogen derimod at berige Naturstyrelsen med input fra seriøse forskere ved andre universiteter i ind- eller udland, betragter styrelsen det straks som et angreb og forsøger at undertrykke de ‘fjendtlige’ informationer.

Dette reaktionsmønster ligger dybt i Miljøministeriets DNA: For 25 år siden lød formuleringen, at der ikke var grund til at læse udenlandsk faglitteratur, når der fandtes dansk faglitteratur. Nu lyder formuleringen: ‘Vi indhenter kun rådgivning fra Aarhus Universitet’.

Men selv med den snævre rådgivning fra Aarhus Universitet hænger det ikke sammen.
Sagen er nemlig, at Miljøministeriet, herunder eksperterne fra universitetet, selv har bevist, at påstanden om en kobling mellem landbrugets udledning af kvælstof og den økologiske tilstand er forkert. Den kobling findes slet ikke.

Et 25-årigt fuldskalaforsøg med alle danske landmænd som ufrivillige forsøgsværter har dokumenteret, at der ikke findes en sådan kobling mellem kvælstof og den økologiske tilstand.

Påstanden er formentlig opstået, fordi koblingen findes i små laboratorieforsøg, hvor forsøget er afskærmet fra omgivelserne – herunder fødekæden før og specielt efter. I laboratoriet undersøger man kun, hvordan tilstedeværelsen af næringsstoffer kan begrænse primærproduktionen af plankton. Og det giver nogle betingelser, som ikke findes i den virkelige verden. Resultaterne fra laboratorierne kan derfor ikke overføres til fuldskala-økosystemet, hvor næringsstofferne bevæger sig rundt i det komplicerede fødenet i interaktion med hinanden, og hvor produktionen almindeligvis aftages af fødekæden.

I fuldskala-økosystemet i naturen spiller størrelsen af primærproduktionen (plankton) ikke så afgørende en rolle. Her gælder det i højere grad kvaliteten af plankton (dvs. dens egnethed i fødenettet), og her er forholdet mellem næringsstofferne ¬– især kvælstof og fosfor – langt vigtigere. Dette N/P-forhold har nemlig betydning for, om det producerede plankton indgår i fødekæden og ender som fisk eller udgør et ‘uspiseligt’ overskud til forrådnelse med tilhørende iltsvind.

Ensidig reduktion af kvælstofkoncentrationen forskyder dette N/P-forhold nedad til skade for den økologiske tilstand. Altså det modsatte af ministerens påståede kobling.

Miljøministeriets egne videnskabelige tilstandsrapporter, Vandmiljø og Natur 2011 og 2012, udgivet af Aarhus Universitet/DCE, GEUS og Miljøministeriet/Naturstyrelsen viser da også i et tydeligt sprog, at den omtalte kobling er forkert:

• Kvælstofkoncentrationen er faldet signifikant siden 1990. Det samlede fald er estimeret til ca. 50 pct. For de diffuse udledninger er der beregnet et fald på ca. 40 pct.

• Kvælstofniveauet er faldet 50-60 pct. i forhold til niveauet i 1989-2002.

• Kvælstofniveauet i 2012 var det hidtil laveste.

• Reduktionen i kvælstofindhold er især sket omkring og efter midten af 1990’erne, og med et mindre fald siden ca. 2002. Reduktionen skyldes primært, at udvaskningen fra dyrkede arealer er mindsket.

• Sigtedybde: I perioden 1989-2012 er der ikke nogen signifikant udvikling i sigtedybden. Vandet er altså ikke blevet mere klart.

• Iltforhold: Iltforholdene i bundvandet for de åbne farvande, som er målt siden midten af 1960’erne, viser ligefrem en signifikant negativ udvikling. Iltkoncentrationen lå i 2011 og 2012 på linje med de forudgående 8-10 år. Der er ingen tydelig udvikling i iltindhold i fjorde og kystnære områder i perioden 1981-2012.

• Ålegræs: En analyse af det samlede datamateriale viser for perioden 1989-2012, at der generelt ikke har været en signifikant udvikling i ålegræssets maksimale udbredelse eller hovedudbredelse.

Der har i årevis været international dokumentation for, at ensidig reduktion af kvælstof ikke fører til bedre tilstand. Nu er der også massiv dansk dokumentation.

Tydeligere bevis for, at miljøministerens omtalte kobling ikke eksisterer, fås ikke: En yderst markant halvering af kvælstof har overhovedet ikke bragt os nærmere ‘god økologisk tilstand’!

Hvordan kan danmarkshistoriens mest omfattende og overbevisende forsøgsobservationer negligeres, bare fordi de ikke passer ind i Naturstyrelsens og Miljøministeriets forestillinger?

Hollandske Hendrikje van Andel-Schipper nåede at blive 115 år, før hun 30. august 2005 sov fredeligt ind. Hun efterlod sin krop til videnskaben, og nu har forskere undersøgt hendes kødelige rester for at finde ud af, hvordan blod og andet væv var påvirket af den høje alder.

De hollandske og amerikanske forskere fandt ud at, at hun tilsyneladende var ved at løbe tør for stamceller, da hun døde. I hvert fald stammede to tredjedele af de hvide blodlegemer i hendes blod fra kun to blodstamceller.

I kroppen deler stamcellerne sig, og så udvikler de sig til forskellige slags celler. Spørgsmålet er, om der er grænser for, hvor mange gange stamcellerne kan dele sig. Måske dør vi, fordi stamcellerne simpelthen ikke kan dele sig mere – med mindre vi altså er døde af andre årsager før da.

Biokemikeren Henne Holstege stod i spidsen for forskningen. I et interview til New Scientist fortæller hun, at vi fødes med omkring 20.000 blodstamceller. De kan dele sig og blive til langt flere blodceller. Typisk er cirka 1.000 blodstamceller hele tiden i gang med at forsyne blodbanen med nye blodceller.

Men antallet af aktive blodstamceller falder altså, efterhånden som vi bliver ældre. Kroppens evne til at regenerere bliver lige så stille dårligere.

Henne Holstege bemærker, at vi måske kan leve længere, hvis de gamle, svækkede stamceller erstattes af nye, yngre stamceller, der er høstet tidligere i livet.

Den videnskabelige artikel om undersøgelserne af Hendrikje van Andel-Schippers blod er bragt i tidsskriftet Genome Research.

Der bliver kamp om de svenske ingeniører med kompetencer inden for energi- og elektroområdet de kommende fem år. Ifølge brancheforeningen Svensk Energi bliver der brug for op mod 8.000 ingeniører og teknikere, skriver det svenske dagblad Dagens Nyheters netudgave.

Hovedårsagen er, at det statsejede selskab Kraftnät forventer at investere 12 milliarder svenske kroner i perioden 2015-2017, blandt andet til fornyelse af det svenske el-net, skriver avisen.

Klar til et karriereskift? Opret et cv – og lad din næste arbejdsgiver finde dig.

Ifølge den svenske arbejdsformidling skyldes behovet for flere elektroingeniører dog ikke alene de mange nye investeringer, men også at mange ingeniører forlader faget til fordel for job inden for administration og ledelse.

Derfor forudser arbejdsformidlingen, at det bliver rift om ingeniører med de rette faglige kompetencer – og ikke bare de erfarne, men også de nyuddannede ingeniører bliver eftertragtede, fremgår det af Dagens Nyheter.

Lena Lundberg, der er ansvarlig for rekruttering i Svensk Energi, peger på, at behovet øges yderligere, fordi der samtidig er et generationsskifte på vej.

Hendes løsning af den kommende ingeniørmangel lyder som et ekko af de forslag, der bliver luftet herhjemme, fremgår det af Lena Lundbergs udtalelse i Dagens Nyheter:

»Det er meget vigtigt at uddanne nok. Vi må skabe en langt større interesse for denne type uddannelser hos de unge. Vi synes jo selv, at vi tilbyder sjove job og må sørge for, at andre får samme opfattelse,« siger hun til dagbladet.

Peter Larsson, samfundspolitisk chef i Sveriges Ingenjörer (den svenske pendant til IDA), mener, at det er umulig at fikse behovet for flere elektroingeniører her og nu:

»Det er gamle synder, der nu rammer os, fordi man ikke har markedsført sig. Det kræver langsigtede investeringer at få de unge til at vælge ingeniøruddannelserne,« siger han til Dagens Nyheter.

Snart vil fem russiske missilbaser være bevogtet af selvstyrende robotter, der kan nedlægge mål uden menneskelig indblanding. Det skriver britiske New Scientist.

Anvendelse af robotter i militæret bliver stadigt mere populært. Dog er brugen af robotter – indtil nu – udelukkende med menneskelig bekræftelse, når et mål skal nedlægges. Ifølge New Scientist skyldes det i høj grad hensyn til menneskerettigheder. Det ændrer de russiske robotter altså på ved selv at være i stand til at vurdere og herefter automatisk nedlægge mål.

Ifølge den russiske vicepremierminister, Dmitry Rogozin, vil robotten sikre, at russiske mænd ikke dør på slagmarken, ved at undgå situationer med fysisk kontakt. Det får bl.a. en britisk rettighedsforkæmper til at frygte for, om Rusland snart vil bruge robotterne i kamp.

Robotten, der kaldes ‘mobile robotic complex’, er russisk udviklet, vejer omkring 900 kilogram og har flere kameraer, en laserstyret afstandsmåler og radarsensorer.

Robotten har en rækkevidde på 250 kilometer og kan køre op til 45 kilometer i timen. Den kan køre i op til 10 timer eller gå i standbytilstand i op til en uge. Og så kan den anvendes i al slags vejr lige fra -40 grader til +40 grader.

Du kan se en video af robotten herunder.

Normalt er vejene omkring Parken et trafikalt mareridt i timerne omkring en stor fodboldkamp eller koncert, og politiet må ofte afsætte ressourcer til at styre de mange biler og store flokke af fodgængere, der sætter prop i lyskrydsene omkring stadion.

Mandag tog FC København hjemme imod Esbjerg, og 11.000 fodboldtilhængere var mødt op. I al ubemærkethed var vejene omkring Danmarks største fodboldstadion blevet dækket af sensorer, der opfangede wifi- og bluetooth-signaler fra telefoner i lommerne på fodboldtilskuerene.

Mandagens kamp var en oplagt mulighed for at vise, at et automatisk trafikstyringssystem ved hjælp af sensorer og algoritmer egenhændigt kunne hjælpe til, at trafikken gled så gnidningsfrit som muligt – og noget tyder på, at det gik godt.

»Den ansvarlige hos politiet, der var i Parken den dag, vi foretog forsøget, var ikke klar over, at vi gjorde det, og var meget forundret over, at det kun tog 20 minutter at tømme Parken,« siger Lars Randleff, direktør i Hermes Traffic Intelligence, der var en af parterne bag forsøget.

Løsningen er udarbejdet af et konsortium bestående af tre virksomheder, der udvikler intelligente trafikløsninger. Der er tale om et proof-of-concept på en mulig kommende løsning for Københavns Kommune, der planlægger et større udbud af intelligente trafiksystemer (ITS) til sommer.

Systemet kaldes et ‘trigger framework’ og baserer sig på, at mange af os i dag går rundt med enheder i lommen, der udsender radiosignaler. Ved hjælp af dem kan sensorerne give et sammenhængende billede af den trafikale situation i et givent område.

Indbygget i systemet er de såkaldte ‘triggere’, der er foruddefinerede trafikmønstre, som systemet kan genkende og reagere på, når de opstår. En ‘trigger’ igangsætter en handling, der skal påvirke trafikken i en positiv retning.

»Vi trigger, hvis rejsetiden for folk bliver for stor, eller vi eksempelvis kan se, at der er for mange mennesker samlet ét sted,« siger Lars Randleff.

Systemet måler både på fodgængere og bilister. Ifølge Preben Andersen, der er salgschef i Blip Systems, viser andre studier, at der med denne metode modtages data fra mere end halvdelen af trafikanterne i området. Wifi-signalerne kommer typisk fra fodgængere og cyklister, mens bluetooth-signalerne ofte stammer fra bilernes håndfrie sæt.

I mandagens forsøg havde holdet bag systemet kontrol over et enkelt lyskryds ved Trianglen tæt ved Parken, og blot ved at justere på længden af ‘grøn-tiden’ i krydset, havde holdet held til at afvikle trafikken hurtigere end normalt.

»Det, vi konkret gjorde, var, at give de fodgængere, der kom fra Parken længere grøn-tid, så de hurtigere kunne komme væk og ned mod Østerport station. Det er typisk det, fodgængerne skal,« forklarer Preben Andersen.

Ifølge Lars Randleff er der dog større perspektiver i systemet end at styre omgangstiden i et enkelt lyskryds.

»Frameworket bestemmer ud fra nogle mere eller mindre avancerede algoritmer, hvilke handlinger, der skal udføres, når de her triggere opstår. Handlingerne kunne være længere grøn-tid eller at sende trafikinformation ud på SMS eller til s-togenes infoskærme,« siger Lars Randleff.

Mere end bare fodboldkampe

En fodboldkamp medfører ikke de samme trafikale mønstre som en stor koncert. I en sådan situation vil en forlænget grøn-tid i et enkelt lyskryds ikke kunne afhjælpe den trafikale belastning, så systemet er nødt til at vide, hvilken slags begivenhed, der er tale om, og det skal løbende lære at genkende nye mønstre.

Med det veloverståede proof-of-concept er størstedelen af sensorerne igen blevet pillet ned, og nu håber virksomhederne bag, at kommunen har fået åbnet øjnene for perspektiverne i den nye løsning.

»Der er i kraft af frameworkets faste protokoller for input og output åbnet op for, at mange forskellige datakilder kan byde ind, og på den måde er det ret nemt at skalere systemet op,« siger Preben Andersen.

Preben Andersen understreger dog, at systemet ikke alene kan håndtere trafikken i Hovedstaden.

»I forhold til den forkromede trafikledelse er frameworket kun et delelement. I trafikledelsessystemet er der jo mange andre ting, man skal tage hensyn til, end det vi arbejder med,« siger Preben Andersen.