Monthly Archives: April 2014

Olie- og gasselskaberne kan fra nu og frem til oktober søge om at efterforske og indvinde olie og gas i Nordsøen. Energistyrelsen åbnede torsdag den såkaldte syvende udbudsrunde.

»Vi hører fra aktørerne, at de er mere end klar, men at der også er brug for en bedre forudsigelighed i forhold til udbudsrunderne,« siger Jens Skov-Spilling, kontorchef i Energistyrelsen, med henvisning til, at udbudsrunden blot er den syvende i de 50 år, olie- og gasfelterne i Danmark har været udbudt.

Fremover vil dette dog ændre sig, for udbudsrunderne bliver årlige, og det forventer Energistyrelsen vil blive en bedre forretning for Danmark, da det bringer mere forudsigelighed for olie- og gasselskaberne.

Energistyrelsen regner med en indvindingsgrad på 26 procent, altså at det lykkes at hente godt en fjerdedel af olien og gassen op fra Nordsøens undergrund. Fremadrettet håber styrelsen på en forbedring på fem procentpoint til 31 procent som følge af nye teknologier. Jens Skov-Spilling påpeger, at indvindingsgraden i 1970’erne var omkring 10 procent.

Boringer i Danmark er dobbelt så dyre som i udlandet

Men der er stadig en udfordring for netop olie- og gasindvendingen i Danmark, fastslog Peter Helmer Steen, direktør for den statslige Nordsøfond, på det møde, hvor syvende udbudsrunde blev præsenteret.

»Det er vigtigt, at man er i stand til at udvinde ressourcerne billigt, for omkostningerne i Danmark er alt for høje. Nogle af vores boreomkostninger er dobbelt så store som i andre lande,« sagde han og påpegede, at omkostningerne er direkte proportionelle med indvindingsgraden.

Den nytiltrådte direktør for Energistyrelsen, Morten Bæk, talte om ‘en stor dag’.

»De interessetilkendegivelser, vi har fået, er ganske markante. Der er ikke nogen grund til at antage, at selskaberne ikke interesserer sig for den danske nordsøolie,« fortæller Morten Bæk og understreger:

»Det er farligt at konkludere, at omkostningerne i Danmark er høje. Det vil kræve yderligere undersøgelser at afgøre.«

Men uanset hvad skal omkostningerne kigges efter – for flere besparelser på området vil gøre det mere attraktivt for olie- og gasselskaberne at jagte ressourcer i den danske del af Nordsøen.

»Vi skal kigge på omkostningerne i vores oliestrategi. En måde at gøre det billigere på er at sikre, at man udnytter infrastrukturen optimalt. Det kan selskaberne blandt andet gøre noget ved,« siger Jens Skov-Spilling.

Mere olie i undergrunden end hidtil troet

Også Geus var til stede på mødet, hvor statsgeolog Peter Britze fortalte om de fremtidige muligheder for den del af området, der ligger uden for centralgraven.

Det er især den vestlige del af området, der er interessant.

»Der er fundet olie og gas i den nordvestlige del af centralgraven, som har bevæget sig fra den vestlige del, så hvorfor skulle der ikke være det samme i resten af graven?« spurgte Peter Britze og konkluderede:

»Vi tror, der er mere olie, end vi er klar over i dag.«

Danske designere af IT-systemer kan lære af de mekanikere som bygger filippinske busser og holder dem kørende. Udfordringerne ligner hinanden, så den filippinske bus er en god analogi, når vi skal diskutere udvikling af IT-systemer.

De første busser blev bygget på jeeps som amerikanerne havde efterladt efter 2. Verdenskrig. De lokale mekanikere tilføjede to bænke til passagerer og satte et tag over. Senere blev jeepneys bygget af dele fra udtjente biler og udstyret med et karosseri af rustfrit stål som kan tåle det varme og fugtige klima.

Nu er det svært at skaffe dele til en bil som blev produceret for en snes år siden, så i stedet for at lede forgæves efter dele til den aktuelle model, køber mekanikerne for eksempel en ny kobling som passer i størrelsen og borer nogle ekstra huller til møtrikker som kan holde den fast.

I dag er det normalt for kostbart og risikabelt af bygge IT-systemer fra bunden af, så det er nødvendigt at bygge IT-system på en tilsvarende måde ud fra den platform og de moduler som er tilgængelige. Vi er bare ikke så bevidste om processen som de filippinske mekanikere. De er så at sige vokset op med at bygge ud fra de stumper der er til rådighed.

Den franske antropolog Claude Levi-Strauss kaldte det for bricolage. En proces hvor de tilgængelige stumper bruges til at løse et aktuelt problem. Det er forskelligt fra den måde vi er opdraget til at løse tekniske problemer. I uddannelser er det normale at starte med at definere målene med opgaven. Det er ikke normalt at bruge tid på at få en dyb viden om kunderne og deres behov, og det trækker normalt ned, hvis der er enkelte mangler i resultatet.

Ved bricolage er det umuligt at undgå mangler i resultatet. Det er nødvendigt at skaffe en dyb viden fra kunderne, så designerne kan afgøre hvilke mangler der har størst konsekvenser, og hvilke det ikke er umagen værd at gøre noget ved. Designerne og ledelsen må ikke være bange for at vælge fra, og de skal føle det er naturligt at udvikle den mindst dårlige løsning med de dele de har er til rådighed. Ellers går det som ofte i danske IT-projekter.

Platformen bliver valgt ud fra politiske hensyn uden nogen analyse af, om det overhovedet er muligt at bygge det ønskede system ud fra den. Prioriteringen bliver tilfældig, så de egenskaber der er gemt til sidst, ikke bliver implementeret. Nogle gange bliver resultatet et system som har funktionerne i kravspeccen, men hvor det er så langsomt at det ikke kan bruges i praksis, Ofte bliver designerne først opmærksomme på hastigheden, når systemet viser sig at være for langsomt.

Brícolage passer godt med en agil udviklingsproces, men der er et problem. Det er umuligt at forudse alle begrænsninger i delene på forhånd, så det er hele tiden nødvendigt at skaffe pålidelig viden om hvad konsekvenserne er, ved at fravælge en egenskab eller at udforme den på en bestemt måde. I praksis kræver det ofte at der er mindst en person, som har til opgave at skaffe den viden i løbet af projektet.

Han eller hun kan samtidig skaffe inspiration til endnu et område hvor udviklerne af et IT-system kan lære af en filippinsk bus. Ud over at klare forhindringerne er den farverig så du kan nyde at kigge på den. Der er ingen grund til at et system er kedeligt, blot fordi det er let at anvende og passer til opgaverne. Tvært imod er det værd at give brugerne af et selvbetjeningssystem nogle gode oplevelser til gengæld for den tid de bruger.

Jeg har tidligere skrevet om bricolage: Regulering af konflikter mellem tekniske muligheder og forretningsmæssige krav. Konflikthåndtering i IT projekter – mediation som mulighed, red. af Pia Deleuran. Jurist og Økonomforbundets Forlag 2011

Journalisten Barrett Brown, der har optrådt som en slags talsmand for bevægelsen Anonymous har siden september 2013 ikke offentligt måttet diskutere retssagen mod ham, der kunne have givet ham 105 års fængsel. Men efter at have indgået et forlig, der resulterede i en fængselsstraf på 8,5 år, er sagspapirerne nu gjort frit tilgængelige for offentligheden.

Barrett Brown blev i følge Motherboard arresteret efter at have optrådt i en YouTube-video, hvor han angiveligt skal have truet en FBI-agent. Efterfølgende blev han blandt andet også tiltalt for at have delt et link, der i følge anklagerne indeholdt lækkede kreditkortoplysninger fra den hackede amerikanske virksomhed Stratfor.

Da retssagen gik i gang fik Barrett Brown strenge ordre om ikke at kommunikere med pressen for at undgå, at rettergangen ville blive påvirket. Men efter forliget blev underskrevet, er forbudet altså ikke længere nødvendigt.

Motherboard skriver, at Kevin Gallagher, der er formand for organisationen Free Barrett Brown, skrev i forbindelse med frigivelsen af sagsakterne, at “et unødvendigt slør af hemmelighed, der lurede over retssagen, er endelig blevet løftet”.

Du kan dykke ned i sagsakterne her.

Danskerne bruger mobilt bredbånd som aldrig før. De nyeste tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at den mobile trafik steg med 115 procent fra 2012 til 2013.

Til sammenligning lå størrelsen på den transmiterede mobile datamængde i 2012 på 16.000 terabytes. Et tal, der ved udgangen af 2013 altså steg til et niveau på 34.400 terabytes.

Niels May Vibholdt, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen, giver de nye mobilnetværksteknologier og udbredelsen af smartdevices skylden for den markante stigning.

»Danskerne bruger smartphones og tablets langt mere end tidligere og på nye måder. Med de højere hastigheder på 4G-nettet bliver det endnu mere oplagt både at surfe og streame tv, video og musik, når man er på farten, men også at bruge smartphonens mobile bredbånd som internetforbindelse til hjemmecomputeren,« udtaler han i pressemeddelelsen.

Men hvor datamængden er støt stigende, ser det noget anderledes ud for antallet af sendte sms’er. Sammenlignet med 2012 sendte danskerne 1,6 milliarder færre sms’er i 2013. På trods af nedgangen, der også menes at skyldes brugen af smartphones, lå antallet af sendte beskeder i 2013 dog alligevel i et niveau på 9,6 milliarder.

Find flere tal og fakta fra statistikken her.

På et minut bliver der downloadet 48.000 apps fra Apples App Store. Googles søgemaskine modtager over 4.000.000 søgninger fra sine brugere. Og alt imens sendes der omkring 204.000.000 e-mails.

Meget kan vel at mærke ske i løbet af 60 sekunder i internettets verden, hvor der befinder sig omkring 2,4 millarder digitale brugere. Derfor har BI-virksomheden Domo samlet en infografik over de mange data, der flyder over internettet i løbet af et minut.

Hvor mange af emnerne på listen har du selv bidraget til i dit travleste minut i dag?

Det skal være lettere for brugerne af Googles mailtjeneste Gmail at kryptere deres e-mails. Derfor arbejder virksomheden i følge VentureBeats kilder på at forbedre samspillet mellem krypteringsværktøjer som PGP og Gmail-tjenesten.

VentureBeats kilder hos Google fortæller, at end-to-end kryptering som PGP, eller Pretty Good Privacy, er “det bedste forsvar”, når det kommer til at beskytte mail-beskeder. Problemet er dog, at selv om Gmail-tjenesten længe har været kompatibelt med PGP-krypteringen, så har teknologien traditionelt set været for besværlig at bruge for størstedelen af brugerne.

Det har fået flere tredjepartsvirksomheder til at tilbyde alternative krypteringsværktøjer som GPG og Mailvelope, der skulle gøre det lettere at sende krypterede mails. Men selv om disse alternativer oplevede en stor tilstrømning af brugere i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer, faldt brugertallet hurtigt igen.

Det er dog uklart, hvordan Google vil tilgå en eventuel integration af PGP-krypteringen i Gmail. Men VentureBeat beskriver Googles planer som en kæmpe chance for at udbrede brugen af PGP-kryptering.