Monthly Archives: April 2014

Værktøjet Google Analytics er populært, også blandt europæiske offentlige institutioner. Værktøjet hjælper ikke bare hjemmesideindehavere med at forstå brugrenes adfærd på siden. Det lader også Google få indblik i værdifulde brugsdata fra en hjemmeside, der anvender værktøjet.

En ny undersøgelse fra et foretagende, der kalder sig Web Analytics Alliance (WAA) viser, at adskillige institutioner i EU er storforbrugere af netop Google Analytics. Og dermed genererer de altså data, der understøtter Google i stedet for europæiske alternativer.

Det skal ses i lyset af, påpeger WAA i en pressemeddelelse, at EU samtidigt på den ene side gerne vil støtte en digital udvikling på det europæiske marked, men ved at bruge værktøjer som Google analytics er det reelt amerikanske virksomheder som Google, der bliver støttet.

»Den europæiske union udvikler en digital dagsorden og bruger milliarder af euro på at promovere digitale forretninger i Europa. Det ville være et smart træk at beholde sådan relevant data om web-brug inden for EU,« siger Christian Sauer, CEO i Webtrekk – den ene af de to analysevirksomheder bag WAA – ifølge pressemeddelelsen.

Den anden virksomhed er Gemius.

Meddelelsen fremhæver desuden, at Google Analytics tidligere har været i de europæiske datamyndigheders søgelys i forhold til, om produktet overtræder europæisk datalovgivning.

I den forbindelse nævnes det, at Europa Parlamentet er en af Google Analytics-brugerne, hvilket WAA finder bekymrende, da parlamentets websted reflekterer politiske holdninger, og at sådanne data betragtes som følsomme.

WAA har sendt et åbent brev til EU-parlamentsmedlemmerne for at få dem til at tilvælge europæiske webanalyse-værktøjer i stedet. I brevet oplister WAA en række europæiske alternative analyseværktøjer:

Webtrekk, Gemius, AT Internet, Etracker, Econda, Wired Minds, Mindlab, Odoscope, Piwik

»Ved at anvende værktøjer til webanalyse, der behandler data i Europa, vil løfterne fra kansler Merkel, President Hollande og andre politikere om at styrke europas digitale industrier bliver oversat til konkret handling,« siger Kimon Zorbas på vegne af Web Analytics Alliance ifølge pressemeddelelsen.

Ifølge undersøgelsen fra WAA, så anvender 92,5 pct. af de 62 europæiske undersøgte hjemmesider Google Analytics. Det gælder blandt andet Europa Parlamentet og Europarådet.

Computere holder ikke evigt, heller ikke dem, der er i kredsløb om Jorden om bord på den internationale rumstation, ISS. Ind imellem skal de udskiftes, og hvis de sidder på ydersiden af rumstationen, skal der en rumvandring til.

Derfor blev astronauterne Rick Mastracchio og Steve Swanson, der begge er erfarne rumvandrere, i går, onsdag, sendt ud på en halvanden times rumvandring for at udskifte en computer, der ikke fungerede mere.

Nasa opdagede problemet ved et rutinecheck den 11. april. Her viste det sig, at en backup-computer ikke længere reagerede. Computeren er af typen multiplexer-demultiplexer, forkortet MDM. Dem er der 45 af på ISS, og de 21 af dem sidder på ydersiden.

Den defekte computer var backup for en MDM, der blandt andet har til opgave at dreje ISS’s solpaneler, så de peger i den rigtige retning, og at styre den slæde, som rumstationens store robotarm sidder på.

Netop fordi denne MDM er vigtig for styringen af robotarmen, overvejede Nasa at udskyde opsendelsen af rumkapslen Dragon, som skulle fanges af armen. Det blev dog besluttet at gennemføre opsendelsen, og rumkapslen blev da også fanget af robotarmen præcis som planlagt.

Den 12 år gamle backup-computer blev udskiftet med en reserve, som siden april 2001 var blevet opbevaret i rumstationens Destiny-laboratorium. Det skriver Nasa i en kort meddelelse om rumvandringen.

Rumvandringen var planlagt til at vare 2,5 timer, men astronauterne klarede opgaven på en time og 36 minutter.

Nasa er ellers ikke meget for at sende astronauter på rumvandring, for teknikerne hos rumfartsorganisationen er stadig i gang med at undersøge, hvorfor der pludselig kom vand i astronauten Luca Parmitanos hjelm ved en rumvandring i juli sidste år.

Siden dengang har alle ikke-kritiske rumvandringer være suspenderet, og under de få rumvandringer, der har været nødvendige, har astronauterne haft vandabsorberende materiale og en lille snorkel med i hjelmen – til brug i fald problemet med vand skulle gentage sig, hvilket det heldigvis ikke har gjort. Ifølge Universe Today har Nasa fundet ud af, at vandet skyldtes et tilstoppet filter.

Det skal være slut med ikke at kunne se ud af bakspejlet, når bagagerummet er fyldt til randen, eller passagerne på bagsædet rager godt op i synsfeltet. Japanske Nissan lover nu fra næste år at udstyre kommende modeller med et bakspejl, der også kan fungere som en videomonitor.

Ved hjælp af et lille kamera over bilens bagrude skal chaufføren kunne skifte fra sit normale bakspejlbillede til en integreret LCD-skærm, der viser udsynet bagtil i 4-1 og dermed få et meget bedre og mere sikkert udsyn. Skiftet kan ske ved et lille klik nederst på bakspejlets bagside.

Nissan angiver på sin hjemmeside, at kameraet ved hjælp af moderne fotografisk teknologi kan tilpasse sig alle vejr- og lysforhold, således at kraftigt lys fra en nedgående sol eller tæt tåge ikke blænder føreren.

Nissan skriver, at teknologien vil blive rullet ud på det globale marked til næste år, men kan endnu ikke sige, hvilke modeller det bliver standard på. Det står dog klart, at det i første omgang gælder de dyrere bilmodeller.

The Smart Rearview Mirror blev vist frem på årets Motor Show i Geneve og vil blive afprøvet til Le Mans i juni i Nissans ZEOD RC-racerbil.

De seneste par dage har der været stor virak på internettet, efter at det kom frem, at virksomheden Palcohol af amerikanske myndigheder har fået tilladelse til at sende alkohol på pulverform på markedet.

Pulveret har spredt bekymrede miner og bange anelser ved tanken om, at det i princippet nu skulle kunne lade sig gøre for alkoholforbrugerne at sniffe en flaske sprut under fredagens bytur.

Det er dog ganske vist ikke meningen med pulveret, som i stedet skal blandes op med vand.

Forældre, toksikologer og misbrugseksperter kan dog tilsyneladende godt ånde lettet op igen, efter at medier nu melder, at det amerikanske Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau under det amerikanske finansdepartement ved en fejl har godkendt Palcohols pulverprodukter, der ellers talte populære smagsvarianter som Cosmopolitan og Mojito.

Måske tilbagetrækningen af godkendelsen kommer efter den store ståhej, der har rejst sig omkring produktet. Annonceringen af produktet kom ikke fra Palcohol selv, men endte gennem omveje på en blog, der har fået nettet til at eksplodere med historier om det fascinerende pulver.

På Palcohols hjemmeside har grundlæggeren Mark Philips nu taget til genmæle over for de mange historier om produkterne, der har floreret på forskellige nyhedssites.

Herfra lyder det fordømmende, at Palcohol er blevet skrevet op til en sensationshistorie, hvor det eksempelvis først har fremgået, at en pakke på en enkelt ounce pulver (ca. 28,35 gram) skulle indeholde mængder af alkohol på op til 65 procent. Det er langtfra korrekt, lyder det ifølge Palcohol selv.

Én pakke Palcohol vil kun indeholde 10-12 procent alkohol, lyder det fra firmaet.

Friluftsentusiast med hang til drinks

Opfindelsen er kommet til verden, da opfinderen Mark Philips skulle være fysisk aktiv, men har savnet at kunne tage sig en drink på vandreturen i bjergene uden at skulle slæbe tunge flasker med sig.

På Palcohols hjemmeside står en række fakta om produktet, men det fremgår dog ikke præcis, hvordan kemi tillader Mark Philips at overføre alkoholens virkning til pulver.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP er der tidligere i historien blevet foretaget flere patenteringer af alkohol i pulverform, så idéen er langtfra ny. Et enkelt eksempel fra General Food Corporation i 1970’erne viste, at man her lavede produktet ved at absorbere ethanolen ind i en slags pulver af kulhydrat.

Det amerikanske site Gizmodo har talt med en amerikansk ekspert i fødevarer, Sam Bompas, som har et bud på tilblivelsen af pulveret. Han tror, at ethanolen ’mikroindkapsles’ i et bjerg af små molekylære beholdere af en art.

Alkoholmolekylerne vil i sig selv stadig være flydende, siger Bompas, de vil blot være overtrukket med en mikroskopisk skal, der formentlig er blandet med sukker eller andre pulvertyper, der tilfører smag.

Hvordan Palcohol så mikroindkapsler alkoholen, er dog hemmeligheden bag produktet. Ifølge eksperten, som Gizomodo har talt med, vil sådan en proces typisk finde sted ved at overtrække væsken med fedtmolekyler, der vil blive opløst, når de blandes med eksempelvis vand.

På Palcohols hjemmeside har Mark Philips endnu ikke reageret på nyheden om, at hans pulverprodukt alligevel ikke er godkendt af myndighederne.

General Electric-datterselskabet Global Research vil højne sikkerheden i atomkraftværker ved at erstatte zirconiumlegeringer med stål i brændselsstave, skriver Chemical & Engineering News (CEN).

Når brændselsstave til kernekraftværker i dag indeholder zirconiumlegeringer, er det et levn fra atomubåde. Ziconium er velegnet, fordi det er lettere end stål og forholdsvis let tillader neutroner at passere, så de kan nå frem til brændselsmaterialet og sætte gang i fissionsprocessen.

»Det gør zirconium til et foretrukket materiale, hvor der er begrænset plads, men det er af mindre betydning for store landbaserede anlæg,« forklarer korrosionsingeniør Raul Rebak til CEN.

Under Fukushima-ulykken i 2011 viste det sig at være et problem, at damp, der blev frigivet ved tab af kølevand, reagerede med zirconiumlegeringerne, der indsluttede brændselsmaterialet. Det frigav brint, som efterfølgende eksploderede og ødelagde bygninger og bevirkede et totalt stømnedbrud, der gjorde katastrofen omfattende

GE Global Research undersøger derfor nu med støtte fra det amerikanske energiministerium, om det er muligt at erstatte zirconiumlegeringer med stål.

Foreløbig har GE Global Research identificeret to stållegeringer, der ser ud til at have de rette materialegenskaber både ved normal drift (ca. 300 grader C) og ved et uheld, hvor temperaturen kan nå op på 1.000 grader C.

Den ene stållegering indeholder jern og så chrom, aluminium og molybdæn, mens den anden indeholder chrom og nikkel.

Det er dog foreløbig kun mindre prøver af de to legeringer, der er undersøgt. Der er endnu ikke lavet rør i fuld længde.

For at gøre det lettere for neutroner at trænge gennem stålrøret, vil man undersøge muligheden for at gøre væggen tyndere end for zirconium-røret. Det burde være muligt, mener Rebak, da stål er stærkere. En ekstra bonus er, at stållegeringerne er billigere end zirconiumlegeringerne.

»David er en stjerne. Han har løftet vores team både fagligt og visionært. Han udfordrer den måde, vi udvikler os på som virksomhed. Han får folk til at samarbejde, og han forstår at udnytte teamets kompetencer bedst muligt.«

Sådan siger direktør for forskning og udvikling i robotvirksomheden Universal Robots Trine Wenckheim blandt andet om softwareudvikler David Brandt, da hun bliver bedt om at beskrive, hvorfor han er et af virksomhedens helt store talenter.

Klar til et karriereskift? Lad en jobagent på Jobfinder finde nye udfordringer for dig.

David Brandt er uddannet civilingeniør og ph.d. i datateknologi. Da han for halvandet år siden blev ansat i Universal Robots, var han ifølge Trine Wenckheim en nørdet forsker, der havde en forventning om, at han skulle ‘sidde og nørde med kode’.

Sådan blev det ikke. Virksomheden er blevet større, og i softwareteamet, hvor David Brandt sidder, er de i dag 13 mand – mod fire dengang. David Brandts ansvar er vokset i takt med virksomheden. Noget, man lige skal vænne sig til, når man kommer fra en forskerstilling, hvor det foregår i et lidt andet tempo.

Selvfølgelig tænker jeg over at blive leder. Men det er gået stærkt det sidste halvandet år, og jeg er typen, der overvejer tingene længe.
David Brandt, softwareudvikler, Universal Robots

»Jeg havde slet ikke forudset, hvor stort et ansvar jeg ville få. Derfor skulle jeg lige omstille mig. Men det er kommet meget naturligt. Som et talent, jeg ikke vidste, jeg havde,« siger David Brandt.

Formelt set er han ikke leder for softwareteamet, men han er det, virksomheden kalder scrum-master. Scrum er en måde at arbejde på inden for softwareudvikling, hvor arbejdet planlægges 14 dage frem.

Netop David Brandts evne til at se, hvilken vej udviklingen skal gå, er årsagen til, at han har et uformelt ansvar, som gør ham til teamets ansigt udadtil. Blandt andet er det ham, der kommunikerer med cheferne og andre teams.

»Det ansvar, jeg tager, giver de andre ro til at arbejde,« siger han.

»Han synes da, det er skide skægt«

Selvom David Brandt kun er 34 år, er han teamets næstældste mand, og det spiller selvfølgelig også en rolle i forhold til ansvaret.

»Det er bare blevet tydeligt, at det var mig, der tog ansvaret, og det har der udviklet sig en fælles forståelse omkring. De andre ved, at de kan komme til mig,« siger han.

Trine Wenckheim er ikke i tvivl om, at David Brandt befinder sig godt med at være den, der binder trådene sammen i teamet.

»Han synes da, at det er skide skægt,« siger hun.

Hun er også overbevist om, at han på længere sigt kan blive en dygtig teamleder, hvis han bliver ved at udvikle sig.

Selv synes David Brandt, at det kunne være en spændende vej at gå.

»Selvfølgelig tænker jeg over at blive leder. Men det er gået stærkt det sidste halvandet år, og jeg er typen, der overvejer tingene længe. Jeg vil dog ikke afvise noget. Selvom jeg nødigt vil slippe de tekniske udfordringer, ændrer mine præferencer sig sandsynligvis over tid.«

Ingeniøren har i samarbejde med IDA afholdt en konkurrence for at finde frem til de største strategiske talenter i danske teknologivirksomheder. Den kommende tid sætter vi spot på nogle af dem. David Brandt er den første. Han var desuden én af to vindere, som i maj bliver sendt til todageskonferencen ‘Driving Technology’ med internationale profiler fra Singularity University i Silicon Valley.

Endnu en gang oplever Skat store problemer med et af deres digitale systemer, da opkrævningssystemet Skattekontoen, som registrerer danske virksomheders skattebetalinger, er blokeret.

Det skriver Politiken.

Systemet er ikke i stand til at give virksomhederne besked, hvis de ikke har betalt skatteregningen, og det er et problem, da de ubetalte regninger ikke må sendes til inddrivelse i Skats andet skandaleramte EFI-system, før virksomhederne er tydeligt underrettet om, at de skylder penge.

Ifølge en redegørelse til Folketingets skatteudvalg ligger der ubetalte regninger i størrelsesordenen otte til ti milliarder kroner, som stadig ikke er blevet sendt til inddrivelse.

»Fejlen betyder, at man simpelthen ikke kan komme i gang med at inddrive pengene, og det store spørgsmål er jo dels, om man får systemet til at virke, og mere væsentligt, om statskassen kommer til at tabe pengene på grund af denne her fejl,« siger skatteadvokaten Eduardo Vistisen til Politiken.

Over for avisen understreger Skats inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, at Skattekontoen på mange områder fungerer, som den skal, hvor der dog er problemer med at tilskrive rente på gælden for de virksomheder, der ikke har fået betalt til tiden, ligesom det halter med at gøre virksomhederne opmærksomme på, at betalingsfristen er overskredet.

»Men det, vi kan se nu, er, at problemerne omkring rentetilskrivningen er faldet på plads, og derfor kan vi – når vi når lidt ind i maj måned – også få givet en stor del af virksomhederne besked om gælden, så vi kan begynde at overføre store beløb til EFI og tage fat på den egentlige inddrivelse af den gæld, der ikke er betalt,« siger direktøren til Politiken.

Netop EFI-systemet har også været kilde til hovedpine i Skat. Systemet blev hele seks år forsinket, hvilket har betydet, at Skat længe ikke har kunnet inddrive gæld til staten, og et stort antal gældssager er i fare for at blive forældede, hvorfor staten kan gå glip af flere milliarder kroner.

Opførelsen af Odenses supersygehus, Nyt OUH, bliver endnu engang forsinket. Denne gang fordi projektledelsen har glemt at inddrage medarbejderne i processen, skriver Fyens Stiftstidende.

Oprindeligt skulle Nyt OUH være færdigt mellem 2018 og 2020, så blev årstallene revurderet til 2020 og 2021. Og nu bliver den nye hospital formentlig forsinket med yderligere seks måneder, fordi de ansatte ikke er blevet inddraget tilstrækkeligt i processen.

Inddragelse af medarbejdere er ellers noget, der er vurderet som en risikofaktor, der kan forsinke opførelsen af det nye supersygehus. Den vurdering må projektdirektør for Nyt OUH Niels Mortensen erkende er ganske rigtig.

»Der er simpelthen nogle afdelinger, vi har måttet køre en ekstra brugerproces med,« siger Niels Mortensen til Fyens Stiftstidende.

Erkendelsen kommer, efter at der i et oplæg til nye operationsstuer ikke var afsat plads til udstyr og det personale, der foretager bedøvelser. Brøleren blev opdaget ved en ren tilfældighed, da nogle ansatte på Odense Universitetshospital så oplægget.

Blandt medarbejderne har den manglende inddragelse længe været kendt og diskuteret. Kirsten Nikolajsen er fælledstillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og som næstformand i udvalget bag byggeriet den højest placerede blandt medarbejderne. Ifølge hende er der bred enighed blandt medarbejderne om, at faggrupperne på hospitalet ikke bliver inddraget i projektet.

»Vi har forsøgt rigtig meget at blive inddraget. Vi har en fornemmelse af, at folkene på Nyt OUH tilfældigt kommer i tanke om, at de skal huske at inddrage medarbejderne, og så indkalder til møder med to dages varsel. Det kan vi bare ikke med så kort varsel, fordi vi har et sygehus at passe. Vi kan ikke bare forlade patienterne, når vi er sat på vagt,« siger Kirsten Nikolajsen.

Blandt de 350 overlæger på hospitalet kan man nikke genkendende til den manglende inddragelse i det nye sygehus.

»Vi har forsøgt at få adgang til projektorganisationen, fordi vi ser os selv som naturlige medlemmer af styregruppen. Det gør vi, fordi vi har en faglighed, som bør kunne bruges som en styrke i projektet. Den har vi tilbudt at stille til rådighed, så sygehuset bliver så super, som det kan blive, men det er vi ikke lykkedes at komme igennem med. Jeg kender ikke til kolleger, der har været med i planlægningen, inden beslutningerne er blevet taget. Jeg har ikke længere noget håb om, at det bliver anderledes,« siger Lars Henrik Frich, formand for Overlægerådet.