Monthly Archives: April 2014

Med hele fire selskaber, der har søgt om prækvalifikation til at byde på landets næste 400 MW store havmøllepark, ser det indtil videre ud til, at der kan komme en reel konkurrence om at bygge parken.

Dermed er første skridt taget til at undgå en gentagelse af skræmmeeksemplet Anholt Havmøllepark, hvor der som bekendt kun var én byder, og hvor den garanterede pris endte på 1,05 kroner pr kWh for de første producerede 20 TWh.

»Vi har gjort et stort arbejde for at tilrettelægge udbuddet, så der bliver størst mulig konkurrence om at bygge Horns Rev 3. Derfor er det glædeligt, at fire selskaber har søgt om at blive prækvalificeret til at give et bud. Det vil skærpe konkurrencen og sikre, at vi får havvindmølleparken til den lavest mulige pris,« siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i en pressemeddelelse.

Direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg kalder derimod situationen grotesk, fordi ansøgerne om prækvalifikation befinder sig i en situation, hvor de ikke aner om den park, de bliver prækvalificerede til, bliver bygget eller ej:

»De politiske udmeldinger fra oppositionen om genåbning af forliget gør, at ingen tør regne med, at parkerne bliver bygget. Hvis tilliden skal genskabes blandt selskaber og investorer, må politikerne snarest ud og bekræfte tidsplanen og forligets beståen,« siger han.

Han tilføjer, at brancheforeningen forgæves har søgt at få et klart svar fra politikerne på, om havmølleparkerne reelt er taget af plakaten eller om de stadig er der.

Energistyrelsen vil nu behandle ansøgningerne og forventer inden for en uge at kunne offentliggøre navnene på de prækvalificerede tilbudsgivere.

Havmølleparken Horns Rev 3 skal være færdig i 2020 og først senere på året kommer det endelige og langt mere detaljerede udbudsmateriale ud.

I forhold til Anholt-udbuddet har myndighederne med de to nye havmølleparker valgt en ny udbudsmodel, ‘udbud efter forhandling og forudgående dialog’ og efterkommer dermed et ønske fra branchen, der gerne så mere dialog mellem myndigheder og byderne.

Og det ser altså ud til at denne model har været en succes i forhold til at sikre flere bydere til havmølleparken.

Prækvalifikation til udbuddet af Kriegers Flak-havmølleparken på 600 MW forventes afholdt omkring årsskiftet.

Samlet skal Horns Rev 3 og Kriegers Flak, der ifølge energiaftalen kan blive nettilsluttet fra 1. januar 2018, bidrage med 1.000 MW til det danske energisystem, svarende til ca. 1.000.000 husstandes forbrug eller ca. 10 pct. af det danske elforbrug. 15-20.000 job forventes at blive skabt i forbindelse med etableringen af de to store havmølleparker.

De tider, hvor bildesignere stod og skrabede på lermodeller er måske snart slut. I dag er 3D-printede dele integreret både i designprocessen og til en vis grad også i selve produktionen af superbiler.

Det viser svenske Christian von Koenigsegg, som både er ejer og grundlægger af bilproducenten, som bærer hans efternavn. Flere dele af hans nyeste bil Agera One:1 er fremstillet ved hjælp af 3D-scannere og 3D-print. Det spare både omkostninger og gør det muligt, at fremstille komplekse strukturer, som kan reducere vægten.

Designerne har blandt andet scannet en model af sædet for derefter at forbedre den i computeren. Fra sædet blev opbygget fysisk, prøvesiddet, forbedret, scannet og gjort klar til den første bil, gik der ifølge Christian von Koenigsegg bare fire uger.

I den færdige bil er der blandt andet brugt 3D-print til at fremstille udstødningen i titanium og til turbo-indkapslingen, som er en meget kompliceret form, der er svær at støbe.

Når prisen for en Agera One:1 efter al sandsynlighed kommer til at ligge på omkring ti millioner kroner før danske afgifter, er det selvfølgelig svært at se, hvor stor betydning det har for slutprisen at bruge 3D-print. Men når det gælder vægtbesparelser kan det være helt afgørende, forsikrer Christian von Koenigsegg i en video til Youtubekanalen /Drive.

Hvis lav vægt er vigtig for hverdagsbiler, så har det ekstrem betydning for supersportsbiler som Koenigsegg. Og når det lige netop gælder Agera One:1 er der en ekstra krølle på halen: Det er nemlig ideen, som navnet også indikerer, at bilen skal have et kg til hk-forhold på 1:1. Det vil sige, at motoren er i stand til at yde 1.340 hk (hvilket også svarer til én MW) og bilen derfor ikke må veje mere end 1.340 kg.

Mellem 3.000 og 8.000 omdrejninger i minuttet er den 5 liter store V8-motor i stand til at levere 1.000 Nm med et maks på 1.371 Nm. 0-400 km/h skulle kunne nås på 20 sekunder og nedbremsningen fra 400-0 på bare 10 sekunder.

Tophastigheden er simuleret til 440 km/h, og hvis det også vil være muligt på testbanen, så vil den slå den nuværende indehaver af verdensrekorden for produktionsbiler, der er en Bugatti Veyron Super Sport, som har kørt 431 km/h.

Sidder du med en lidt mat fornemmelse af, at du lige har nået at vænne dig til den nye organisation, når din ledelse begejstret annoncerer, at der er organisatoriske ændringer på vej? I givet fald er det ikke så underligt. Danske virksomheder er nemlig europamestre i organisationsændringer.

Mens 32 procent af arbejdspladserne i EU samlet set har gennemgået organisatoriske ændringer siden 2010, gør det samme sig gældende for hele 60 procent af de danske arbejdspladser. Det fremgår af en undersøgelse som Gallup har foretaget for Eurofound, skriver Arbejdsmiljoviden.dk

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

På andenpladsen ligger Sverige, hvor 56 procent af virksomhederne har ændret organisationen. Græske, finske og østrigske virksomheder deler tredjepladsen med 46 procent.

I bunden af liste ligger Ungarn og Slovakiet, hvor kun hver femte virksomhed har pillet ved organisationen siden 2010.

Frans Bevort, adjunkt på Institut for Organisation ved CBS, siger til Arbejdsmiljoviden.dk, at der er to hovedårsager til, at så mange danske virksomheder og institutioner har haft organisatoriske forandringer:

For det første er de meget eksportorienterede:

»Finanskrisen har medført et stort pres på danske virksomheder, da vi er ekstremt eksportudsatte. Og når man går igennem en kriseperiode, så bliver der ofte reorganiseret og forsøgt at lægge produktionen om til at blive mere effektiv og til nye områder, hvor man regner med at kunne tjene flere penge,« siger han til Arbejdsmiljoviden.dk.

Netop fordi vi er afhængige af eksportmarkederne er danske virksomheder traditionelt meget omstillingsparate, fremhæver han.

For det andet spiller den danske arbejdsmarkedsmodel en vigtig rolle. Den gør det nemt at hyre og fyre – og at sikre en relativ god arbejdsløshedsunderstøttelse.

»Det meget fleksible danske arbejdsmarked faciliterer forandringer og omstruktureringer ved at lette afskedigelser,« siger Frans Bevort.

De omstillingsparate virksomheder er godt for handelsbalancen, men kan til gengæld være problematisk for de ansatte, påpeger han over for til Arbejdsmiljoviden.dk.

»Det virker meget stærkt på medarbejderne, når der for eksempel er afskedigelser. Efter fyringer kan de tilbageværende have en form for sorgreaktion og undre sig over, hvorfor det ikke var dem, der blev ramt. Det kan være frustrerende, hvis de ikke forstår årsagerne til forandringerne,« forklarer Frans Bevort.

Han råder derfor virksomhederne til tydeligt at forklare medarbejderne, hvad der er årsagen til de organisatoriske ændringer, da det kan være med til at dæmpe frustrationerne.

Efter to års moratorium vil den australske regering i dag endeligt bekræfte købet af 58 F-35 fly fra den amerikanske producent Lockheed Martin. Det skriver flere medier – heriblandt Flightglobal.com.

Se Ingeniørens fokus om kampfly

F-35 flyet er også kandidat til afløse de danske F-16-fly. Men ligesom i Danmark stoppede de australske politikere for nogle år siden købsprocessen. På det tidspunkt havde de allerede bestilt 14 F-35A-fly, men det planlagte køb af yderligere 58 eksemplarer blev lagt på is. Selv efter der kom en ny regering til i september sidste år, har politikerne ikke villet genoptage købsprocessen. Det ser imidlertid ud til at ændre sig i dag.

Australien, der ligesom Danmark er partner i JSF-projektet, har desuden option på at købe 28 fly mere. Beslutningen om at udvide købet blev også stoppet i 2012, og Australien forventes nu først at tage en endelig beslutning om eventuelle flere fly efter 2020.

Verdens tyndeste og stærkeste materiale kan fremstilles i køkkenet. Man skal nemlig blot blende grafit sammen med vand og opvaskemiddel, så får man grafen – kulstofatomer arrangeret i atomtynde lag.

Det fremgår af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Materials, hvor irske og britiske forskere præsenterer resultatet af et forsøg på at fremstille grafen på en billig og skalerbar måde.

Siden grafen blev opdaget for ti år siden, har forskerne forsøgt at finde ud af, hvordan materialet kan masseproduceres på en nem måde. Grafen har nemlig en række spændende egenskaber. I forhold til tykkelsen er grafen verdens suverænt stærkeste materiale, og desuden er det elektrisk ledende og gennemsigtigt.

Derfor kan det blandt andet bruges som gennemsigtig elektrode i displays og solceller, og det kan tilsættes andre materialer – ikke mindste polymerer – og gøre dem langt stærkere.

Grafen kan fremstilles med udgangspunkt i grafit, som er det materiale, der findes i almindelige blyanter. Grafit er nemlig blot mange lag grafen holdt sammen af van der Waals-kræfter, så hvis man med en blyant tegner en streg så tynd som overhovedet muligt, efterlader man faktisk et lag grafen på papiret.

Det store spørgsmål har været, hvordan man lettest får de mange lag grafen i grafit til at slippe hinanden. Nu ser det altså ud til, at en blender kan klare dette arbejde.

I laboratoriet brugte forskerne først en industriel blender og særlige opløsningsmidler til at fremstille fem gram grafen i høj kvalitet i timen – omkring ti gange så meget, som det ellers har været muligt med andre fremstillingsmetoder. Grafitten kom fra en spand med 2,5 kg grafit i flager – sådan en koster 535 kroner.

Bagefter gik forskerne ud og købte en helt almindelig køkkenblender, og så prøvede de, om det også var muligt at fremstille grafen i sådan en blender. De hældte en halv liter vand i blenderen, tilsatte et par centiliter almindeligt opvaskemiddel (Fairy Liquid) og nogle skefulde grafit, og så lod de blenderen køre i op til en halv time. Resultatet var masser af fine mikrometerstore grafen-flager bestående af fire-fem lag kulstofatomer.

Før man foretager eksperimentet derhjemme skal man lige overveje, hvordan man adskiller grafenen fra opløsningen. Det kræver nemlig centrifuger og andet udstyr, de færreste har stående i køkkenet. Desuden er det præcise forhold mellem vand, grafen og opløsningsmiddel en hemmelighed indtil videre.

Ifølge Nature blev forskningen finansieret af firmaet Thomas Swan, der har patenteret metoden og nu vil bygge et forsøgsanlæg, der inden årets udgang skal producere et kilogram grafen om dagen.