Monthly Archives: April 2014

En talsmand fra den japanske bilgigant Toyota hævder over for the Engineer, at firmaet har udviklet en ny mekanisk sorteringsproces, der kan udskille brugbart kobber fra brugte biler.

Ifølge talsmanden producerede firmaet i 2013 200.000 biler med genbrugt kobber og processen er allerede anvendelig i 15 forskellige biltyper. Kobberledningerne i biler har hidtil været en udfordring at genanvende i stor skala ved hjælp af mekaniske processer.

I samarbejde med otte demonteringsfirmaer gik bilfirmaet i 2010 i gang med at udvikle en mekanisk proces, der kunne sikre, at kobberhøsten fra brugte biler ikke blev forurenet med små urenheder, som ville gøre kobberet uanvendeligt.

Takket være strenge krav til kvaliteten af forarbejdningen under demonteringen er det lykkes samarbejdspartnerne at opnå en stabil renhed af kobberet på 99,96 procent uden at skulle raffinere metallet igen.

Det er sparsomt med tekniske detaljer omkring selve metoden, men ifølge talsmanden bruger processen ikke meget strøm sammenlignet med forarbejdningen af udgravet kobber, der sker ved elektrolyse.

Toyota anslår selv, at den nye metode alene vil kunne ‘producere’ 1.000 ton kobber årligt. I en rapport fra det japanske olie-, gas- og metal-institut fra 2013 anslås det, at den globale minerbare kobbermængde vil være opbrugt om 40 år ved det nuværende forbrug.

Det kan være udmattende at rejse på tværs af tidszoner, og ofte strækker det medfølgende jetlag sig i længere perioder end rejsens længde. En app udviklet af amerikanske forskere gør det dog overskueligt, hvornår du skal søge mørke og lys for hurtigst muligt at tilpasse din døgnrytme. Det skriver New Scientist

Døgnrytmen styres nemlig af udsættelsen for lys, der påvirker den såkaldte cirkadiske rytme. Rytmen er fintunet til at passe med de lokale skift mellem dag og nat, og bliver derfor smidt ud af kurs, når du pludselig befinder dig i en ny tidszone.

Den circadiske rytme tilpasser sig automatisk de nye lysforhold, men processen kan være langstrakt og udmattende. Med minutiøs kontrolleret eksponering af lys og mørke er det dog muligt at snyde kroppen til blandt andet at producere søvnhormonet melatonin, så du undgår at ligge søvnløs, når det er nat i din nye tidszone.

Matematiske modeller, med anbefalede lyscyklusser, er ikke nogen ny ting, men de nye modeller giver bedre resultater, end hidtil set. En rejse gennem tolv tidszoner skulle således kunne genoprettes på fire dage, hvor det tidligere ville tage seks.

Modellerne, der trækker på en gren af matematikken kaldet optimal kontrolteori, blev allerede udviklet tilbage i 1999, af Daniel Forger fra University of Michigan, der nu sammen med Kirill Serkh fra Yale University, har udregnet mere end 1000 scenarier, der beviseligt er bedre end alternative metoder, skriver New Scientist.

Den nye app, Entrain (Findes endnu kun til iPhone), skal blot informeres om hvilke lysforhold, du forventer at opleve under dit ophold, og dernæst fremlægger den overskueligt en plan for, hvornår du skal søge mørke og omvendt.

Resultatet præsenteres i en overskuelig kaldenderform, der ned til den enkelte time kan fortælle dig, om du burde være i mørke eller lys. Som en anden vejrprognose kan du swipe dig frem til, hvornår du kan forvente at være synkroniseret med den nye tidszone.

App’en viser dog ikke meget hensyn til praktiske forhold såsom at skulle søge total mørke i adskillige timer ved højlys dag, og af samme årsag er det muligt løbende at fodre app’en med information om, hvorvidt det lykkes dig at overholde planen, så skemaet hele tiden er optimeret.

Det kan være udmattende at rejse på tværs af tidszoner, og ofte strækker det medfølgende jetlag sig i længere perioder end rejsens længde. En app udviklet af amerikanske forskere gør det dog overskueligt, hvornår du skal søge mørke og lys for hurtigst muligt at tilpasse din døgnrytme. Det skriver New Scientist

Døgnrytmen styres nemlig af udsættelsen for lys, der påvirker den såkaldte cirkadiske rytme. Rytmen er fintunet til at passe med de lokale skift mellem dag og nat, og bliver derfor smidt ud af kurs, når du pludselig befinder dig i en ny tidszone.

Den circadiske rytme tilpasser sig automatisk de nye lysforhold, men processen kan være langstrakt og udmattende. Med minutiøs kontrolleret eksponering af lys og mørke er det dog muligt at snyde kroppen til blandt andet at producere søvnhormonet melatonin, så du undgår at ligge søvnløs, når det er nat i din nye tidszone.

Matematiske modeller, med anbefalede lyscyklusser, er ikke nogen ny ting, men de nye modeller giver bedre resultater, end hidtil set. En rejse gennem tolv tidszoner skulle således kunne genoprettes på fire dage, hvor det tidligere ville tage seks.

Modellerne, der trækker på en gren af matematikken kaldet optimal kontrolteori, blev allerede udviklet tilbage i 1999, af Daniel Forger fra University of Michigan, der nu sammen med Kirill Serkh fra Yale University, har udregnet mere end 1000 scenarier, der beviseligt er bedre end alternative metoder, skriver New Scientist.

Den nye app, Entrain (Findes endnu kun til iPhone), skal blot informeres om hvilke lysforhold, du forventer at opleve under dit ophold, og dernæst fremlægger den overskueligt en plan for, hvornår du skal søge mørke og omvendt.

Resultatet præsenteres i en overskuelig kaldenderform, der ned til den enkelte time kan fortælle dig, om du burde være i mørke eller lys. Som en anden vejrprognose kan du swipe dig frem til, hvornår du kan forvente at være synkroniseret med den nye tidszone.

App’en viser dog ikke meget hensyn til praktiske forhold såsom at skulle søge total mørke i adskillige timer ved højlys dag, og af samme årsag er det muligt løbende at fodre app’en med information om, hvorvidt det lykkes dig at overholde planen, så skemaet hele tiden er optimeret.

Et tip til ferieunderholdningen her i påsken. Min familie og jeg har lige været en uge på Langeland. Rigtig hyggeligt, men der er ikke så mange udflugtssteder, der kan hamle på med podernes Minecraft-spil og World of Worcraft. Men vi fik alligevel en del hyggelige og kulturopleverelser på Langeland som vi aldrig ellers ville havde set – fordi vi begyndte med Geocaching. Stor succes for hele familien.

Ca. 2,7 millioner steder på jorden er der små gemte skatte, og Geocaching handler om at finde de skatte og samtidig lære lidt ekstra om natur, geologien eller måske … GISP… kultur.
Vi havde bl.a. en hyggelig tur til Tranekær slot, hvor den oplagte teenager-kommentar vil være “åååh hvaaad – gammelt og kedeligt”.

Men det blev en hyggelig tur – bl.a. fordi der var tre geocaches i området. Vi fik en dejlig travetur rundt i parken og fandt alle tre caches, bla. geocache nummer “GCXHJG“. På hjemmesiden http://www.geocaching.com kan man se hvor der er caches og vi havde stor hjælp af en Android-mobil app: c:geo, hvor vi kunne få pejling mod næste cache ned til et par meters nøjagtighed.

Ungerne synes, det var sjovt især de større caches, hvor der er en plastikkasse med smådimser, man kan bytte ud.

Selv disse “kunst-tårne” var en succes for alle.
(hint, de gamle transformerstationer på Langeland bliver nu brugt som kunstudstillinger).

Da vi kom hjem har vi fundet den nærmeste geocache, og datter Louise har klart en plan om at vi skal lave en ny geocache i vores område

/pto

Et tip til ferieunderholdningen her i påsken. Min familie og jeg har lige været en uge på Langeland. Rigtig hyggeligt, men der er ikke så mange udflugtssteder, der kan hamle på med podernes Minecraft-spil og World of Worcraft. Men vi fik alligevel en del hyggelige og kulturopleverelser på Langeland som vi aldrig ellers ville havde set – fordi vi begyndte med Geocaching. Stor succes for hele familien.

Ca. 2,7 millioner steder på jorden er der små gemte skatte, og Geocaching handler om at finde de skatte og samtidig lære lidt ekstra om natur, geologien eller måske … GISP… kultur.
Vi havde bl.a. en hyggelig tur til Tranekær slot, hvor den oplagte teenager-kommentar vil være “åååh hvaaad – gammelt og kedeligt”.

Men det blev en hyggelig tur – bl.a. fordi der var tre geocaches i området. Vi fik en dejlig travetur rundt i parken og fandt alle tre caches, bla. geocache nummer “GCXHJG“. På hjemmesiden http://www.geocaching.com kan man se hvor der er caches og vi havde stor hjælp af en Android-mobil app: c:geo, hvor vi kunne få pejling mod næste cache ned til et par meters nøjagtighed.

Ungerne synes, det var sjovt især de større caches, hvor der er en plastikkasse med smådimser, man kan bytte ud.

Selv disse “kunst-tårne” var en succes for alle.
(hint, de gamle transformerstationer på Langeland bliver nu brugt som kunstudstillinger).

Da vi kom hjem har vi fundet den nærmeste geocache, og datter Louise har klart en plan om at vi skal lave en ny geocache i vores område

/pto

Et nyt studie fra forskere på Syddansk Universitet giver helt ny indsigt i skizofrenis påvirkning på rottehjerner.

Omkring 20.000 mennesker lider i Danmark af skizofreni, men på trods af at forskere i mere end 100 år har forsøgt at forstå sygdommen, ved man fortsat ikke, hvordan sygdommen opstår eller hvilke fysiologiske ændringer, den forsager i kroppen.

Ifølge forskerne er det vanskeligt at studere hjerneaktiviteten hos skizofrene mennesker, og derfor har man forsket i rotters hjerner. Rotterne har fået det stærkt hallucinerende stof phencyclidin (PCP), også kaldet angel’s dust, der giver symptomer, der minder om skizofreni.

»Når mennesker tager dette stof, oplever de mange af de samme reaktioner og symptomer som skizofrene mennesker, og derfor er det værdifuldt at studere, hvordan rotter og rottehjerner reagerer, når de får PCP«, forklarer Ole Nørregaard Jensen, professor og leder af institut for Biokemi og Molekylær Biologi, i en pressemeddelelse.

»Allerede efter 15 minutter kunne vi se ændringer i proteinerne i hjernen, og efter 240 minutter var det meste overstået,« siger Ole Nørregaard Jensen.

Samlet fandt forskerne 2.604 proteiner i hjernen ved hjælp af såkaldte massespektometre. Ud af disse var 352 proteiner tilsyneladende forbundet til skizofreni. På baggrund af resultaterne vil det være oplagt at studere, om disse proteiner også er påvirkede hos mennesker med skizofreni. Det vil nemlig give forskerne noget at gå efter, hvorefter de vil kunne se, om de kan begrænse eller bremse ændringen i proteinerne.

Proteinerne reagerede straks, da rotterne blev udsat for PCP. Reaktionen satte en kæde af forstyrrelser i netværket omkring proteinerne i gang – bl.a. ændringer i stofskiftet og i calcium-balancen.

»Det er altså disse 352 proteiner, der er involverede i de ændringer i hjernens receptorer og signalmoduler, som får rotterne til at ændre adfærd – og som formentlig er sammenlignelige med de ødelæggende ændringer, der sker i en skizofren hjerne«, forklarer Ole Nørregaard Jensen.

Studiet er offentliggjort i Journal of Proteome Research.

Historien har altid været rig på revolutioner, men en grundlæggende antagelser har været, at jo større og talstærk du var, desto bedre var du stillet.

Nu udfordrer eksponentielt accelererende teknologier inden for kunstig intelligens, biotek, neurovidenskab og informationsteknologi denne – og andre – basale antagelser og ideer.

Den teknologiske udvikling signalerer et skifte, der vil sende de fleste store virksomheder i graven sammen med strategiske femårsplaner. Det er et skifte, der vil betyde, at små, omstillingsparate virksomheder og græsrodsorganisationer fremover vil være de primære drivkræfter for innovation og forandringer på globalt plan.

»Tidligere økonomier har alle været produkt- og videnbaserede, men vi er ved at skifte til ​​en informationsøkonomi. Til en vis grad var det arabiske forår et godt eksempel på, hvordan den frie spredning af information og brug af nye medier kan føre til ændringer og bogstavelig talt revolutioner, der var utænkelige for fem til ti år siden,« siger Salim Ismail, Global ambassadør og stiftende direktør for Singularity University.

Universitetet er en tænketank, der blev grundlagt af blandt andet Googles øverste ingeniør, Ray Kurzweil. Singularity University ser på de store udfordringer, menneskeheden står overfor, og hvordan teknologi kan hjælpe med at løse dem. Salim Ismail var med til at grundlægge Singularity University i 2008, efter lanceringen af hans seneste startup, Angstro (Google købte firmaet i 2010).

3D -printere viser skriften på væggen

Salim Ismail peger ofte på 3D-printere som et eksempel på, hvilke ændringer nye teknologier kan medføre. Printerne illustrerer både de umiddelbare, samfundsmæssige virkninger, men også nogle af de mange følgevirkninger, der kan forplante sig som ringe i vandet.

“Prisen på 3D-print bliver ved med at falde, og på et tidspunkt vil det være mere omkostningseffektivt for både enkeltpersoner og virksomheder at stå for deres egen produktion ved hjælp af deres egen 3D-printer eller ved hjælp af en lokal 3D-printerforretning. Det truer i realiteten store dele af den kinesiske fremstillingsindustri, som er dybest er optimeret til at producere billige plastikdele”, forklarer han, og fortsætter.

»Det har en umiddelbar virkning på arbejderne i de kinesiske fabrikker, hvor mange millioner risikerer at pludselig stå uden arbejde, men det vil også have en massiv effekt på rederier som eksempelvis Mærsk, der vil have færre ting at transportere rundt i verden. Der er tale om forandringer, der vil påvirke eksistensgrundlaget for flere hundrede af millioner af mennesker – og vi taler ikke om den fjerne fremtid. Det er forandringer, vi vil begynde at se i løbet af de næste fem år.«

Død over femårsplanerne

Den accelererende udvikling af ny teknologi betyder, at virksomheder og organisationer vil have et stigende behov for at være i stand til at ændre retning og fokus ofte og hurtigt. Resultatet vil være en fundamental ændring af, hvordan de interagerer med verden omkring dem.

»Traditionelt har regeringer og store organisationer som eksempelvis multinationale selskaber specialiseret sig i at sidde på, eller skjule oplysninger. Det er næsten umuligt i dag, men mange store organisationer og virksomheder er ikke villige til at indse det. For eksempel bruger mange store Tech virksomheder i dag flere penge på patentsager end på forskning og produktudvikling. De bruger med andre ord flere ressourcer på at sagsøge andre for at krænke deres ideer end at udvikle nye. På regeringsniveau har Edward Snowden illustreret, hvordan de er ved at miste kontrollen over viden og informationer, de forsøger at holde hemmelige,« siger Salim Ismail, og fortsætter:

»Ændringerne vil betyde enden for mange store virksomheder, der ikke kan give slip på forældede ideer som eksempelvis strategiske femårsplaner. Vi befinder os i en overgangsperiode til en ny økonomi, hvor størrelse generelt vil være en hindring i stedet for en fordel. Det gælder både for virksomheder og lande, og i toppen af begge finder vi mennesker, der er dårligt rustet til at håndtere den slags ændringer.«

Han forudser, at store virksomheders evne til at overleve vil afhænge af deres evne til at spotte accelererende og banebrydende teknologier – de såkaldte ’disruptive technologies’.

»Nøglen vil være en analytisk skabelon, der giver dig et indblik i, hvad der sker, og gør dig i stand til at spotte de eksponentielle teknologier. Problemet med eksponentielle teknologier er dog, at de ser lineære ud meget længe, indtil de rammer kurven og for alvor sætter fart på.«

»Det store virksomheder bør gøre er at gennemsøge det ’disruptive’ landskab for innovative start-ups og så indgå samarbejdsaftaler med dem. Deloitte gennemførte for nylig en undersøgelse, der viste, at det kan lade sig gøre at identificere disse startups, hvis du er villig til at bruge analytikere på overvågningen af ​​udviklingen i disse industrier.«

At bukke under for accelererende succes

Det handler med andre ord om at kunne spotte de gæs, der lægger guldæg. Men det er kun en del af udfordringen. Den anden del er at vide, hvornår den accelererende udvikling betyder, at en tilsyneladende god og stærk forretningsidé med et tilhørende moderne produkt allerede kan være forældet.

»Den gamle grundidé for onlineindustrien var, at du har gemte oplysninger og derefter delte dem. Det er mere eller mindre det, du gør med facebook. Den nye trend kommunikation synes at fokusere på deling og derefter hurtig sletning. Det er for eksempel det, SnapChat gør,« siger Salim Ismail .

Den gennemsnitlige tid det tager en virksomhed at nå til milliard-dollar-mærket for omsætning plejede at være 40 til 50 år. I dag er det 15 år. Det er en indikation af, hvordan teknologien udvikler sig hurtigere, og hvordan nye teknologier og forretningsidéer er i stand til at sprede sig globalt meget hurtigt.

»Ulempen for virksomheder og organisationer er, at teknologi og brugernes krav ændrer sig så hurtigt, at – når du når milliard-dollar-mærket -, allerede er i overhængende fare for at være forældet. Det er en del af grunden til en succesfuld virksomhed som Facebook pludselig er under pres. Det samme gælder modeller for reklame- og abonnementsaftaler indenfor markering og PR-industrien, der først for nylig har omstillet sig til et fokus på den nuværende generation af onlinevirksomheder, og nu er nødt til at forberede sig på en ny omstilling,« siger Salim Ismail, og fortsætter:

»Hvis du som en større virksomhed ønsker at overleve omstillingen, skal en central del af din forretningsplan være en lancering af din egen platform for ’disruptive technologies’, hvor du danner fundamentet for en række mindre, stort set uafhængige selskaber. Det er noget, der gælder for stort set alle industrier.«

»At overhale forandringer og den skandinaviske fordel«
Mens de globale ændringer giver problemer for nogle, giver de nye muligheder for andre. For eksempel kan mange Ulande gå direkte til en tele-infrastruktur, der bygger på brug af mobiltelefoner, i stedet for at spilde penge på at grave telefonkabler ned i jorden. På nogle områder har udviklingslandene allerede overhalet den vestlige verden. For eksempel var Kenya et af de første lande til at indføre mobil valuta. I dag foregår mere end 40% af landets økonomiske transaktioner gennem den virtuelle, telefoniske M-Pesa valuta.

Salim Ismail mener, at de skandinaviske lande og selskaber har en klar fordel i forhold til deres større naboer, når det gælder den nye økonomi.

»Jeg har været i Skandinavien før, og en af ​​de ting, jeg har hørt er, at det er er svært at konkurrere med mastodonter som dem, der findes i for eksempel Tyskland. Hvis man ser på de sidste 10 år, så har Skandinavien skabt Skype, torrent fildeling sitet Pirate Bay og Spotify, der alle kan beskrives som ’disruptive technologies’. I den samme periode er der ikke sket meget på den front i Tyskland. En af fordelene der findes her er, at de mindre virksomheder og politiske systemer betyder, at omkostningerne ved at afprøve nye ideer og teknologier er mindre,« siger Salim Ismail.

En informations -baseret økonomi har brug for ny infrastruktur til at tage sig af de øgede mængder af information. Ifølge Salim Ismail, er der netop her flere gode eksempler på, hvordan de behov repræsenterer begyndelsen på en bevægelse fra en verden, hvor top-down, hierarkiske strukturer dominerer, til en bottom-up internet-drevet open source verden .

»Telekommunikation ville normalt blive betragtet som en industri domineret af store virksomheder, hvor udvikling og nytænkning er en langsom, besværlig og dyr proces. En tidligere elev hos Singularity University, kaldet Emiliano Kargieman, lancerede for nylig sin første nano-satellit. Den er omtrent på størrelse med en skotøjsæske, og kan bruges til blandt andet at udføre videnskabelig forskning, at tage billeder af jorden og kommunikation. Den aktuelle pris for en af hans satellitter er 40.000 dollars, mens omkostningerne forbundet med at få den ud i rummet er omtrent det dobbelte af det. Det betyder, at ikke blot mindre lande, men virksomheder eller videnskabelige organisationer har gode muligheder for at investere i deres egne satellitter. I betragtning af den teknologiske udvikling, vil det være blot vare et par år, før de vil være i stand til at lancere deres egne, uafhængige kommunikationsnetværk,« siger han.

Inden længe kan det trådløse netværk i stuen overføre filer hurtigere, end hvis du forbinder to computere direkte med et netværkskabel. Firmaet Quantenna, der udvikler wifi-chipsets, vil sende et nyt produkt på markedet i 2015, der kan opnå hastigheder på op til 10 Gbit/s. Det skriver PC World.

Til sammenligning yder de hurtigste routere på markedet i dag op mod 1,7 Gbit/s. Den lovede hastighed er altså knap seks gange hurtigere end de hurtigste kommercielt tilgængelige wifi chipsets tillader i dag. Mange almindelige fysiske ethernet-kabler kan overføre med 1 Gbit/s.

Flere af de hurtigste trådløse routere på markedet er baseret på et såkaldt 4*4 MIMO-chipset (Mulitple input and multiple output). MIMO-teknologien fungerer ved at datastrømme fordeles over fire antenner, der sender signaler simultant afsted mod en modtager, der ligeledes tager imod med fire antenner, og stykker de indkomne signaler sammen til en sammenhængende datastrøm.

De samtidige signaler sendes oven i købet på samme frekvens, men hvert signal indeholder forskellige bidder af data. Takket være særlig digital signalbehandling interfererer signalerne ikke, og dataene når helskindet frem til modtageren. Teknologien sikrer en større båndbredde og anvendes blandt andet til at styrke LTE-teknologiens hastigheder i smartphones.

Det nye chipset, som Quantenna netop har annonceret vil være baseret på en såkaldt 8*8 MU-MIMO arkitektur (Multi-User MIMO). Ikke alene er antallet af antenner fordoblet fra fire til otte, men MU-MIMO gør oven i det brug af såkaldt ‘beamforming’ der er en optimering af signalets vej til modtageren, så faseforskydning begrænses. Dette øger yderligere overførselshastigheden.

Det nye chipset vil være kompatibelt med den populære wifi-standard 802.11ac, der sender i 5 GHz-båndet, og firmaet bag forventer selv, at det nye chipset vil kunne bruges både af professionelle internetudbydere såvel som almindelige pc-brugere.

Quantenna forventer dog ikke, at det nye chipset vil komme til at sidde i mobile enheder såsom tablets og smartphones, men er målrettet mere kraftfulde enheder såsom bærbare og desktop computere samt routere.