Monthly Archives: April 2014

Forskere fra University of California, Berkeley, har udviklet verdens første elektrostatiske grafenhøjttaler, der nemt vil kunne konkurrere med kommercielt tilgængelige høretelefoner. Det skriver amerikanske Technology Review.

Højttalerens membran er lavet af få lag grafen. Et lag grafen er et ét-atomigt kulstoflag i et hønsenetsagtigt gitter, som både kan lede elektricitet og varme og som er 200 gange stærkere end stål.

Grafenmembranen er placeret mellem et par elektroder, der skaber et magnetisk felt. Når feltet oscillerer, eller med andre ord vibrerer, vibrerer grafenen også, og dermed skabes lyden.

Ifølge forskerne er ydeevnen meget bedre end traditionelle højttalere. For uden akustisk design skulle den nye højttalertype kunne sammenlignes med lydkvaliteten i kommercielt tilgængelige høretelefoner af høj kvalitet.

Du kan læse hele resultatet af forskernes undersøgelser her

Når metanbudgettet skal udregnes i Mellemøsten eller Australien, er det vigtigt at have for øje, at kameler producerer mindre metan end køer. Det er budskabet fra schweiziske forskere, der har som de første har målt metanproduktionen fra tre typer af kameldyr.

Forskere fra universitet i Zurich og det tekniske universitet i Zurich (ETH) satte 16 kameldyr på en diæt af lucerne og opsamlede deres udslip af metan.

I undersøgelsen indgik den almindelige to-puklede baktriske kamel (Camelius bactrianus) og to mindre typer af kameldyr.

De mindre dyr var lamaer (Lama glama) og alpacer (Vicugna pacos), en sydamerikansk kameltype, der minder om en lama.

I en artikel i PLoS One beretter Marcus Clauss m.fl., at kameldyrene om dagen producerede mellem 0,21 og 0,43 liter metan pr. kilogram vægt. De tilsvarende tal for køer og får er 0,42-0,74 liter metan/kg/dag.

Tallene er lidt af en overraskelse, for kameler har som drøvtyggere flere maver, og det var derfor den generelle formodning, at kameler var lige så store metansyndere som køer og får, før schweizerne som de første tog sig sammen til at måle udslippet.

Forskere forklarer dette med, at kameldyrene har et lavt stofskifte.

Når man opgjorde metanudlippet for kameldyr i forhold til indtaget af foder, lå det nemlig på 92,7 liter/kg/dag mod 86,2 liter/kg/dag for drøvtyggere.

Det er vigtigt at have denne forskel for øje, når man skal opgøre metanbudgettet i lande, der er hjemsted for mange kameldyr, konkluderer forskerne.

Australien huser eksempelvis mange dromedarer, som på mange måder er en plage, men forskerne skønner, at deres metanudslip kun udgør 1-2 pct. af udslippet fra landets mange køer og får.

I Japan har forskere fra medicinalvirksomheden Next21 og University of Tokyos hjerneforskningsinstitut fremstillet en 3D-printer, der kan printe kunstige knogler til at sætte ind i mennesker med brækkede lemmer eller manglende knoglevæv forårsaget af eksempelvis kræftbehandling.

Forskningsprojektet er støttet af Japans New Energy and Industrial Technology Development Organization (Nedo). Printeren er i stand til at lave kunstigt knoglemateriale med en præcision på ned til 0,1 mm.

Printeren er blandt andet omtalt i The Engineer.

Materialet er calciumfosfat, som indgår i både menneskelige knogler og tænder, og derfor skulle kunne sættes direkte ind i kroppen og vokse sammen med den eksisterende knogle.

Printeren skal nu gennemgå en del tests over de næste 10 måneder for at blive myndighedsgodkendt, hvorefter Next21 regner med at lancere printeren kommercielt til hospitaler – først i Japan i 2015, dernæst i resten af Asien.

I Holland og Canada er der licensaftaler i gang, men virksomheden har endnu ingen faste planer om, at introducere printeren på det europæiske og nordamerikanske marked.

Et hold af forskere fra det amerikanske University of Wisconsin-Madison har opdaget tre neutrinoer, hvis høje energi aldrig er set før. Neutrinoerne kan stamme fra den voldsomste eksplosion i universet. Det skriver amerikanske Nature.

Neutrinoerne har en energi, der ifølge Nature skal måles i petaelektronvolt, eller PeV – en energi svarende til en million gange en protons masse. Til sammenligning sker protonkollisionen i partikelacceleratoren LHC, Large Hadron Collider, ved 14 TeV – altså 14 billioner elektronvolt. Der går 1.000 TeV på én PeV.

Sidste år offentliggjorde forskerne i projektet, der kaldes IceCube, at der var fundet to neutrinoer, Ernie og Bert, men nu offentliggør forskerne, at de har fundet en tredje, der kaldes Big Bird.

Opdagelsen er interessant, fordi neutrinoer sjældent interagerer med andre partikler og fortsætter upåvirket af eksempelvis magnetfelter i universet. Dermed burde løbebanen altså pege direkte tilbage til kilden, der ofte er sorte huller, eksplosioner eller galakser, der føder stjerner i et højt tempo.

Opdagelsen skete ved hjælp af mere end 5.000 digitale optiske moduler, der er indlejret i den antarktiske is. Modulerne er spredt over et område på en kubikkilometer is på Sydpolen. Beliggenheden er netop valgt på grund af den naturligt rene is, der er på Antarktis.

De optiske moduler opfanger de små lysglimt, der opstår, når neutrinoer fanges i isen. Det sker så sjældent, at forskerne bag projektet har søgt i to år for at finde de tre højenergi-neutrinoer.

Omkring 493 lysår herfra kredser mindst fem planeter om en rød dværgstjerne. Den ene af dem er kun en smule større end Jorden, og den kredser rundt om stjernen i en afstand, hvor der kan eksistere vand i flydende form. Det fremgår af en artikel i fredagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Science.

Planeten Kepler-186f befinder sig med andre ord i den beboelige zone om stjernen. Her er temperaturen hverken så høj, at vand kun kan eksistere som damp, eller så lav, at alt vand er frosset til is. Vandet kan altså flyde på overfladen, og flydende vand lader til at være en forudsætning for liv.

Ved hjælp af målinger fra rumteleskopet Kepler har astronomerne beregnet størrelsen af Kepler-186f, som har en radius på 1,11 ± 0,14 gange Jordens radius. Det er første gang, en planet på størrelse med Jorden er fundet i den beboelige zone om en stjerne.

Planeten kredser om en stjerne, der kun er halvt så stor som Solen, og som lyser meget svagere. Derfor er den beboelige zone også meget tættere på. Afstanden fra stjernen til planeten er kun en tredjedel af afstanden fra Solen til Jorden.

Tidligere har astronomerne været i tvivl om, hvorvidt en planet, der kredser i en forholdsvis lav afstand om en rød dværgstjerne, nu også kan være et godt hjem for levende væsener. Planeten vil nemlig ofte kredse så tæt om stjernen, at den ender i bunden rotation, så den altid vender samme side mod stjernen. Det giver en meget varm side med evig dag og en meget kold side med evig nat, hvilket kan gøre det meget svært for livet at få fodfæste.

Men for det første kan temperaturforskellen udjævnes af vinde og havstrømme på planeten, og for det andet er Kepler-186f trods alt så langt fra stjernen, at den ikke nødvendigvis er i bunden rotation i sin bane, hvor den er 129,9 døgn om at kredse en gang rundt om stjernen.

Afstanden er også så stor, at eventuelt liv på planeten burde kunne klare de eksplosioner, der finder sted på stjernens overflade. Sådanne stjerneudbrud er mere hyppige for røde dværgstjerner end for større stjerner som Solen.

Planeten kredser rundt i den ydre del af den beboelige zone, og forskerne kan ikke helt udelukke, at vand fryser til is på overfladen af den. Det kommer an på dens atmosfære.

Når nu Kepler-186f sandsynligvis er en smule større end Jorden, har planeten måske også en atmosfære, der er lidt tykkere end på Jorden, og den kan hjælpe med at holde på varmen fra dværgstjernen.

I forvejen kender forskerne en snes såkaldte superjordkloder, der kredser rundt i den zone, hvor vand kan være flydende. Disse planeter er noget større end Jorden, men mindre end gaskæmper som Jupiter og Neptun. I alt er der nu fundet 1781 planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.