Monthly Archives: April 2014

Din indbakke har nok modtaget advarsler fra en stribe webtjenester, som beder dig skifte password, fordi en meget kritisk sårbarhed i OpenSSL-protokollen gennem to år kunne bruges af hackere til at få fortrolige data ud.

Og nu blander USA’s ministerium for Homeland Security sig i koret og sender en generel advarsel til befolkningen om Heartbleed-hullet, med en opfordring til at skifte password alle de steder, der er risiko for kompromittering. Det skriver britiske BBC.

I advarslen skriver myndighederne, at der endnu ikke er konstateret angreb, som udnytter Heartbleed-sårbarheden, men at det stadig er ganske sandsynligt, at hackere nu vil gå efter de tjenester, som endnu ikke har fået lukket hullet.

Det er derfor vigtigt at holde øje med, om de forskellige websteder er blevet sikre, før man skifter password – ellers vil man kunne forære sit nye password til eventuelle hackere, så længe hullet stadig står åbent.

I Danmark kom der også fredag en melding fra Digitaliseringsstyrelsen med en opdatering om Heartbleed-problemerne og en forsikring om, at de store offentlige web-tjenester ikke var ramt. Beskeden kom kort efter en Version2-artikel med kritik af manglende udmeldinger til befolkningen.

Sårbarheden i OpenSSL-protokollen gør det muligt for hackere at få tilsendt en del af dataene i serverens hukommelse og dermed få fingre i for eksempel passwords og certifikater. Problemet har ramt alt fra webmail-tjenester til IP-telefoni og firewalls.

Dog skriver BBC, at routere til hjemmebrug ikke er så udsatte, som det ellers har været meldt ud. De færreste har nemlig kryptering, der kræver certifikater, i brug på deres hjemmeudstyr.

Opdateret: Melding fra Digitaliseringsstyrelsen tilføjet

Det færøske lagting har enstemmigt vedtaget at bygge to undersøiske tunneler til en samlet pris på over 1,9 milliarder kroner. Etableringen af tunnelerne er det største offentlige anlægsprojekt i Færøernes historie.

Den ene tunnel skal løbe mellem Eysturoy og Streymoy og vil blive kaldt Eysturoyartunnelen, mens den anden tunnel skal løbe mellem Streymoy og Sandoy og vil blive kaldt Sandoyartunnelen. De to tunneler vil koste henholdsvis 1.050 og 860 millioner kroner.

Tunnelerne skal finansieres med brugerbetaling. Man forventer mest trafik i Eystoyartunnelen, der dermed skal være med til at finansiere Sandoyartunnelen.

Byggeri og drift af de to tunneler vil blive udført af et offentligt selskab. Landsstyret indskyder 400 millioner kroner i selskabet frem til 2024.

Streymoy er den største og folkerigeste ø på Færøerne, og det er her, hovedstaden, Tórshavn, ligger. Det er altså denne ø, der forbindes til Eysturoy og Sandoy, der henholdsvis er færøernes næststørste og femtestørste ø.

Klokken 22.58 i aften sendes rumskibet SpaceX Dragon mod den internationale rumstation med forsyninger. Ombord vil være seks millioner aggressive kræftceller, som forskere fra Aarhus Universitet skal bruge til forskning i rummets påvirkning på kræftceller.

»Cellernes ophold i rummet skal hjælpe os til at forstå den mekanisme, som aktiverer celledøden ved vægtløshed. Vi ved, at den udløses af proteiner, men vi mangler viden om hvilke. Kan vi finde frem til det, kan det bruges til udvikling af nye lægemidler til kræftbehandling,« udtaler Daniela Grimm, professor i rummedicin fra Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Formålet med opsendingen af kræftcellerne, der kommer fra en patient med aggressiv kræft i skjoldbruskkirtlen, er at undersøge cellers reaktioner på vægtløshed. Celler opfører sig nemlig anderledes i vægtløshed, end når de er påvirket af tyngdekraften.

Kræftceller har nemlig evnen til at dele sig selv, hvor almindelige celler er naturligt programmeret til at slå sig selv ihjel. Det betyder, at kræften spreder sig i kroppen. Men under vægtløshed dør 30 procent flere kræftceller end normalt, viser tidligere forskning.

Samtidig danner cellerne spontant tredimensionelle strukturer, der minder om kroppens naturlige vækstmønster, når de er i vægtløs tilstand. Det giver forskerne mulighed for at studere cellerne mere grundigt og giver dermed mulighed for at opnå mere valide forskningsresultater.

Kræftcellerne skal opholde sig på den internationale rumstation i en måneds tid, indtil cellerne sendes retur i en kapsel, der skal ende i Stillehavet ud for Californiens kyst. Herefter kan forskerne undersøge cellerne for ændringer.

Forskerne forventer at have resultaterne fra studiet klar om et år, og du kan følge med i projektet på bloggen Cells in Space.

Husk, at du kan se opsendelsen af SpaceX Dragon fra kl. 21.45 dansk tid på Nasa’s hjemmeside

Telia, Tele2, 3 og den lokale internetudbyder Bahnhof er stoppet med at logge svenskernes internetfærden, stik imod den svenske lovgivning. Det skriver ZDNet.

Det sker, efter at EU-Domstolen dømte, at direktivet om telelogning af EU’s borgere strider mod borgernes grundlæggende rettigheder.

»Vi stoppede dataindsamlingen allerede timer efter EU-dommen torsdag den 8. april. Vi har også permanent slettet alle tidligere indsamlede data,« siger Bahnhof CEO Jon Karlung til ZDNet.

Bahnhof opfører sig altså i overensstemmelse med EU’s dom over logningsbekendtgørelsen. Selvsamme EU-domstol gav dog Sverige en bøde så sent som sidste år for ikke at have fulgt det EU-direktiv, som domstolen nu finder ulovligt.

Siden maj 2012 har det været lovpligtigt for Sveriges internetudbydere at logge kundernes data. Det indbefatter ifølge ZDNet kundernes lokationsdata fra mobilen, internettjenester, e-mails og internet-telefoni seks måneder tilbage i tiden.

Selvom Sveriges lokale lovgivning ikke har ændret sig, så har de svenske telemyndigheder meldt ud, at de ikke har tænkt sig at håndhæve logningsloven på grund af EU-Domstolens afgørelse.

Når medarbejderne i det rådgivende ingeniørfirma Niras kommer på virksomhedens egne basiskurser i projektledelse, er det samtidig en dannelsesrejse, som fører medarbejderen ind i virksomhedens særlige projektkultur.

Derfor giver det rigtig god mening, at underviserne er erfarne medarbejdere, der kender projektkulturen indefra, forklarer Henrik Kærgaard, udviklingschef på tværs i Niras.

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

Niras har i alt en håndfuld interne basiskurser i projektledelse, som varer mellem en halv og to dage. Det længste på to dage hedder Procesledelseskurset, fordi projektledelse ifølge udviklingschefen netop i høj grad drejer sig om at lede en proces – og så vidt muligt er det altid garvede Niras-folk, der lærer fra sig, forklarer Henrik Kærgaard:

»Projektledelse er vores kernekompetence, for vi laver ikke andet end projekter. Det er også årsagen til, at vi helst selv vil stå for kurserne. Af samme grund har vi overladt driften af vores kantine til Gastronetten, fordi den slags driftsopgaver ikke er vores spidskompetencer.«

Derfor duer eksterne kurser ikke

Udbuddet af standard projektlederkurser matcher slet ikke det behov, Niras har. De er nemlig målrettet service- og produktionsvirksomheder, der primært beskæftiger sig med driftsopgaver, vurderer Henrik Kærgaard:

»Standardkurserne er oftest for dem, der har projekter som en bi- ting, men for os er det vores hovedbeskæftigelse, og vi opfatter os lidt som eliten inden for projekter.«

Ifølge Henrik Kærgaard er der tre væsentlige grunde til, at de åbne standardkurser ikke dækker Niras’ behov, når det gælder projektledelse.

For det første har de normalt primært fokus på samarbejdet i selve projektorganisationen, mens Niras’ erfaringer viser, at det som regel er kunderne, kundernes kunder og det omkringliggende samfund, der er sværest at håndtere:

»Så snart et projekt har en vis størrelse, fylder det meget, f.eks. påvirker et byggeri i en kommune hele byen. Som projektleder er man derfor nødt til at vide, hvem kunden refererer til, hvem interessenterne er, og hvordan man kan tage højde for det, så folk føler, at der bliver lyttet til dem. Det er sindssygt vigtigt, men det er der sjældent ret meget om på standardkurserne,« siger han.

For det andet understreger Henrik Kærgaard, at kurserne skal formidle den særlige ånd, der hersker i firmaet:

»Det skal være interne undervisere, når det handler om værdigrundlag og kultur, for ellers virker det utroværdigt, hvis de skal svare på spørgsmål fra deltagerne,« forklarer han.

Pølsesnak om udviklingsfasen

Den tredje og sidste grund er, at Niras’ projektmodel ikke passer ind i den færdige skabelon, som åbne kurser oftest er bygget op om:

»Vi har udviklet en projektmodel, som er meget enkel. Den består af to faser: en, hvor man finder ud af, hvad man skal lave, og en, hvor man realiserer det. Det handler al projektledelse om – og ofte tager den første fase længst tid,« fastslår han.

Et faktum, der hverken fylder meget på åbne kurser eller i lærebøger, mener han:

»Kigger du i en bog med 200 sider, er der måske halvanden sides pølsesnak om udviklingsfasen, som i realiteten er den vigtigste, fordi det er der, du skaber projektets værdi – resten handler om realiseringsfasen,« siger han.

Salgsledelse kræver ekstern hjælp

Når det gælder andre discipliner, allierer Niras sig gerne med eksterne kursusudbydere for at få skræddersyede kurser, f.eks. som det var tilfældet med et kursus i salgsledelse. Her blev kurset afsluttet med en skriftlig opgave og efterfølgende mundtlig eksamen og 10 ECTS-point.

»Inden for salgsledelse er vi ikke top of the pops, så der hyrede vi konsulenter fra Mercuri Urval, som kunne levere det nødvendige niveau, men skræddersyet vores særlige behov,« forklarer han.

Virksomheden afholder også korte interne kurser i alt fra jura over økonimistyring til aktiv lytning og kommunikation. Her henter de folk ind udefra, hvis der ikke er folk i huset, der kan undervise:

»Vi bruger kun vores egne medarbejdere, når de er på tilstrækkeligt højt niveau og samtidig kan undervise,« understreger Henrik Kærgaard.

Den australske leder af eftersøgningen af MH370, Angus Houston, oplyser nu ifølge BBC, at man anser pingeren i det forsvundne fly for død.

Derfor sættes en undervandsdrone snart i søen, som skal forsøge at lokalisere flyet, der menes at befinde sig på 4,5 kilometers dybde i Det Indiske Ocean ud for den australske by Perth.

»Analyser af de fire signaler har tilladt den foreløbige definition af et reduceret og håndterbart område på havbunden. Eksperter har derfor besluttet, at Ocean Shield senere i dag vil stoppe med at lede med den slæbte pinger og i stedet indsætte undervandsfartøjet Bluefin-21 så hurtigt som muligt,« siger Angus Houston. Eftersøgning på havbunden er afgrænset til et område på størrelse med Los Angeles.

Batterier i pingere holder som regel 30 dages tid, og derfor har det kun været et spørgsmål om tid, før den ville gå ud, fordi den grænse snart er overskredet med to uger.

Det er fra pingeren, at australske eftersøgningsfartøjer opfangede fire forskellige signaler, som efter alt at dømme er afsendt fra de sorte bokse på MH370.

Der er dog ikke blevet modtaget nogen nye signaler i snart en uge, selvom man har indkredset eftersøgningen til den relativt lille zone på 600 kvadratkilometer, hvor efterforskerne er sikre på, at flyet befinder sig.

At det ikke længere er muligt at modtage akustiske signaler fra selve det sted, flyet befinder sig, gør det selvsagt en del mere besværligt at lokalisere det, når det ligger på godt 4,5 kilometers dybde. Derfor er det netop blevet besluttet her til morgen dansk tid, at man nedsætter den ubemandede drone Bluefin-21, der skal lede efter vragdele.

Undervandsdronen er både udstyret med kameraer og med en side-scan-sonar og kan på den måde gennemsøge zonen.

Til trods for at eftersøgningszonen altså er blevet reduceret markant og udgør et relativt lille område på 600 kvadratkilometer, advarer chefen for operationen ifølge BBC stadig om, at det fortsat kan tage måneder, før man når frem til MH370.