Monthly Archives: April 2014

»Sidste år fik jeg to nye medarbejdere med hjem fra messen. I år forventer jeg flere.«

Administrerende direktør i det rådgivende ingeniørfirma Balslev, Bo Memhave, har ét tydeligt mål for øje på dette års DSE-erhvervsmesse for studerende på DTU: Han vil vinde deres gunst – og han er langtfra den eneste.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

Konsulentvirksomheden Valcon har ligeledes sendt et par repræsentanter til messen. Konsulent Michael Gerner er en af dem, og han har fået tjansen med at profilere virksomheden fra den store scene.

Til arrangementet ‘Company Buzz’ er fire virksomheder samlet på en scene for at sælge sig selv og svare på spørgsmål fra de studerende. I denne omgang er det Valcon, Balslev, MT Højgaard og den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon

»Vi skal bruge seks dimittender til vores graduate program fra september,« siger Michael Gerner fra Valcon.

Et graduate program er et to-årigt forløb i en virksomhed, som er målrettet de dygtigste nyuddannede kandidater.

HR-direktør i MT Højgaard, Helle Bro Krogen, vil ikke sætte tal på sine forventninger. I stedet vil hun hellere fokusere på, at virksomheden »altid har brug for nye, unge kloge hoveder.«

Der bliver plads til flere dimittender

Orbicons udsendte medarbejder er kommet på messen for at slå et slag for virksomhedens vækststrategi. Han taler om alt fra at bygge solceller på taget af FN-bygninger til at undersøge forurenet jord på fremtidige Carlsberg-byggepladser. Den slags kræver masser af ingeniører.

»Vi har planer om at ansætte 500-1000 nye medarbejdere inden for en håndfuld år. De fleste i Danmark,« siger han.

Virksomheden har i dag omkring 500 ansatte.

Men betyder det, at Orbicon er på jagt efter dimittender?

»Ja, det kan du tro,« siger Orbicons administrerende direktør, Jesper Nybo Andersen.

Sidste år var 20 procent af de nyansatte i virksomheden dimittender.

»Og i fremtiden bliver der plads til flere af dem,« siger Jesper Nybo Andersen.

Allerede nu mangler Orbicon ingeniører af forskellig slags.

»Vi mangler både dem, der er dygtige til konstruktion og ved en masse om den digitale fremtid. Og vi mangler især dem, som har specialiseret sig i miljø, natur og klima,« siger Jesper Nybo Andersen.

Han ved, at der er rift om ingeniørerne derude. Derfor er det vigtigt for ham, at Orbicon sælger sig selv på bedst mulig vis på messen.

Tilbage på scenen får Orbicon og de øvrige virksomheder et minut til at levere en sidste salgstale. Budskabet er klart: Vi har mulighederne, så kom og tal med os. Vi er altid på jagt efter dygtige dimittender.

»Og de bedste kommer jo fra DTU, ved vi,« bemærker Bo Memhave fra Balslev.

Intelligens har aldrig været et emne, der har optaget civilingeniør Jacob Rasmussen synderligt. IQ-test var for medlemmer af Mensa, men ikke noget, han forbandt med sin egen karriereudvikling.

Derfor skænkede han det heller ikke mange tanker, da han sidste år blev bedt om at gennemføre en IQ-test som en af de indledende øvelser på sit MBA-studium på Henley Business School, hvor MBA-studerende får testet deres IQ. Resultatet vakte imidlertid hans øjeblikkelige interesse.

Opret et cv på Jobfinder, hvis du er klar til en ny karriere.

»Jeg blev meget overrasket over at finde ud af, at jeg lå blandt de 2,5 procent mest intelligente. Jeg har aldrig opfattet mig selv som specielt intelligent og har aldrig været typen, der kom ud med de højeste karakterer,« fortæller Jacob Rasmussen, afdelingsleder i medicinalvarevirksomheden Xellia.

Jeg har aldrig opfattet mig selv som specielt intelligent og har aldrig været typen, der kom ud med de højeste karakterer.
Jacob Rasmussen, afdelingschef, Xellia og MBA-studerende

Testen skulle vise sig at få stor betydning for hans personlige udvikling som leder. Med en IQ på 129 stod det klart for ham, at han lå pænt over gennemsnittet, og det fik ham til at reflektere over egne evner, men også over mangel på samme.

»På den ene side var det rart at få at vide, at den indre motor er i orden. Men samtidig begyndte jeg at spekulere over fordommen om, at høj IQ ofte følges af manglende sociale kompetencer. Var der områder, jeg skulle være ekstra opmærksom på, netop fordi jeg havde en høj IQ?«

God til fakta, men dominerende

Overordnet set betragtede han sig selv som værende en forholdsvis blød leder, men dog med en tendens til at blive utålmodig i samarbejdsrelationer. Kunne det hænge sammen med evnen til at analysere og gennemskue data hurtigere end andre?

I samtaler med sin personlige coach på Henley Business School blev testresultaterne gennemdiskuteret, og det førte til en længere samtale om styrker og svagheder. Hvordan kunne han som leder få maksimalt ud af sine logiske evner, og hvor skulle han passe på? For at blive klogere på sig selv bad han desuden om feedback fra lederkolleger på Xellia. Svarene bekræftede hans antagelser. ‘Faktaorienteret’ og ‘kritisk’ var nogle af de ord, kollegerne hæftede på ham:

»Jeg fik at vide, at jeg var god til at få klarlagt de blinde vinkler, men også, at jeg kunne være meget dominerende og indimellem presse ting igennem. Det havde jeg ikke været opmærksom på tidligere, og det er noget, jeg gerne vil ændre. Det nytter ikke, hvis jeg skubber folk fra mig, bare fordi jeg vil videre til næste punkt,« konstaterer Jacob Rasmussen.

IQ kan ikke stå alene

I dag har han alliereret sig med en kollega, som diskret gør ham opmærksom på det, hvis han ‘er ved at gå i flæsket på folk’, som han selv formulerer det. Desuden er han blevet bedre til at uddelegere de opgaver, hvor han ved, at der er risiko for, at han mister tålmodigheden.

På den måde har IQ-testen været med til at klarlægge og forbedre nogle adfærdsmønstre, som har stor betydning for hans evner som leder.
Testen har dog ikke kunnet stå alene, understreger Jacob Rasmussen. Det var først, da resultatet blev kombineret med adfærds- og personlighedstest, at det for alvor kunne bruges i karrieresammenhænge.

»IQ er bare et tal. Det skal sammenholdes med en mere nuanceret persontest, for at jeg kan bruge det i min udvikling som leder,« påpeger Jacob Rasmussen.

Studieforløbet har da også lært ham, at høj IQ ikke nødvendigvis følges proportionelt med evnerne som leder.

»Jeg har medstuderende med lavere IQ, der klarer sig bedre på uddannelsen end mig. Måske er de socialt mere kompetente, eller også arbejder de hårdere. Faktum er i hvert fald, at IQ ikke gør det alene,« konstaterer Jacob Rasmussen.

Hvis den russiske præsident Vladimir Putin beslutter sig til at lukke helt af for naturgasforsyningerne gennem Ukraine til Europa, kan Europa samlet set klare sig mindst 3-4 uger uden at lukningen kan mærkes af gasforbrugerne.

Det vurderer markedsdirektør for naturgas hos Energinet.dk, Jeppe Danø oven på Putins brev til 18 europæiske ledere. Her truer han ifølge dr.dk med at lukke for forsyningen til i første omgang Ukraine, hvis landet ikke betaler deres gasregning til Rusland.

»De europæiske gaslagre er usædvanlig fyldte på grund af en mild vinter og samtidig går vi mod forår, hvor naturgasforbruget falder. Endelig er det europæiske gassystem bedre klædt på til, at landene kan hjælpe hinanden,« forklarer Jeppe Danø.

Samlet set er de europæiske naturgaslagre 50 pct. fyldte på grund af en mild vinter, hvor de sidste år på samme tidspunkt var nede på 20 pct. Dels på grund af en hård vinter og dels fordi man normalt fylder lagrene op hen over sommeren, når gasforbruget er lavt.

I Danmark er lagerfyldningsgraden nu på 60 pct., hvilket giver gas nok til det danske forbrug i to en halv måned.

Markedsdirektør Jeppe Danø hæfter sig også ved, at gasbørserne indtil videre ikke viser tegn på prisstigninger. Tværtimod er gaspriserne på de Nordvesteuropæiske gasbørser faldet og er på det laveste niveau siden 2010.

Hvis markedet forventede en mangelsituation, ville priserne været steget:

»Som ansvarlig for forsyningssikkerheden med naturgas kikker vi i Energinet.dk både på den fysiske situation og på bevægelser i markedet. Og bortset fra ganske svage stigninger i går ser vi ikke noget, der indikerer en mangelsituation,« siger han.

Han tilføjer, at hvis man vurderede, at der var risiko for en mangelsituation, så skal man gå ud og advare markedet med en såkaldt ’early warning’.

Hvis lukningen af gas-forsyningen gennem Ukraine – som udgør 12 pct. af det samlede europæiske naturgasforbrug – bliver langvarig, så vil nabolande som Bulgarien og Rumænien først få vanskeligheder, mens Danmark ikke umiddelbart vil opleve problemer, da vi er selvforsynende med naturgas og derfor ikke aktuelt får gas fra Rusland.

Men da Europa har en såkaldt nødforsyningsordning, hvor alle lande har lovet at hjælpe, hvis nogen lider af alvorlig mangel på naturgas. I en sådan situation skal alle landene mødes i en såkaldt Gas Coordination Group og diskutere, hvordan man bedst kan hjælpe:

»Men det er svært at sige, om og hvordan det eventuelt vil kunne berøre den danske gasforsyningssikkerhed,« siger Jeppe Danøe.

Han forklarer, at det europæiske gassystemet rent teknisk er blevet forbedret, således at gassen i flere lande nu kan løbe begge veje, hvilket giver bedre muligheder for at landene kan hjælpe hinanden med gasforsyninger.

Kampen mod danskernes mest frygtede sygdom, kræft, styrkes i disse år med såkaldt Next Generation Sequencing (NGS), der giver hurtigere diagnostik og bedre behandling.

For to år siden var NGS-maskiner stort set ukendte på hospitalerne. I dag er de almindeligt brugt i kræftbehandlingen flere steder, og tidspunktet for, hvornår en patient får taget en blodprøve, der bliver sekventeret, rykker længere og længere frem i udredningsforløbet.

Men flere læger opfordrer til, at sekventeringen sker langt tidligere, f.eks. ved fødslen eller som en del af almindelige lægeundersøgelser, så kræft kan forebygges i stedet for at behandles.

»Hvis vi screener alle kvinder, når de bliver 25 år, øger vi chancerne markant for at forebygge f.eks. brystkræft. Det er unødvendigt, at vi venter, til de viser tegn på kræft. Da kan det være for sent at gøre noget,« siger professor Nils Brünner fra Københavns Universitet.

Han henviser blandt andet til forskning fra Københavns Universitet, der viser, at det er muligt at finde og behandle raske personer, der har høj risiko for at udvikle kræft. For eksempel har interna­tionale studier vist, at kvinder med øget risiko for at udvikle brystkræft kan findes med NGS og tilbydes en anti-østrogenbehandling kaldet Tamoxifen, der halverer deres risiko for at få brystkræft. Endelig peger Nils Brünner på, at almindelige hovedpinepiller med acetylsalicylsyre (Aspirin) markant nedsætter risikoen for tyktarms- og endetarmskræft hos personer med særlige gensammensætninger.

Professor: Vi ved for lidt

På Klinisk Genetisk Klinik på Juliane Marie Centret ved Rigshospitalet forsker professor Anne-Marie Gerdes i arvelige sygdomme, og hun er enig i, at NGS bør bruges tidligere i udredningsforløbet for at målrette eksempelvis kemoterapibehandlingen hurtigere. Men hun mener ikke, at lægernes viden om genmutationer er tilstrækkelig til at retfærdiggøre en sekventering af raske mennesker over en bred kam.

»Det er jo et drømmescenarie at give folk en hovedpinepille eller vaccinere dem bredt mod kræft, som vi allerede ser det med liv­moderkræft i dag. Men vi kender ikke de nøjagtige bivirkninger eller den præcise dosis af Aspirin. Og selvom f.eks. mennesker med mutationer på et BRCA-gen har øget risiko for brystkræft, gælder det ikke nødvendigvis for nyfødte. Her kan en mutation være udtryk for en meget lille øget risiko,« siger Anne-Marie Gerdes, der selv har deltaget i forskningen, der viser, at Asprin kan nedsætte kræftrisikoen.

Hvornår er risikoen høj nok?

Allerede i dag har Anne-Marie Gerdes og hendes kolleger etiske diskussioner om udfordringerne ved at sekventere kræftpatienternes genom. NGS kan nemlig svare hurtigt på, om en lang række kræftsygdomme nedarves i familien, og nogle kan lægerne forebygge og behandle, mens de står magtesløse over for andre.

»Det kan være enormt svært for patienten og hendes familie at forholde sig til de mange risikoscenarier, så spørgsmålet er, hvor meget vi skal undersøge for og fortælle patienten,« siger Anne-Marie Gerdes.

Samme problemstilling bliver diskuteret heftigt blandt læger i USA, hvor en sammenslutning af læger og genetikere samlet i organisationen ACMG har taget det kontroversielle skridt at udgive en række klare retningslinjer for, hvornår lægerne skal oplyse om en genetisk fejl. De har udpeget 56 genfejl, der er kendt for at give 24 forskellige sygdomme.

Men retningslinjerne kan stille lægen i en meget svær situation. I praksis risikerer en læge nemlig at ende i en situation, hvor han sekventerer for at målrette kræftbehandlingen til et døende barn, men samtidig falder over en genfejl, der giver risiko for en hjertefejl senere i livet. Ifølge ACMG’s retningslinjer skal han så oplyse moderen om denne risiko.

Et nyt lightprodukt fra tanktrailerproducenten VM Tarm kan blive en vægtig succes. Det sidste års tid har et udviklingshold fra VM Tarm sammen med specialister fra SSAB Svensk Stål A/S, SAF Danmark A/S og Volvo ved Autohuset Vestergaard snittet kilo efter kilo af VM Tarms tanktrailerkoncept.

Resultatet som præsenteres i dag, er en trailer, der der vejer 2.675 kg mindre end en standardtanktrailer. Det er en vægtreduktion på knap 28 procent, fortæller civilingeniør Thomas Markussen fra VM Tarm.

»Vægtreduktionen betyder rigtig meget her, fordi den kan omsættes direkte til øget lastekapacitet. Man vil kunne have cirka 6 procent mere i tanken, og det kan du omsætte direkte til 6 procent færre vogne.«

Miljøstyrelsen har støttet projektet med to mio. kroner og projektpartnerne har bidraget med hver deres ekspertiser. SAF Danmark A/S arbejder med akselaggregater og sættevognskoblinger, mens SSAB Svensk Stål A/S er eksperter i højstyrkestål. Det sidste har især spillet ind i redesignet af undervognen.

»Hidtil har vi stort set kun arbejdet med rustfrit stål og sort stål. Men nu er vi gået over til en konstruktion i højstyrkestål og sort stål. Der har Svensk Stål været rigtig gode at have inde over.«

En af udfordringerne ved at gå over til højstyrkestål er, at ifølge Thomas Markussen pladerne er meget tyndere end de rustfrie stålplader, som de hidtil har arbejdet med.

»Det stiller meget større krav til udførelsen af detaljerne, så vi skal være meget mere opmærksomme på de små detaljer og de enkelte svejsninger.«

En anden ændring i konstruktionen er, at VM Tarm har brugt kulfiber alle de steder, hvor det var muligt.

Men selv om materialerne er dyrere og kravet om omhyggelighed betyder, at der skal bruges mere tid i produktionen, er resultatet alligevel så let, at der er forretning i det for vognmændene, der køber tanktrailerne.

»Det er ikke som med andre projekter, hvor man har lavet lettere lastbiler eller andre detaljer, hvor man måske spare co2 og lidt brændstof. Her kan du umiddelbart se, at du kan tjene mere, fordi du kan læsse mere. Så det bliver ikke noget problem, at overbevise vognmændene,« mener Thomas Markussen.

Tidligere forsøg med lette trailere har været hæmmet af, at de lette materialer nemt gik i stykker og var dyre at reparere. Det mener Thomas Markussen imidlertid ikke vil være et problem med VM Tarms tanktrailer.

»Vi forventer ingen reduktion af levetiden. Rust af æstetiske hensyn være en begrænsende faktor på nogle komponenter, men det vil være dele, som er lette at udskifte.«

Næste skridt er at teste demotraileren i normal drift. Derefter skal der laves en almindelig produktionsudgave, som måske bliver knap så let – men til gengæld billigere.

»Der er nogle af de detaljer, som vi har lavet, som måske vil være for bøvlede i almindelig produktion. Men selv hvis du dropper dem, kan du stadig opnå en stor vægtreduktion, som forsvarer ekstraomkostningerne,« forsikrer Thomas Markussen.

Læger fra USA og Mexico står bag et stykke biomedicinsk ingeniørkunst ud over det sædvanlige. De har nemlig implanteret skeder dyrket i et laboratorium ind i fire unge kvinder, der nu kan have et normalt sexliv.

Kvinderne var mellem 13 og 18 år, da de fik foretaget operationerne. De havde misdannede eller helt manglende skeder på grund af en sjælden medfødt lidelse ved navn Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser-syndrom.

Lægerne tog udgangspunkt i vævsprøver fra kvindernes ydre kønsorganer. Celler derfra blev brugt til at dyrke muskelceller og slimhindeceller på et særligt bionedbrydeligt materiale. Efter syv dage kunne vævet sys sammen til skeder, som så kunne implanteres.

Kvindernes kroppe tog godt imod skederne, og der blev dannet nerver og blodkar som håbet.

Operationerne blev foretaget mellem 2005 og 2008, og her flere år efter er alle fire kvinder seksuelt aktive, de har ingen smerter og er tilfredse med deres sexliv. De laboratoriedyrkede skeder fungerer fuldstændig som normale skeder, fremgår det af en artikel i det lægemedicinske tidsskrift The Lancet.

I en anden artikel i samme nummer af The Lancet beskriver schweiziske læger, hvordan de på tilsvarende vis har dannet nye næsebor til fem patienter, der havde mistet næseborene på grund af hudkræft. Et år efter næserekonstruktionerne var alle fem tilfredse med næsernes udseende og funktion.

Lægerne forventer, at teknikken også kan bruges til at fremdyrke komplette næser, ører og øjenlåg. I forvejen kan lægerne implantere hud, blodkar, urinrør og blærevægge dyrket i laboratorier.

Nets har været i fuld gang med at undersøge, hvorvidt virksomhedens systemer, der blandt andet involverer dankort-infrastrukturen – også den til online-betalinger – og ikke mindst NemID, har været berørt af den såkaldte Heartbleed-sårbarhed. Og det lader, heldigvis, ikke til at være tilfældet.

»Vi (Nets) har nu foretaget en sikkerhedsmæssig vurdering af vores systemer både hos os selv og hos vores underleverandører. Vores klare vurdering er, at vi ikke er eksponeret, og vi har heller ikke været det, over for den kendte OpenSSL-sårbarhed,« oplyser pressechef i Nets Søren Winge i en e-mail til Version2.

Han meddeler desuden, at virksomheden ikke påtænker at gå i nærmere detaljer omkring, hvorfor Hearbleed er gået uden om Nets systemer. Hvilket Version2 naturligvis har forsøgt at spørge ind til.

Heartbleed-sårbarheden relaterer sig til det udbredte OpenSSL-bibliotek, der skal skabe en sikker forbindelse til en server. Heartbleed blev offentligt kendt i april i år, men har eksisteret i OpenSSL til produktionsmiljøer siden 2012.

Sårbarheden gør det kort fortalt muligt for vilkårlige besøgende at sende en særlig datapakke til en server, hvorefter serveren returnerer dele af indholdet i sin hukommelse. Det kan i princippet være serverens private nøgler, andre besøgendes brugernavn og kodeord samt indholdet af eksempelvis e-mails, chat-beskeder etc.

Altså et eklatant it-sikkerhedshul, som har fået den anerkendte og nøgterne it-sikkerhedsmand Bruce Schneier til at kalde Heartbleed for katastrofal samt give sårbarheden 11 på en skala fra 1 til 10 målt på, hvad der må formodes at være alvorlighed.

Der er så store risici ved at bygge European Spallation Source (ESS) i Lund, at det udgør en trussel for al svensk forskning, skrev rektor for Stockholms Universitet Astrid Söderbergh Widding for nylig i en kronik i Sydsvenskan.

Hun mente, at det snarere er politiske ambitioner end videnskabelige ambitioner, der har betydet, at ESS skal bygges i Sverige.

»Det havde hun aldrig skrevet, hvis ESS var placeret i Stockholm,« replicerede den svenske forskningsminister, Jan Björklund, til Sydsvenskan.

Det er således ikke kun i Danmark, at byggeriet af European Spallation Source i Lund bliver diskuteret intenst i denne tid, hvor regningen for budgetoverskridelser skal fordeles, og finansieringen af hele anlægget endnu ikke er faldet på plads.

Astrid Söderbergh Widding mener, det er højst usikkert, om udbyttet af forskningen modsvarer omkostningerne.

‘ESS er snarere et uhørt dyrt og risikofyldt prestigeprojekt, som risikerer at tage penge fra mere vigtig forskning,’ skrev hun.

Byggestart til sommer, om alt går vel

Det er endnu ikke klart, om byggeriet af ESS kan gå i gang denne sommer, som det er planlagt.

»Det er ikke helt sikkert, men jeg er optimist,« siger Jan Björklund.

Det afgørende for en byggestart er, at lande som Tyskland og Frankrig giver endeligt tilsagn om at støtte projektet og betale deres andel af omkostningerne. Og den manglende finansiering ser Astrid Söderbergh Widding som et at de største problemer lige nu.

Dansk minister vil ikke kommentere den svenske kritik

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen er blevet spurgt af Frank Aaen (EL) om sin holdning til kritikken fra rektor fra Stockholms Universitet.

I et skriftligt svar afviser hun at blande sig i den svenske debat, men bemærker, ‘at ESS må betragtes som et af de mest betydningsfulde europæiske forskningsinitiativer, der vil få afgørende betydning for, at Europa kan fastholde sin globale førerposition inden for neutronbaseret materialeforskning.’

Der er ingen tvivl om, at Europa tidligere har haft denne førertrøje, først og fremmest med Institut Laue-Langevin i Grenoble, men hvor også forsøgsreaktoren DR 3 på Risø havde stor betydning.

I dag har USA og Japan dog overhalet Europa med moderne spallationskilder til neutronstråling.

DTU var kritisk over for ESS i 2009

Da Danmark i 2009 indgik en aftale med Sverige om at bliver medejer af ESS, var der generelt stor opbakning til denne beslutning i det danske forskningsmiljø. Der var dog en vis bekymring om, at danske forskningskroner bliver sendt til Sverige frem for at blive anvendt i Danmark. Den største kritiker af dansk medejerskab af ESS var DTU’s daværende rektor, Lars Pallesen.

»Sverige er jo ikke et uland, og de burde selv kunne betale,« sagde han på en konference om ESS, arrangeret af Ingeniørforeningen i Danmark, den 25. marts 2009.

Lars Pallesen gjorde i et høringssvar om ESS opmærksom på, at den danske investering efter hans opfattelse kunne bruges bedre.

»For samme investering vil Danmark kunne opgradere væsentlige dele af den forskningsinfrastruktur, der i flere tilfælde stammer fra 1960′erne og 1970′erne,« var ordene blandt andet.

Der er nok mange programmører, som kan genkende det med at sidde som kodeslave i den store virksomhed, mens man i sin fritid arbejder på den hjemmeside eller applikation, som men inderst inde selv synes er rigtig fed. Den applikation, sidemanden arbejder på i sin fritid, er til gengæld en tåbelig mobil-app, der kan give besked om stive brystvorter i nærheden.

HBO’s nye komedieserie ‘Silicon Valley’ lægger meget ambitiøst op til, at for første gang i verdenshistorien har nørderne muligheden for at bygge imperier. Er din idé god nok til, at du bliver den næste Steve Jobs eller Mark Zuckerberg? Eller skal du tage imod checken, når chancen byder sig, og overlade din drøm til andre?

Det er ofte svært at bedømme en tv-serie på det første afsnit. Førstehåndsindtrykket fra Silicon Valley er af en serie, der gør meget ud af at ramme portrættet af de store, nye it-virksomheder med fuld skrue på satiren lige fra Seqways til røvsyge, møgdyre fester, hvor Kid Rock forgæves spiller for et uimponeret publikum.

Vi får kun lige snuset til persongalleriet og den bærende historie om et startup, og selvom der er potentiale for, at rollerne kan brillere, når de bliver poleret, og vi har lært dem bedre at kende, så giver første afsnit os ikke nok til ligefrem at udløse latterkramper.

Der er dog lovende lyspunkter, som når vores hovedperson Richard kalder Steve Jobs for en ‘poser’, fordi han ikke skrev noget kode.

Seriens svaghed er, at den spiller meget på klichéer fra Silicon Valley, som forudsætter et vist kendskab til den kontrast og de konflikter, man finder i hele området omkring Santa Clara og San Francisco-bugten.

Når hovedpersonerne kører på arbejde med firmaets egne busser og diskuterer den høje husleje, så er det lokal satire. Google og Facebooks busser har ført til protestaktioner i San Francisco, fordi de nye internetfirmaers høje lønninger har presset huslejerne op i de kvarterer, der tidligere var så nedslidte, at den nederste del af middelklassen havde råd til at bo i byen.

I USA er det normalt kun er de fattige, der tager bussen, men i Silicon Valley har it-firmaerne deres eget system af busser, så de ansatte ikke er afhængige af offentlig transport, men heller ikke skal betale de cirka 2.500 kroner om måneden, som en parkeringsplads i San Francisco kan koste i leje.

Andre klichéer er lettere at genkende. Eksempelvis indretningen med spraglede Hooli-farver i de enorme kontorlandskaber, som skal se meget friske og uformelle ud, men under overfladen stadig følger de samme regler for corporate adfærd som i et klinisk Wall Street-kontor.

Det mest lovende i serien er de glimt af nørdsatire, vi får at se, som heldigvis er helt universelle. Som eksempelvis da direktøren for Hooli fra panoramavinduet i sit hjørnekontor deler sine observationer af de menige programmører på sikker afstand, som var han på safari:

»Sært. Hvorfor bevæger disse programmører sig altid i grupper på fem? Der er altid en høj, hvid fyr. En lav asiat. En tyk fyr med en hestehale. En fyr med et vildt skæg. Og en inder. Det er som om, de bytter, indtil de alle sammen har den rette gruppe.«

Selve udtalelsen kan lyde racistisk og dum, men det kan også ses på metaplanet som en kommentar til, hvordan nørder ofte fremstilles stereotypisk, og det er netop det, serien forsøger at undgå. Der bliver gjort grin med nørder, men det er set fra nørdernes perspektiv, så vi griner med nørderne og ikke bare af nørderne. Også selvom visse af nørderne udstiller de usympatiske træk, som vi også kan være skyldige i.

Det også et absolut plus, at serien ikke forfalder til ‘techno babble’ af værste Hollywood-skuffe, men i hvert bliver forsøgt en balancegang mellem plausibelt uden at blive detaljeret teknisk. Man sidder bestemt ikke og frygter, at hovedpersonen pludselig kan hacke en mainframe blot ved at taste ekstra hurtigt.

Vi har fået et meget klassisk åbningsafsnit, hvor vi skulle nå at etablere både personer, univers og stil. Det gør første afsnit til en ret gennemsnitlig oplevelse i forhold til, hvad vi ellers er vant til i en HBO-serie. Derfor bliver det afgørende for seriens holdbarhed, om den kan give persongalleriet mere plads, når vi skal nå gennem lidt mindre handling på en halv time, end det åbenbart var nødvendigt i seriens premiere.

Foreløbigt har vi kun set toppen af isbjerget, når det kommer til konsekvenserne af det store sikkerhedshul i OpenSSL med tilnavnet Heartbleed. Det vurderer flere eksperter.

Blogger på Version2 med forstand på it-sikkerhed Henrik Kramshøj fra Solido Networks peger på, at der i første omgang primært har været fokus gængse web-servere på nettet, som besøgende kan surfe forbi. Men bag dem er der et hav af web-baserede tjenester, der udveksler data mellem hinanden på kryds og tværs – eksempelvis i forhold elektronisk sags- og dokumenthåndtering inden for det offentlige. Og det kan også foregå via SSL, særligt hvis der er er tale om personfølsomme data.

Uden at kunne sætte et eksakt tal på, formoder Henrik Kramshøj at en del af disse er OpenSSL-baserede forbindelser, hvor følsomme informationer bliver udvekslet mellem blandt andet offentlige it-systemer.

»Det vil være sandsynligt, at vi finder flere områder, hvor det vil få indflydelse, og som vi ikke i første omgang troede var sårbare. Nu er vi ved at komme over den første bølge med HTTPS på web-serveren, nu skal vi gennemgå andre steder, hvor der bliver brugt SSL,« siger Henrik Kramshøj

Han påpeger, at også mailservere i den forbindelse kan være ramt af sårbarheden.

»Vi har kun set toppen af isbjerget. Der kommer til at vælte flere skeletter ud af skabet,« siger Henrik Kramshøj og nævner i den forbindelse at også klienter – altså ikke kun servere – kan være sårbare overfor Heartbeat-angrebet.

Og det er ikke nødvendigvis lige til at lukke Heartbleed-hullerne i de eksempelvis XML-baserede webservices, der udveksler informationer på kryds og tværs og er afhængige af hinandens oppetid.

»Hvis der er fejl i de systemer, vil det formentlig tage en uge at rette op på. Der er ikke rigtigt nogen, der har styr på, hvordan det hænger sammen i de store setups (webservices, red.), og så er man bange for det knækker.«

Peter Kruse fra it-sikkerhedsvirksomheden CSIS bruger også udtrykket toppen af isbjerget med henvisning til, at de mere omsiggribende konsekvenser af Heartbleed-sårbarheden har endnu tilgode at vise sig.

»Alle elektroniske sagsbehandlingssystemer, alle systemer, hvor folk bestiller tid hos lægen, tandbehanglinger. Alle sammen er der jo krav til, fordi CPR-nummeret ikke må sendes ukrypteret i backend-systemerne, at man laver SSL-kryptering af de data (og dermed potentielt blotlægger data for uvedkommende, red.),« siger Peter Kruse og fortsætter:

»Der er vildt mange facetter her. Og så er der vildt mange enheder, med embeddede operativsystemer, som har en implementering af OpenSSL, der er sårbar. Det bliver et mareridt at få opdateringer rullet ud.«

Og netop hvad de embeddede enheder angår kan det vise sig som en omfattende opgave at sørge for, de bliver opdaterede. Embeddede enheder kan eksempelvis være tv-apparater, routere, firewalls og så fremdeles. Og nogle af disse apparater vil næppeuden videree kunne opdateres.

»Der vil være masser af enheder, som man ikke ville forvente var sårbare, men hvor der har været et krav om kryptering. Og så har man brugt det mest populære bibliotek til det, og det er nu engang OpenSSL.«

Og der er noget om snakken. Cisco har netop været ude med en melding omhandlende en stribe af virksomhedens produkter i kølvandet på Heartbleed-sårbarheden, ligeså har Synology, der begår sig inden for storage-løsninger været ude med en pressemeddelelse om en opdatering som følge af Heartbleed.