Monthly Archives: April 2014

Google har i en plus-post nu annonceret, at man åbner op for en udforskningskampagne, hvor alle amerikanere med hang til gadgets har muligheden for at købe Google Glass, selvom Glass endnu ikke er sat i handelen.

Kampagnen kører dog også kun over én dag, på tirsdag d. 15. april, men til gengæld kan alle amerikanere i princippet erhverve sig brillen, så længe de er hurtige nok, eftersom der kun sættes en begrænset mængde til salg. Og hvis man har råd til at betale prisen på 1.500 amerikanske dollar eller godt og vel 8.000 danske kroner.

Google nævner ikke noget om, hvor mange Glasses der sættes til salg.

Tidligere har Google lavet andre lignende kampagner, hvor man som forventningsfuld gadgetelsker har kunnet komme ind under Googles Explorer-program, hvor udstyret bliver testet og vurderet ved at komme det i hænderne – eller i ansigtet – på forsøgspersoner.

Den ekstra software, som pc-producenterne tilføjer til deres computere som standard – også kendt som bloatware – har ofte været udskældt. Nu er en tjeneste, som Lenovo har installeret på selskabets computere, endt med at være direkte skadelig.

I Danmark gik problemet ud over cirka 10.000 studerende og flere tusinde ansatte på en uddannelsesinstitution, som i begyndelsen af april ikke havde adgang til internettet i halvanden dag. Det erfarer Version2 efter et tip til redaktionen, som redaktionen efter aftale holder anonymt.

Synderen er det lille program Lenovo EMC Storage Connector, som kommer præ-installeret på almindelige bærbare Lenovo-computere og er aktivt som standard. Softwaren kører i en proces med navnet Discovery.exe og holder øje med, om computeren bliver tilsluttet et netværk med en Lenovo/EMC storage-løsning.

Desværre er softwaren så dårligt skruet sammen, at den kan begynde at sende forespørgsler af sted i et omfang, der ligner et forsøg på DDoS-angreb. I det danske eksempel blev en kraftig, dubleret firewall således lagt ned af netværkstrafikken fra denne ene bærbare computer, hvilket altså lukkede internetadgangen ned for alle.

I stedet for normalt 50.000 aktive forbindelser, skulle firewallen håndtere seks millioner forbindelser, og på grund af det dublerede setup, blev disse forbindelser spejlet mellem de to firewalls. Det kunne forbindelsen mellem de to firewalls ikke holde til, så begge firewalls tror, at de er ene om opgaven og bliver aktive – med fatale følger for netværkstrafikken.

Løsningen på problemet er at stoppe Discovery.exe-processen og afinstallere Lenovo EMC Storage Connector fra computeren. Men da enhver Lenovo-computer med den fejlbehæftede standardsoftware kan udløse problemet, kan det i princippet ske igen på det danske uddannelsessted, som i sagens natur ikke kan kontrollere alle de studerendes computere, før de kobler på netværket.

Problemet har også ramt andre, fremgår det af en diskussionstråd i Lenovos supportforum. Her skriver it-folk om, hvordan deres netværk og internetforbindelse går i knæ, og jagten på malware sættes ind, før de opdager, at det er Lenovos egen software, der er gået amok.

I en detaljeret gennemgang viser en amerikansk it-mand mere præcist, hvad der sker, og han er lamslået over, at Lenovo kunne lade den slags software slippe igennem kvalitetskontrollen.

I tråden svarer Lenovo fredag den 4. april også officielt, at der nu bliver arbejdet på problemet. I mellemtiden lyder anbefalingen at afinstallere softwaren. En anden Lenovo-talsmand beklager balladen og skriver, at softwaren både bruger en dårlig metode til at lede efter storage-enheder, men at metoden også er blevet implementeret helt forkert.

Følg med i døgnets vigtigste it-nyheder og bliv del af Danmarks mest vidende læserskare. Tilmeld dig Version2s daglige nyhedsbrev? her.

Vi ved ikke lige præcis hvor det bliver endnu, men vi ved at vi fejrer release 4.0.0 af Varnish et eller andet sted i København d. 29 april.

Tilmelding her

Party on!

phk

Da svineinfluenzaen H1N1 hærgede i 2009, købte Danmark ligesom en række andre lande ind for millioner af kroner af influenzamedicinen Tamiflu.

Men det var en uklog strategi, for medicinen havde ingen effekt – derimod efter alt at dømme en række bivirkninger, viser et stort britisk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i British Medical Journal.

I dag siger professor Carl Heneghan fra Oxford University til The Guardian:

»Der er ingen måde, hvorpå medicinen kan forebygge en pandemi. Samtidig giver den ikke nogen særlig effektiv behandling til influenzaramte.«

Under epidemien rådede Verdenssundhedsorganisation, WHO, sundhedsmyndighederne til at opkøbe lagre af Tamiflu og en anden influenzamedicin, Relenza. Mange lande fulgte rådet og investerede millioner af kroner i den ineffektive medicin – mens flere af WHO’s forskere, som havde anbefalet medicinen, scorede pæne gevinster. De viste sig nemlig senere at have økonomiske interesser i de medicinfirmaer, der leverede medicinen.

Samtidig viser Tamiflu sig også at have alvorlige bivirkninger i form af bl.a. kvalme, hovedpine og nyreproblemer, kriserer de britiske forskere. Medicinalfirmaet Roche, der står bag Tamiflu, afviser dog kritikken med, at rapportens metode er ‘uklar og upassende’.

Også den vaccine, som især Sverige og Finland, men også Danmark og Norge, forsøgte at forebygge H1N1 med, viste sig senere ikke at kunne begrænse influenzaen, men til gengæld at påføre mange børn den ellers sjældne hjernesygdom narkolepsi.

En særlig overgangsordning for solcelleprojekter vil helt frem til 2018 være en joker i spillet om solcelle-millionerne.

Det fremgik af et samråd i Folketingets klima- og energiudvalg torsdag. Her refererede klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) en ny opgørelse fra Energistyrelsen over kendte projekter, der eventuelt vil kunne komme ind under overgangsordningen.

Ifølge opgørelsen vil solcelleprojekter på tilsammen 265 MW være berettiget til en ekstra fordelagtig statsstøtte på 1,16 øre pr. kWh.

»Tallene rummer alle kendte projekter, men er behæftet med meget stor usikkerhed – for eksempel omkring hvorvidt projekterne overhovedet bliver realiseret. Så det er ikke muligt at få et samlet overblik, før ved udgangen af 2017, hvor anlæggene senest skal være tilsluttet,« sagde ministeren.

Han påpegede, at der ikke er nogle administrative rutiner, der automatisk fanger de store projekter, og at det i sidste ende er Energinet.dk, der skal behandle ansøgningerne og afgøre, om anlæggene overhovedet opfylder kravene til at komme på overgangsordningen.

Grænser for udbygning

Overgangsordningen blev etableret tilbage i marts 2013 af energiforligskredsen, da den valgte at lukke for støtte til store, jordbaserede anlæg.

Man ville dog ikke ramme projekter med tilbagevirkende kraft, og derfor aftalte man, at projekter kunne få del i den lukrative støtte, hvis der inden 19. marts 2013 var indgået bindende kontrakt på køb af solcellerne, og at der var indgivet ansøgning til enten kommune, netselskab eller Energinet.dk.

I juni samme år blev partierne dog enige om at sætte nogle grænser for udbygningen med forskellige typer solcelleanlæg. Når grænserne var nået, skal forligskredsen diskutere den videre finansiering.

»Men vi vil naturligvis påtage os at finde finansiering til de anlæg, som blev bygget og sat i gang inden lovændringerne,« sagde ministeren.

Efter 120 MW snakker vi igen

For solcelleprojekter under overgangsordningen lå grænsen ved 120 MW, og ifølge ministeren blev det også dengang gjort klar for forligspartierne, at man ikke kunne forudsige den nøjagtige mængde solcelleprojekter på overgangordningen.

»Så snart vi passerer de 120 MW, vil vi indkalde forligspartierne til forhandling om den videre finansiering – hvilket jo er en aftale, vi allerede har lavet,« sagde han.

Energinet.dk har i sin seneste opgørelse angivet, at de pr. marts har modtaget ansøgninger på 99,4 MW solcelleprojekter, som potentielt kan komme ind under overgangsordningen.

Samrådet med klima- energi- og bygningsministeren var indkaldt af Venstre, som ville have garanti for, at det store projekt, Danske Solhaver, på 190 MW i samlet effekt, ikke vil sprænge den totale ramme på 800 MW solceller, som er aftalt mellem forligspartierne frem til 2020.

Den garanti kunne ministeren dog ikke give:

»Tallene kan som nævnt ikke opgøres endnu, så den garanti kan jeg Ikke give. Men der skal ikke være nogen tvivl om at jeg rigtig gerne vil holde udbygningen på 800 MW og derunder,« sagde ministeren.

Venter stadig på EU

Ministeren oplyste videre, at ministeriet ikke kender til projektet Dansk Solhaver udover hvad pressen har skrevet, og at projektet ikke er omfattet af Energistyrelsens sammentælling.

Ministeren noterede sig dog, at der i pressen har været sået en betydeligt tvivl om, hvorvidt projektet kunne leve op til kravene i overgangsordningen.

Den fortsatte udbygning med solceller er dog stadig hæmmet af manglende EU-godkendelse af støttevilkårene, hvilket gør det umuligt at uddele støtte til de aftalte puljer.

Ifølge ministeren er man ved at besvare nogle spørgsmål fra EU-Kommissionen, hvorefter der i hvert fald går to måneder, før den svarer tilbage – eller stiller nye spørgsmål.

Et af de fly, der deltager i eftersøgningen efter det malaysiske fly, der nu har været forsvundet i 33 døgn, har opfanget et lydsignal, der kan stamme fra en af flyets sorte bokse. Det fremgår af en kort pressemeddelelse fra Joint Agency Coordination Centre, som er blevet oprettet for at koordinere eftersøgningen.

»De akustiske data skal analyseres nærmere i løbet af natten, men de kan godt stamme fra en menneskeskabt kilde,« siger lederen af centret Angus Houston.

Et AP-3C Orion-fly fra det australske luftvåben har nedkastet bøjer med undervandsmikrofoner i det område, hvor det australske skib Ocean Shield tidligere har opfanget lignende signaler. Det nye signal kommer fra en af disse bøjer.

Nu er der i alt opfanget fem akustiske signaler i området. Signalerne ligner dem, der kommer fra en sort boks, men efterforskerne kan ikke være helt sikre på, at der er tale om signaler fra det forsvundne fly med flynummer MH370.

I dag deltager 10 militærfly, fire civile fly og 13 skibe i eftersøgningen, der breder sig over 57.923 kvadratkilometer i et område cirka 2.280 kilometer nordvest for den australske by Perth. Eftersøgningsområdet er dermed snævret ind i forhold til de foregående dage, men det er stadig et område, der er noget større end Danmark.

Ifølge CNN er Angus Houston optimistisk med hensyn til at finde flyet. Han mener nok, at eftersøgningen foregår i det rigtige område, men der skal findes vragdele i vandet, før han tør være helt sikker på, at det var der, MH370 faldt ned.

Dagligt diskuteres effekten af menneskehedens stigende energiforbrug, herunder klimapåvirkningerne og hvad deraf følger for menneskeheden. Samtidig er de fossile brændsler udtømmelige. Måske ikke i vores generation eller de næste, men over tid – snart i Jordens tidsregning – hvorfor vi skal passe på de ressourcer, vi har.

Energisystemer bliver mere baseret på elektriske systemer – det daglige forbrug, vores mobilitet og industrielt ved automatisering. Inden for 20 år vil en stor del af energien være elektrisk baseret, og den elektriske energi skal styres effektivt og smart. Her spiller effektelektronikken en nøglerolle, idet teknologien effektivt omsætter den elektriske energi fra én form til en anden.

Apparater i hjemmene, det at styre en pumpe, en ventilator, vores lys – overalt gør vi det. På el-produktionssiden er effektelektronik nødvendig for nettilslutning af solceller og vindmøller. Effektelektronik maksimerer effekt-udnyttelsen af sol og vind, den kan tillige begrænse energiproduktionen samt stabilisere nettet.

Danmark har stærke virksomheder med produkter inden for effektelektronik, og dagligt er der tæt samspil mellem offentlig og privat forskning på højt niveau. Større initiativer er søsat for at fastholde en dansk styrkeposition samt tiltrække nye internationale virksomheder.

Et eksempel er forskningscenteret (Det Strategiske Forskningsråd) inden for pålidelig effektelektronik – Center of Reliable Power Electronics (Corpe), hvor virksomhederne Danfoss, Grundfos, KK-Electronics og Vestas har fundet sammen med AAU og AU om at forbedre designet af robuste apparater og bedre forudsige deres pålidelighed. Her er tværvidenskabelig forskning og et tæt samspil med virksomheder essentielt. Centret oplever stor udenlandsk interesse faciliteter og kompetencer.

Et andet eksempel er en højteknologisk platform (Højteknologifonden) – Intelligent and Efficient Power Electronics (IEPE) hvor AAU, SDU og DTU i samarbejde med virksomhederne forsker og udvikler i nogle helt nye teknologiplatforme. Der foregår en stor udveksling af medarbejdere, deling af eksisterende og ny infrastruktur samt af nye ideer.

Teknologien står ikke stille, hvorfor forskningsindsatsen skal intensiveres. Samtidig kommer flere lande med – eksempelvis var der for 20 år siden to kinesiske universiteter, der havde effektelektronik i deres uddannelse – i dag er det mere end 100.

Derfor er det også godt for forskningen inden for effektelektronik, at fagområdet i år er blevet tildelt Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning via undertegnede. Effektelektronik vil betyde meget i fremtiden, og en anerkendelse af et stærk internationalt forskningsmiljø med omkring 75 ph.d.-studerende, der arbejder med relationer til teknologien. Niveauet er demonstreret ved to ERC-grants de seneste par år.

Komponentteknologien udvikler sig hastigt. Komponenterne har været baseret på silicium, men fremtiden kan blive Silicium Carbid eller Gallium Nitrid. Tænde- og slukke-komponenterne bliver en faktor ti hurtigere og tabene mindre. Det er et paradigmeskift inden for apparat design med tænde- og slukketider af transistorer på under 10 ns, hvilket stiller nye krav til apparatdesign og packaging. Teknologien kan arbejde ved højere driftstemperaturer – hvorfor forskning i pålidelighed og muligheden for levetidstest vil være afgørende.

På anvendelsessiden er der ingen tvivl om, at den dag el-bilen slår igennem, vil effektelektronik-industrien boome. Ikke kun til fremdrift af bilen, men også til at styre batterilageret og ikke mindst at oplade batterierne trådløst.

Danmark bør qua sin styrkeposition industrielt og forskningsmæssigt prioritere effektelektronikken i strategiske initiativer – i den nye Innovationsfond og i andre ordninger. Teknologien er vigtig for fremtidens elsystem og de energibesparelser, Danmark har sat sig for. Det er power med potentiale i vækst og beskæftigelse!

Kronikken er forkortet. Læs den i sin fulde længde hos ATV.dk

Det eneste af hovedstadens supersygehuse, der skal bygges fra grunden på bar mark, bliver et lavt pavillonagtigt byggeri, der – med inspiration fra en firkløver – skal vokse op i et skovområde i Hillerøds omegn.

Region Hovedstaden har netop kåret Herzog & de Meuron (HdM) og Vilhelm Lauritzen sammen med Rambøll, Moe, Aecom og Viegand Maagøe som projektvinder foran to andre inviterede teams – det ene bestående af C.F. Møller, Alectia og Rambøll, det andet med BIG, WHR Architects og Arup.

HdM har ingen danske referencer, men står bag f.eks.Tate Modern i London, men Vilhelm Lauritzen har både opført Københavns Lufthavn, DR Byen og det gamle radiohus.

Projekt til 3,8 milliarder

Projektet lægger beslag på 3,8 af de i alt 41,4 milliarder kroner, som regionerne og regeringen har bevilget til de 16 store hospitalsbyggerier, der får penge fra Kvalitetsfonden. Af de 3,8 milliarder er 735 millioner kroner øremærket til it-mediko-udstyr.

Nyt Hospital Nordsjælland er det officielle navn på sygehuset, der bliver forbundet med omverdenen med en ny togstation.

Fordelt på maksimalt fire etager får sygehuset et samlet etageareal på 124.000 m2, 662 ensengsstuer og 24 lægelige specialer. Hospitalet bliver akuthospital for områdets 310.000 borgere, der før fordelte sig på sygehusene i Hillerød, Helsingør og Frederikssund – og arbejdsplads for 4.000 medarbejdere.

Hjemlig harmoni

To af de kommende medarbejdere, der også har rådgivet undervejs, glæder sig til det nye hospital:

»Når man går ind gennem glasdørene, vil man få en intuitiv fornemmelse af ro og harmoni. Af noget hjemligt. Jeg kan nemt forestille mig en hverdag på det her hospital,« siger ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard.

Ledende overlæge Tomas Joen Jakobsen fremhæver udformningen af lyse og rummelige sengestuer, der giver fint udsyn til omgivelserne eller den store taghave:

»Først og fremmest kommer sengeafsnittene til at fungere rigtig godt. De får lysindfald fra begge sider, har en god placering af arbejdspladser i forhold til patienter og gode adgangsforhold,« siger han.

Hvert år ventes omkring en halv million ambulante behandlinger udført i bygningen, der efter planen står klar til at blive taget i brug i slutningen af 2020.

Danske virksomheder skal ikke længere bøvle med komplicerede regler og tungt bureaukrati i jagten på højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Sådan lyder det fra regeringen, der i dag præsenterede sit samlede udspil til en reform af international rekruttering.

Udspillet centrerer sig om fire hovedpunkter :

1. Virksomheder

2. Studerende

3. Fastholdelse

4. Lige vilkår for international arbejdskraft

1. Virksomheder

Ifølge udspillet skal følgende tiltag gøre det enklere for virksomheder at rekruttere internationalt:

• Ny fast track-ordning, der gør det muligt for certificerede virksomheder at få udenlandske medarbejdere i arbejde, umiddelbart efter at de har søgt om opholds- og arbejdstilladelse. Desuden giver ordningen mulighed for fleksible korttidsophold.

• Målrettet Greencard-ordning, der skal sørge for, at den arbejdskraft, der kommer ind, i højere grad svarer til virksomhedernes behov.

• Lempelse af Forskerskatteordning, så flere får mulighed for at komme ind under ordningen

• ‘Start-up Denmark’, der giver selvforsørgende udlændinge med godkendt forretningsplan mulighed for at starte virksomhed op i Danmark.

• Bedre vilkår for forskere, hvor der blandt andet ikke stilles krav om fuldtidsarbejde i Danmark.

• Enkle og mere smidige regler, der blandt andet indeholder muligheden for tildeling af administrative CPR-numre.

2. Studerende

Regeringen foreslår blandt andet følgende ændringer i forhold til internationale studerende:

• Etableringskort, der giver adgang til arbejde i Danmark i to år.

• Nyt stipendieprogram, der skal tiltrække flere talenter.

• Ens vilkår for studiejob.

• Styrket information og vejledning om karrieremulighederne.

3. Fastholdelse

Reformen lægger op til følgende ændringer, der skal forbedre forholdene for udenlandske medarbejdere og deres familier:

• Flere internationale grundskolepladser.

• Flere udbud af internationale gymnasiale uddannelser.

• Én indgang til myndighedsdanmark.

• Myndighedsinformation skal i højere grad forefindes på engelsk.

4. Lige vilkår for international arbejdskraft

I udspillet lægges op til, at det skal være tydeligere, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gælder for det danske arbejdsmarked. Regeringen foreslår blandt andet en styrket oplysningsindsats, så udenlandske medarbejdere og deres arbejdsgivere kender rettigheder og forpligtelser.

Desuden vil regeringen øge kontrollen med, om udenlandske medarbejdere arbejder efter reglerne.