Monthly Archives: April 2014

Det er ulovligt at downloade film og musik, der er beskyttet af ophavsretten uden at betale for det. Og det gælder også i Holland. Det har en EU-domstol netop slået fast, og dermed er Holland nødt til at ændre sine regler på området.

Hidtil har hollænderne frit kunne downloade beskyttet materiale til eget forbrug, uden at skulle frygte for lovens lange arm. Til gengælde kompenserer man rettighedshaverne via en ekstra afgift på blandt andet cd´er, harddiske, smartphones og computere.

Men den ordning har været en torn i øjet på en række forhandlere og producenter af elektronik, der var utilfredse med, at ordningen gjorde deres produkter dyrere. Og nu har de altså fået medhold.

»Hvis medlemslandende frit kunne indføre lovgivning, der tillader produktion af private kopier af ulovligt materiale, så vil det være skadeligt for det indre marked,« skriver domstolen i en pressemeddelelse.

Den hollandske regering har bekræftet, at man tager dommen til efterretning med det samme, og at download af ophavsretsbeskyttet materiale nu er ulovligt i Holland.

Børsen it value afholdes i Bella Center d. 14. og 15. maj, og via Version2’s mediepartnerskab kan du få 25% rabat på din VIP billet og 50% på alm. entré.

Børsen it value er for alle beslutningstagere i dansk erhvervsliv, der mener, at digitalisering er øverst på agendaen. Kom og få svar på alle udfordringer og muligheder i to koncentrerede dage: 40 konferencesessioner, ti individuelle fokusområder, et stort udstillingsområde, workshops og strukturerede netværksmuligheder. Se programmet her

• Entrébillet til messe, side events og adgang til 1-2-1 mødebooking koster 995 kr. + moms
• VIP billet der derudover giver adgang til begge dages konferencer og key notes koster 2.495,- + moms

Med denne Ticket Code opnår du 50% rabat på entrébilletten: 50off-entry-mediehuset-ingenioren
Benyt dette link

Med denne Ticket Code opnår du 25% rabat på VIP-billetten: Mediehuset-Ingenioren-25OFFVIP
Benyt dette link

Når du tilmelder dig, kan du sammensætte dit personlige 2-dages konferenceprogram inden for de ti fokusområder

• Fremtidens trends og investeringer i ikt
• Gartner workshop
• It-sikkerhed og -governance
• Informations- og innovationsteknologi
• Smart cities og intelligent brug af ikt
• 3d-print
• Strategi og innovation
• Optimering af profit og effektivitet
• Forandringsledelse og HR
• Kundefokuseret og digital marketing

Program og andre informationer opdateres løbende på konferencens hjemmeside

Både betalingsinfrastrukturen i Danmark og NemID kan være påvirket af et alvorligt sikkerhedshul, der kom for dagens lys tidligere på ugen, og som potentielt kan have blotlagt strengt fortrolige oplysninger på et stort antal servere verden over.

Det fremgår af en tilbagemelding fra Nets, der står bag NemID. Ud over den digitale logon-løsning står Nets også bag Dankort-systemet, både det fysiske, men også det virtuelle i forbindelse med kortbetaling i netbutikker.

»Det er en problemstilling, som vi tager meget alvorligt og vi er i gang med at analysere alle Nets’ systemer for at se, om problematikken påvirker vores systemer. Vi kan ikke udtale os om eventuelle påvirkninger, før konklusionerne af denne analyse er klar. Det er som sagt noget, vi tager meget alvorligt, og som vi arbejder med lige nu, men jeg kan ikke sige, hvornår vi har konklusionerne af analysen,« oplyser Ulrik Marschall fra Nets’ kommunikationsafdeling i en e-mail.

Sikkerhedshullet, kaldet Heartbleed, gør det kort fortalt muligt for vilkårlige personer at koble op til en server, der anvender en sårbar udgave af det såkaldte OpenSSL-bibliotek. Herefter kan serveren narres til at sende fortrolige data tilbage fra dens hukommelseslager til en angriber.

Data kan ifølge Codenomicon, virksomheden, der opdagede sikkerhedshullet sammen med en Google-ansat, være den private nøgle, der bliver brugt til at identificere serveren over for besøgende. Det kan også være brugernavn, kodeord og andet vilkårligt dataindhold. Eksempelvis indholdet af en chatbesked, indholdet af en e-mail eller oplysningerne fra et betalingskort.

Sårbarheden har eksisteret siden 2012, men er først blevet lukket i april i år. Blogger på Version2 og it-sikkerhedsekspert fra virksomheden Solido Networks Henrik Kramshøj opfordrer alle over en bred kam til at skifte det eller de kodeord, de anvender – og i øvrigt anvende forskellige kodeord forskellige steder.

I den forbindelse er det en god idé at tjekke, om en server stadig er sårbar, inden kodeordsskifte, da det nye kodeord ellers også risikerer at blive kompromitteret. Det kan gøres her http://filippo.io/Heartbleed/. Man bør således ikke skifte sit kodeord, før man er sikker på, at serveren er opdateret.

Microsofts .Net-platform er på vej til at blive gjort til open source, efter Microsoft nu har gjort yderligere 20 komponenter til open source og etableret en organisation, som skal stå for processen. Det annoncerede Microsoft på udviklerkonferencen Build, som fandt sted i begyndelsen af april.

»Det er en fortsættelse af en strategi, vi har haft de seneste år. Det er ikke nyt, at vi gør en del af vores teknologier til open source. Nu har vi samlet det i en ny organisation .Net Foundation og lægger mere end 20 nye teknologier ud,« siger teknologidirektør Ole Kjeldsen fra Microsoft Danmark til Version2.

Den nye .Net Foundation har deltagelse fra en række virksomheder, heriblandt danske Umbraco, og den skal stå for at etablere et miljø omkring de nye open source-komponenter.

Microsoft har tidligere frigivet dele af .Net under open source-licenser, men med den nye organisation bliver blandt andet den nye compiler med kodenavnet Roslyn frigivet som open source. Dertil kommer eksempelvis ASP.Net-platformen.

De væsentligste tilbageværende elementer, som Microsoft endnu ikke har konkrete planer om at gøre til open source, er blandt andet Base Class Libraries og Common Language Runtime, skriver ZDNet. Microsoft afviser dog heller ikke, at det kan ske, hvis det viser sig at være gavnligt.

»Vi har for længst anerkendt, at open source-tankegangen har nogle klare fordele i rækkevidde og innovation. Vi har set, at det, vi har lagt ud, har fået det til at vrimle frem med projekter, både kommercielle og ikke-kommercielle. Det er en kæmpe succes, ellers gjorde vi det ikke,« siger Ole Kjeldsen.

Selvom der er tale om open source, så anvender Microsoft ikke GNU General Public License, som benyttes af eksempelvis Linux-kernen.

»Man kan altid diskutere licensformer, og der findes heldigvis andre open source-licenser end GPL. Det er selve open source-tankegangen som udviklingsmetode, vi anser for at have stor værdi,« siger Ole Kjeldsen.

Fravalget af GPL er ikke usædvanligt, idet mange nyere open source-projekter har valgt alternative licenser, som stadig giver udviklere adgang til at anvende og distribuere kildekoden, men med andre restriktioner end GPL.

Microsoft benytter sig af Apache 2.0-licensen til det meste af .Net-platformen, men eksempelvis Windows Phone Toolkit benytter Microsoft Public License, som er en kortfattet licens, der er næsten enslydende med Apache-licensen, men dog har krav om, at afledte værker skal følge samme licens.

Selvom Microsofts .Net-udviklermiljø er blandt de største, så er der også et enormt antal udviklere, som primært arbejder med open source, og det er dem, Microsoft forsøger at nå ud til.

»Vi når nye og nogle andre udviklere, når vi lægger det ud som open source. Vi får flere ‘eyeballs’ på. Når vi lægger Roslyn ud, så håber vi også at få mere innovation omkring det,« siger Ole Kjeldsen.

Snart er det ikke nok at have Facebook-applikationen installeret, hvis man vil chatte med sine venner fra mobilen. Facebook trækker nemlig besked-funktionen ud, og der skal installeres endnu en app, hvis man vil sende privatbeskeder.

Ifølge Techcrunch er Facebook nemlig begyndt at meddele brugere i flere lande, at de inden for få uger ikke længere kan chatte via deres Facebook-app. Vil man derefter sende privatbeskeder til sine digitale venner, bliver man altså nødt til også at downloade den dedikerede ”Messenger” app.

Hos de brugere, der har den installeret, åbner den dedikerede besked-app allerede nu automatisk, hvis man trykker på besked ikonet i den oprindelige app. Men snart forsvinder den mulighed altså helt.

Facebook begrunder tiltaget med, at funktionaliteten er bedre i den dedikerede app.

»En andenrangs-funktionalitet i den oprindelige Facebook-app gør det besværligt at svare på beskeder. Vi vil hellere give brugerne en mere dedikeret oplevelse,« udtaler Mark Zuckerberg.

Som mobil Facebook-bruger kan man dog undgå at blive påduttet den ekstra app, hvis man kører en gammel Android-version, bruger Facebooks mobilside eller erhverver sig virksomhedens indholdslæser, Paper.

Et godt intranet kan gøre en forskel for forretningen. Sådan lyder moralen fra Tivoli, som har haft enorm glæde af et nyt intranet, der er målrettet mobilbrug, så de mange ansatte rundt omkring i Haven hurtigt kan slå alverdens oplysninger op og hjælpe de besøgende.

Her fortæller Tivolis it-chef Leif Lundgaard og Simon Verheij fra Tivolis kommunikationsafdeling om projektet, der blev belønnet med IntranetPrisen 2014, som fagnetværket IntraTeam uddeler.

»Vores indgangsvinkel var, at vi meget gerne ville lave en platform, som vores omvandrende kolleger kunne tilgå. Det skulle være up-do-date og man skulle kunne tilgå det fra smartphones af enhver art. Vi har mange sæsonansatte, unge mennesker, der kommer ind hver sæson og står i boder, kører forlystelser eller er kontrollører i Haven, og det er en generation, der benytter sig meget af smartphones. Vi har også hårdtarbejdende håndværkere med et andet informationsbehov, men som heller ikke arbejder ved en stationær computer.«

»Så målet var, at indholdet skulle kunne præsentere sig godt på en lille skærm, og at vi ikke skulle pushe al information ud til folk, men at det blev mere on-demand, hvor de i stedet selv trækker information, når de har brug for det. Vi ville sørge for, at folk brugte intranettet ved at give det en friskhed og have attraktivt indhold, så de selv går ind og ser, om der er noget spændende. Så vi har videoer med kollegaer, der bliver interviewet og små polls for eksempel om vores Melodi Grand Prix eller vores egne forestillinger,« forklarer Leif Lundgaard.

Simon Verheij fra Tivoli Kommunikation supplerer:

»Vi har lagt stor vægt på, at intranettet ikke kun skal være en informationskanal. Det er en stor misforståelse for rigtige mange intranet rundt omkring. Et intranet er først og fremmest et arbejdsredskab. Derfor har vi også implementeret en lang række værktøjer, der benyttes af flere arbejdsgrupper på tværs af organisationen. Det er med til at skabe værdi for Tivoli, da det sparer os for en masse arbejdsgange. Når vi så samtidigt har nogle spændende og relevante artikler, plus sociale elementer, så giver det medarbejderne en større lyst til at bruge intranettet dagligt,« fortæller han.

Kan give gæsterne bedre service

Når først folk er blevet vænnet til at bruge intranettet, kan de hurtigt finde frem til information, som de selv skal bruge eller som Tivolis mange gæster måtte efterspørge. For eksempel kan alle nu nemt se dagens program i Haven, og hvad der sker på de mange scener i Tivoli, i stedet for at skulle henvise folk til Tivolis servicecenter.

»Vi vil gerne servicere vores gæster bedst muligt, for vi ser os selv som et internationalt service-brand. Det giver en aha-oplevelse hos vores gæster, hvis de kommer hjem og fortæller om, hvordan en Tivoli-medarbejder med det samme kunne få fat i for eksempel en sygeplejerske eller fortælle, hvor nærmeste puslefaciliteter er,« siger Leif Lundgaard.

Med det nye intranet kan de mange lejere i butikker og boder også hurtigt indrapportere til Tivoli, og antallet af fejl i disse meddelelser er faldet drastisk. Har folk it-problemer eller spotter noget, der skal fikses, kan de også nu fejlmelde det via intranettet, hvilket også har gjort den proces meget nemmere og hurtigere for alle parter. Ikke mindst når der skal prioriteres af dagens arbejdsopgaver.

## Driver selv serverpark i Tivoli

Intranettet er bygget på SharePoint 2010 og er udviklet i samarbejde med it-firmaet Progressive. Valget af SharePoint var der ikke meget tvivl om, for Tivolis it-strategi har valgt at satse på Microsoft-produkter.

»Vi har lagt en it-strategi som tilstræber flere integrerede systemer, og vi gik Microsoft-vejen og skiftede til flere af Microsofts produkter. Vi har eksempelvis skiftet Lotus Notes ud med Outlook som mail-platform. Rent teknisk skulle vi sørge for at få mere SharePoint-viden ind i huset. Vi skulle også opgradere vores serverpark, som vi driver selv, in-house her i Tivoli. Planen er, at vi løbende overtager mere og mere af udviklingen selv. Det kan være en udfordring, for SharePoint udvikler sig jo også hele tiden. Det er en rejse, vi er begyndt på, og den skal vi videre på, hvor vi skal arbejde med de SharePoint-releases, der kommer fremover. Men vi ser også gerne, at intranettet udvikler sig og fornyr sig,« siger Leif Lundgaard.

»For at fastholde interessen for intranettet for de mange unge, sæsonansatte vi har, er vi nu gået i gang med at integrere flere sociale elementer, så du som medarbejder kan interagere med dine kollegaer. Om ganske kort tid kan medarbejderne for eksempel se billeder tagget med Tivolis officielle hashtag på Instagram på intranettet. Billeder siger mange gange mere end ord, og de unge er vant til mediet, og så har vi jo en kulisse, der råber på at blive fotograferet,« siger Simon Verheij.

Havde for mange ’halve’ smartphones

Det var også nødvendigt at se på, hvad medarbejderne havde fået som firmatelefoner, og opgradere en del af dem.

»Vi måtte kigge på vores hardware, for mange af de smartphones, vi havde i firmaet, var generation 0.5, ja faktisk kun en halv smartphone. Vi lagde ud med iPhone 3G og 3GS, som vi løbende udskiftede til de nyere iPhones og Samsungs Galaxy-modeller. Så nu har vi et blandet miljø.«

Wifi-dækningen i Haven er også et område, der har fået ekstra opmærksomhed, når intranettet nu skal fungere mobilt.

»Når du besøger Tivoli, der dækker et areal på 82.000m2, er det en voldsom udfordring at få dækket hele Haven med wifi. En ting er at få access-punkter op i hele Haven, men noget andet er at få kapacitet nok til, at der står mange tusinde mennesker til Fredagsrock-koncert, for netværket skal også udvikles til vores gæster,« siger Leif Lundsgaard.

Udover de dele af intranettet, som alle Tivolis medarbejdere og tilknyttede firmaer kan bruge, har intranettet også fået en Business Intelligence-afdeling, hvor ledelsen kan bevæge sig rundt og på iPads og tjekke dagens omsætning, antallet af ture en forlystelse har kørt den dag, eller antallet af solgte billetter til forestillingerne i Haven.

Skulle have den ældre generation med

Intranettet blev taget i brug i 2012. Det har været en stor succes, men der har selvfølgeligt også været områder, som viste sig lidt sværere end beregnet. Det har mest været kulturelt.

»De unge er jo Homo Digitalis og for dem er det meget naturligt at bruge en smartphone til det – modsat de generationer der som mig er lidt oppe i årene. Vi synes måske ikke, det er så hurtigt at bruge en telefon til det og bliver lidt mere pirrelige. Så vi skal lære, at vi kan gøre det på smartphonen, i stedet for at gå tilbage til pc’en på kontoret. Så det er en del af succesraten at få alle med og skabe en god kultur omkring det. Der skal helst være nysgerrighed fra alle medarbejdergrupper,« siger Leif Lundgaard.

Skal han give et råd til andre, som skal udvikle deres intranet, er det ikke at lægge alting fast fra starten, men lad det udvikle sig i takt med behovet og tilbagemeldingerne.

»Alting går ikke som præsten prædiker – det er en løbende proces, man er inde i. Noget af det, man havde planlagt fra starten hitter ikke, mens noget andet bliver et hit, der åbner for nye muligheder. Så man skal være åben over for de muligheder, der dukker op undervejs. Det er svært at gennemskue behovet, før masserne kommer ind og trykker på knapperne,« siger it-chefen.

Med It-udfordringen dykker Version2 ned i et projekt fra den danske it-dagligdag. Har du fingrene i et spændende it-projekt, som kunde eller it-chef, så tip os.

Hov, nej – det må du altså undskylde, der skulle have altså have stået sexet interface til skyen…. nårh men, vores lille projekt, som blev født ud af nød og et akut behov, og som nu går under navnet LightlyCloudy, er blevet færdigt. Som den stolte fader er jeg nu klar til at vise resultatet frem for en måbende dansk verdenspresse som lovet. Jeg har jo som sagt rodet lidt med node.js programmering og færdiggjort første produktionsklare version. Nedenstående er, hvad brugerne bliver mødt med straks efter login. Jeg synes, det er ganske behageligt for øjnene.

Jeg har dog modtaget en del kritik for mit farve-schema; onde tunger har mere end hentydet, at det ligner IBM, BSOD eller Norton Commander for meget. Jeg har derfor tålmodigt lyttet til deres kritik med stor interesse, for efterfølgende at ignorere dem helt og aldeles. Jeg har også vist kildekoden til nogle kollegaer og spurgt dem, om ikke nok de ville hjælpe med med at sexificere bruger interfacet. En fyr sagde sågar ”ikke noget problem min lille ven, det har jeg færdigt før frokost, bare fortæl mig, hvilke frameworks du har brugt?” og jeg svarede beredvilligt ”ingen….” og så konstaterede han “…oh, så det er sådan rigtig old school med bits, bytes og whatnot“, og så hørte jeg ikke mere fra ham igen. Typisk.

For lige at opsummere, hvad jeg har lært igennem denne process;

At debugge Asynkrone programmer er ganske udfordrende i mangel af et bedre ord, og at programmere asynkrone programmer er ligeledes interessant, ligesom denne blog antyder, så er det nærmest som at lære at programmere helt forfra. Nu er der nok nogen hardcore programmører, der synes, at node.js dvs. javascript ikke er noget, rigtige mænd beskæftiger sig med. Til dem vil jeg nok sige, at det er ligegyldigt, hvilket sprog man benytter, men at det er implementationen, der er vigtig. Altså ikke vigtig i LightlyCloudy sammenhæng, men vigtigt når man skal til at skrive distribuerede cloud applikationer. Jeg kan anbefale at se denne node.js introduktion. Hvis man absolut ikke kan holde javascript ud, så kan man da også bruge vert.x på SmartOS.

Den anden ting, jeg har lært, er at SmartOS kommandoerne vmadm, imgadam and nictagadm, ikke helt holder sig til standard UNIX konventioner vedr. stdout stderr exitcode, og det gør debugging endnu mere besværligt, især når det kombineres med den asynkrone node.js natur.

Og nogen gange er det bare nemmere og hurtigere at lave et shell script, end at fedte rundt i asynkron node.js kode. Derfor har vi lavet et script der hedder nictagvms, som ligger i /usr/local/bin biblioteket i lightlycloudy zonen, men skriptet bliver eksekveret fra global zonen. Således kunne vi holde al kode i lightlycloudy zonen, og derved er der ikke noget, der skal opdateres, når man opgraderer SmartOS versionen.

Jeg synes stadig, at dependencies skal undgås eller holdes til et absolut minimum. Der er ikke noget så irriterende, som når når man finder en fed applikation, der bruger 237 forskellige frameworks, og det ene ikke er supporteret mere og forsvundet fra jordens overflade. Jeg startede med at bruge SSH2 frameworket, men pga. en buffer overflow fejl i frameworket så besluttede jeg mig til at droppe det og bruge den indbyggede shell eksekverings kommando i stedet for. Så nu bruges der overhovedet ingen 3. parts frameworks, det er bare ren uncut node.js kode direkte fra kilden.

Mens vi er ved kildekode, så kan du downloade kildekoden fra Github, der er en README fil inkluderet, som indeholder den meget simple installationsprocedure.

Det eneste, vi mangler nu, er en maskot til vores projekt. Jeg havde tænkt på noget blødt, nuttet og med en behagelig duft, måske lidt som Ashley. Klik på billedet for at se det fulde billede.

Så nu er jeg igang med en version 2 af LightlyCloudy. Jeg vil forsøge at finde tid til at inkorporere understøttelse af flere hypervisors, prerequisite check, når man opretter og opdaterer virtuelle maskiner.

Jeg leder stadig efter frivillige kode-bidragsydere, så hold dig endelig ikke tilbage og kontakt mig endelig. It’s my party and YOU are invited.

Skat har i flere tilfælde stået fast på fejlagtigt høje ejendomsvurderinger, selvom landsskatteretten eller et ankenævn har underkendt vurderingerne. Derfor skal KMD nu ifølge Politiken gennemgå sager fra årene 2003 til 2013, hvor enten et ankenævn eller landskatteretten har givet borgere medhold i klager over ejendomsvurderinger.

I sådanne tilfælde dikterer loven, at Skat skal rette ejendomsvurderingen for alle grunde i det konkrete grundværdiområde, da der skal være ens forhold for alle.

Men i flere tilfælde har skat blot rettet vurderingen af den enkelte grund, som borgeren har klaget over – og dermed har andre grundejere i grundværdiområdet fortsat betalt en højere ejendomsværdiskat, end de egentlig skulle.

Og det er den slags sager fra ti år, at KMD nu skal assistere Skat med at gennemgå.

»Vi har bedt it-leverandøren om at udsøge de sager, hvor et ankenævn eller landsskatteretten har nedsat grundværdien. Vi kan ikke endnu sige noget om omfanget,« udtaler Lise Schou Hansen, der er underdirektør i Skat.

Det er dog ingen garanti for, at alle de fejl, der måtte findes, vil blive rettet op – mange af dem kan nemlig være forældede.

National Australia Bank, der er en af de største banker i Australien, vil ikke længere servicere kunder, der handler med Bitcoin eller andre digitale valutaer. Det skriver Zdnet.

Den australske bank har sendt breve ud til de erhvervskunder, der driver forretning baseret på krypto-valuta, og underrettet dem om, at deres konti bliver lukket ned 2.maj.

En talsmand for National Australia Bank bekræfter, banken finder det for risikabelt at servicere kunder, der handler med krypto-valuta.

»NAB evaluerer løbende sin risiko-profil og de virksomheder vi understøtter for at sikre, at bankens aktiviteter tjener vores kunders og aktionærers interesser,« hedder det.

I den seneste tid har også flere kinesiske banker afskåret Bitcoin-handlende fra service, ligesom også Bank of Ireland og Bank of Montreal har gjort det.

På Version2s Datacenterkonference i marts var jeg inviteret med som live-blogger og rapporterede fra cloud-sporet, hvor snakken og diskussionen om Unified Computing/Converged Infrastructure var koncentreret (se indlæggene fra dagen her).

En super interessant dag, med masser af information og idéer og teorier. Og her er det med vilje, jeg skriver teorier. For på flere områder er det det stadie, vi er på i forhold til at integrere, centralisere og ”cloudificere” virksomheders it.

Jeg møder ofte dygtige, intelligente medarbejdere og chefer, der bliver tromlet, fordi de tillader sig at stille spørgsmålet: ”Er det virkelig muligt alt det her?”

Så hvis der var nogen, der sad på Datacenterkonferencen og fx tænkte: ”Hvordan hænger det overhovedet sikkerhedsmæssigt sammen??”. Eller: ”Når vi allerede i dag har performance-problemer på grund af afstand, når tingene ikke står lige ved siden af hinanden – hvordan skal det så gå, vi splitter tingene ad i diverse private og public clouds i datacentre i ind- og udland, samtidig med at det hele skal snakke sammen med de systemer, vi stadig er nødt til at have stående i virksomheden??”.

Måske sad nogle endda og funderede over, hvordan man sikrer sine systemer i skyen? Det har jo været bragt til torvs af andre end mig gennem tiden. Hvem kan man stole på? Hvem er her helt sikkert de næste mange år? Hvad med data hos udenlandske cloud providers? Lovgivningen er jo ikke ens kloden rundt, og hvem har ressourcer til at sætte sig ind i den slags oven i alt det andet?

Jeg vil egentlig bare gerne bakke dem op dem, der sidder med den slags spørgsmål. Jeg har endnu til gode at møde nogen, der har svarene, og før der er nogen, der har de svar, kan dele af infrastrukturen leveres som en service og visse cloud services kan (med stor omtanke) integreres. Men der ingen, der har hverken teknologien til eller erfaringen med fx et scenarie hvor backenden står i en virksomheds eget datacenter og kan kommunikere og udveksle data med en frontend, der står i et cloud datacenter. Hvis nogen har en reference på det, vil jeg gerne se den.

Jeg har heller ikke mødt dem, der har løst den måske helt banale udfordring i forhold til afstand. Jo længere datacentrene ligger fra hinanden, jo mere forsinkelse vil der opstå og jo flere performanceproblemer vil virksomheden opleve. Igen: Det ville være spændende at læse historien om en virksomhed, der har løst det.

Der er ingen tvivl om, at der findes megen super interessant teknologi til datacentre, og der er mange spændende cloud-løsninger. Men i forhold til at kombinere dem, træder vi virkelig teknologiens barnesko for tiden. Så før Cloud/Unified Computing/Converged Infrastructure for alvor bliver en succes, kræver det, at der sker endnu mere udvikling. Indtil da holder jeg fanen højt for, at det ikke er helt så nemt, som det ofte bliver præsenteret rundt omkring.