Monthly Archives: April 2014

Op mod 50.000 danskere kan samlet have mistet mellem en halv og en hel milliard kroner på de forsinkelser, der ramte boligmarkedet, da den digitale tinglysning blev taget i brug i august 2009. Nu vil Danske Boligadvokater føre en erstatningssag, skriver Ekstra Bladet.

Advokatforeningen arbejder derfor på at få så mange ramte danskere som muligt samlet i et fælles søgsmål, som foreningen har fået fri proces til at føre.

»Vi tror på sagen, ellers ville vi ikke prøve den af. Vi mener, vi har en god sag, fordi selve tilrettelæggelsen var exceptionelt dårlig fra statens side. Man har løbet store risici undervejs i forbindelse med implementeringen, og det er fatalt at regulere et så indgribende samfundsområde med venstre hånd uden at sørge for at prøve det af inden,« siger formand Jan Schøtt-Petersen fra Danske Boligadvokater til Ekstra Bladet.

Tinglysningsprocessen blev ramt af flere problemer, fordi der både skulle digitaliseres gamle sager, indføres et nyt it-system og omlægges en organisation fra de lokale domstole til et fælles center, og da processen blev ramt af forsinkelser og uforudsete problemer med blandt andet oplæring i det nye system, blev tusindvis af ejendomshandler forsinket.

Ifølge Danske Boligadvokater har de berørte danskere typisk tabt mellem fem og 15.000 kroner på den langtrukne sagsbehandling, men enkelte kan have tabt op mod 100.000 kroner.

Dagen efter EU-domstolens afgørelse, der erklærer de europæiske logningsregler ugyldige, melder den danske justitsminister Karen Hækkerup (S) sig klar til at ændre de danske regler, så de stemmer over ens med EU-retten. Men først skal en undersøgelse afgøre om det er tilfældet.

»Hvis vores undersøgelser viser, at de danske logningsregler på baggrund af dommen må anses for at være i strid med EU-retten, vil vi naturligvis hurtigst muligt tage de nødvendige skridt til at sikre, at reglerne bringes i overensstemmelse med EU-retten«, oplyser ministeren i en skriftlig kommentar til Politiken.

I en kommentar til Version2 supplerer hendes partifælle og it-ordfører Karin Gaardsted udsagnet på denne måde:

»Nu har EU domstolen så erklæret direktivet om lagring af data for ugyldigt, fordi de vurderer, at det ikke er proportionelt i forhold til i hvor høj grad det griber ind i vores privatliv. Men det, der er en juridisk og abstrakt diskussion om principperne for vores samfund, kan få alvorlige konsekvenser, hvis terrorister får spillerum til at bombe f.eks. Hovedbanegården. Derfor har jeg også noteret mig, at afgørelsen slår fast, at der er legitime formål med at nationale myndigheder indsamler og lagrer data i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme. Som jeg kan læse det, har domstolen i sin afgørelse lagt vægt på, at direktivet ikke er tilstrækkeligt præcist i forhold til, hvem man kan overvåge, hvornår og i hvor lang tid man kan lagre data. Det synes jeg sådan set er fint nok – vi har jo en tredeling af magten i EU, og så må vi lovgivere naturligvis bøje os for den dømmende magt.«

At direktivet er faldet, betyder ikke, at de danske regler også automatisk skal væk. Professor i tele-ret på Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen forklarer således:

»De danske regler er ikke ugyldige, for det er kun direktivet, der er blevet underkendt. Det betyder, at der ingen EU-regulering er, kun national ret, og så har medlemsstaterne frit spil til at gøre, hvad de vil. Men reglerne skal stadig kunne opfylde de principper, som EU-Domstolen udtrykker i afgørelsen,« siger han til Version2.

Derfor skal de danske regler med det samme kigges igennem af Justitsministeriets jurister og holdes op imod EU-Domstolens afgørelse og begrundelser. Og faktisk kan den danske fortolkning af reglerne vise sig at være fin nok, også i fremtiden, fordi man har undgået nogle af de kritikpunkter, som EU-Domstolen har brugt som begrundelse for at annullere EU-direktivet, siger professoren.

På Christiansborg har EU-dommen vagt opsigt hos alle partier. SF ønsker hurtig handling:

»Hvis muligheden er der, vil det være fornuftigt at suspendere reglerne allerede nu«, siger formanden for Retsudvalget, Karina Lorentzen (SF).

Også V og K er klar til at skrue ned for overvågningen af danskerne. Til Politiken udtaler de følgende:

»Vi er parat til at ophæve internetlogningen, og telelogningen mener vi også kan reduceres, uden at formålet går tabt«, siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

I Sverige har internetudbyderen Bahnhof på egen hånd taget konsekvensen af EU-Domstolens erklæring:

»Bahnhof afbryder al datalagring med omgående virkning. Desuden sletter vi de oplysninger, som allerede er lagret,« udtaler direktør Jon Karlung fra Bahnhof.

Der bliver skabt enorme datamængder i datacentre, på internettet og fra computerstyrede systemer. Faktisk blev der i 2013 genereret cirka 4,4 zettabyte. Hvis man er lidt udfordret på SI-enheder, så svarer det til 4,4 milliarder terabyte. Det fremgår af en undersøgelse som analysefirmaet IDC har foretaget på vegne af storageleverandøren EMC.

IDC vurderer, at datamængden fordobles cirka hvert andet år, og det vil betyde, at datamængden i 2020 vil være cirka 10 gange større end i 2013.

I 2013 udgjorde data fra automatiske systemer koblet på internettet, også kaldet Internet of Things, cirka to procent, og den andel vil vokse, så de i 2020 vil udgøre 10 procent af datamængden.

Pressemeddelelsen fra EMC forsøger at sætte den enorme datamængde i perspektiv ved at anskueliggøre den med et par dagligdags eksempler.

»Mængden af information ville fylde en stabel af 128 gigabyte iPad Air, som ville strække sig to tredjedele af vejen til Månen (253.704 kilometer). I år 2020 vil der være 6,6 stabler.«

Den slags udregninger kan vi ikke stå for på Version2, så vi har regnet lidt videre.

Hvis vi nu var effektive og ikke bange for at stable små ting rigtig højt, så kunne vi i stedet benytte os af MicroSD-hukommelseskort, som har en kapacitet på op til 128 gigabyte. Et MicroSD-kort er 1 millimeter tykt, så vores stabel ville blive 34.375 kilometer høj. Den vil altså nå ud til de geostationære satellitters baner.

Vi kan gøre det lidt bedre, hvis vi i stedet kaster os over SSD-drev, som med en tykkelse på ned til blot 5 millimeter og en kapacitet på op til én terabyte vil blive til en stabel på 22.000 kilometer. Det er lidt mindre end to gange Jordens diameter. Men ikke meget mere end en gennemsnitlig dansk personbil får lov at køre om året.

Det er selvfølgelig vanskeligt at stable noget så højt. Uden at tænke over behovet for stiger eller udfordringen ved potentielt verdens sværeste spil Klodsmajor, så ville stablen af iPads begynde at kollapse under sin egen vægt. Trykket fra de mange iPads ville først mase de nederste flade, og vi ville sandsynligvis nå et tryk, hvor de ville begynde at smelte og data ville gå tabt.

En iPad Air er desuden ikke helt flad, og det ville være en udfordring at stable dem. Så selvom Microsofts Surface 2 er tykkere, så gør den flade form det nok til et mere gangbart projekt, hvis man vil stable tablets meget højere end mandshøjde.

Derfor giver det mere mening at se på, hvordan vi effektivt vil kunne opbevare vores data. Hvis vi lægger dataene på MicroSD-kort og fylder dem i 20 fods shippingcontainere, så vil de faktisk blot fylde cirka 142 containere.

Emma Maersk kan til sammenligning sejle med 11.000 TEU (20 fods containere) og altså have plads til cirka 77 gange den samlede datamængde i 2013.

Hvis vi nu i stedet vælger at lægge vores data på magnetbånd som StorageTek T10000 T2, så skal vi bruge cirka 594 millioner kilometer eller nok til at nå fra Jordens bane til Jupiters. Eller knapt 15.000 gange rundt om Jorden ved ækvator. Skærer vi båndet op vil det dække et areal på godt 7.400 kvadratkilometer eller lidt mere end Sjællands, Møns og Langelands areal lagt sammen.

Pressemeddelelsen fra EMC og IDC forsøger også at anskueliggøre datamængden ud fra, hvor meget vi hver især producerer, og hvad der vil ske, hvis vi lader datamængden oversvømme et parcelhus.

»En gennemsnitlig husholdning producerer i dag data nok til at fylde 65 32 gigabyte iPhones om året. I 2020 vil dette tal vokse til 318 iPhones. Hvis en byte af data svarer til cirka fire liter vand, ville der i løbet af 10 sekunder være nok data til at fylde et gennemsnitligt hus. I 2020 ville det kun tage 2 sekunder.«

Vi overlader det som en øvelse for læserne at regne videre på de eksempler, og gerne omregne til fodboldbaner og olympiske svømmestadions.

En sammenhæng mellem computerspil og en kortvarig stigning i spillernes aggressivitet, umiddelbart efter de har spillet, er blevet brugt som argument imod voldelige computerspil. Men en ny amerikansk undersøgelse tyder på, at det ikke er spillets voldelige indhold, der gør spillerne aggressive.

Ifølge en forskergruppe fra University of Rochester og Oxford University er det i stedet frustration over spillet sværhedsgrad, som gør spillerne aggressive.

Det betyder, at en spiller, som ikke kan gennemføre en svær bane i Candy Crush Saga, kan blive lige så aggressiv, som en spiller, der ‘rage quitter’, efter hans hold har tabt for tredje gang i træk i Call of Duty.

»Når folk føler, at de ikke har nogen kontrol over udfaldet af et spil, så fører det til aggressivitet. Det så vi i vores eksperimenter. Hvis du udfordrer en persons evner, bliver de mere aggressive, og den virkning holdt uanset om spillene var voldelige eller ej,« udtaler psykolog og medforfatter til undersøgelsen Richard Ryan fra University of Rochester.

Forskerne gennemførte en række eksperimenter på studerende for at måle deres aggressivitet, efter de spillede spil med forskelligt indhold. Eksempelvis kunne forskerne måle en indirekte stigning i aggressivitet i spillere, som blev udsat for et spil Tetris på ekstra høj sværhedsgrad i forhold til spillere, som spillede Tetris på et nemmere niveau.

Debatten om især voldelige computerspils indflydelse på blandt andet børn har været præget af begrænset empirisk forskning på området, og i de undersøgelser, der er findes, er der ofte flere faktorer, der spiller ind.

En nylig metaanalyse af 98 forskellige psykologiske undersøgelser nåede dog frem til, at der var en vis sammenhæng mellem voldelige spil med negative sociale temaer og negative sociale effekter. Analysen fandt dog tilsvarende en sammenhæng mellem spil med positive sociale elementer og positiv social adfærd. Men en sammenhæng siger ikke nødvendigvis noget om årsagerne og kan skyldes andre faktorer.

Alle elever i folkeskolen skal have adgang til trådløst internet i klasselokalerne. Det dikterer målsætningen i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og for nylig meldte Kommunernes Landsforening (KL) ud, at det vil være en realitet på næsten alle skoler i løbet af 2014. Men digitaliseringen har en sikkerhedsmæssig slagside, og der eksisterer ingen fælles strategi eller standard for it-sikkerhed i kommunerne.

Version2 har tidligere fortalt historien om et DDoS-angreb på skolernes netværk i Hedensted Kommune, der påvirkede 7.000 brugere og udskød gennemførelsen af nationale test for flere klasser – iværksat af elever.

Og ifølge Michael Hald, der er konsulent i KL, er det en pille, man må sluge i digitaliseringens navn. Det kan nemlig ikke betale sig at pakke de pædagogiske netværk ind i sikkerhed – i stedet skal der tales digital dannelse med eleverne.

»DDoS-angreb kan man jo ikke beskytte sig imod – det kan Nets jo heller ikke. Vi kan ikke lægge et sikkerhedsniveau, hvor det aldrig sker, vi skal bare lægge et sikkerhedsniveau, hvor det sker meget sjældent, og vi skal lære de unge, at deres handlinger på computeren har konsekvenser i virkeligheden. Der skal tales digital dannelse,« siger Michael Hald til Version2.

Men selvom et angreb på skolernes netværk er til stor gene for lærere og elever, så vil det ikke være prisen værd at investere stort i it-sikkerhed. Et højt sikkerhedsniveau vil nemlig gøre det besværligt at bruge nettet.

»Det er den klassiske afvejning af sikkerhed og bekvemmelighed. Sikkerhed har jo aldrig været populært, og et højt sikkerhedsniveau er besværligt for både lærere og elever. Og de omkostninger, der vil være i tid, kompetencer og penge, hvis man skal opgradere sikkerheden, står slet ikke mål med det udbytte, man kan få ud af at angribe den slags netværk,« siger Michael Hald og tilføjer, at han ikke frygter for driftsikkerheden i fremtidens folkeskole.

»Vi skal bare opretholde et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau til, at man ikke kan ødelægge noget ved et uheld. Jeg har aldrig tænkt over, at det vil blive et stort problem i fremtiden.«

Stigende problem

KL oplyser, at der ikke er nogen statistik over angreb på de kommunale skoler, men at der generelt er et stigende antal forsøg på at angribe kommunerne ad digitale veje.

Hos foreningen af kommunale it-chefer er man opmærksom på problematikken, og formand Henrik Brix vurderer, at elevernes udfordring af it-sikkerheden er en tendens, der udvikler sig i den forkerte retning.

»Eksemplet fra Hedensted overrasker mig ikke. Vi ser i stigende grad, at der opstår uhensigtsmæssigheder i forbindelse med elevernes anvendelse af it,« siger Henrik Brix til Version2.

Henrik Brix nævner ud over eksemplet med DDoS-angreb, at skolers ip-adresser i flere og flere tilfælde bliver blokeret på grund af elevers ulovlige aktiviteter på internettet.

Men på trods af den kedelige tendens er han enig med Michael Hald i, at det ikke kan betale sig at opruste stort.

»At bygge et stort skjold er jo bare symptombehandling, og det vil bare animere de dygtigste unge. Jeg ser hellere, at man satser på digital dannelse og sporingsværktøjer. De unge skal lære at begå sig ordentligt på nettet, og de skal forstå, at vi logger deres adfærd, så vi kan få fat i dem, hvis de ikke gør det. Men eksemplet fra Hedensted siger mig da, at vi skal gøre noget mere ved dette her,« siger Henrik Brix til Version2.

Der er ingen fælles strategi eller standard for it-sikkerhed i kommunerne, men Henrik Brix oplyser, at han vil iværksætte en vidensdeling i KIT@ på området for it-sikkerhed i skolerne.