Monthly Archives: April 2014

Produktiviteten på danske industriarbejdspladser har i perioden 2009 til september 2013 vist en imponerende vækstrate på 38 procent, viser en ny opgørelse fra fagforbundet Dansk Metal, og årsagen til væksten skal findes i en hjælpende teknologisk hånd.

Det er nemlig en stigende brug af industrirobotter, der har drevet væksten, skriver Politiken onsdag.

»Robotterne er det helt tydelige tegn på, at virksomhederne automatiserer produktionen. Alt tyder på, at danske virksomheder er fortsat med at investere i robotter også sidste år, og når virksomheder automatiserer, spiller lønnen ikke længere så stor en rolle for virksomhedernes samlede økonomi,« siger cheføkonom i Dansk Metal Allan Lyngsø Madsen til Politiken.

Opgørelsen fra Dansk Metal understøttes af andre tal fra Dansk Robot Netværk, der viser, at antallet af installerede industrirobotter er steget med 30 procent siden 2008, hvor finanskrisen buldrede ind over industrien. I 2012, som er det senest opgjorte år, var der således installeret 6.074 robotter mod 4.622 i 2008.

Vækstraten på 38 procent er endnu mere imponerende, eftersom den gennemsnitlige produktivitet i de 15 gamle EU-lande til sammenligning ‘kun’ er steget med 20 procent i samme periode, fremgår det af opgørelsen. Altså næsten en fordobling.

At de danske virksomheder skulle være de eneste, der har opdaget fordelene ved robotter, er tvivlsomt. Ifølge Dansk Metal kan den store forskel mellem vores nabolande formentlig skyldes, at de danske industrivirksomheder har forstået og været dygtige til at indpasse robotterne i virksomhedernes arbejde.

»Virksomhederne er dygtige til at få glæde af industrirobotterne. Arbejdsgangene bliver ændret, lagerstyring tilrettelagt, og medarbejderne bliver efteruddannet, så industrirobotterne bliver udnyttet fuldt ud. Det er ikke nok blot at indkøbe robotten og så håbe, alting fungerer,« mener cheføkonom Allan Lyngsø Madsen.

Fra 2008 til i dag er antallet af ansatte i den danske industri skrumpet betydeligt ind fra godt 380.000 til lidt under 300.000, skriver Politiken.

Forhåbningen er dog ifølge Dansk Metal, at den effektiviserede produktion fra robotter kan bidrage til, at virksomheder vælger at trække arbejdspladser fra udlandet hjem igen, fordi de økonomiske forskelle udjævnes.

I minutter er den sparede køretid beskeden, men tilfredsheden med, at Vejdirektoratet siden 6. januar i år har forsøgt sig med at åbne for kørsel i nødsporet på en del af Hillerødmotorvejen, er mærkbar. Det ekstra spor har øget trafikken på motorvejen og mindsket den på lokalvejene.

»Vi er meget tilfredse med den start, forsøget har fået. Trafikanterne har været hurtige til at vænne sig til de nye forhold, og vi kan se, at der nu er flere, der vælger at køre på motorvejen frem for de mindre lokalveje. Det skyldes formentlig, at trafikken glider bedre,« siger afdelingsleder Stine Bendsen og tilføjer, at Vejdirektoratet godt er klar over, at forsøget ikke løser trængslen.

Indtil videre giver tavlerne på strækningen mellem Værløse og Ring 4 ind mod København kun bilisterne tilladelse til at trafikere nødsporet i morgenmyldretiden mellem kl. 6.45 og 9. Men bilisterne har været hurtige til at tage det åbne nødspor til sig.

Selv om tidsgevinsten er lille målt i minutter, virker den nemlig relativt stor. På strækningen mellem Allerød og Ring 4 kommer man knap to minutter hurtigere frem, hvilket svarer til en tidsbesparelse på 20 procent. Og skønt der mellem kl. 7 og 8 er kommet knap 800 flere biler, så der nu gennemsnitligt kører 4.500 køretøjer, er køerne er blevet kortere.

Video: Vejdirektoratet: Sådan kører du i nødsporet

I løbet af hele morgenmyldretiden fra 6.30 til 9 kører der knap 10.000 biler ind mod København, mens årsdøgnstrafikken ligger på 30.000 biler.

Ifølge Stine Bendsen er det især trafikanter, der skal op på Ring 4, som har fået glæde af den ekstra kørebane i morgentrafikken, for nødsporet ender i rampen til ringvejen.

Nye udfordringer

Den hurtigere vej til Ring 4 har imidlertid også skabt nye udfordringer. Når trafikken er tæt, og bilerne fra den lokale Frederiksborgvej skal op til Ring 4 sammen med motorvejstrafikken, kan der opstå kø på rampen. Det følger Vejdirektoratet for at vurdere, om der skal justeres på forsøget.

En anden bivirkning er nogle bilisters brug af nødsporet også uden for myldretiden. Men det kan både koste bøde og klip i kørekortet, fortæller Stine Bendsen:

»Vi ser desværre også bilister, som benytter nødsporet som ekstra spor, når det ikke er åbent for kørsel. Det er heldigvis en meget lille gruppe bilister, men det er selvfølgelig ulovligt og kan have fatale konsekvenser, hvis der samtidig holder biler i nødsporet, eller der er et vejarbejde i gang.«

Effekten af forsøget bliver mere grundigt evalueret i starten af 2015, men skal fortsætte frem til 2017.

I en opsigtsvækkende afgørelse underkendte EU-Domstolen tirsdag hele EU-direktivet om telelogning fra 2006, og det store spørgsmål er nu, hvad det betyder for de danske regler om telelogning, som bygger på EU’s direktiv, men som også har fået særlige danske tilføjelser.

At direktivet er faldet, betyder i hvert fald ikke, at de danske regler også automatisk skal væk, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen, professor i tele-ret fra Aalborg Universitet.

»De danske regler er ikke ugyldige, for det er kun direktivet, der er blevet underkendt. Det betyder, at der ingen EU-regulering er, kun national ret, og så har medlemsstaterne frit spil til at gøre, hvad de vil. Men reglerne skal stadig kunne opfylde de principper, som EU-Domstolen udtrykker i afgørelsen,« siger han til Version2.

Derfor skal de danske regler med det samme kigges igennem af justitsministeriets jurister og holdes op imod EU-Domstolens afgørelse og begrundelser. Og faktisk kan den danske fortolkning af reglerne vise sig at være fine nok, også i fremtiden, fordi man har undgået nogle af de kritikpunkter, som EU-Domstolen har brugt som begrundelse for at annullere EU-direktivet.

»På nogle punkter har vi faktisk indrettet det på lige den måde, som EU-Domstolen efterlyser i afgørelsen. Det taler for, at vi kan beholde reglerne uændret. Men på andre områder, skal der ske ændringer, efter min vurdering. EU-Domstolen udtrykker bekymring om omfanget af data, der bliver logget, og hvis de er skeptiske over for det, vil de nok være endnu mere skeptiske over for den danske model med sessionslogning. Så den tror jeg, at justitsministeriet får problemer med at beholde,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Udover at sessionslogning – den omstridte registrering af danskernes færden på internettet – går en usikker fremtid i møde, er der i EU-Domstolens afgørelse ikke noget, der taler for, at traditionel telelogning vil blive afskaffet, vurderer juraprofessoren.

»Selve det at logge er ifølge afgørelsen fra EU-Domstolen ikke ulovligt. Og at man kan forhindre kriminalitet er et stærkt argument for sådan et indgreb i privatlivet. Det er mere måden, man har indrettet reglerne på i EU-direktivet, som Domstolen ikke kan lide. Så der er heller ikke noget til hinder for, at EU laver et nyt direktiv, hvor de retter ind og afhjælper de mangler, som EU-Domstolen peger på,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Det kan for eksempel være at begrænse den tid, som staten må opbevare alle de gemte data om borgernes telefonering og færden. I det netop nedskudte direktiv skulle data gemmes i mindst et halvt år, og højst to år, og i Danmark valgte man en mellemting med ét års arkiv af de 3.500 milliarder dataposter, der bliver gemt årligt.

Nu har den danske regering pligt til at undersøge hurtigst muligt, hvordan de danske regler harmonerer med EU-Domstolens afgørelse og de grundlæggende rettigheder for EU-borgerne. Undersøgelsen kan munde ud i forslag til ændringer i loven, som Folketinget så skal tage stilling til. Men det er Danmark selv, der beslutter, hvordan reglerne skal se ud.

»Det er folketinget, der bestemmer, om EU-domstolens afgørelse skal have nogen konsekvenser. Men til syvende og sidst skal de danske regler leve op til principperne i fra EU-Domstolen, for et teleselskab kan jo gå til EU-Domstolen med en påstand om, at de danske regler er i strid med EU-retten,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

At der er brug for ændringer i de danske regler, er han dog ret sikker på.

»Meget taler for, at der skal ske en justering af den danske logningsbekendtgørelse,« siger han.

Om tre år vil du kunne oplade din nye smartphone på blot 30 sekunder. Sådan lyder det fra den israelske virksomhed StoreDot, som netop har fremvist en prototype på et hurtigt opladeligt batteri, skriver flere medier, herunder BBC.

Prototypen er en Samsung S4 med et batteri på bagsiden på størrelse med en cigaretpakke. I en fremvisning var den modificerede Samsung S4 i stand til at gå fra et fladt batteri til fuldt opladet på kun 26 sekunder.

»Vi tror på, vi kan integrere batteriet i en smartphone inden for et års tid og have et kommercielt produkt klar inden for tre år,« siger grundlægger Dorn Myersdorf til BBC.

Teknologien, som gør det nye batteri muligt, kaldes Quantum Dot. Det er en form for nanokrystaller, som for første gang til blev opdaget for 10 år siden i forbindelse med Alzheimer-forskning.

»Vi mixer nogle ret basale elementer som brint, kvælstof og helium. Det er en ny type materiale med nye fysiske og kemiske egenskaber, som faktisk stammer fra naturen, og som vi prøver at imitere,« forklarer Myersdorf til Techcrunch.com.

Quantum Dot kan dog også anvendes i en række andre forbrugerprodukter.

»Batterier er kun én af de industrier vi kan forstyrre med det nye materiale. Det er ny fysik, ny kemi, og en ny tilgang til enheder,« siger Dorn Myersdorf.

Holdet bag batterierne har allerede brugt nanokrystallerne til at udvikle hukommelseskort, der er op til tre gange hurtigere end traditionelle hukommelseskort.

Apple har efter sigende også fået øje på den nye teknologi. For i december 2013 blev det kendt, at Apple har søgt på patent på en skærmteknologi baseret på Quantum Dot. I februar 2014 dukkede endnu to patentansøgninger op.

Ifølge patentansøgningerne vil en skærm baseret på Quantum Dot give mere naturtro og levende farver.

Indtil videre er der dog én hage: StoreDot vurderer, at i hvert fald batterierne bliver omkring 30 til 40 procent dyrere at producere end dagens lithium-batterier, og at de vil koste forbrugerne dobbelt så meget i indkøb.

Endnu to signaler, der sandsynligvis stammer fra det forsvundne fly MH370, er blevet opfanget af et australsk fartøj, skriver en lang række medier, herunder Danmarks Radio

Ifølge leder af eftersøgningen, Angus Houston, blev det første signal opfanget tirsdag eftermiddag, mens det andet signal blev opfanget om aftenen samme dag. Begge gange varede signalet i omkring syv minutter.

Eksperter har analyseret signalerne og bekræftet, at de er menneskeskabte og stemmer overens med frekvensen, som de sorte bokse fra flyet udsender.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Airlines MH370

Flyet er designet til at udsende signaler i det øjeblik halen rammer vand, men batterierne er kun beregnet til at holde i 30 dage. Det er nu 33 dage, siden flyet styrtede.

»Signalerne bliver stadig svagere. Hvilket betyder, at enten bevæger vi os væk fra dem, eller også er batterierne ved at dø,« siger Angus Houston på et pressemøde i Perth i det vestlige Australien.

Signalerne har dog hjulpet til at begrænse eftersøgningsområdet til et areal på 75.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark omkring 43.000 kvadratkilometer.

Følg jagten på MH370 i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

»Jeg mener, at vi leder i det rigtige område. I løbet af nogle dage vil vi forhåbentlig finde noget på bunden, der bekræfter, at dette er stedet, hvor MH370 ligger,« siger Angus Houston

Han forklarer at det mindre eftersøgningsområde gør det betragteligt lettere at planlægge efterforskningen.

»Jeg er optimistisk omkring, at vi vil finde flyet, eller hvad der er tilbage af det, i en ikke så fjern fremtid,« siger efterforskningslederen.