Monthly Archives: April 2014

Diskussionen bag mit sidste indlæg omkring ophavsret/brug af kildekode var ret interessant, og jeg er lidt ked af, at min opfattelse af, at SME’erne havde styr på dette var forkert.

Men vi må da kunne hjælpe dem lidt på vej.

Torben Mogensen havde et bud på fordeling af rettigheder, men jeg må indrømme, at jeg vil have det rigtigt dårligt, hvis kode jeg betalte for ikke kunne bruges som jeg ønskede det i fremtiden. På den anden side er der en gråzone med billeder og grafisk materiale, men det skyldes måske primært, at jeg tidligere selv har erfaret, hvor karrige fotografer er med ophavsretten til deres billeder.

Derfor kunne følgende være et bud på en aftale om fordeling af IPR for software, der laves som bestillingsarbejde af eksterne leverandører eller konsulenter:

• Ophavsret til al kildekode tilfalder [leverandør]. Al kildekode produceret af [leverandør] overdrages ved opgavens afslutning til [kunde]. Kildekoden skal licenseres som Apache 2.0 .
• Ophavsret til alt udarbejdet grafisk materiale, herunder opsatte fotografier, AD-tegninger etc, tilfalder [leverandør].
• Grafisk materiale udarbejdet af [leverandør] overdrages til [kunde] og [kunde] har efterfølgende uindskrænket ret til brug af dette materiale.
• Større grafiske arbejder, herunder opsatte fotografier, AD-tegninger etc, må ikke anvendes af [leverandør] for andre kunder end [kunde] uden forudgående skriftlig accept af [kunde].
• [Leverandør] assisterer [kunde] senest 14 dage inden opgavens deadline med opsætning af system incl installation af software lokalt hos [kunde], så det kan verificeres, at leverance indeholdende kildekode og grafisk materiale kan gendannes og anvendes hos [kunde].

Umiddelbart synes jeg, at ovenstående deler kagen ret godt imellem leverandørens ønsker om fortsat at kunne drage nytte af det arbejde man har udviklet – samtidig med, at kunden sikres størst mulig manøvrerum i fremtiden.

Hvad synes du?

Diskussionen bag mit sidste indlæg omkring ophavsret/brug af kildekode var ret interessant, og jeg er lidt ked af, at min opfattelse af, at SME’erne havde styr på dette var forkert.

Men vi må da kunne hjælpe dem lidt på vej.

Torben Mogensen havde et bud på fordeling af rettigheder, men jeg må indrømme, at jeg vil have det rigtigt dårligt, hvis kode jeg betalte for ikke kunne bruges som jeg ønskede det i fremtiden. På den anden side er der en gråzone med billeder og grafisk materiale, men det skyldes måske primært, at jeg tidligere selv har erfaret, hvor karrige fotografer er med ophavsretten til deres billeder.

Derfor kunne følgende være et bud på en aftale om fordeling af IPR for software, der laves som bestillingsarbejde af eksterne leverandører eller konsulenter:

• Ophavsret til al kildekode tilfalder [leverandør]. Al kildekode produceret af [leverandør] overdrages ved opgavens afslutning til [kunde]. Kildekoden skal licenseres som Apache 2.0 .
• Ophavsret til alt udarbejdet grafisk materiale, herunder opsatte fotografier, AD-tegninger etc, tilfalder [leverandør].
• Grafisk materiale udarbejdet af [leverandør] overdrages til [kunde] og [kunde] har efterfølgende uindskrænket ret til brug af dette materiale.
• Større grafiske arbejder, herunder opsatte fotografier, AD-tegninger etc, må ikke anvendes af [leverandør] for andre kunder end [kunde] uden forudgående skriftlig accept af [kunde].
• [Leverandør] assisterer [kunde] senest 14 dage inden opgavens deadline med opsætning af system incl installation af software lokalt hos [kunde], så det kan verificeres, at leverance indeholdende kildekode og grafisk materiale kan gendannes og anvendes hos [kunde].

Umiddelbart synes jeg, at ovenstående deler kagen ret godt imellem leverandørens ønsker om fortsat at kunne drage nytte af det arbejde man har udviklet – samtidig med, at kunden sikres størst mulig manøvrerum i fremtiden.

Hvad synes du?

NASA planlægger at frigive kildekoden til mere end 1.000 programmer under public domain. Det skriver Engadget.

Det begynder den 10. april , hvor NASA vil sprede koden ud på Github, SourceForge og NASA’s egen hjemmeside. Alle kan på den måde få indblik i NASA’s aeronautik teknologi eller tage et kig i support systemerne. Senere vil det hele blive samlet i en let tilgængelig åben database.

Derudover vil NASA fremover frigive mere kildekode til offentligheden, og alle kan på den måde fortsat få et indblik i, hvordan de amerikanske skattekroner bliver brugt.

Initiativet er resultatet af Præsident Obamas mission om at udgive mere data til offentligheden. Det har blandt andet også medført en database, hvor amerikanske institutioner gør data om klimaforandringer frit tilgængelige.

NASA planlægger at frigive kildekoden til mere end 1.000 programmer under public domain. Det skriver Engadget.

Det begynder den 10. april , hvor NASA vil sprede koden ud på Github, SourceForge og NASA’s egen hjemmeside. Alle kan på den måde få indblik i NASA’s aeronautik teknologi eller tage et kig i support systemerne. Senere vil det hele blive samlet i en let tilgængelig åben database.

Derudover vil NASA fremover frigive mere kildekode til offentligheden, og alle kan på den måde fortsat få et indblik i, hvordan de amerikanske skattekroner bliver brugt.

Initiativet er resultatet af Præsident Obamas mission om at udgive mere data til offentligheden. Det har blandt andet også medført en database, hvor amerikanske institutioner gør data om klimaforandringer frit tilgængelige.

Indtil for ganske kort tid siden var Android-applikationen Virus Shield fra Deviant Solution den bedst betalte app i Google Play. Men et nærmere kig på kildekoden afslører, at app’en overhovedet ikke kan, hvad beskrivelsen ellers lover, skriver Neowin.

For 3,99 dollars lover udvikleren bag Virus Shield ellers at beskytte din smartphone mod virus, endda uden at bruge særlig meget batteri. Det har fået 10.000 Android-brugere til at købe app’en på under to uger, og kunderne er endda så tilfredse, at 1.700 købere gennemsnitligt har givet Virus Shield 4,5 stjerner ud af 5. 2.607 købere har anbefalet app’en.

Desværre gør app’en ikke andet end at ændre et rødt kryds til et rødt flueben i en grafik. Den beskytter ikke mod en eneste virus, men det er nok rigtigt, at den ikke sluger meget batteri.

Efter et mindre detektivarbejde har nyhedssiden Android Police fundet frem til udvikleren. Det viser sig, han er en velkendt internetfusker, som er udvist fra fora for forsøg på at snyde andre brugere.

App’en er nu fjernet fra Google Play, men kildekoden er nu frit tilgængelig på Github.

Indtil for ganske kort tid siden var Android-applikationen Virus Shield fra Deviant Solution den bedst betalte app i Google Play. Men et nærmere kig på kildekoden afslører, at app’en overhovedet ikke kan, hvad beskrivelsen ellers lover, skriver Neowin.

For 3,99 dollars lover udvikleren bag Virus Shield ellers at beskytte din smartphone mod virus, endda uden at bruge særlig meget batteri. Det har fået 10.000 Android-brugere til at købe app’en på under to uger, og kunderne er endda så tilfredse, at 1.700 købere gennemsnitligt har givet Virus Shield 4,5 stjerner ud af 5. 2.607 købere har anbefalet app’en.

Desværre gør app’en ikke andet end at ændre et rødt kryds til et rødt flueben i en grafik. Den beskytter ikke mod en eneste virus, men det er nok rigtigt, at den ikke sluger meget batteri.

Efter et mindre detektivarbejde har nyhedssiden Android Police fundet frem til udvikleren. Det viser sig, han er en velkendt internetfusker, som er udvist fra fora for forsøg på at snyde andre brugere.

App’en er nu fjernet fra Google Play, men kildekoden er nu frit tilgængelig på Github.

Folkeskolerne i Hedensted Kommune har i den seneste måneds tid været udsat for bølger af DDoS-angreb over to omgange. Angreben fandt sted henholdsvis slutningen af februar og starten af marts, og de var begge rettet mod det netværk, som alle kommunens skoler bruger til at få trådløs internetforbindelse.

Det første angreb tvang ifølge Thomas Skovgaard, der er leder af kommunens Center for Pædagogisk Udvikling, internetudbyderen til at afbryde forbindelsen.

»Forbindelsen var nødt til at blive afbrudt i henholdsvis fire og seks timer. Ellers var der simpelthen fare for at udstyret ville bliver beskadiget fysisk,« siger Thomas Skovgaard til Version2 og tilføjer, at det er et betragteligt antal mennesker, der har været påvirket af de to angreb.

»Det har ramt cirka 7000 brugere. Alle lærere og elever på kommunens folkeskoler bruger det netværk til at gå trådløst på internettet.«

Ville slippe for test

Det andet angreb var af kortere varighed, men det faldt til gengæld på et praktisk meget ubelejligt tidspunkt. Nemlig samtidigt med at flere klasser på skolerne skulle til at gennemføre nationale tests. De pågældende lærere valgte som resultat at afbryde de nationale tests og gennemføre dem på et andet tidspunkt.

De ansvarlige er siden blevet fundet, og noget kunne tyde på, at DDoS-angreb også kan fungere som en 2014-version af at udløse brandalarmen inden en svær eksamen – det var nemlig elever på en lokal skole, der stod bag.

»Sporene førte tilbage til skolernes egne maskiner, så det er vist ikke noget tilfælde, at det skete samtidig med, at der skulle være nationale tests,« siger Tomas Skovgaard og oplyser, at der er blevet holdt samtaler med de ansvarlige elever.

Det er ikke lykkedes at finde hverken ansvarlig eller motiv for det første hackerangreb, der også var det kraftigste. Her ledte sporene til udlandet, og det undrer Tomas Skovgaard, da der ikke er tale om et netværk, der indeholder de store hemmeligheder.

»Det er et åbent pædagogisk netværk, og der er absolut ingen vitale data at hente. Men det er vel heller ikke formålet med et DDoS-angreb,« siger Thomas skovgaard.

Vil ikke lægge arm med hackere

På trods af DDoS-angrebene på skolernes netværk, står det ikke på dagsordenen hos Hedensted Kommune at opruste cyber-forsvaret på skolernes netværk. I stedet vil Tomas Skovgaard forsøge at opbygge kapacitet på efterforskningsdelen, så man også i fremtiden kan have held med at finde de ansvarlige, hvis noget lignende skulle ske igen. Det er nemlig for dyrt for den Midtjyske kommune at begynde at indkøbe it-sikkerhed.

»Vi skal ikke til at købe et eller andet dyrt skjold, så den næste sport bare kan blive at bryde det ned også. Det våbenkapløb er der simpelthen ikke råd til i denne her kommune,« siger Tomas Skovgaard til Version2.

Det er ikke første gang, at en skole bliver udsat for et hackerangreb. Et lignende angreb ramte flere skoler i Odense i 2012 – i den forbindelse blev en igangværende eksamen også afbrudt.

Version2 ville gerne beskrive de tekniske omstændigheder nærmere, men det har Hedensted Kommune afvist.

»Jeg har sendt spørgsmålet videre til vores serveradministrator, og er blevet bedt om ikke at dele en beskrivelse af vores netværks-setup,« lyder det fra Thomas Skovgaard.

Folkeskolerne i Hedensted Kommune har i den seneste måneds tid været udsat for bølger af DDoS-angreb over to omgange. Angreben fandt sted henholdsvis slutningen af februar og starten af marts, og de var begge rettet mod det netværk, som alle kommunens skoler bruger til at få trådløs internetforbindelse.

Det første angreb tvang ifølge Thomas Skovgaard, der er leder af kommunens Center for Pædagogisk Udvikling, internetudbyderen til at afbryde forbindelsen.

»Forbindelsen var nødt til at blive afbrudt i henholdsvis fire og seks timer. Ellers var der simpelthen fare for at udstyret ville bliver beskadiget fysisk,« siger Thomas Skovgaard til Version2 og tilføjer, at det er et betragteligt antal mennesker, der har været påvirket af de to angreb.

»Det har ramt cirka 7000 brugere. Alle lærere og elever på kommunens folkeskoler bruger det netværk til at gå trådløst på internettet.«

Ville slippe for test

Det andet angreb var af kortere varighed, men det faldt til gengæld på et praktisk meget ubelejligt tidspunkt. Nemlig samtidigt med at flere klasser på skolerne skulle til at gennemføre nationale tests. De pågældende lærere valgte som resultat at afbryde de nationale tests og gennemføre dem på et andet tidspunkt.

De ansvarlige er siden blevet fundet, og noget kunne tyde på, at DDoS-angreb også kan fungere som en 2014-version af at udløse brandalarmen inden en svær eksamen – det var nemlig elever på en lokal skole, der stod bag.

»Sporene førte tilbage til skolernes egne maskiner, så det er vist ikke noget tilfælde, at det skete samtidig med, at der skulle være nationale tests,« siger Tomas Skovgaard og oplyser, at der er blevet holdt samtaler med de ansvarlige elever.

Det er ikke lykkedes at finde hverken ansvarlig eller motiv for det første hackerangreb, der også var det kraftigste. Her ledte sporene til udlandet, og det undrer Tomas Skovgaard, da der ikke er tale om et netværk, der indeholder de store hemmeligheder.

»Det er et åbent pædagogisk netværk, og der er absolut ingen vitale data at hente. Men det er vel heller ikke formålet med et DDoS-angreb,« siger Thomas skovgaard.

Vil ikke lægge arm med hackere

På trods af DDoS-angrebene på skolernes netværk, står det ikke på dagsordenen hos Hedensted Kommune at opruste cyber-forsvaret på skolernes netværk. I stedet vil Tomas Skovgaard forsøge at opbygge kapacitet på efterforskningsdelen, så man også i fremtiden kan have held med at finde de ansvarlige, hvis noget lignende skulle ske igen. Det er nemlig for dyrt for den Midtjyske kommune at begynde at indkøbe it-sikkerhed.

»Vi skal ikke til at købe et eller andet dyrt skjold, så den næste sport bare kan blive at bryde det ned også. Det våbenkapløb er der simpelthen ikke råd til i denne her kommune,« siger Tomas Skovgaard til Version2.

Det er ikke første gang, at en skole bliver udsat for et hackerangreb. Et lignende angreb ramte flere skoler i Odense i 2012 – i den forbindelse blev en igangværende eksamen også afbrudt.

Version2 ville gerne beskrive de tekniske omstændigheder nærmere, men det har Hedensted Kommune afvist.

»Jeg har sendt spørgsmålet videre til vores serveradministrator, og er blevet bedt om ikke at dele en beskrivelse af vores netværks-setup,« lyder det fra Thomas Skovgaard.