Windows Phone 8.1: Den største nyhed i Windows Phone 8.1 er en talende assistent, der ved alt om dig og din færden ud fra, hvordan du bruger telefonen og ved at læse indholdet i dine mails.
Funktionen gemmer sig bag ikonet med cirklen.
Windows Phone 8.1: Den største nyhed i Windows Phone 8.1 er en talende assistent, der ved alt om dig og din færden ud fra, hvordan du bruger telefonen og ved at læse indholdet i dine mails.
Funktionen gemmer sig bag ikonet med cirklen.
Dæmonen Diablo er endelig besejret, og dens sjæl indespærret i den sorte sjælesten. Verden kan et øjeblik ånde lettet op, mens en gruppe af betroede bringer den skæbnesvangre sjælesten i sikkerhed.
Men sådanne øjeblikke er som altid flygtige – specielt når den faldne engel Malthael har besluttet sig for at vende tilbage til verden for at færdiggøre sin selvbestaltede opgave; at befri den fra alle dæmoniske væsner – og mennesker er netop i Malthael mørke øjne dæmoniske.
Malthael var oprindelig visdommens engel, men er i sin genopstandne skikkelse selve døden. En rolle som Blizzards designere har ønsket at underbygge ved at trække på spilverdenens eksisterende mytologi, der i forvejen er et sammensurium af elementer, som er på nippet til at virke bekendte, og så tilføje et godt lag mørke, grusomhed, kranier og æteriske englevinger, så Malthael føles som en decideret tilstedeværelse i Diablo 3: Reaper of Souls.
Diablo 3: Reaper of Souls’ nye figurklasse Crusader er primært designet til nærkamp suppeleret af enkelte magiske angreb.
Katastrofal lancering
Oprindeligt var lancering af Diablo 3 i 2012 helt katastrofal. Spilfans var fra starten ikke trygge ved Blizzards udmelding om, at Diablo 3 var et onlinebaseret spil forstået på den måde, at uanset om der skulle spilles single- eller multiplayer forgik selve spillet på Blizzards servere.
Placeringen af spiloplevelsen i skyen betyder, at spillet kræver en altid aktiv og stabil internetforbindelse, men det er samtidig en effektiv måde for spiludvikleren at forebygge piratkopiering på. Men på det mere teoretiske plan ændrer det også spil fra at være et produkt, som spilleren har et regulært ejerforhold til, og gør i stedet spillet til en tjeneste, som forbrugerne køber sig adgang til.
Den mere højtragende debat til side, så var faktum imidlertid, at Blizzard ikke havde tilstrækkelig styr på serverkapaciteten, og Diablo 3 derfor var så godt som uspilleligt de første par uger, spillet var på markedet.
Reaper of Souls svælger i udøde væsner og flirter med mytologierne omkring manden med leen.
Inflation i spilverdenen
Diablo 3 andet rigtig store problem viste sig hurtigt at blive det auktionshus for våben og udstyr, som Blizzard indbyggede i spillet. Auktionshuset var et forsøg på at komme det sorte marked til livs, som opstod i forbindelse med Diablo 2, der siden sin lancering har udviklet en helt parallel økonomi for handlen med grej i spillet.
Et af problemerne ved auktionshuset var imidlertid, at Blizzard ikke havde styr på de makroøkonomiske deltaljer i spilverdenen. Diablo 3 indeholder ikke nogen såkaldte Money Sinks, der er elementer i spillet, som trækker det virtuelle guld ud af spillets verden. Resultatet var selvfølgelig, at alle spillere konstant fik mere og mere guld mellem hænderne – det var rendyrket inflation med speederen i bund.
Men det største problem ved auktionshuset var, at det kvalte spillets primære gamplay-element – den evige jagt på nyt og bedre grej: rustninger, våben og magiske genstande. Det var langt sværere selv at finde noget brugbart udstyr i forhold til at opkøbe det via auktionshuset. Og Diablo 3 forvandlede sig fra at være en sjov jagt på skatte i en verden fyldt med monstre, til at blive en slæbende kendelig opgave med at skrabe nok guld sammen til at købe ind for.
Et nyt kapitel
Når udvidelsespakken Reaper of Spuls føjer et helt nyt femte kapitel til historien i Diablo 3, gør det muligt for spillerens figurer at nå hele vejen fra det tidligere niveau 60 til 70 og tilføjer den nye figurklasse Crusader – så er det faktisk det mindst væsentlige ved udgivelsen, der snarere fungerer som en vellykket kurskorrektion for hele Diablo 3-spiloplevelsen.
Blizzard lukkede ned for auktionshuset allerede i marts, og med Reaper of Souls indføres et helt nyt system for grej i spillet – et system kaldet Loot 2.0, som også kommer de spillere til gode, der ikke investerer i udvidelsespakken.
Med Loot 2.0 er der først og fremmest ændret på algoritmerne, så spillerne oplever at finde langt mere grej i Rare- og Legendary-kvaliteterne. Til tider føles det endda som om, der ligger lige lovlig meget grej og flyder rundt omkring i spilverdenen. Systemet er samtidig indrettet således, at det grej spillerne finder, i langt højere grad matcher figurklassen.
Matchet bliver mere udtalt jo højere niveau, der spilles på. Her vil spillere opleve at finde grej som ikke kun matcher deres figurklasse, men også har helt særlige egenskaber, der passer specifikt til en af figurklassens evner, hvilket meget nemt kan betyde at spilleren får lyst til at spille sin figur på en helt ny måde, ganske enkelt fordi grejet og dets egenskaber er så godt.
Diablo 3 er underholdende på egen hånd mens absolut sjovest og mere hæsblæsende sammen med en gruppe.
På nye eventyr
Med Reaper of Souls har Blizzard også tilføjet et helt nyt system af sværhedsgrader, så spillerene ikke som tidligere skal gennemspille Diablo 3′s histore hele tre gange for at nå frem til den hårdeste sværhedsgrad. I stedet er der nu fra start frit valg mellem ti forskellige sværhedsgrader – jo sværere spilleren vælger at gøre det for sig selv, jo større er belønningen også i form af grej og erfaringspoint.
Endelig er der i Reaper of Souls indført et regulært såkaldt End Game i form af spiltypen Adventuremode, der giver spillere noget fornuftigt at give sig til når udvidelsespakkens historie først er gennemspillet. I Adventuremode sendes spillerne ud i spilverden for at klare specifikke missioner – sædvanligvis for at slagte bestemte boss-monstre eller andre navngive monstre og høste en dusør.
Spillerne kan også vælge at drage ind i de særlige Nephalem Rifts, der udgøres af et til lejligheden genereret område fyldt med ekstra hårdføre monstre og en boss, der dropper endda endnu bedre grej.
Frem med smartphonen: 4 vanedannende spil du bare ikke kan slippe
Titanfall: Det regner med kamprobotter
Klik, klik og splat!
Diablo 3 er med lanceringen af Reaper of Souls blevet et langt bedre spil, hvor flow og tempo er godt afbalanceret med udbytte og grej. Men det er ikke pludselig blevet et spil, der åbner sig op for en helt ny målgruppe – Diablo 3 er fortsat et regulært actionrollespil, hvor monstrene i bund og grund skal klikkes ihjel med musen.
Dæmonen Diablo er endelig besejret, og dens sjæl indespærret i den sorte sjælesten. Verden kan et øjeblik ånde lettet op, mens en gruppe af betroede bringer den skæbnesvangre sjælesten i sikkerhed.
Men sådanne øjeblikke er som altid flygtige – specielt når den faldne engel Malthael har besluttet sig for at vende tilbage til verden for at færdiggøre sin selvbestaltede opgave; at befri den fra alle dæmoniske væsner – og mennesker er netop i Malthael mørke øjne dæmoniske.
Malthael var oprindelig visdommens engel, men er i sin genopstandne skikkelse selve døden. En rolle som Blizzards designere har ønsket at underbygge ved at trække på spilverdenens eksisterende mytologi, der i forvejen er et sammensurium af elementer, som er på nippet til at virke bekendte, og så tilføje et godt lag mørke, grusomhed, kranier og æteriske englevinger, så Malthael føles som en decideret tilstedeværelse i Diablo 3: Reaper of Souls.
Diablo 3: Reaper of Souls’ nye figurklasse Crusader er primært designet til nærkamp suppeleret af enkelte magiske angreb.
Katastrofal lancering
Oprindeligt var lancering af Diablo 3 i 2012 helt katastrofal. Spilfans var fra starten ikke trygge ved Blizzards udmelding om, at Diablo 3 var et onlinebaseret spil forstået på den måde, at uanset om der skulle spilles single- eller multiplayer forgik selve spillet på Blizzards servere.
Placeringen af spiloplevelsen i skyen betyder, at spillet kræver en altid aktiv og stabil internetforbindelse, men det er samtidig en effektiv måde for spiludvikleren at forebygge piratkopiering på. Men på det mere teoretiske plan ændrer det også spil fra at være et produkt, som spilleren har et regulært ejerforhold til, og gør i stedet spillet til en tjeneste, som forbrugerne køber sig adgang til.
Den mere højtragende debat til side, så var faktum imidlertid, at Blizzard ikke havde tilstrækkelig styr på serverkapaciteten, og Diablo 3 derfor var så godt som uspilleligt de første par uger, spillet var på markedet.
Reaper of Souls svælger i udøde væsner og flirter med mytologierne omkring manden med leen.
Inflation i spilverdenen
Diablo 3 andet rigtig store problem viste sig hurtigt at blive det auktionshus for våben og udstyr, som Blizzard indbyggede i spillet. Auktionshuset var et forsøg på at komme det sorte marked til livs, som opstod i forbindelse med Diablo 2, der siden sin lancering har udviklet en helt parallel økonomi for handlen med grej i spillet.
Et af problemerne ved auktionshuset var imidlertid, at Blizzard ikke havde styr på de makroøkonomiske deltaljer i spilverdenen. Diablo 3 indeholder ikke nogen såkaldte Money Sinks, der er elementer i spillet, som trækker det virtuelle guld ud af spillets verden. Resultatet var selvfølgelig, at alle spillere konstant fik mere og mere guld mellem hænderne – det var rendyrket inflation med speederen i bund.
Men det største problem ved auktionshuset var, at det kvalte spillets primære gamplay-element – den evige jagt på nyt og bedre grej: rustninger, våben og magiske genstande. Det var langt sværere selv at finde noget brugbart udstyr i forhold til at opkøbe det via auktionshuset. Og Diablo 3 forvandlede sig fra at være en sjov jagt på skatte i en verden fyldt med monstre, til at blive en slæbende kendelig opgave med at skrabe nok guld sammen til at købe ind for.
Et nyt kapitel
Når udvidelsespakken Reaper of Spuls føjer et helt nyt femte kapitel til historien i Diablo 3, gør det muligt for spillerens figurer at nå hele vejen fra det tidligere niveau 60 til 70 og tilføjer den nye figurklasse Crusader – så er det faktisk det mindst væsentlige ved udgivelsen, der snarere fungerer som en vellykket kurskorrektion for hele Diablo 3-spiloplevelsen.
Blizzard lukkede ned for auktionshuset allerede i marts, og med Reaper of Souls indføres et helt nyt system for grej i spillet – et system kaldet Loot 2.0, som også kommer de spillere til gode, der ikke investerer i udvidelsespakken.
Med Loot 2.0 er der først og fremmest ændret på algoritmerne, så spillerne oplever at finde langt mere grej i Rare- og Legendary-kvaliteterne. Til tider føles det endda som om, der ligger lige lovlig meget grej og flyder rundt omkring i spilverdenen. Systemet er samtidig indrettet således, at det grej spillerne finder, i langt højere grad matcher figurklassen.
Matchet bliver mere udtalt jo højere niveau, der spilles på. Her vil spillere opleve at finde grej som ikke kun matcher deres figurklasse, men også har helt særlige egenskaber, der passer specifikt til en af figurklassens evner, hvilket meget nemt kan betyde at spilleren får lyst til at spille sin figur på en helt ny måde, ganske enkelt fordi grejet og dets egenskaber er så godt.
Diablo 3 er underholdende på egen hånd mens absolut sjovest og mere hæsblæsende sammen med en gruppe.
På nye eventyr
Med Reaper of Souls har Blizzard også tilføjet et helt nyt system af sværhedsgrader, så spillerene ikke som tidligere skal gennemspille Diablo 3′s histore hele tre gange for at nå frem til den hårdeste sværhedsgrad. I stedet er der nu fra start frit valg mellem ti forskellige sværhedsgrader – jo sværere spilleren vælger at gøre det for sig selv, jo større er belønningen også i form af grej og erfaringspoint.
Endelig er der i Reaper of Souls indført et regulært såkaldt End Game i form af spiltypen Adventuremode, der giver spillere noget fornuftigt at give sig til når udvidelsespakkens historie først er gennemspillet. I Adventuremode sendes spillerne ud i spilverden for at klare specifikke missioner – sædvanligvis for at slagte bestemte boss-monstre eller andre navngive monstre og høste en dusør.
Spillerne kan også vælge at drage ind i de særlige Nephalem Rifts, der udgøres af et til lejligheden genereret område fyldt med ekstra hårdføre monstre og en boss, der dropper endda endnu bedre grej.
Frem med smartphonen: 4 vanedannende spil du bare ikke kan slippe
Titanfall: Det regner med kamprobotter
Klik, klik og splat!
Diablo 3 er med lanceringen af Reaper of Souls blevet et langt bedre spil, hvor flow og tempo er godt afbalanceret med udbytte og grej. Men det er ikke pludselig blevet et spil, der åbner sig op for en helt ny målgruppe – Diablo 3 er fortsat et regulært actionrollespil, hvor monstrene i bund og grund skal klikkes ihjel med musen.
Områder i Østersøen og Nordsøen kan allerede fra 2016 blive udpeget som kontrolområder, hvor skibe kun må sejle, hvis de har et minimalt udslip af kvælstofforbindelser, såkaldte NOx’er. Konkret skal udslippet være 75 procent mindre end de krav, der gælder til global skibsfart i dag.
Det er resultatet af de seneste forhandlinger blandt verdens søfartsnationer i IMO, hvor det ellers var ventet, at et forslag fra Rusland ville udskyde indførelsen af kontrolområder til 2021.
En sådan udskydelse havde Rusland nemlig indtil for nylig sikret sig flertal for, fordi branchen er dybt afhængig af adgangen til hjemlandet gennem netop Østersøen og Nordsøen, og midt i en økonomisk krise vred sig for at bruge penge på ny teknologi i form af blandt andet scrubbere til rensning af røggasserne.
Danmark har længe arbejdet imod det russiske forslag, og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er meget tilfreds med at få en aftale igennem, der giver udsigt til at vende en udvikling, hvor udledningen af NOx fra skibe i danske farvande har været stigende i en årrække og betyder, at 25 procent af NOx-forureningen i kystnære områder kommer fra skibe.
»Vi ser den ene storby i Europa efter den anden kæmpe med forhøjet luftforurening. Vi glemmer nogle gange, at skibstrafikken er en væsentlig del af årsagen. Derfor er beslutningen i FN’s Søfartsorganisation vigtigere end nogensinde,« siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.
Med den nye aftale kan kontrolområder oprettes på regional basis, og ansøgerlandene til et nyt NOx-område kan bestemme, at skibe bygget op til 16 måneder før et nyt NOx-område træder i kraft skal have den nye teknologi for at sejle i det kommende område.
»Jeg ser beslutningen i FN’s Søfartsorganisation som et vigtigt skridt på vejen til at reducere luftforureningen fra skibstrafikken betragteligt i farvande omkring Danmark, og en forudsætning for etablering af et NECA-område (NOx Emission Control Area, red.) i Østersøen. Nu er det op til Østersølandene, og som formand for Østersøsamarbejdet vil jeg gå forrest for at opnå enighed om en konkret beslutning om Østersøen,« siger Kirsten Brosbøl.
Balladen med forsyningssikkerhedsafgiften ser nu ud til at få en ende – det var afgiften, der gik op i røg. I stedet står den omdiskuterede afgift til at blive erstattet af øget personbeskatning, hvis det lykkes regeringen at komme igennem med det endnu ikke offentliggjorte forslag.
Afskaffes forsyningssikkerhedsafgiften, forsvinder nemlig et afgiftsgrundlag på 6,1 milliarder kroner. Et provenutab, der ifølge regeringen vil kunne erstattes gennem en øget bundskat på 0,4 procentpoint, svarende til 5,1 milliarder kroner.
Forsyningssikkerhedsafgiften er også her i Ingeniørens spalter blevet diskuteret. Nogle af kritikpunkterne er gået igen i regeringens overvejelser om at afskaffe afgiften. Forsyningssikkerhedsafgiften ville nemlig ‘medføre store administrative omkostninger for både borgere og virksomheder’, som det fremgår af et dokument fra Skatteministeriet med den noget politisk ladede overskrift: ‘Regeringen afblæser udskældt afgift’.
Samtidig ville afgiften have en række andre uhensigtsmæssige konsekvenser. Ministeriet anslår, at afgiften ville resultere i øget grænsehandel for 200 millioner kroner i 2020. Og så ville det være svært at finde en løsning, der ikke var i konflikt med EU-retten.
Ifølge Skatteministeriet ville forsyningssikkerhedsafgiften i gennemsnit koste hver dansker 1.490 kroner om året i 2020. Men afgiften ville netop ikke blive jævnt fordelt, for med forsyningssikkerhedsafgiften skulle de, der brugte brændsel, betale for forbruget. Brugte du meget varme, var regningen derfor højere hos dig end hos dem, der sparede på varmeforbruget. Med ændringen vil danskerne skulle dække provenutabet solidarisk.
Selskaber som HMN Naturgas har tidligere kritiseret planen om at finansiere provenutabet gennem beskatning:
»Det er helt urimeligt at flytte forsyningssikkerhedsafgiften over på personskatten. En typisk familie, der opvarmer deres hus med naturgas, betaler 6.000 kroner om året – alene i energiafgifter. De, der bruger biomasse, betaler ingenting. Ved at hente provenutabet hjem over personskatten kommer vores kunder til at betale dobbelt,« siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.
Omlægningen vil ifølge ministeriet betyde en besparelse for gennemsnitsdanskeren, der vil se sit rådighedsbeløb stige med 220 kroner årligt i 2020. Regningen på de 1.490 kroner falder nemlig til 1.270 kroner om året i 2020.
Ud fra netop beregningerne om gennemsnitsomkostningerne for en borger vurderer Skatteministeriet, at de fleste familietyper vil opnå en fremgang i rådighedsbeløbet. Eksempelvis vil en helt almindelig LO-familie få ca. 390 kroner mere om året. Én familietype står dog til at tabe på ændringen og den øgede beskatning; direktørfamilien vil få reduceret rådighedsbeløbet med ca. 630 kroner.
Formålet med forsyningssikkerhedsafgiften var primært at kompensere for et afgiftsgrundlag, der forventedes at skrumpe i takt med, at stadig flere danskere vil få opvarmet deres huse med biomasse – der uden forsyningssikkerhedsafgiften var afgiftsfri. Derudover skulle en mindre del af indtægterne bruges til at finansiere enkelte grønne tiltag – bl.a. husstandsvindmøller og solceller.
Men regeringens nye forslag er langt mindre klimavenligt end forsyningssikkerhedsafgiften. Regeringen skriver i oplægget, at CO2-udledningen bliver større ved at bruge personskat end med forsyningssikkerhedsafgiften. De økonomiske modeller kigger bl.a. på adfærdsændringer i forbindelse med de to forskellige løsninger. Det forventes, at flere vil beholde de fossile brændsler i stedet for at skifte til biomasse. Derfor foreslår regeringen en række tiltag, der skal kompensere for den øgede CO2-udledning sammenlignet med forsyningssikkerhedsafgiften.
Alligevel forventes det altså, at der fortsat udledes mere CO2 end forventet. Derfor foreslår regeringen, at der i 2019 afsættes 100 millioner kroner på finanslovsforslaget. Både regning og CO2-problem skubbes altså yderligere fem år.
Skatteministeriet vurderer, at jo lavere afgiften på eksempelvis biomasse er i forhold til fossile brændsler, desto mere vil energiforsyningen omstille til at bruge biomasse frem for vindkraft og andre vedvarende energikilder.
Torsdag mødte den varslede afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften advarsler. Blandt andet advarede Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, om at danskerne hurtigt kunne komme til at bruge mere biomasse end hvis afgiften eksisterede, hvis ikke der var incitamenter, der sikrede en effektiv udnyttelse af biomasse.
Men med afskaffelsen af afgiften og indførslen af ekstraskatten vurderer ministeriet, at prisforskellen mellem de to typer brændsel bliver mindre, og som følge heraf vil det individuelle brug af eksempelvis brænde falde. Ministeriet vil nemlig genoprette prisforskellen mellem de to typer brændsel til Forårspakke 2.0-niveauet. Det ændrer dog ikke ved, at biomasse altså fortsat vil være fritaget for afgifter, mens fossile brændsler vil have en afgift. Ministeriet præciserer dog ikke effekten på brug af biomasse i den kollektive varmeforsyning.
Erhvervslivet ville med forsyningssikkerhedsafgiften blandt andet få en ekstraregning på grund af afgifterne på brændsler anvendt til rumvarme. Ifølge beregningerne vil tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften betyde, at virksomhederne vil opnå en samlet skattelempelse på 740 millioner kroner i 2020. Herudover vil regeringen lempe i forhold til Forårspakke 2.0 og Vækstplan DK der henholdsvis vil give en skattelempelse på 180 og 560 millioner kroner.
Og de penge vil borgerne nyde godt af, lyder vurderingen fra Skatteminsteriet, der bl.a. baserer beregningerne for borgernes rådigshedsbeløb på, at de lempede skatter for erhvervslivet vil resultere i enten lavere priser eller øgede lønninger.
Avis Biludlejning i Danmark har netop placeret den største ordre på elbiler, som bilfabrikanten Nissan nogensinde har modtaget fra et privat firma. Samtidig tegner ordren, der er på 400 biler, sig alene for en stigning på mere end 60 procent i salget af elbiler i Danmark, hvor der hele sidste år blev solgt 647.
Den indkøbte bil, Nissan Leaf, er en af de mest populære biler på elbilmarkedet, og takket være tilskud fra Energistyrelsen kan bilen leases for knap 3.500 kroner om måneden.
»Energistyrelsens støtte gør det nu muligt for os at udleje elbiler til en lavere pris end vores konventionelle biler. Jeg er overbevist om, at det vil få mange flere til at skifte til elbiler – ikke mindst offentlige institutioner og virksomheder, hvor elbilen er en oplagt puljebilsløsning,« siger Kasper Gjedsted, administrerende direktør hos Avis Biludlejning i Danmark en pressemeddelelse.
»Flådeudvidelsen er et afgørende skridt mod en grønnere fremtid i biludlejningsbranchen og i Danmark generelt,« siger han.
Ifølge pressemeddelelsen kommer bilerne ud at køre på de danske veje i løbet af i år, og ordren blev fredag fejret med deltagelse fra klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).
Det kan være et bureaukratisk mareridt at opføre et mindre solcelleanlæg på 6 kW i baghaven på grund af de omfattende, indviklede og forskellige regler for støtten til at sælge strømmen.
Men søsætter du et projekt på samlet 190 MW fordelt på 475 anlæg over hele landet, der hver skal sælges i 1000 andele, skal du helt sikkert holde tungen lige i munden.
Det er præcis, hvad projektet Danske Solhaver er godt i gang med. Det er Danmarks største projekt, men adskillige forhindringer står i vejen.
Først og fremmest har folkene bag ualmindeligt travlt, hvis den altafgørende afregningspris på 116 øre per kWh skal i hus.
Hver af de 475.000 andele i projektet koster 3.500 kroner. Anlæggene skal stå på marker hos landmænd fordelt over hele landet og er dimensioneres til 400 kWp. Netop store solcelleanlægsprojekter opstillet på marker var årsagen til, at daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) måtte foretage et hasteindgreb i loven.
Den forventede afregningspris forudsætter, at projektet skal kvalificere sig til den såkaldte overgangsordning. Kriterierne for ordningen er, at man inden den 19. marts 2013 indgik en bindende købsaftale på sit anlæg, samt at der var indgivet ansøgning til enten kommunen eller netselskabet.
Begge dele har betyrelsesformand Mikkel Palsby over for Berlingske hævdet, at Danske Solhaver lever op til, og at et advokatfirma har sagt god for, at projektet lever op til lovens rammer. Senere har Børsen kunnet afsløre, at den fortolkning var Mikkel Palsbys egen.
Selve overgangsordningen og de afregningssatser, den lover, hviler dog i sig selv på et usikkert fundament, da den først skal godkendes i EU. Af samme årsag gives der endnu ikke officielt tilsagn om, at man er kommet med under ordningen, men selv hvis projektet skulle være så heldigt, så er det stadig kun det halve af vejen.
Satsen på 116 øre gælder kun for anlæg, der er færdigbygget og nettilsluttet senest inden udgangen af dette år. Det er altså ikke tilstrækkeligt at få tilsagn om pristillægget i år. De 475 anlæg skal også bygges og tilsluttes nettet inden 2015, hvis økonomien skal holde.
Den forhøjede afregningspris er ifølge de dokumenter, der er tilgængelige fra projektets hjemmeside, afgørende for økonomien. Med de 116 øre pr. kWh forventer Danske Solhaver, at den totale produktion fra anlæggene vil indtjene godt 220 millioner det første år.
Pristillægget gives for en ti-årig periode ud fra en sats, der er fastsat samme år, som man får tilsagn. Satsen aftager med 14 øre om året, så 2015-satsen vil være på 102 øre. Hvis Danske Solhaver ikke når at opstille sine anlæg i år, vil det betyde et tab i indtjening det første indtjeningsår på 26,6 millioner kroner, såfremt der er tale om alle 475 anlæg.
Det har været fremme i medierne, at projektet ville suge 1,2 milliarder ud af statskassen over en ti-årig periode. Det er imidlertid en misforståelse, at det statsgaranterede pristillæg kommer fra statskassen. De forhøjede satser til solcellestrøm, hvad enten de hører under 20 MW-puljer eller overgangsordninger, kommer fra indtægten ved opkrævning af PSO-tariffen, som alle elkunder betaler, og er således adskilt fra statskassen regnskabsmæssigt.
Endelig overstiger projektets samlede effekt på 190 MW finansieringsrammerne i energiforliget, der frem mod 2020 havde budgetteret med en udbygning på samlet 800 MW. Med den eksisterende installerede effekt og den forventede udbygning under de årlige 20 MW-puljer vil projektet øge den samlede danske solcellepark til 910 MW.
Den gode nyhed blev bragt tidligere i dag: Ingeniørlederne forventer jobfest i år. Nu kommer vi til den dårlige: ’Ny ingeniørmangel truer’ – og den er ganske tæt på, vurderer Morten Thiessen, formand for AR (Ansattes Råd) i Ingeniørforeningen (IDA).
Ifølge en undersøgelse blandt IDAs Lederpanel, som består af knap 1.100 ingeniører med lederansvar, er der nemlig en forventning om, at der kommer mange nyansættelser i år.
Med et cv på Jobfinder bliver du synlig for potentielle arbejdsgivere.
Således forventer fire ud af ti ingeniørledere, at deres virksomhed skal ansætte flere medarbejdere i løbet af 2014, mens 14 procent forventer færre. Når det gælder ingeniørarbejdspladser, regner kun 7 procent med at skulle bruge færre i år.
Ingeniørarbejdsløsheden er lav, 2,7 procent i februar i år, hvilket svarer til cirka det halve af den generelle ledighed herhjemme, som netop nu ligger på 5,3 procent. Med andre ord kan der hurtigt opstå mangel på ingeniører.
Det skal der handles på nu, for ingeniørmangel kan koste vækst og produktivitet i virksomhederne. Heldigvis er der en række velkendte fremgangsmåder, som nu kan aktiveres igen, påpeger Morten Thiessen.
For det første gælder det om at fastholde de ingeniører, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet:
»En af de billigste og mest effektive måder at undgå ingeniørmangel er at undgå at miste folk,« mener han.
AR-formanden mener også, at efteruddannelse af ledige ingeniører og ingeniører, der arbejder uden for faget, kan være med til at øge udbuddet af de eftertragtede ingeniører.
»Det er ikke svært eller dyrt at trække dem tilbage på ingeniørarbejdsmarkedet via efteruddannelse, som matcher behovet i virksomhederne. Det er relativt lavthængende frugter,« vurderer Morten Thiessen.
Han henviser til en beregning fra IDA, der viser, at det koster lidt under 200.000 kroner at lade en arbejdsløs deltage i et efteruddannelsesforløb på universitetet under tompladsordningen, vel at mærke inklusive dagpenge:
»Til gengæld ved vi, at samfundet får mellem 350.000-500.000 kroner i form af skatteindtægter og andre besparelser, når ingeniøren først er kommet i arbejde, så det er en god forretning,« siger Morten Thiessen.
Endelige peger han på muligheden for at hente udenlandske ingeniører til Danmark, men det er ikke uproblematisk, mener han:
»Danske virksomheder har attraktive ansættelsesvilkår, men vi kan ikke fylde ubegrænset op med italienere og spaniere i danske virksomheder, hvis vi vil bevare en bestemt virksomhedskultur. Det vil løse nogle af problemerne, men også skabe nye,« vurderer han.
Selv om det på langt sigt er den helt rigtige løsning, nytter det derimod ikke meget her og nu at sluse flere unge ind på uddannelserne, mener Morten Thiessen:
»Vi vil meget gerne have, at flere bliver ingeniør, men der er fem års leveringstid – og desværre har vi de seneste år igen brilleret ved at bruge for mange ressourcer på brødløse uddannelser,« siger han.
Amerikanske forskere har genmodificeret poppeltræers indhold af stoffet lignin, som er det kemiske stof, der giver planter evnen til at stå oprejst. Nu er det langt lettere at udnytte træets sukkerindhold. Det kan ifølge Newscientist føre til produktion af mere miljøvenlig biobrændsel og andre produkter udvundet af træ.
Sædvanligvis er det ellers lidt af en opgave, at få træet til at afgive sine værdifulde indholdsstoffer. Eksempelvis må papirindustrien først koge træmassen i kaustisk soda i timevis på 170 grader, bare for at nedbryde ligninen.
Det skyldes lignin, som giver træet sin styrke. Men forskere på University of Wisconsin-Madison har fundet et gen hos urten Chinese Angelica, som ændrer produktionen af lignin og gør det lettere at nedbryde.
Genet har forskerne med John Ralph i spidsen s sat ind i et poppeltræ, skriver de i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science. På den måde kan de udvinde næsten dobbelt så meget sukker som fra et almindeligt poppeltræ.
Ændringen er et afgørende fremskridt i forsøget på at producere billigt og effektivt biobrændsel, mener Jay Keasling fra Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien:
»Det er helt essentielt, at vi har en biomasse, der er klar til at blive nedbrudt, så vi nemt kan udvinde sukkeret og bruge det til brændstof,« siger han til Newscientist.
Biobrændstoffer har længe været spået til at være afløseren til fossile brændsler som olie. Men biobrændstof bliver samtidig ofte kritiseret for at optage landbrugsjord, som ellers kunne være blevet brugt til at dyrke fødevarer på. Meget af brændstoffet bliver i USA produceret af majs, men med den nuværende teknologi kan man kun udvinde olie fra den let omsættelige del af planten, mens resten går til spilde.
Med John Ralphs teknik kan man nu også udvinde komponenterne til brændstoffet fra den faste del af en plante, som i dag ellers er værdiløs. Dermed kan de genmodificerede planter producere mere brændstof per hektar land end eksisterende afgrøder.
Det kan virke farligt, at genetisk modificere en så essentiel del af en plantes biologi. Men risikoen er lav, mener Ronald Sederoff fra North Carolina State University, fordi poppeltræer ikke selv lagde mærke til ændringen, så de modificerede træer vil ikke have nogen fordel i forhold til deres naturlige artsfæller eller potentiale til at sprede sig eller ødelægge naturen.
»Der er ingen grund til at tro, at det på nogen måde er farligt eller virker invasivt,« siger Ronald Sederoff til Newscientist.