Monthly Archives: April 2014

Amerikanske politikere forsøger at bremse frigivelsen af internettet

Bliver kontrollen med internettet overtaget af Kina eller Rusland, når USA formelt set slipper tøjlerne i september 2015?

Sådan spørger en gruppe amerikanske politikere, som har kastet sig over præsident Obamas udmelding om, at de amerikanske myndigheder om halvandet år vil overlade ICANN-organisationen til en ny, global styring.

Læs også: USA’s regering vil opgive opsyn med internettet

Siden 1998 har USA’s svar på Erhvervsstyrelsen haft kontrakt med ICANN om at bestyre de grundlæggende dele af internettet, men når den nuværende kontrakt udløber i september 2015, skal det være slut, har Obama besluttet. Men politiske modstandere på højrefløjen vil bremse den beslutning og kræve yderligere analyse af de mulige konsekvenser. Det skriver Reuters.

Onsdag besvarede lederen af ICANN, Fadi Chehadé, spørgsmål fra politikerne, og han mente ikke, at der var fare for at for eksempel Rusland pludseligt fik for meget magt over internettet. Meningen er, at en bredspektret gruppe af både nationale myndigheder, private virksomheder og andre interessenter sammen skal udstikke retningen, når USA slipper ICANN fri.

Og her vil enkelte, store lande ikke få dominans, forklarede Fadi Chehadé. Faktisk har heller ikke USA påvirket beslutningerne i ICANN de sidste 15 år, hvor ICANN i praksis har været en helt selvstændig organisation, lød meldingen.

Får de kritiske politikere held med at få ekstra undersøgelser gennemført, kan det føre til en forsinket tidsplan, så ICANN også efter september 2015 vil være på amerikanske hænder. Men også ICANN-direktøren talte for, at man ikke skulle forhaste overgangen til nyt ejerskab. Det var vigtigere at få gjort det ordentligt, end at nå det til kontraktens udløb om halvandet år.

Obamas udmelding om at slippe ICANN fri kommer efter internationalt pres, som fik et ordentligt boost, da afsløringerne om NSA-overvågningen slap løs.

Læs også: EU vil fravriste USA kontrollen med internettet

Posted in computer.

Disse to Windows-versioner bliver gratis

Build, San Francisco: Microsofts jagt på succes betyder, at software-fabrikken fra Redmond nu slækker på traditionerne og giver to forskellige udgaver af firmaets styresystem væk til producenter, der har interesse i at benytte koden.

Tidligere på året sænkede firmaet prisen på Windows til enheder, der koster mindre end 250 dollar med 70 procent.

Den skrue får nu endnu en omdrejning.

Ni tommer er den rigtige størrelse
Fremover kan producenter af hardware, hvor skærmen ikke overstiger en størrelse på ni tommer, nemlig ganske gratis benytte sig af Windows.

Det betyder, at telefoner og tablets i den mindre ende af skalaen ikke har licensudgifter til software, og de kan derfor sælge produkterne billigere.

Prisnedsættelserne kan ses som et forsøg på at lokke flere brugere ind i Microsofts økosystem fra ‘begynderudgaver’ af telefoner og tablets for derved at holde på brugerne, når de senere skifter til andre (og dyrere) modeller.

Læs også: Microsoft sænker sine priser – priskrig skal skæppe i kassen

For brugerne betyder det billigere enheder, hvis hardware-producenterne altså ikke stryger fortjenesten.


Internet i ting
Microsoft har naturligvis også blikket stift rettet mod internet i ting som eksempelvis de mange fitness-gadgets og smarte ure, der begynder at dukke frem.

Microsoft har i den forbindelse udviklet en platform, kaldet Sensorcore, der kan bruges til at bygge fitness-lignende applikationer til eksempelvis skridttælling eller kalorieindtag.

Og en Windows-version til netop denne form for internet-i-alt-produkter får nu også en prisseddel på 0 kroner.

På udviklerkonferencen Build, der har samlet 6.000 udviklere i San Francisco i denne uge, fremviste kodefabrikken eksempelvis et piano, der til forveksling minder om det fra Tom Hanks’ filmen Big, hvor Windows blev anvendt som styresystem på en lille Intel-processor.

Men det er altså kun fantasien, der sætter grænser.

Har du også en god idé, er licensen nu gratis.

Læs også:

Tablet-pc’er overhaler netbooks

Google udvikler Chromebook med touch

Posted in computer.

Nyt stik skal afløse alle dine usb-kabler

Shenzen, Kina: Et nyt kabel og et nyt stik skal afløse alle eksisterende usb-kabler og skabe en fælles standard.

Indtil nu har usb-stik været opdelt i type A og type B til henholdsvis værtsenheder og klienter, men nu kommer der en type C, som er et universelt stik.

Dermed får alle kabler samme stik i begge ender, således at kabler kan vendes samtidig med, at de kan bruges mellem alle enheder.

Desuden bliver der mulighed for at oplade større enheder som for eksempel bærbare computere.

Løsningen er også intelligent, således at et kabel forbundet mellem en bærbar og en smartphone vil få den bærbare til at oplade smartphonen, mens et kabel mellem en strømforsyning og en bærbar vil oplade den bærbare.

Det hele er en del af usb 3.1, der arbejder med en hastighed på 10 Gb/s.

Omfavnet af EU
Det nye stik er også blevet vel modtaget af EU, der har bestemt, at stikket skal være standardstik til opladning i fremtiden.

Det er med til at give Apple hovedpine, da man nu skal tage stilling til, om man vil udskifte det proprietære ladestik.

Med den høje hastighed bliver der også mulighed for at køre DisplayPort over usb, således at en fladskærm i fremtiden kun behøver et enkelt kabel til både strøm og data.

Læs også: USB-dock test: Få meget mere ud af din tynde bærbare

Posted in computer.

Derfor er det en elendig dag for den danske telebranche

EU-parlamentet besluttede torsdag ved en afstemning i Strassbourg at sikre tvangsindførelse af netneutralitet og fjernelse af roaming i Europa med et markant flertal.

Fjernelse af betyder, at den europæiske teleindustri samlet taber op mod 30 milliarder kroner som følge af mistede roaming-afgifter.

Med indførelse af netneutralitet ved lov kan teleselskaberne glemme alt om at tilbyde eksempelvis Netflix i ekstra høj eller hurtig kvalitet.

Teleselskaberne kan desuden skyde en hvid pil efter at drosle ned for hastigheden for produkter som Skype og Whatsapp, der konkurrerer mod telebranchens egne tale- og sms-services.

Computerworld har spurgt telebranchens samlede talerør, Teleindustrien, hvad konsekvenserne bliver for den danske telebranche, når roaming forsvinder fra december 2015, og der tvangsindføres netneutralitet i det danske og europæiske internet.

“Der kommer indhug i omsætningen, og med netneutralitet udelukker det tjenester, som ellers kunne komme forbrugerne til gode,” lyder svaret fra direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, som dog ikke ønsker at sætte tal på, hvor meget roamingen indbringer den danske telebranchen.

Ingen grund til at fejre det
Han mener ikke, at der nogen grund til at fejre EU’s telekommunikationspakke, som han betegner som ‘en forbrugerpakke’.

“Der har ikke været fokus på industrien, som ellers skal stå for investeringerne. Lige nu har vi en debat om at lukke mobilhuller, og med denne afstemning kommer det så bare til at trække i langdrag på af mistede indtægter,” siger Jakob Willer.

Mobilhullerne har jo stadig været der, mens I har haft roaming-indtægterne. Er det ikke bare en dårlig undskyldning for at beklage sig over mistede roaming-indtægter?

“Nej, for EU’s telepakke trækker i den forkerte retning for hele den europæiske teleindustri, som jo mister investeringsmuligheder i bedre net.”

Flere konsolideringer på vej
Jakob Willer peger på, at det i dag er en rigtig skidt dag at stå op til som telemand.

“Det er langtfra attraktivt at drive teleforretning, når vi alle sammen står over en masse investeringer og faldende indtægter,” siger han og vurderer, at vedtagelsen i EU-parlamentet vil skubbe yderligere til telekonsolideringer i Europa.

“I forvejen har vi at gøre med en presset branche, og den vil blive endnu mere presset på grund af i går. Alle kan se, der er et behov for konsolideringer, og det kommer også til at ske,” lyder det fra Jakob Willer.

Udover at undre sig over, at disse tiltag har været nødvendige at indføre fra EU’s side, så mener Jakob Willer, at diskussionen om netneutralitet har været forfejlet fra starten.

“Alle taler om, at teleselskaberne vil drosle ned for hastigheden, men der er jo tale om det stik modsatte: at der skulle skrues op for hastigheden på visse tjenester som en positiv diskriminering,” siger han.

Inden lovforslaget blev stemt igennem i EU, har den europæiske telebranche allerede raslet med sablen og truet med højere priser på indenrigstelefoni. Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Telebranchens smuthuller lukket: Væk med roaming, ind med net-neutralitet

Telegigant dropper dyr roaming på data og tale i 115 lande

Posted in computer.

Berømt udvikler sat på porten af Linus Torvalds: Må ikke kode Linux mere

Utilfredshed med nogle af de helt basale dele af open source-styresystemet Linux har fået Linux-bagmand Linus Torvalds til at udelukke den ellers fremtrædende Linux-udvikler og Red Hat-mand Kay Sievers fra at arbejde mere med Linux-kernen-

Kay Sievers er specialist i systemd, der er et system management framework til Linux-systemet.

Systemd-frameworket kører i adskillige af de store Linux-distributioner, blandt andet i de to måske største enterprise-distributioner, Red Hat og Suse, ligesom frameworket vil blive indarbejdet i fremtidige udgaver af Ubuntu.

Linus Torvalds besluttede at udelukke Kay Sievers fra fremtidig arbejde med Linux-kernen, fordi Sievers efter Torvalds mening ikke er gået i gang med at løse et problem, der har fået Systemd til at ‘interagere med Linux-kernen på negative måder,” som det hedder.

Blandt andet har kommandoen ‘debug’ tændt for både basis-kernens og Systemd’s debugging på samme tid.

Det har fået Linus Torvalds til at skælde ud på Kay Sievers på en mailing liste.

“Jeg er dødtræt af, at du ikke løser problemerne i den kode, som du har skrevet, hvilket betyder, at kernen er nødt til at indrette sig efter de problemer, som du har skabt,” skriver han.

Ifølge Linus Torvalds har “det stået på i årevis.”

Han vil derfor afvise patches fra Kay Sievers, indtil der er blevet ryddet op.

Posted in computer.

Dansk online-succes går på børsen – er 13 milliarder kroner værd

Den danske pizza-pusher Just-Eat er torsdag gået på børsen med en samlet markedsværdi godt 13 milliarder kroner, efter stykprisen på aktien er sat til 260 pence (23,39 kroner).

Børsnoteringen foregik på London Stock Exchange, hvor selskabet søger at skabe et grundlag for vækst og give medarbejdere og tidlige investorer muligheden for at sælge aktier og dermed tjene på deres tillid til selskabet.

Det skriver The Wall Street Journal.

Den helt store himmelflugt
Just-Eat forventer ifølge The Wall Street Journal en indtægt på omkring en milliard kroner ved aktieudbuddet, mens aktionærerne vil dele den resterende del af indtægterne ved børsnoteringen.

Dermed har det 13 år gamle danskfunderede selskab taget en økonomisk himmelflugt af de helt store, siden det startede i Danmark og siden bevægede sig ind på 13 markeder.

Danmark og Storbritannien er dog stadig klart størst, da omkring 80 procent af ordrerne kommer fra disse to lande.

I dag har Just-Eat flyttet sit hovedkvarter til Englands hovedstad, London.

Fordobler bestillinger
Just-Eat omsætter i dag for omkring 870 millioner kroner, efter det i 2013 servicerede mere end 40 millioner sultne kunder på nettet.

Det tal er for øvrigt også i fremgang, da online-spisestedet i 2012 ‘kun’ havde 23 millioner bestillinger.

Historien om Just Eats børsnotering har kørt siden starten af året, hvor den var blandt de mest populære på The Wall Street Journal, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:
Danske chefer smutter: Nu høster firmaet milliarder

Tidligere ansatte sætter kniven i Just-Eat: Åbner konkurrent

Posted in computer.

Tidligere Mærsk-boss ny chef for central sikkerheds-organisation

Kim Aarenstrup, der ellers lige var tiltrådt en it-sikkerhedsstilling hos Deloitte, har valgt at skifte job igen.

Nu bliver han centerchef for det kommende Nationale Cyber Center under Rigspolitiet.

Det meddeles i en pressemeddelelse.

Heri fremgår det også, at Kim Aarenstrup er oprindelig politiuddannet og var i Københavns Politi indtil 1998.

“Jeg har naturligvis gjort mig mange tanker om arbejdet i det nye Nationale Cyber Center, og jeg glæder mig til at komme i gang og til at vende retur til politiet”, udtaler Kim Aarenstup.

Kim Aarenstrup, hvis tanker om it-sikkerhed du kan læse meget mere om her, hvor han også adresserer hele Edward Showden-problematikken.

Hjælpe forurettede
Kim Aarenstrup har også en fortid som it-sikkerhedschef hos A.P. Møller – Mærsk og siden en stilling hos IBM.

I det hele taget er Kim Aarenstrup et kendt ansigt i it-sikkerhedsbranchen i både ind og udland.

Han har siddet i flere danske it-sikkerhedsudvalg og er formand for en international it-sikkerhedsorganisation.

Kim Aarenstrup vil gøre centeret til “Europas førende Cyber Crime Centre” med “forurettede i fokus”.

Kim Aarenstrup begynder i det nye job 1. maj.

Posted in computer.

Tre år efter lanceringen: Sådan sælger Googles Chromebooks



Chromebook produceres i dag af selskaber som Acer, HP, Samsung, Asus og Toshiba.

Her godt og vel tre år efter, at Google lancerede sine Chromebooks, begynder salget at få lidt mere medvind.

Men mens de relativt billige bærbare, der kører med et minimalt styresystem og ellers anvender Googles cloud-tjenester, har solgt fornuftigt i USA, så har de endnu ikke for alvor skabt den revolution på det globale marked, som nogle ventede kunne ske.

ABI Research skriver i en markedsopgørelse, at der blev sendt omkring 2,1 millioner Chromebooks afsted fra fabrikkerne i 2013 – og at det næsten var 89 procent af dem, der røg ud på det nordamerikanske marked.

Med andre ord har antallet af Chromebooks i Europa sidste år ikke været noget at skrive hjem om.

Analysefirmaet venter dog årlige vækstrater for Chromebook’en på 28 procent i de kommende år på grund af Googles globale satsning, så antallet af shipments når 11 millioner i 2019.

XP kan hjælpe Chromebook
ABI peger på, at den lave pris (i gennemsnit 338 dollar) for en en Chromebook kan ruske godt op i pc-markedet – og det hjælpes godt på vej af stramme it-budgetter og en særlig interesse fra uddannelsessektoren for de billige og let administrerbare maskiner.

“Fremadrettet forventer ABI Research, at prisen, connectivity og en større afhængighed af cloud-tjenester vil være drivkræfter for ultrabærbare. Chromebooks har potentialet til at ændre markedet, og forbrugerne er endnu uafklarede, men ikke desto mindre nysgerrige.”

“Der er mange begivenheder, der kan ændre markedet i 2014, inklusive Windows XP’s end-of-life, at man tager Chromebooks til sig og et stærkere fokus på web og cloud-tjenester,” lyder det desuden fra analysefirmaet.

London-bydelen Barking and Dagenham har i øvrigt netop meldt ud, at man skifter fra Windows XP til Chromebooks, fordi XP-supporten ophører.

Det betyder, at omkring 3.500 stationære og 800 bærbare XP-maskiner bliver erstattet med Chromebooks og Chromeboxes.

Den øvelse venter man at kunne spare omkring 3,6 millioner kroner på i forhold til, hvis man havde opgraderet til nye Windows-maskiner, skriver det britiske V3.

Chromebook produceres i dag af selskaber som Acer, HP, Samsung, Asus og Toshiba.

Læs også:

Google klar med ny pc: Chromebook

Styresystemernes tid er ved at være omme

Posted in computer.

It-kæmpe satser benhårdt på små firmaer



“Vi er især optaget af at udnytte Tech Datas styrke i forhold til de mange mindre partnere,” siger VMwares nordiske kanalchef Peter Klint.

Den amerikanske softwaregigant VMware har netop indgået aftale om distribution i Danmark med Tech Data, som dermed bliver lukket ind i varmen, når det gælder levering af VMwares virtualiseringsløsninger til danske forhandlere og slutkunder.

Taberen i spillet er nichedistributøren Avnet Technology Solutions, som nu må vinke farvel til samarbejdet med VMware på det danske marked. VMware fortsætter dog samarbejdet med distributøren Arrow ECS som hidtil.

VMware samarbejder i forvejen med Tech Data i resten af Norden plus i de fleste europæiske lande, fortæller nordisk kanalchef Peter Klint til Computerworld.

Med den nye aftale satser VMware på at gøre tilværelsen lettere for især sine mindre forhandlere, og det skal være med til at booste salget til især mindre slutkunder.

“Vi er især optaget af at udnytte Tech Datas styrke i forhold til de mange mindre partnere. Så med den her aftale komplementerer vi vores tilgang til markedet,” siger Peter Klint.

Han ser også det nye samarbejde som en mulighed for at give VMware et stærkere fodfæste blandt mindre og mellemstore virksomheder, som i stigende omfang tager mere avancerede it-teknologier til sig.

“Vi ser, at de mindre virksomheder bliver væsentligt mere avancerede og bruger teknologier som desktopvirtualisering og automatisering af drift, som for bare få år siden var forbeholdt de større virksomheder,” siger han.



Tech Datas broadline-direktør Klaus Gregersen glæder sig over at have fået VMware ind i folden.

Hos Tech Data glæder broadline-direktør Klaus Gregersen sig til det nye samarbejde. Han understreger dog, at Tech Data også vil satse på at levere VMware produkter og ydelser til større kunder indenfor enterprise-segmentet. Men sammen med Arrow ECS vil Tech Data kunne styrke VMwares tryk på den lavere ende af markedet, erkender han.

“Indenfor virtualisering er VMware klart en af de store spillere, som man bør have med, hvis man vil satse på enterprise-løsninger,” siger Klaus Gregersen.

“Men næsten alle softwareleverandører – inklusiv VMware – vil gerne have fat i SMB-kunderne. Det er derfor, vi har distributionen af VMware rigtig mange steder i Europa, fordi vi har en meget bred SMB-tilgang. Arrow ligger måske i den lidt højere ende af markedet, og så har de os, som ligger i SMB og opad i markedet,” siger Klaus Gregersen.

Taberen i spillet er som nævnt nichedistributøren Avnet. Landechef Henrik Vetter ser dog forholdsvis afslappet på, at VMware nu har skiftet hest.

“VMware har ledt efter en pan-nordisk distributør, og det er baggrunden for, at de har valgt at gå med Tech Data. Vi har haft et godt samarbejde med VMware, men de har nu valgt at gå en anden vej. Men VMware har ikke været vores største forretningsområde de sidste par år, så for os er det ikke det store tab,” siger landechef Henrik Vetter fra Avnet Technology Solutions.

Læs også:

IBM dropper Also Actebis

Posted in computer.

Bedste billige bærbare

Bedste superbillige bærbare

I dag kan det være Elgiganten, der viser hvor vigtigt det er at læse det med småt, når man køber en bærbar.

Elgiganten har tre bærbare til cirka 2.700 kroner.

En HP til 2.666 kroner, En Compaq til 2.797 kroner og en Packard Bell til 2.799 kroner.

De er alle lige store og kører Windows 8.

Men ser man nærmere på dem, er der kæmpe forskelle.

HP’en har en E2-3800 processor og er dermed dobbelt så stærk som Compaq’en!

HP’en har også dobbelt så meget hukommelse og en halv gang mere harddiskplads end de to dyrere konkurrenter.

Man får altså næsten dobbelt så meget maskine ved at købe den billigste!

Nuvel.

Skulle jeg købe en superbillig bærbar lige nu, ville jeg vælge en af disse:

  1. Asus D550 til 2.777 kroner. 2297 pp, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.
  2. Asus X55 i til 2.999 kroner. 1442 pp, 8 Gb ram, 1 Tb harddisk.
  3. HP G15 til 2.666 kroner. 1801 pp, 8 Gb ram, 750 Gb harddisk.

Asus plejer at være gode til at tie stille og veje lidt. Asus D550 har dertil en processor der kan levere flere end de 2000 pp, som jeg synes, er bundgrænsen for en moderne bærbar.

Med det sagt vil selv den svage Asus X55 afspille Full HD-video problemfrit og vise alle hjemmesider i en helt aldeles fornuftig hastighed.

Bedste billige bærbare

De billige bærbare er lidt stærkere end de superbillige. De har også tit et lidt bedre batteri. Men de er typisk stadig 15.6″ store klodser på to kilo eller værre.

Lenovos forholdsvist nye B5400 kan fås med både i3- og i5-processor. Jeg ville betale 200 kroner ekstra for den stærke maskine.

Så her er, hvad jeg ville købe, hvis jeg skulle have en stor, billig bærbar

  1. Lenovo B5400 til 3.695 kroner. 4192 pp, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk, lavopløst spilleri, ok batteri.
  2. Acer Aspire E til 3.999 kroner. 3330 pp, 8 Gb ram, 1000 Gb harddisk, lavopløst spilleri, bette batteri.
  3. Toshiba Pro C50 til 3.295 kroner. 3075 pp, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk.

Bedste studiebærbare

13.3 og 14 tommer bærbare passer ned i de fleste skoletasker og er til at slæbe rundt på. Nogle er endda udstyret med stærkt batteri, så man kan klare en lang skoledag (eller en lang aften på sofaen) uden at skulle sætte maskinen til.

Her er, hvad jeg ville købe, hvis jeg skulle have en studiebærbar:

  1. Lenovo S400u til 3.879 kroner. 2519 pp, 4 Gb ram, 500 Gb harddisk, 1,8 kg, ok batteri.
  2. Acer E1-410 til 3.499 kroner. 1847 pp, 8 Gb ram, 1000 Gb harddisk, 2,1 kg.
  3. Asus V301 til 4.444 kroner. 2511 pp, 4 Gb ram, 500 gb harddisk, 1,8 kg.
  4. Lenovo U330p/U430p til 5.299 kroner. 3300 pp, 8 Gb ram, 500 gb harddisk, 1,6 kg, godt batteri.
  5. Asus Zenbook UX32A til 5.799 kroner. 3116 pp, 6 Gb ram, 500 gb harddisk, 1,4 kg, ok batteri.

Bedste bærbare til videoredigering

Stærk processor, hurtig harddisk, stor harddisk, masser af ram.

Den bedste bærbare til videoredigering kom på markedet i går:

  1. Lenovo G510 til 4.995 kroner. 7954 pp, 8 Gb ram, 1000 Gb hybriddisk.

Husk dog, at stærke bærbare bliver varme og larmer, når de nedkøles.

Staldtip: køb en 27″-skærm, eller sæt den til tv-apparatet i stuen, når du redigerer video. Det er væsentligt bedre at arbejde på en stor skærm end en lille.

Bedste spillebærbare

I afdelingen for de billigere og næsten spilleegnede bærbare finder vi tre fine maskiner til under 5.000 kroner, der alle kan levere et hæderligt antal billeder pr. sekund i de nyeste spil (på rimelig opløsning).

Jeg ville købe:

  1. Acer Timeline M5 til 4.078 kroner. 3243 pp, 6 Gb ram, 500 Gb harddisk. Den er faldet fra 6.000 til 4.000 kroner i løbet af de sidste to måneder.
  2. Lenovo Z500 til 4.995 kroner. 3995 pp, 4 Gb ram, 1000 Gb harddisk.

Selv de bedste spillebærbare i 6.000-kronersklassen har ikke stærkere grafikkort end deres væsentligt billigere konkurrenter.

Bedste tablets

Jamen du fredsens. Nu  får man kylet 7″ quad-core tablets i nakken til 888 kroner.

Gode til ture, gode som fjernbetjeninger, næsten ok til avislæsning.

“Men skal de ikke være Full HD?” var der en, der spurgte i løbet af sidste måned.

Og jeg svarede “Se på din bærbares skærm. Den er 15.6″ og har 1,049 megapixels. Se så til en tablet med 7- eller 10-tommer skærm og en opløsning på 1280*800 punkter. Den har 1,024 megapixel at gøre godt med på langt mindre plads.

Du vil finde forskellen i opløsning fantastisk. Alt hvad du er vant til på den bærbare presset ned i miniformat. Der er ingen grund til at kræve så høj opløsning af sin tablet.

Det, vi vil have, er quad-core processor, så den har kræfter til det hele. Og Android, så hele familien kan være med (med Android kan forskellige mennesker bruge samme tablet uden at træde hinanden over tæerne og læse hinandens post).

Jeg ville købe:

  1. 7″ Asus Memopad til 888 kroner.
  2. 10″ Asus Memopad til 1.548 kroner.

Lenovo er på det sidste begyndt at sætte et tastatur til en 10″ tablet og sælge kombi’en for 1.999 kroner. Personligt ville jeg hellere hælde 3.600 kroner ud på en Windows-bærbar og en 7″ tablet. Den store bærbare er meget rarere at skrive på, og med to apparater vil to familiemedlemmer kunne arbejde/more sig samtidig.

Bedste billige mobil

Hurra! Nu kommer Samsung Galaxy S5. Det betyder, at folk med flere penge end selvtillid skal ud og købe en ny mobil til 5.500 kroner. Og at de gamle modeller falder i pris.

Samsung Galaxy S3 Mini har alle de 4-taller, en god mobil skal have

  • 4 tommer skærm. Ikke (alt) for stor, ikke for lille.
  • 480*800p skærmopløsning. Rigtig flot detaljeringsgrad.
  • 4 Gb internt lager. Plads til det meste (faktisk har S3 8 Gb)
  • 4, Android 4. Den nyeste og fineste version af styresystemet Android.

Til 1.170 kroner er det ikke det værste tilbud på markedet. Den har kun et par konkurrenter.

Hvor den så bliver overstrålet af den halvt så billige Huawei Ascend Y300. Til 599 kroner (side 13) leverer den samme opløsning, samme skærmstørrelse og næsten lige så rap processor. Y300 er ufatteligt billig og nok det bedste mobiltilbud hele næste måned.

Hvad får man så, hvis man bruger flere penge på en mobil?

  • Højere opløsning og større skærm. Mobilerne ender i størrelse bordtennisbat over 5″.
  • NFC, så man kan aflæse sit rejsekort.
  • Hurtigere processorer. Noget der mest er interessant for spillerne.

Man kan også vælge en billig Windows-mobil eller en dyr iOs-mobil. Men ingen af dem kan rigtigt levere mere til prisen end de billige Android-mobiler.

Bedste medieboks

Google Chromecast er kommet. Til 290 kroner. Alligevel blev jeg en kende skuffet.

Den virker først helt, når man har installeret en hoben apps, hvoraf mange ikke er udviklet endnu.

Til 290 kroner og med en smuk brugergrænseflade er det dog en dims, man bør kigge nærmere på. Der er en chance for, at den i løbet af året vil kunne overhale sine nærmeste og delvist stagnerende konkurrenter.

Links

Hardwaresiden. Det er her, man får overblik. Og også et af de steder, man kan tjekke…

Processorstyrke. Se, om den bærbare kan noget.

Bruger den strøm? Ja, alt udstyret bruger strøm. Men du kan lære at spare.

Kan det vise Netflix? Ja, det meste af udstyret kan vise Netflix.

Sådan køber du den bedste bærbare. Snyd ikke dig selv med en svag tilbudsbærbar.

Få lavere priser i online-butikkerne med to simple tricks. Overgå prisrobotterne og cookie-læserne i snuhed.
Hvad er den bedste lyd? Den bedste lyd er klar og naturtro. Et lydanlæg, der gengiver lyd, som den lyder i virkeligheden, er et godt anlæg.

Hvad er det bedste billede? Det bedste billede er flimmerfrit, skarpt, farvemættet, lysstærkt, hurtigt opdateret. I et ord: naturtro.

Juleræs 2013: Find den bedste lyd (Hovedtelefoner! Forstærkere! Højtalere!). Lyd kan fås i små injektionssprøjter og i kæmpestore, buldrende kasser. Noget lyder fortryllende. Men her kan man ikke bare regne med, at nyt er bedst.

Juleræs 2013: Find det bedste billede (Tv! Skærm! Projektor!). Tv er billige, skærme er spændende, og projektorer fortsætter bare med at være dyre og besværlige. Her er de gode tilbud.

Juleræs 2013: Køb den rigtige tablet og mobil. Man kan få aldeles fremragende tabletter og mobiler til 1.000 kroner. De bliver bestemt ikke dobbelt så gode af at koste det dobbelte.

Køb aldrig på afbetaling. Du kommer i sidste ende til at betale 400 kroner pr. måned for den samme bærbare, som jeg køber kontant til 200 kroner pr. måned. 

Køb de bedste tv’er, skærme og projektorer. Størst er bedst. Smart er ligegyldigt.

Fornøjelse med en surround-forstærker. Selv under pres.

Tablets kan ikke så meget som en bærbar. Sådan er det bare.

Find det bedste kamera. Eller behold dit gamle, og lær at bruge det bedre.

Find de gratis glæder. Ikke alting her i verden drejer sig om hardware. Selvfølgelig skal man ikke købe dumt, men nytten og fornøjelsen af de smarte dimser hænger ikke udelukkende sammen med processorstyrke.

Posted in computer.