Monthly Archives: April 2014

Ismånen Enceladus er ikke frossen hele vejen igennem. Under en 30-40 kilometer tyk iskappe ved månens sydpol er der masser af flydende vand – et stort hav med en dybde på op til 10 kilometer.

Det har italienske og amerikanske forskere fundet ud af ved at analysere den bane, som rumsonden Cassini har taget ved forbiflyvninger af månen. Resultaterne præsentes i en artikel i fredagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Science.

Forskerne har regnet sig frem til, at havet under isen breder sig fra sydpolen og op til cirka 50 grader sydlig bredde på den lille måne, der har en diameter på 504 km. Vandet bliver tilsyneladende holdt flydende på grund af tidevandskræfter.

Hvor der er flydende vand, kan der også være liv, så nu er Enceladus blevet et ekstra interessant mål for fremtidige rummissioner.

Røbet af dopplereffekt

Cassini har været forbi Enceladus 19 gange i løbet af de seneste ni år. Ved tre af forbiflyvningerne, hvor rumsonden har været mindre end 100 km fra månens overflade, har forskerne opsamlet de svage signaler fra dens mikrobølgesender, og det er disse signaler, der nu afslører månens indre struktur.

Tæt på månen har rumsondens hastighed nemlig varieret en ganske lille smule – i omegnen af en kvart millimeter i sekundet – fordi månens masse ikke er jævnt fordelt. Denne hastighedsændring giver sig udslag i en beskeden dopplereffekt i radiosignalet fra Cassini, og den kan måles.

Radiosignalet fra Cassini har altså givet forskerne information om massefordelingen i Enceladus, og den fordeling kan bedst forklares, hvis månen har et stort hav mellem en fast kerne og den tykke iskappe ved sydpolen.

Gejsere står op fra store sprækker

I næsten 10 år har rumsonden, der er resultatet af et samarbejde mellem den amerikanske rumfartsorganisation NASA, det fælleseuropæiske modstykke ESA og italienske ASI, kredset om Saturn og givet forskerne masser af ny viden om gaskæmpens ringe og måner.

Cassini blev sendt i kredsløb om Saturn 1. juli 2004, og året efter kom rumsonden for første gang tæt på Enceladus. Efter tre forbiflyvninger i 2005 stod det klart, at månen er geologisk aktiv. Ikke alene kunne astrofysikerne se tydelige sprækker på månens overflade, de fik også øje på gejsere af vanddamp, som sprøjter op fra sprækkerne.

Opdagelsen var ganske overraskende, for på overfladen af Enceladus kommer temperaturen ikke meget over minus 180 grader celsius. Forskerne havde regnet med, at månen var en fredelig isklump uden geologisk aktivitet, men det kunne ikke være tilfældet, når vand blev skudt langt ud i rummet.

Vandet er salt

Gejserne kunne forklares med, at Enceladus rummer flydende vand, som kommer op gennem isen. Teorien om et hav under isen fik ekstra kød på, efter at Cassini i 2008 og 2009 fløj igennem skyer af udspyet materiale.

Ved hjælp af instrumentet Cosmic Dust Analyser blev ispartikler fra skyerne analyseret, og de viste sig at være salte. Den kemiske sammensætning af iskrystallerne passer med, at saltvand fra et hav mellem en fast klippekerne og iskappen bliver presset op gennem sprækker i den tykke iskappe. I øvrigt rummer skyerne også simple organiske molekyler.

Udstrømningerne er ikke konstante, men varierer med månens lettere elliptiske bane om Saturn. Når Enceladus er længst væk fra gaskæmpen, og Saturn løsner sit gravitationelle greb om månen, åbner sprækkerne sig mere, så større mængder vand kan undslippe.

Nu bakker tyngdemålingerne altså op om teorien om et hav under isen. Til gengæld er det nu ikke længere sandsynligt, at Enceladus har et globalt ocean. Vandet er tilsyneladende kun flydende ved månens sydpol.

Er akselkasserne under de italienske IC4- og IC2-tog overhovedet designet til at bumle henover danske sporskifter, kurver og mere eller mindre vedligeholdte skinner? Og ikke mindst med de relativt tunge tog, de skal bære? De spørgsmål vil Trafikstyrelsen nu have DSB til at opklare, efter at der er fundet revner i fire akselkasser, fremgår det af et notat fra Trafikstyrelsen, som TV2, DR og flere andre medier har fået aktindsigt i. Notatet fastslår også, at revnerne potentielt kan føre til afsporinger.

‘Særligt bør der fokuseres på forudsætningerne for design af lejeskålen og støddæmperen, herunder om det design load, som er benyttet for dimensioneringen, adskiller sig fra den faktiske aksellast for de togsæt, som er i drift,’ skriver inspektør Christian Hacke i notatet til DSB.

Trafikstyrelsen vil ikke uddybe baggrunden for anmodningen over for Ingeniøren, men Ingeniørens kilder med erfaring i jernbanesikkerhed udlægger baggrunden for spørgsmålet sådan:

»Når man designer bogier, tager man udgangspunkt i en bestemt belastning, og bestemte strækninger med en bestemt skinnekvalitet. Hvis man nu ikke har taget udgangspunkt i den skinnekvalitet, der er i Danmark, så kan det være et problem.«

Et andet problem kan være, hvis togene er tungere end det, som bogierne egentlig er designet til. Både IC2 og IC4 er relativt tunge tog. IC2 vejer 120 ton fordelt på to vogne med seks aksler, mens IC4 vejer 160 ton fordelt på fire vogne med ti aksler. Til sammenligning vejer IC3 93 ton fordelt på tre vogne med 8 aksler. Desuden kan både IC2 og IC4 køre med højere hastigheder end IC3.

Ifølge de oplysninger, som DSB har videregivet til Trafikstyrelsen, bygger designet af akselkassen til de italienske tog på ‘tidligere og gennemprøvede designs.’ Derfor vil Trafikstyrelsen gerne vide, hvilke designs der er tale om, og om der har været tilsvarende hændelser under lignende forudsætninger.

Ifølge den rapport, som Atkins lavede om IC4-togene i 2011, er bogierne produceret på Ansaldobredas fabrik i Napoli. Selv om to af hændelserne skete i 2010, nævner rapporten intet om dem. Rapporten konkluderede derimod, at der ikke var større problemer med bogiernes driftsstabilitet.

DSB skal senest på mandag aflevere en foreløbig risikovurdering af fortsat drift med IC2- og IC4-togene.

Den radikale skatteminister Morten Østergaards forslag om helt at fjerne den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift og i stedet hæve personskatten kan vise sig at have uhensigtsmæssige konsekvenser – det fremhæver såvel organisationer som eksperter på energiområdet.

Ved at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften skrumper det økonomiske incitament til at spare på biomassen nemlig, og biomasse som eksempelvis træ vil fortsat kunne bruges til opvarmning uden afgifter og dermed være et billigt alternativ til mere miljøvenlig elproduktion.

Tværtimod er der behov for offentlig regulering for at sikre, at Danmark ikke bliver for afhængig af biomasse, advarer Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet:

»Vi har brug for, at regeringen regulerer energimarkederne, så vi som samfund ikke låser os fast i et alt for stort biomasseforbrug,« siger han og fortsætter:

»Hvis det bliver mindre rentabelt at bruge solvarme og varmepumper i fjernvarmeområder, når der ikke skal betales forsyningsafgift af biomassen, kan vi komme til at bruge mere biomasse, end hvis vi havde haft afgiften. Det er derfor vigtigt, at der er et incitament – eksempelvis økonomisk – der sikrer, at der er en effektiv udnyttelse af biomasse i kraftværker såvel som i private hjem.«

Manglende afgift skævvrider markedet

Det har typisk været dyrere at bruge el til opvarmning end eksempelvis fjernvarme og naturgasfyr. Med forsyningssikkerhedsafgiften blev alternativerne dyrere og samtidig lempedes en del af elafgifterne, så prisforskellen blev mindre.

I Dansk Energi er man også bekymrede for den varslede afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften. Her mener man, at det ’hænger dårligt sammen’, hvis man både vil bruge strøm til opvarmning og straffer brugen af el i opvarmningen.

»Med forsyningssikkerhedsafgiften ville der blive justeret på det afgiftsmæssige mismatch, der er mellem brændslerne og på el anvendt til opvarmning. Her er el langt højere beskattet, hvilket er et problem, da energiforliget netop har fokus på, at vi skal bruge mere el til opvarmning. Dropper regeringen forsyningssikkerhedsafgiften, er det derfor vigtigt, at afgiften på el til varme bliver sat ned i samme ombæring,« siger Marie Louise Hede, chefkonsulent i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.

I Det Økologiske Råd ser man også en skævvridning, hvis afgifterne helt droppes.

»Der er en klart indbygget skævhed i det nuværende system i og med at biomasse er fritaget for afgifter. Specielt træ til brændeovne får en fortrinsstilling ved at være fuldstændigt afgiftsfritaget. Hvis man dropper forsyningssikkerhedsafgiften fortsætter man den skævhed, der er i dag,« siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Christian Ege.

Forhøjet skat vil være tilbageskridt og urimeligt

Hvis regeringen dropper forsyningssikkerhedsafgiften, vil staten stå med et provenutab i milliardklassen. De penge skal hentes et sted, og ifølge flere medier planlægger skatteministeren at hente tabet ind ved at forhøje personskatten.

»Det er afgørende, hvad der bliver stillet i stedet for afgiften. Hvis regeringen vil hente provenutabet på indkomstskatten, vil det i den grad være et tilbageskridt,« siger Christian Ege.

Og så er det heller ikke fair, lyder det fra energiselskabet HMN Naturgas.

»Det er helt urimeligt at flytte forsyningssikkerhedsafgiften over på personskatten. En typisk familie, der opvarmer deres hus med naturgas, betaler 6.000 kroner om året – alene i energiafgifter. De, der bruger biomasse, betaler ingenting. Ved at hente provenutabet hjem over personskatten, kommer vores kunder til at betale dobbelt,« siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.

Hun så gerne, at alle varmeproducenter konkurrerede på lige vilkår.

»Jeg går ud fra, at man i skatteministeriet har gjort sig umage for at finde ud af, hvilke alternative beskatningsmuligheder, der er. Men man kunne eksempelvis have en generel afgift på varme per energienhed, for at sikre en ensartet afgift på varme. Konkurrencen kunne herefter ligge på CO2-afgiften,« siger Susanne Juhl.

Brændeovne skyld i tilbagetrækning?

Den omdiskuterede beskatning af træ kan have spillet en stor rolle i implementeringen af forsyningssikkerhedsafgiften på ikke-fossile brændsler. Af hensyn til konkurrenceregler fra EU, har Skat nemlig været nødt til at lade afgifterne omfatte ikke kun egentligt brænde, men også andre brandbare materialer som f.eks. hegnspæle og træflis til heste.

»Man kan spørge sig selv, om EU helt har forstået, hvad det er for en udfordring, vi står over for, og om det i tilstrækkelig grad er undersøgt, om man ikke kan gennemføre forsyningssikkerhedsafgiften,« siger Brian Vad Mathiesen.

Det Økologiske Råd er tidligere kommet med et forslag, som miljøorganisationen mener, vil kunne løse de skattemæssige udfordringer, der er ved brændeovne: I stedet for at beskatte brændslet, bør man beskatte brændeovnene, lød forslaget, som ifølge Det Økologiske Råd kun har fået positive tilbagemeldinger fra eksempelvis politikerne.

Himlen over Vestjylland blev natten mellem lørdag og søndag oplyst af en stor ildkugle, da en meteorsten af en vis størrelse bragede ned gennem atmosfæren. Ildkuglen havde kurs mod Holstebro, og det er meget muligt, at resterne af meteoren er nået helt ned til jordoverfladen. Et sted mellem Holstebro og Videbæk kan der altså ligge en frisk meteorit og vente på at blive fundet.

Det er i hvert fald dér, man bør lede, fremgår det af beregninger udført af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet på baggrund af øjenvidneberetninger og videooptagelser. Det oplyser Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

Ildkuglen var ledsaget af et overlydsbrag, og når det er tilfældet, kan man typisk finde en eller flere meteoritter på jorden bagefter.

Meteoritter har afrundede former og rummer ofte ret store mængder jern, så det kan være smart at medbringe en magnet, når man går på jagt. En jernmeteorit har en nopret struktur med knopper og fordybninger, mens en stenmeteorit typisk kan genkendes på sin sorte smelteskorpe. Den dannes, når meteorstenen bliver bremset på vej ned gennem atmosfæren.

I Danmark betragtes meteoritter som danekræ, som man har pligt til at aflevere – men så får man også en findeløn for besværet. Hvis man finder meteoritten, skal man helst ikke røre ved den. I stedet kan man kontakte lektor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum på telefon 24 80 46 29 eller pr. mail på adressen [email protected].

Henning Haack er også interesseret i at høre fra flere, der så ildkuglen – især hvis de bor i området omkring Holstebro og Videbæk.