Daily Archives: April 1, 2014

Teknologi, som kan fjernstyre smartphones og gøre telefonerne ubrugelige for tyve, kan spare amerikanske forbrugere 2,6 milliarder dollar. Det viser nye beregninger, ifølge it-world.

Det har fået det amerikanske politi og politikere til at presse på, for at gøre tyverisikring til standard i alle smartphones. De mener nemlig, at det vil reducere antallet af stjålne smartphones, hvis telefonerne bliver ubrugelige i det øjeblik, de bliver stjålet.

Mobiludbyderne har dog modstået presset, og har endnu ikke gjort tyverisikring som en del af standardpakken i en ny telefon. Det har nu fået amerikanske politikere til at forslå en ny lov, der vil gøre tyverisikring lovpligtig.

Beregninger fra Creighton Universitet viser, at sådan en lov kunne spare amerikanerne mange penge. Faktisk omkring 2,6 milliarder dollar eller omkring 14 milliarder kroner.

De største besparelser vil være at finde i billigere forsikringer, som i dag koster amerikanerne 4,8 milliarder dollar årligt. Derudover bruger de amerikanske forbrugere 580 millioner dollar på at erstatte stjålne smartphones.

Hvis en obligatorisk tyverisikring virkede efter hensigten, ville de fleste af de 580 millioner dollar være sparet, fordi en smartphone som hælervare ville være værdiløs. Endnu to milliarder dollar kan spares, hvis forbrugerne skifter til en forsikring, som ikke dække tyveri.

Den amerikanske it-sikkerhedsgigant RSA har implementeret to krypteringsværktøjer designet af NSA til at blive brudt. Det srkiver Reuters.com.

Opdagelsen blev fundet af professorer fra blandt andre University of Wisconsin og University of Illinois, og den indikerer, at NSA har haft mulighed for at infiltrere amerikanske sikkerhedssystemer udviklet af RSA nemmere end tidligere antaget.

Sidste år rapporterede Reuters om en aftale mellem RSA og NSA, hvor sikkerhedsgiganten fik 10 millioner dollar fra den amerikanske efterretningstjeneste for at anvende og promovere en række usikre krypteringsteknologier.

Samtidig gjorde RSA tilfædighedsgeneratoren Dual Elliptic Curve, DRGB, til standard i sin sikkerhedssoftware BSAFE. DRBG er bevidst designet med et sikkerhedshul, som gør sikkerhedssoftwaren BSAFE fra RSA sårbar overfor overvågning fra NSA og andre, der kender til sikkerhedshullet.

Men nu er endnu en NSA-bagdør opdaget af flere universiteter. RSA har nemlig implementeret endnu et stykke mistænkelig kode med tilknytning til NSA: Softwaren “Extended Random”, der er officielt er udviklet til at sikre hjemmesider. Flere forskere har dog fundet et sikkerhedshul, der gør det mange gange nemmere for NSA at bryde sikkerheden.

RSA benægter dog af have været bevidst om sikkerhedshullerne.

Det er dog langt fra første gang NSA har gjort sig behjælpelig med at udvikle sikkerhedssoftware. Efterretningstjenesten har i årtier samarbejdet med private amerikanske virksomheder for angiveligt at gøre software og dermed amerikansk infrastruktur mere sikkert.

Det gav et ordentligt rabalder, da det danske firma Danske Solhaver bragede frem i pressen med et nyt koncept for salg af solenergi, hvor firmaet med inspiration i andelsbevægelsen ville sælge 190 MW sol til danskerne.

Nu bliver der dog sået gevaldig tvivl om, hvorvidt Danske Solhaver, i øvrigt anført af den dømte våbensmugler Nielsk Holck, overhovedet kan få lov til at få statsstøttet deres megaprojekt, hvilket er hele udgangspunktet finansieringen af projektet. Det skriver Børsen.

Ifølge Børsen bliver der sået tvivl om troværdigheden, da Danske Solhavers juridiske rådgiver Bech Bruun nu afviser at have blåstemplet firmaets mulighed for at modtage statsstøtte på den såkaldte overgangsordning – en blåstempling, som virksomheden ellers selv har brystet sig af at have.

»Vi har ikke forholdt os i detaljen til, om hele setuppet kvalificerer sig til overgangsordningen,« siger partner i Bech-Bruun Peter M. Andersen til Børsen.

Danske Solhavers direktør Mikkel Palsby erkender over for Børsen, at godkendelsen til overgangsordningen er en egenvurdering fra hans side.

Dermed er det mere end usikkert, at det ellers stort anlagte projekt nogensinde kommer til at se dagens lys.

Danske Solhaver vil sælge 475 planlagte anlæg rundt omkring i landet, som efter planen skal indbringe godt 1,2 mia. kroner fra solgt strøm til elnettet. Det er den bunke penge, som den normale dansker efter planen skal opnå udbytte af ved at investere i anlæggene i første ombæring.

Projektet fik en del omtale, da Danske Solhaver annoncerede projektet i forrige uge.

Projektet var ambitiøst og idéen bag umiddelbart sympatisk, men med en samlet kapacitet på 190 MW ville det bryde fuldstændig med finansieringen for det danske energiforlig, som kun har finansiering til samlet 800 MW i 2020. Med Danske Solhavers projekt vil den udbygning øges til 910 MW i 2020.

Annonceringen af projektet kom efter regeringen sidste år havde store problemer med de mange huller i solcellelovgivningen, der også kostede daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en såkaldt næse. Blandt andet fordi det blev muligt at omgå reglerne for maksimumkapaciteten på anlæg på 400 kW, som kunne omgås ved at stille dem op ved siden af hinanden på eksempelvis bar mark, og derved reelt have etableret en pengemaskine, der solgte strøm til nettet for en fordelagtig høj afregningspris.

Politikerne og klima- og energiministeren kaldte det for spekulation, men en række virksomheder nåede dog at investere i solceller og aktiver i forbindelse med projekterne. For at beskytte nogle af de investorer, der hævdede at være gået i gang med deres projekter i god tro, etablerede man den såkaldte overgangsordning, der skulle give de, der var længst i projekterne, en særlig tilladelse til at installere solceller på jorden.

Ingeniøren skrev tidligere om den ambitiøse virksomhed Viridis, der ville sælge solcelleanlæg til 600 landmænd og derved gøre landbruget grønnere. Firmaet gik konkurs, men det er udspringere af netop Virids, der står bag Danske Solhaver.

Danske Solhaver har altså ingen formel indikation af, om de vil være egnet til at modtage støtte på 1,16 kr. pr. kWh, som afregningsprisen ligger på for 2014, selv om virksomheden har givet det indtryk udadtil. Ifølge Børsen vil Danske Solhaver netop argumentere for, at man nåede at købe stort ind af solceller fra Kina.

Som Ingeniøren tidligere har skrevet drejede Viridis dog selv nøglen om, efter man erkendte, man ikke ville komme i betragtning til den overgangsordning, da man manglede at kunne leve op til flere krav – blandt andet manglede virksomheden at få foretaget en række VVM’er.

Der bliver alligevel ingen lodtrækning blandt de solcelleejere, der i går søgte om støtte fra 20 MW-puljen, der i går på få timer blev overtegnet.

I stedet skal det fremover være antallet af solskinstimer lokalt, der afgør, hvilke solcelleejere der kan modtage den begrænsede mængde støtte. Det fremgår af et endnu ikke offentliggjort notat fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som Ingeniøren har fået indsigt i.

‘En prioritering efter solindstråling vil give den mest optimale udnyttelse af de sparsomme økonomiske ressourcer,’ hedder det i notatet.

Ministeriet har gennemført en række analyser, der er baseret på DMIs kort over solindstrålingen i hele Danmark. Solindstrålingen måles kiloWattpeak og definerer den standardiserede eller nominelle topydelse af et solcellemodul under internationalt specificerede testforhold.

Analysen fra ministeriet viser, at der kan være en forskel i solindstrålingen på 20 pct. mellem den bedste og den dårligste placering i Danmark.

Ingeniøren har bedt Teknologisk Institut om at vurdere oplysningerne i notatet. Seniorkonsulent Ivan Katic siger, at tallene er korrekte, og at en omfordeling af en pulje på for eksempel 20 MW efter solskinsprincippet vil kunne give op til 3,8 GWh mere el på årsbasis. Det svarer til et års elforbrug i knap 1.000 husstande.

Enhedslistens energipolitiske ordfører Per Clausen kender ikke til notatet om det nye princip, men synes, at det lyder som en strålende idé:

»Jeg kan faktisk ikke forstå, at Energistyrelsen ikke er kommet på den idé for længe siden,« siger han.

Data fra DMI, viser, at det især bliver solcelleejere på Bornholm, ved Skagen og på Læsø, der vil få gavn af den nye støtteordning. Omvendt må solcelleejere i Midt- og Sydjylland og det centrale Fyn nok se frem til, at kassen nu bliver lukket i. Solen skinner ganske enkelt ikke nok i det mørkeste Jylland.

Nyheder om solceller i din indbakke? Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Borgmester Winni Grosbøll (A) fra Bornholms Kommune jubler over udsigten til at modtage mere støtte, som hun mener vil lande det helt rette sted både geografisk og miljømæssigt.

»Bornholm er jo i forvejen kendt som solskinsøen, og den her løsning passer rigtig godt ind i vores image som grøn ø,« siger Winnie Grosbøll.

Hun peger på, at Bornholm lige nu har stribevis af energirenoveringsprojekter, hvor solceller indgår. Det gælder både på kommunens skoler og andre kommunale bygninger. Endelig har forsvaret på den lokale kaserne et kæmpe solcelleprojekt, der bliver til Danmarks største solcelleanlæg.

»Vi har masser af ideer og konkrete projekter, der vil få gavn af støtten. Så jeg er meget glad for den nye støtteordning,« siger Winnie Grosbøll.

I notatet skriver ministeriet, at det er på tide at lave et opgør med det ‘millimeterdemokrati’, der har præget solcelleordningen. Samtidig kan regeringen vise, at man tager udkantsdanmark alvorligt, da de mest solbeskinnede arealer ligger væk fra hovedstaden og vil generere lokale arbejdspladser.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).

Danmark bør have et akutberedskab, der med én times varsel kan rykke ud til eksempelvis olieforurening i de danske farvande, hvor risikoen for skibsulykker er størst.

Sådan lyder et nyt konceptforslag fra firmaet Griffin People, der præsenterede forslaget for Forsvarsudvalget i sidste uge. Det kommer som en konsekvens af årelange problemer med at sikre kvaliteten af det danske havmiljøberedskab, der hører under forsvaret.

»Uanset hvor mange defensive sikkerhedsforanstaltninger vi har, vil der der altid være en risiko for ulykker. Det kan vi håndtere med et akutberedskab,« siger Peter Deichmann, der er managing partner i Griffin People.

Griffin People udvikler koncepter og projekter inden for områder som sikkerhed, energi og miljø og består af folk med erfaring fra forsvaret og private virksomheder.

Idéforslaget, der primært er udviklet af tidligere flotilleadmiral, Niels C. Borck, partner i Griffen Peolple Maritime, går ud på bruge de nuværende ressourcer, der allerede er på plads i Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, til at varetage det akutte beredskab i indre danske farvande, hvor 60.000 skibe årligt passerer.

Det skal ske fra 12 akutstationer fordelt rundt om i de mest risikofyldte områder som Storebælt, Femern Bælt, ved Skagen og Bornholm.

»Havmiljøberedskabet har været stærkt omdiskuteret i over 20 år. Med den her løsning bruger vi lidt af de cirka 2.500 årsværk fra Marinehjemmeværnet til at varetage opgaven samt personel fra Beredskabet. De er på plads i de risikofyldte områder i forvejen, og de er motiverede,« fremhæver Peter Deichmann.

Han slår på, at forsvarets miljøskibe i dag er på 16 timers beredskab. Det er langt fra de to timer, som den internationale Helcom-konvention anbefaler, og hertil kommer sejltiden frem til en eventuel ulykke.

Strøm og vind kan lynhurtigt sende store mængder olie på land. I eksempelvis Storebælt er tempo altafgørende, for når først olien er kommet på land, er det for sent – både fra et miljømæssigt og et økonomisk synspunkt, lyder argumentet.

»Der kan let gå et døgn, før de store miljøskibe er på plads i de indre farvande, og så er skaden sandsynligvis sket,« siger Peter Deichmann.

Griffin People foreslår konkret at opgradere Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen med 12 multifunktionsskibe. Det er hurtiggående skibe, der er 30-40 meter lange og udstyret med moderne flydespærrer, bomme og olieskimmere.

Hvert skib vil have tre personer fra Marinehjemmeværnet samt op til fire personer fra Beredskabet ombord.

»Den type skibe bruges blandt andet i USA og Holland og har mange funktionsmuligheder. De er hurtige og kan sikre den første inddæmning af olie eller andre substanser, indtil der kommer større skibe frem. Eller man sejler pramme ind for at bjærge olien,« forklarer Peter Deichmann.

Marinehjemmeværnet har i dag et beredskab på en time. Med nye skibe stationeret langs risikoområderne, kan de skibe være fremme i løbet af 1-2 timer, og omkostningerne vil ud over skibene være minimale, da der overvejende er tale om frivillig arbejdskraft.

Væk fra risikområderne kan forsvaret fastholde det nuværende standardberedskab.

De frivillige skal naturligvis opkvalificeres, og der skal bygges skibe. Griffin People anslår løst sat, at 12 små skibe vil koste nogenlunde det samme som ét større miljøskib, men det vil kræve mere detaljerede analyser, lyder det.

Samtidig lægger firmaet op til, at man samtænker havmiljøberedskabet med søredning i de farvande. Der er flere ens parametre. Blandt andet er hastighed altafgørende i både redningsaktioner og havmiljøberedskabet, lyder forklaringen.

»Der vil være tale om en både effektiv og relativ billig løsning set med samfundsbriller,« siger Deichmann, der blandt andet har en fortid i Terma.

Ifølge Griffin People skal akutberedskabet ses i sammenhæng med en anskaffelse af nye miljøskibe. Som tidligere omtalt er forsvarets miljøskibe både nedslidte og for længst forældede.

Om alle fire miljøskibe skal erstattes af nye, vil Peter Deichmann ikke spekulere i, men med et akutberedskab vil der næppe være behov for fire store skibe, da de mindre skibe vil tage sig af de lavere farvande.

»Du vil stadig have behov for at trække på større kapaciteter, men du vil få et langt hurtigere reagerende og effektivt beredskab på de mindre dybe områder. Historien viser, at der er behov for det,« siger han.

Opstil flere vindmøller på land på bekostning af biogas, havvindmøller og solcelleanlæg. Sådan lyder anbefalingen til en mere omkostningseffektiv energipolitik fra Produktivitetskommissionen.

Kommissionen fremlagde i dag sin endelige rapport, der hidtil har været offentliggjort i bidder, og her optræder der for første gang et afsnit om energi, hvor konklusionen er at læse.

At vindmøller på land er det billigste lige nu, kommer ikke som nogen overraskelse, men det bliver næppe en sådan strategi, der kommer til at holde landet kørende og giver grønnere teknologier et spark fremad, fastslår afdelingschef i Dansk Energi Charlotte Søndergren.

»Det er rigtigt, at en havvindmøllepark er omtrent dobbelt så dyr, og man skal også være opmærksom på, hvad der er billigt. Men man er også nødt til at se på, hvad der er muligt,« siger hun.

»På land er der meget begrænsede områder, hvor man kan opstille vindmølleparker uden at genere nogen, så fremover vil udbygningen her primært dreje sig om udskiftning til større møller frem for flere. På havet er potentialet anderledes større, og der er flere store europæiske lande og spillere til stede, så derfor er potentialet også til stede for at gøre dem billigere på den lange bane,« fastslår hun.

Charlotte Søndergren påpeger, at det især er de ambitiøse klimapolitiske målsætninger, Danmark har forpligtet sig til, der gør, at det bliver dyrere på kort sigt, men når først vi er kommet godt i gang, skulle resultaterne også gerne vise sig på bundlinjen.

»Det billigste på den korte bane er ikke nødvendigvis det billigste på den lange bane, og så er der nogle områder, som f.eks. sol, som vi har valgt at støtte, selv om det er dyrt,« siger hun.

Produktivitetskommissionen indikerer dog også, at havvindmøller nok er kommet for at blive, men at det i så fald ville være en god idé at gøre afleveringstidspunktet for havvindmølleparkerne mere fleksible, så leverandørerne ikke bliver stresset til at vælge dyre løsninger, men kan give sig tiden til at finde den bedste placering til de billigste penge.

Dette støtter Charlotte Søndergren og Dansk Energi i høj grad op om, da det netop vil gøre det muligt at få udviklingen med.

»Vi så det med Anholt Havvindmøllepark, som mange sagde, kunne være blevet anlagt billigere, hvis man havde været lidt mere fleksibel og ikke satte den økonomiske straf for ikke at blive færdig til tiden så højt,« siger hun om den nye møllepark, som Dong skulle anlægge på tre år.

Det kostede blandt andet et tocifret millionbeløb alene at få scannet havbunden for sten, som monopælene ikke måtte støde på, for at nå tidsfristen. I alt kom havvindmølleparken til at koste 10 mia. kroner, og Dong var den eneste, der bød på opgaven.

Dansk Energi har også hæftet sig ved afsnittet i rapporten om det intelligente elnet – smartgrid – hvor de hilser anbefalingerne velkommen.

Produktivitetskommissionen vil nemlig gerne give elselskaberne mulighed for her at fokusere på disse mere langsigtede muligheder i stedet for blot at udbygge elnettet ved at købe tykkere kabler.

Samtidig anbefales det at undersøge nærmere, hvad fordelene og ulemperne er ved at fastholde en vis produktion af naturgas, da den giver en vis stabilitet og fleksibilitet i elforsyningen i stedet for en total udfasning. Dette er Charlotte Søndergren også enig i.

»Dette er også superinteressant. Man vil gerne have biogas hurtigt, men vi mener, at det er vigtigt at passe på sine naturgasnet i i hvert fald 10-20 år endnu. Biogas er lidt mere usikker, og derfor er det en fordel, hvis de to kan gå hånd i hånd en tid,« siger hun.

Produktivitetskommissionen peger desuden på vigtigheden af at få undersøgt, om Danmark bør indgå på det svensk-norske marked for grønne certifikater eller på anden vis sikre teknologineutralitet i forhold til støtte af vedvarende energi, og også om den nuværende PSO-støtteordning med fordel kan omlægges, så finansieringen ikke pålægger forbrug af vedvarende energi, og støtten indgår på de årlige finanslove på linje med andre offentlige indtægter og udgifter.

Operaen i Oslo, der kridhvid som et isbjerg skulle hæve sig over det blå hav i bunden af fjorden, bliver stadig mere gulspættet. Tilsyneladende usystematisk bliver nogle af de marmorplader, som operaen er bygget af gulbrune, mens andre forbliver hvide.

Misfarvningen af det bare syv år gamle prestigebyggeri skyldes polymerkemi, konkluderede en geolograpport, udarbejdet for den statslige bygherre i fjor.

Geologerne fastslog også, at den misfarvning, som nu spreder sig, er uden sammenhæng med den, der opstod inde i operaens foyer i 2007, og som skyldtes korrosion med jernforbindelser i stenen. Vand i stenene kunne nemlig ikke slippe ud, fordi stenene under byggeriet var dækket med beskyttende pap.

Dengang der skulle vælges sten til operabyggeriet, blussede en ophedet debat med nationale undertoner op. Mange nordmænd mente ligesom forskningsinstitutionen Sintef, at norsk granik var bedst egnet, og flere geologer advarede mod at bruge marmor. Arkitektfirmaet Snøhetta holdt imidlertid fast på marmoren, fordi den ældes smukkere end sten samt med begrundelsen, at ‘en vaskemaskine, som på et par par dage kører over operaen med børster, og en højtryksspuler er nok til at holde aldringsprocessen i marmoren i skak’.

Dén teori viste sig dog ikke at holde stik. Så til at rådgive sig om det pinagtige problem har Statsbygg hyret professor Lucia Toniolo fra det polytekniske universitet i Milano. Til Teknisk Ukeblad siger hun, at det kan være den mikrometertynde polymerimprægnering, der er anvendt på marmoren, som oxiderer. Men hun har ikke nogen forklaring på, at det sker så pletvist.

Imprægnering holder kun ti år

Skønt Statsbyggs geologer i dag siger, at imprægneringen burde have været testet på forhånd, mener de ikke, man kan kritisere, at det ikke blev gjort på et tidspunkt, hvor det var nyt og ukendt.

Ifølge Milano-professoren holder en imprægnering maksimalt ti år på en vertikal flade og endnu kortere på en horisontal flade, hvor den oven i købet bliver udsat for meget slid.

Endnu er det langtfra sikkert, at imprægneringen er synderen, men hvis den er, kan misfarvningen enten fjernes mekanisk, kemisk eller med laser.

Forvaltningschef Anett Andreassen i Statsbygg siger, at det overvejes at deltage i et forskningsprojekt, som Lucia Toniolo er ved at igangsætte for at få mere viden.

»Vi må jo forstå, hvad der sker og se, om det er muligt at reversere processen,« siger hun til Teknisk Ukeblad.

Blødgøreren DEHP er et hormonforstyrrende phthalat, der har skadelige effekter på blandt andet fertilitet og fosterudvikling.

Men da det bliver brugt i medicinsk udstyr, såsom blodposer og slanger, som er livsvigtigt udstyr på hospitalerne, er der endnu intet lovmæssigt krav om, at stoffet skal erstattes af mindre skadelige alternativer.

Det er derfor fortsat op til industrien, der fremstiller det medicinske udstyr, at bestemme, om de vil udskifte stoffet. Og for at hjælpe dem på vej, har Miljøstyrelsen nu udgivet en liste over ti alternative stoffer, der har samme blødgørende funktioner som DEHP, men som er mindre skadelige og allerede i brug i medicinsk udstyr.

Listen er blevet til på baggrund af de data, som industrien har meldt ind til EU om stofferne i henhold til kemikalielovgivningen Reach, hvor kemiske stoffer skal registreres, før de må markedsføres.

Dog har der ikke været tilstrækkeligt med data til rådighed til at kunne udtale sig om alle 10 stoffers effekter på sundhed og miljø. Især mangler der viden om, hvorvidt stofferne er hormonforstyrrende, som netop er det, der vækker størst bekymring ved anvendelsen af phthalater i medicinsk udstyr, påpeger kemiker ved Miljøstyrelsen Shima Dobel.

»Men tre af stofferne, COMGHA, DEHT og DINCH, har udvidede datasæt og giver ikke anledning til mistanke om skadelige effekter. Derfor er vi ret overbeviste om, at de er at foretrække frem for DEHP,« siger Shima Dobel.

For svag konklusion

Det er bare for svag en konklusion til, at industrien vil begynde at udskifte DEHP, lød det fra blandt andre den danske talsperson fra den europæiske brancheorganisation PVCMed Alliance, Ole Grøndahl Hansen, der var til stede på konferencen i Industriens Hus, hvor Miljøstyrelsen sammen med Sundhedsstyrelsen præsenterede de ti alternativer i sidste uge.

• ASE – sulfonsyrer, -C10-21-alkan-, -phenylestere
• ATBC – tributyl-O-acetylcitrat
• BTHC – butyl trihexyl citrat
• COMGHA – glycerider, castor-olie-mono-, hydrogeneret, acetate
• DEHT – bis(2-ethylhexyl)terephthalat
• DINA – diisononyladipat
• DINCH – Diisononyl cyclohexanedicarboxylate
• DOA/DEHA – bis(2-ethylhexyl)adipate
• ESBO – sojaolie,-epoxideret
• TOTM/TEHTM – tris(2-ethylhexyl)benzen-1,2,4-tricarboxylat

Kilde: Miljøstyrelsen

40 procent af alt medicinsk plastudstyr er lavet af PVC, hvor DEHP ofte bliver brugt som blødgører af materialet. PVCMed Alliance har bidraget med data til de toksikologiske undersøgelser, som ligger til grund for listen over de ti alternativer.

»Vi har brug for en liste over sikre stoffer, så vi ikke risikerer at udskifte med noget, som i næste uge bliver vurderet som lige så skadeligt,« siger Ole Grøndahl Hansen, der også er direktør i PVC Informationsrådet.

Direktør for den danske medicoindustri, Peter Huntley, ønskede sig også en klarere udmelding om alternativerne. Han fremlagde på konferencen en undersøgelse blandt medlemmerne, der viste, at de 15 procent af virksomhederne, der endnu ikke havde gjort tiltag for at udskifte DEHP i produktionen, angav usikkerheden om alternativernes mindre skadelige virkninger som afgørende årsag til, at de stadig ikke udskiftede DEHP.

Men det er industriens ansvar at frembringe de nødvendige data for de stoffer, som de fremstiller, understreger Miljøstyrelsens Shima Dobel.

»Det er ikke muligt at blåstemple et kemisk stof som fuldstændig ufarligt – der kan altid komme ny viden, som viser det modsatte,« siger hun.

Derfor må det stadig være bedre at vælge et alternativ, som der eksempelvis er 50 procent sikkerhed for, er mindre skadeligt, end at fortsætte med et stof, som med 90 procent sikkerhed er hormonforstyrrende, forklarer Shima Dobel.

EU-lovgivning på vej

Allerede i 2005 forbød EU anvendelsen af tre phthalater, DEHP, DBP og BBP, i legetøj og andet, der er beregnet til børn under tre år. Medicinsk udstyr er dog undtaget, hvilket betyder, at nyfødte for eksempel stadig kan blive udsat for DEHP fra slanger, kuvøser og andet på hospitalerne.

Men der er ny lovgivning på vej fra EU, som for tiden barsler med en revidering af direktivet for medicinsk udstyr. Her bliver det blandt andet foreslået, at phthalater skal være udfaset i medicinsk udstyr i løbet af otte år, med mindre producenten kan bevise, at der ikke findes alternativer.

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S), der også lagde vejen forbi præsentationen af de ti alternativer, havde dog gerne set en kortere udfasningsperiode. Derfor er hun også ude med en opfordring til industrien:

»Det er op til industrien om at handle – ikke mere snak om, hvis ansvar det er. Hvis vi skal vente, indtil vi ved med 100 procents sikkerhed, at alternativet ikke kan vise sig skadeligt, så skal vi jo helt lade være med at gøre noget,« siger Christel Schaldemose, der medlem af Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Det er dog en bekostelig affære for industrien at betale for helt nye human- og miljøtoksikologiske undersøgelser af det samme medicinske udstyr, hvis de erstatter DEHP med et andet stof, understreger Ole Grøndahl Hansen. Alligevel er han er overbevist om, at industrien nu vil fremskaffe de manglende oplysninger om de alternative stoffer.

»Nu hvor Miljøstyrelsen har udpeget nøjagtigt, hvor der mangler data, er jeg helt sikker på, at industrien vil gå i gang med at skaffe dem, så de kan sikre sig, at stofferne er sikre og lige så brugbare som blødgørere som DEHP,« siger Ole Grøndahl Hansen.

Skulle industrien ikke selv fremskaffe de manglende oplysninger, kan Miljøstyrelsen vælge at melde stofferne ind til evaluering hos EU under Reach. Hvis evalueringen viser, at der mangler dokumentation for at vurdere stofferne, kan industrien i henhold til kemikalielovgivningen blive pålagt at udføre tests.

Den danske komet-startup Airtame er nu løbet ind i et klassisk crowdfunding-problem. Holdet bag har været nødt til at udskyde leveringen af den populære HDMI-dongle fra maj måned til oktober.

De unge danskere, der vandt prisen for årets startup på den internationale CES-messe i Las Vegas, er blevet overvældet af den store efterspørgsel på det lille produkt, der trådløst deler dit skærmbillede fra pc’en med dit tv.

Da Airtame gik live på Indiegogo, hvor kampagnen kørte, var målet at indsamle godt 870.000 kroner, som lynhurtigt blev indfriet, og det totale beløb endte på 7 millioner kroner. Samtidig havde holdet i sin oprindelige køreplan regnet med at skulle levere 1.800 enheder, men det tal er nu på 15.000.

»Vi ville have haft produkterne ude ved jer inden sommer, men endnu mere end det, ønsker vi at sende jer den bedste trådløse HDMI-dongle på markedet,« skriver Airtame som begrundelse i en pressemeddelelse, hvor det understreges, at der ikke er problemer med hverken udviklingen eller produktionen af donglen.

Den populære dongle skal konkurrere direkte med giganter som Googles Chromecast, der netop er kommet til salg i Danmark, og Apple TV. Mere end 9.000 mennesker fra hele verden har støttet det danske projekt via crowdfundingsitet Indiegogo.

Den kommunale solcellepulje på 20 MW nåede knap nok at åbne, før den var fyldt ud med ansøgninger fra kommuner. I skrivende stund har puljen været åben i knap syv timer og har allerede oversteget loftet på 20 MW med knap 500 kW.

Reglerne for fordelingen af puljen er udstukket af Energistyrelsen og indebærer, at den dag puljen overskrider sit maksimum, skal der trækkes lod om de indkomne ansøgninger. Det viste sig altså at blive samme dag, som puljen åbnede, og dermed bliver det fuldstændig tilfældigt, hvem der får andel i puljen.

Fordelingen foregår i praksis ved, at kommunerne modtager en kvittering for, at deres ansøgning er modtaget. Herefter vil der ifølge Energinet.dk, som forvalter puljen, kunne gå op imod en måned, før kommunen får endeligt tilsagn.

Ansøgningerne er altså endnu ikke gennemlæst for, om de lever op til kravene, og ansøgertallet kan derfor ske at falde lidt igen. Af samme årsag tager Energinet.dk stadig imod ansøgninger, der alle vil indgå på lige fod med de andre i bunken.

Lodtrækningen bygger på et princip om ligebehandling, der betyder, at alle former for ansøgningsplatforme skal behandles ens, så det ikke er en fordel at søge digitalt frem for på papir.

Da Ingeniøren i sidste uge talte med Energinet.dk, forventede sektionschef Martin Lervad Lundø også, at det ville blive en rigtig travl mandag.

»Vi har kendskab til i hvert fald 7,5 MW installeret effekt i form af eksisterende anlæg, som vi derfor går ud fra vil søge. Så er der 12,5 MW tilbage, og derfra kan vi kun komme med gisninger, men vi forventer, at det kommer til at gå meget hurtigt med at få fyldt puljen ud,« sagde han tirsdag i sidste uge.

Ansøgninger i puljen er mandag eftermiddag fortsat støt stigende, og kl. 13:40 lå den totale effekt i ansøgningerne på 20,4701 MW.