Monthly Archives: June 2014

Roskilde Festival er på banen med sin spritnye app, der i lighed med mange andre apps kræver adgang til en masse data og funktionalitet på din smartphone.

Blandt andet kræver Roskilde Festival-app’en årgang 2014 adgang til din online-identitet, dine billeder, dit kamera, enheds-id og opkaldsoplysninger.

Esben Christensen fra den canadiske app-leverandør Greencopper, der står bag årets Roskilde Festival-app, fortæller her, hvorfor det er nødvendigt at give app’en adgang til disse data og funktioner.

“Hvis du eksempelvis skal dele dit Roskilde-program eller dit favoritband på sociale medier, skal app’en have adgang til blandt andet din Facebook- eller din Twitter-profil, så du kan dele disse steder,” forklarer Esben Christensen, der er skandinavisk chef for Greencopper.

Indsamler alle data
Han fortæller, at app’ens adgang til billeder skyldes, at du kan dele billeder i app’en. Derudover er det muligt at tage billeder igennem app’en, som derfor skal have adgang til dit kamera.

At det lille smartphone-program derudover ønsker dit enheds-id og dine opkaldsoplysninger begrunder Esben Christensen på følgende måde:

“Vi indsamler generel data om forbruget i app’en, som for eksempel, hvor mange gange den er blevet åbnet, og til dette har vi brug for at indsamle enheds-id’et.”

“Alle data behandles dog anonymt og gemmes ingen steder,” tilføjer han. 

Brugen af Roskilde Festival-app’ens delte dataadgange og funktioner kan der også hurtigt blive brug for, hvis du skal have det optimale ud af app’en på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Skattejagt med ny teknologi
For i midten af denne uge bliver app’en opdateret med de sidste funktioner som kort over området og så et forsøg med Apples lokationsteknologi iBeacon, der så dagens lys med iOS 7, og som på festivalen kan afprøves med en nyere iPhone (minimum iPhone 4). 

IBeacon-teknologien gør det muligt for festivalen at sende lokationsbestemte beskeder ud til app-brugerne i forskellige områder af festivalen, hvor der er opstillet iBeacon-sendere.

Det sker eksempelvis i Dream City- og i Art City-områderne, hvor en bluetooth-aktiveret iPhone med minimum iOS 7 kan detekteres inden for 50 meter.

“Når du går ind i en zone med iBeacon-sendere, vil du eksempelvis få en besked via app’en med opfordring om at tage et billede og uploade det til et stort brugergalleri,” forklarer Esben Christensen, som et eksempel på, hvor app’en gør aktivt brug af både din telefons bluetooth-funktion, kamera og billedgalleri.

Rent praktisk bruger festivalen iBeacon-teknologien og funktionsdelingen til at skabe brugergenereret indhold fra forskellige områder af festivalen i en slags skattejagt.

Artiklen fortsætter på næste side…

Viaplay fintuner nu maskinen for at ruste streaming-tjenesten til kampen mod Netflix og HBO.

Ved at appellere til en bredere brugerskare håber tjenesten på at kunne få en større del af lagkagen.

Hurtigere film
Der går lang tid, fra filmtitler vises i biografen, til de kan købes eller lejes.

Den ventetid har Viaplay tænkt sig at beskære, så du i snit kan forvente en ventetid på 8-12 måneder fra biopremiere til Viaplay-leje.

På indholdssiden skal repertoiret også være bredere, så det både kan tiltrække mænd, kvinder og børn. Specielt sidstnævnte har ikke fået meget plads hos Viaplay, hvilket har været en fordel for Netflix.

Men nu vil Viasat altså også bygge en børnezone.

Samlet set vil udbuddet blive således:

“Vi vil tilbyde omkring 2.000 film og omkring 10.000 afsnit af forskellige serier,” siger Rikard Steiber, der er administrerende direktør for streaming-butikken, til hardware.no.

Til de sportsinteresserede er Viaplay klar med indhold fra Formel 1, Champions League og flere af de amerikanske ligaer i eksempelvis basketball og amerikansk fodbold.

30 dage offline
En anden ting, der adskiller Viaplay fra konkurrenterne, er muligheden for at hente indhold og gemme det lokalt på telefonen eller tabletten.

Offline-funktionen gør det muligt at gemme en film eller serie i op til 30 dage.

“Når indholdet kan hentes ned, er brugerne ikke længere afhængige af netforbindelser, eksempelvis på ferieturen,” forklarer Rikard Steiber.

Desuden skal understøttelsen af Cromecast og Apple Airplay forbedres i nyere versioner af tjenesten.

Disse teknologiske ændringer bliver implementeret i løbet af 2014.

Prisen halter lidt
I sidste måned fik prisen på et Netflix-abonnement et hak op i rigtig mange lande – dog ikke Danmark, hvor abonnementet starter ved 69 kroner.

Viaplay koster lidt mere.

79 kroner for et abonnement uden sport og 229 kroner med. Det bliver der ikke rokket ved i øjeblikket, men der gives dog ingen garantier.

“Vi fortsætter med den samme pris, men det er klart, at vi evaluerer prisen med jævne mellemrum,” siger Rikard Steiber.

Læs også:

Streaming-topchef vil kontrollere operatørers bredbånds-hastigheder

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Nu skruer Netflix priserne op

De små lokale butikker i butikskæden Expert behøver ikke frygte den nye fælles nordiske indkøbsordning, som Expert er ved at rulle ud over sine franchise-butikker.

Sådan lyder meldingen fra Experts danske direktør Jesper Boysen, efter at Expert er blevet kritiseret for at ville presse en ny indkøbspolitik med centralt lager og fælles prissætning ned over hovedet på de lokale Expert-butikker.

Netop i disse dage har de lokale Expert-partnere frist til at underskrive en ny kontrakt med retningslinier for det fremtidige samarbejde. Den nye aftale vil ifølge Jesper Boysen gøre administration og leverancer af varer til de lokale Expert-butikker mere effektiv og konkurrencedygtig.

“Der er intet, der i dag er vigtigtigere end at få skabt en forretningsmodel, man som forhandler kan leve af. Vi skal være succesfulde, og vi skal tage markedsandele. Det mener vi, vi har med det nordiske setup vi er i gang med at introducere med fælles it, fælles indkøb og fæles centrallager,” siger Jesper Boysen til Computerworld.

“Et mere effektivt system er noget, vores forhandlere har skreget på i årevis, så man kan bruge kræfterne på at passe sine kunder i stedet for at bruge tiden på administration og indkøb. Men det er forhandlerne selv, der driver deres egen forretning. Det blander vi os ikke i. Vores opgave er at levere nogle produkter og nogle attraktive priser,” siger han.

Expert-kæden har i alt omkring 160 lokale partnere – fordelt nogenlunde ligeligt mellem Expert-butikker og hvidevarebrandet Punkt1. Jesper Boysen har dog efter eget udsagn ikke noget overblik over, hvor mange af de lokale partnere der har sagt ja til de nye betingelser.

Tidligere i denne uge skrev dagbladet Børsen, at op mod 50 franchise-partnere skulle være på vej til at droppe samarbejdet med Expert og søge andre græsgange. Det billede kan Jesper Boysen dog ikke genkende.

“Der kommer løbende underskrifter ind, og det ser meget positivt ud. Men at 50 butikker skulle være på vej ud af Expert, er ikke et tal, vi genkender,” siger han.

Megastores på vej

Samtidig med oprustning af de lokale partnere planlægger Expert senere i år at slå dørene op for en stribe megastores, som sammen med de lokale Expert-butikker skal placere Expert som en dominerende spiller på markedet for forbrugerelektronik og hårde hvidevarer på linie med Elgiganten.

Hvor og hvornår Expert åbner sine nye butikker, er dog indtil videre en “fabrikshemmelighed”.

“Vi er klar til at melde det ud senere på året. Vi har ikke sat et fast antal. Tidligere har vi fortalt, at vi ville åbne i størrelsesordenen 20 varehuse, og det er ikke et tal, vi har afveget fra, men lige nu kan jeg ikke sætte et præcist antal på,” siger Jesper Boysen.

Læs også:

Experts superkøbmand vrider armen om på små butikker

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Tidligere i år slog nyheden om et sikkerhedshul i OpenSSL ned som et lyn fra en klar himmel.

Læs mere: Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook

Det alvorlige sikkerhedshul blev døbt Heartbleed, og det ramte krypteringsbiblioteket i OpenSSL.

Sårbarheden er blevet betegnet som en af de værste i hele internettets historie, og selv om den har været kendt længe, er der stadig massevis af servere, der ikke er blevet patchet.

Problemet ligger således stadig og lurer latent på et hav af websider, skriver sikkerhedsforsker Robert David Graham på sin blog.

Han vurderer, at cirka 600.000 systemer blev ramt af problemet. En måned senere var halvdelen af dem blevet patchet.

Men siden er der ikke sket noget nævneværdigt, skriver han.

300.000 servere er ikke lappet
“I går, cirka to en halv måned efter Heartbleed, skannede vi igen og fandt 300.000 sårbare maskiner med en simpel skanning af port 443.”

Så selv om de store it-giganter slog sig sammen og spyttede store mængder penge i kølvandet af opdagelsen, er hullet altså ikke tætnet.

Du er rimelig sikker
På trods af det enorme antal servere, der ikke er blevet opdateret, så kan du være rimelig sikker.

De populære servere har nemlig for længst lagt problemet bag sig, og det er primært mindre websider uden den store trafik, der har problemer med den gamle version af krypteringsbiblioteket.

David Graham forbeholder sig en vis skepsis over for den manglende opdatering, og skriver, at han vil skanne igen om seks måneder for at se, om tingene er blevet bedre.

Læs også:
Heartbleed-hackere har været forbi Danmark

Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook

Ny alarm: OpenSSL bløder igen

Meldingen stammer oprindeligt fra Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, der netop har udsendt ‘kill’-besked på historien.

Det betyder, at historien ikke er sand, og at alle Computerworld-redaktioner verden over bedes trække historien tilbage.

Computerworld beklager fejlen og har fjernet den oprindelige artikel.

Store dele af Microsoft store og meget vigtige cloud-udgave af Exchange, Exchange Online, har været ramt af et totalt sammenbrud, der har gjort, at de mange primært professionelle brugere ikke har haft adgang til deres mail.

Nedbruddet ramte i USA i går tirsdag, og først efter ni timer lykkedes det Microsoft at humpe systemet i gang igen, så brugerne igen kunne få adgang til deres mail.

Microsoft har endnu ikke noget bud på, hvor mange brugere der har været ramt af nedbruddet, der for at gøre ondt værre ramt lige netop midt i den amerikanske arbejdsdag, hvor der for alvor er tryk på cloud-tjenesten.

Det langvarige nedbrud er en bet for Microsoft, der satser stort på cloud som fremtidens vigtigste it-form.

Det kan du læse mere om her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Selskabet ligger for tiden i åben krig med ikke mindst Google, der også er ude med snøren efter de professionelle og lukrative it-brugere.

Et af de store salgsparametre er her drifts-stabilitet, og at leverandøren – altså Microsoft – tager sig af alt det grove, så man kan koncentrere sig om at drive sin forretning.

Sagen bliver ikke bedre af, at mange af de ramte brugere af Exchange Online ifølge forskellige sociale foraer er utilfredse med, at Microsoft var længe om at erkende, at der var et problem, så selskabets teknikere kunne komme i gang med at stable systemerne på benene igen.

Du kan se nogle af reaktionerne her.

Microsoft sælger Exchange Online som et selvstændigt produkt, der imidlertid også indgår som en del af Office 365, som Microsoft på mange måder betragter som et af selskabets vigtigste cloud-produkter.

Microsoft-teknikere meddeler, at det langvarige nedbrud af Exchange Office skyldes, at en del af netværks-infrastrukturen blev ramt af problemer og gradvis nedlukning.

“Vores teknikere ændrede på konfigurationen på de ramte enheder for på denne måde at afhjælpe problemet for slut-brugerne,” lyder det kortfattet i en meddelelse fra selskabet.

Microsoft Danmark meddeler, at nedbruddet ikke har ramt danske brugere af Exchange Online, da Danmark hostes på en anden server.

Læs også:

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Principielt og økonomisk er Teleindustriens direktør Jakob Willer imod, at kommunerne nu kan udbyde gratis Wi-Fi til turister, der besøger Danmark.

Jakob Willer peger på, at hvis det offentlige begynder at finansiere Wi-Fi til turister, så åbner man Pandoras Æske for en hel række utilsigtede effekter.

“Tiltaget fra politikerne strider lodret imod markedsbaseret udvikling, som er kernen i dansk teleinfrastruktur. For det offentlige vil til at investere i noget, som turisterne allerede kan få i dag, men man vil bare tilbyde det gratis,” siger Jakob Willer til Computerworld.

Samtidig sætter han store spørgsmålsmålstegn ved, om de eventuelt kommende gratis Wi-Fi-forbindelser i kommunerne kun vil begrænse sig til turisternes telefoner – altså, om de kommunale Wi-Fi-netværk kun vil blive brugt af turisterne, eller om også danske telekunder vil hoppe med på Wi-Fi-vognen.

“Det vil alt andet lige skævvride konkurrencen, når det er offentlige penge, der finansierer, hvad der er i privat udbud,” fortsætter han.

Koster på bundlinjen
Han nævner, at hvis forslaget om at stille Wi-Fi til rådighed for turisterne bliver gennemført, så vil det kunne mærkes hos teleselskaberne.

“Naturligvis vil det være et betydeligt indhug i teleselskabernes forretning, og det kan få store konsekvenser for teleselskabernes fremtidige investeringer,” siger Jakob Willer.

Teleindustriens direktør fremhæver her, at telebranchen har brug for stabile rammebetingelser, hvilket i Jakob Willers optik ikke er opfyldt, hvis den offentlige sektor begynder at købe Wi-Fi-forbindelser og udbyde dem gratis.

“Når telebranchen årligt investerer et sted mellem seks og otte milliarder kroner på infrastruktur, er det virkelig en lidt for fiks idé fra det offentliges side, når man vil ud og konkurrere med de eksisterende teleselskaber,” siger han.

Giv dem sim-kort på færgen
Jakob Willer tilkendegiver, at roaming er et reelt problem, selv om det i praksis er ved at blive afskaffet inden for EU’s grænser.

Han foreslår derfor, at teleindustrien sætter sig sammen med Danmarks turistorganisation VisitDenmark for at få strikket nogle alternative løsninger på plads.

“Det kunne eksempelvis være, at der blev indkøbt danske sim-kort og udleveret som en del af pakken om bord på et krydstogsskib. På den måde forbliver internetopkoblingen på markedsvilkår,” foreslår han.

Jakob Willer er også åben for at mødes med kommunerne for at diskutere, hvordan de kan udnytte eventuel overskudskapacitet på den bedst mulige måde.

Venter på et møde
Lige nu ligger forslaget om at ændre i den danske telelovgivning hos Erhvervs- og Vækstministeriet, der blandt andre skal tale med teleindustrien, turistbranchen og kommunerne om, hvorvidt og hvordan der skal udbydes gratis Wi-Fi til turister i Danmark.

Det har desværre endnu ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra ministeriet, som vi ellers blandt andet ville have spurgt om, hvordan Wi-Fi-netværkene skal skelne mellem danske og udenlandske smartphones.

Indtil videre er der ikke fastlagt nogen tidsplan eller budget omkring, hvordan kommunerne eventuelt skal åbne for offentlige Wi-Fi-netværk.

Læs også: 
Danske kommuner må nu levere gratis trådløst internet

Interview: Brancheforeningen IT-Branchen er kommet med en idé til, hvordan it-sikkerheden kan blive bedre i mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.

It-sikkerhed berører alle i Danmark, og de firmaer, der ikke selv har mulighed for at tage hånd om den, skal have hjælp og support.

Har virksomheden god sikkerhed, belønnes den med en it-sikkerheds-smiley, så alle kan se, at hjemmearbejdet er gjort godt.

De fleste kan nok tilslutte sig grundtanken om at gøre danske virksomheder mere modstandsdygtige over it-angreb, men hvordan skal det lige foregå i praksis?

Det har Computerworld spurgt Jan Bau, der sidder i Udvalget for it-sikkerhed i IT-Branchen, om.

Hvad er problemet egentlig?

“Problemet er, at de mindre virksomheder ikke har ressourcer til at sikre sig. Derfor er vi i udvalget for it-sikkerhed i IT-Branchen kommet op med en idé til, hvordan man kan højne sikkerheden blandt de små og mellemstore firmaer,” fortæller Jan Bau. Han arbejder til dagligt med it-sikkerhed i Cisco, er medlem af Rådet for Digital Sikkerhed og sidder altså i udvalget for it-sikkerhed i IT-Branchen.

For at højne niveauet foreslår udvalget en mærkningsordning. Han sammenligner ideen med den smiley-ordning, som vi kender fra restaurantbesøg.

Krav og forpligtigelser
Det handler om ressourcer og kompetencer.

“Det, vi gerne vil arbejde henimod, er standardiserede løsninger til forskellige brancher, så en organisation, en lille medicinalvirksomhed eller finansielle virksomheder har sine egne retningslinjer.”

På den måde kan man skabe guidebøger med råd og vejledning til de sikkerhedselementer, som en specifik virksomhed har behov for at opfylde.

“Så kan man både stille krav om bedre sikkerhed og give virksomhederne mulighed for at imødekomme dem,” vurderer han.

Men hvorfor en smiley?

“Det er noget, alle kan forholde sig til, og så kan man bruge den til at give virksomheden det grønne sikkerhedsstempel i eksempelvis et år.” 

“Virksomheden kan så bruge smileyen til at markedsføre sig på, præcis som en restaurant.”

Du siger, at den instans, der skal godkende it-sikkerheden og uddele it-smileyer, skal være offentlig. Hvorfor det?

“Et offentligt certificeringsprogram vil være stærkere end en privat løsning. Det giver en højere troværdighed, og det skal ses som et uvildigt kvalitetsstempel.”

Vil det ikke vække ramaskrig at skabe en løsning, der tager arbejdet ud af hænderne på de private virksomheder?

“Jeg er fuldstændig ligeglad. I mine øjne handler det om et samfundsansvar for at højne it-sikkerheden, og der er et behov for, at der skal gøres noget. I øjeblikket koster en sikkerhedscertificering millioner, men der skal også være en mulighed for mindre virksomheder. Det er det, vi gerne vil skabe.”

Ingen begejstring i den private sektor
Tror du, at der vil være interesse for denne løsning blandt virksomhederne? Erhvervslivet plejer ikke at udvise den store begejstring, når der lægges nye krav og regler ned over deres erhverv.

“Nej, en tvungen løsning vil man næppe blive begejstret for. Og det skal også være en frivillig løsning, et tilbud. Men det skal eksempelvis kunne anvendes i markedsføring eller lignende. Ligeledes er langt de fleste godt klar over, at der er it-sikkerhedsproblemer i Danmark, og jeg er overbevist om, at man gerne vil gøre noget ved problemerne, hvis der er en mulighed for det. Den mulighed vil vi gerne skabe.”

Hvordan havde I forestillet jer, at det skulle foregå i praksis?

“Vi har skudt ideen afsted og talt med en stribe politikere om det. Nu er it-brancheforeningen så gået i gang med at formulere en løsning til, hvordan man konkret kan gøre.”

“Det kan eksempelvis være i form af et sikkerhedsteam under Erhvervsstyrelsen. Det skal så vejlede og supportere virksomhederne om it-sikkerhed, det nødvendige udstyr eller opdatering af programmer.” 

“Der skal udarbejdes en beredskabsplan, så en virksomhed hurtigt og effektivt kan bekæmpe eller modstå angreb og eventuelt komme på benene igen.”

“Men det er foreløbig på tegnebordet, og en mere detaljeret handlingsplan ligger først klar senere på året.”

Skal det være gratis?

“Nej, der skal et prismærke på, men man kunne godt forestille sig en støtteordning. Med den fokus, der er på at beskytte data, tror jeg, at mange gerne vil betale for hjælpen, bare prisen er rimelig.”

Hvad synes du? Er der overhovedet behov for en sikkerheds-smiley?

Den danske it-branche er præget af en pæn medarbejder-omsætning, og der er rift om it-folk med gode kompetencer.

Det er derfor ikke ualmindeligt, at modne og erfarne it-folk bliver ansat i yngre virksomheder eller i teams præget af unge medarbejdere, der ganske vist er dygtige og vidende, men ikke nær så erfarne.

Her får du syv tips til at ‘blende ind’ og falde til, hvis du som moden medarbejder bliver ansat i et ungt firma.

Ikke ung med de unge – opfør dig alders-svarende
Det kan godt være, at du nu skal til at tilbringe dine arbejdsdage med kolleger, der er langt yngre, og som ikke har familie og forpligtelser at komme hjem til.

Men det har du. Og det bør du holde fast i, selv om de andre kan arbejde hele aftenen eller måske skal i byen en torsdag aften.

Fremfor at løbe med flokken bør du lade dit arbejde tale for sig selv. Du er jo efter alt at dømme blevet ansat på grund af din tekniske ekspertise – og ikke fordi du ventes at opføre dig som en 20-årig.

Lad være med at isolere dig
Når det er sagt, så er det vigtigt, at du ikke isolerer dig i dagligdagen. Bland dig i diskussionerne (også selv om du har hørt det hele før), deltag i nogle af arrangementerne uden for arbejdstid, vær social og åben.

‘Work smarter, not harder’
Det er en udpræget tendens i unge, sultne teams og i – ikke mindst – mindre (iværksætter)-virksomheder, at man ikke går så meget op i klokken.

Det gælder både arbejdstid og tid på dagen. Her er det ikke så vigtigt, om det er eftermiddag, aften eller nat. Det kører bare derudad.

Vil du ikke være med det, må du trække på din erfaring og din ekspertise til at få løst opgaverne mere effektivt og hurtigere, så du kan komme hjem til tiden.

Det kan sagtens være, at dine yngre kolleger vil kunne lære noget af dig, når det handler om at arbejde effektivt, så også de slipper for at sidde på kontoret i 16-timers stræk.

Vær åben om dine behov
Vær åben om dine behov, der jo meget vel kan være anderledes end de øvrige it-ansattes behov. Det giver mulighed for langsigtet planlægning af dine arbejdstider.

Ingen har lyst til at være bremseklodsen, der står i vejen for færdiggørelsen af en release, så det handler om at kunne tænke mere langsigtet.

Del ud af din viden
Vær endelig ikke nervøs for at dele ud af din visdom, som du jo har opsparet gennem dine år i branchen. Den har mange af dine unge kolleger ikke, og de vil rigtigt gerne lære af dig. Du kan med god grund opfatte dig selv og agere som en slags mentor.

Respekter dine unge kolleger – alder er ikke alt
Vis dine unge kolleger respekt, selv om du er ældre og mere erfaren og har prøvet det hele før. Tænk på, hvordan du selv var, og hvilke behov du selv havde, da du var på deres alder.

Fokuser på opgaverne
Husk altid på, at du er blevet ansat til at løse opgaver. Og så længe du gør det godt, er alt godt.

Tidligere på året skabte Netflix en del debat ved at begynde at sende beskeder direkte til nogle kunder, hvis deres internetforbindelse hakkede.

Beskeden var nemlig ganske klar; at operatørernes netværk var overbelastet.

Missionen var naturligvis at lægge pres på internetudbyderen.

Nu melder den skandinaviske pendant til Netflix, Viaplay, sig også ind i den verbale disput med operatørerne om internetforbindelsernes faktuelle kvalitet.

“Det er meget vigtigt, at de, der køber mest båndbredde, faktisk får den båndbredde,” siger svenske Rikard Steiber, der er administrerende direktør i MTGx og Viaplay, til Computerworld.  

“Operatørerne har været dygtige til at sige ‘op til’, så vi ser på, hvilken hastighed du egentlig har,” foklrarer han. 

Fortæller I det til jeres kunder, hvis de ikke får den hastighed, de har betalt for?

“Vi har ikke markedsført det endnu, men det er muligt, at vi skal gøre det, for vi ved jo præcist, hvad folk får.”

“Det er vigtigt, hvis kunderne har købt 5, 10 eller 100 Mbit/s, at de så også får det. Vi er på samme side som kunderne,” lyder det fra Rikard Steiber.

Læs første del af interviewet: Viaplay i kamp mod Netflix

Internetoperatøren Verizon reagerede på Netflix’ advarsler til kunderne med at melde ud, at Netflix ikke kunne bevise påstanden om overbelastede netværk.

“Der er intet grundlag for det, når Netflix hævder, at problemer med afspilningen udelukkende skyldes Verizons netværk,” lød det blandt andet fra Verizon.

Viaplay er er en del af Viasat og leverer blandt andet Champions League, Premier League, Superliga og Formel 1 som streaming sammen med et hav af film fra eksempelvis Fox og Warner Brothers og serier fra eksempelvis TV3 og TV3 Plus.

Streaming-leverandøren er den største kommercielle udfordrer til Netflix her i landet og har klare ambitioner om ikke at lade den amerikanske streaming-gigant løbe med alt for mange af kunderne.

Læs mere om det i første del af interviewet med Rikard Steiber her.

Læs også:

Viaplay i kamp mod Netflix: Sådan skal streaming-kunderne kapres

Netflix versus internetoperatør: Hvem er skyld i ringe kvalitet

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre næsten perfekte apps