Daily Archives: June 23, 2014

Snart går rumteleskopet Gaia i gang med at måle den præcise position og hastighed for en milliard af Mælkevejens stjerner. Men et uventet problem har ramt missionen, så de stjerner, der er sværest at se fra Jorden, får nok ikke målt deres position med lige så stor nøjagtighed, som astronomerne havde håbet på.

Gaia er konstrueret til at kunne detektere stjerner med en størrelsesklasse på helt op til 20, hvilket vil sige, at teleskopet er 400.000 gange så lysfølsomt som det menneskelige øje. Men uventet, omstrejfende lys, der rammer teleskopets CCD-chips, gør Gaia mindre præcis end forventet.

Det lader til, at en smule af lyset fra Solen sniger sig rundt om teleskopets 10 meter store solskærm. Andet uønsket lys fra nogle af himlens andre lysstærke objekter lader også til at trænge ind i teleskopet, skriver holdet bag Gaia i et blog-indlæg.

Hvis problemet ikke løses, hvilket der ikke umiddelbart er udsigt til, vil positionen af sollignende stjerner af størrelsesklasse 20 kun kunne måles med en præcision på 430 mikrobuesekunder, hvor målet var 290 mikrobuesekunder. Nøjagtigheden falder altså næsten 50 procent for stjerner, der kun lyser ganske svagt på himlen set fra Jorden.

Målingerne af stjernernes lysstyrke og spektroskopiske data bliver også mindre præcise, og for en del af de fjerne stjerner må astronomerne helt opgive at få et mål for den radiale hastighed, altså hastighed mod eller væk fra teleskopet.

Det understreges, at det uønskede lys kun er et problem i forbindelse med målinger af de allersvageste stjerner. Så snart størrelsesklassen er under 15, er nøjagtigheden uændret.

Holdet bag Gaia havde også identificeret et problem i optikken, hvor et tyndt lag af is på spejlene forringede billedet. Men dette problem var forudset og kunne løses ved kortvarigt at varme spejlene op, så isen fordampede og forsvandt ud i verdensrummet.

Gaia blev opsendt 19. december 2013, og fra sin bane om Solen halvanden million kilometer fra Jorden skal teleskopet kredse rundt og skanne himlen i de kommende fem år – eller seks år, hvis missionen bliver forlænget, hvilket den sandsynligvis gør.

Når missionen er overstået, vil astronomerne have et katalog med den præcise position og hastighed for cirka en milliard af Mælkevejens stjerner. Med disse data kan de finde ud af, hvordan galaksen ser ud, og de kan sammenstykke dens historie.

Som sidegevinster vil Gaia også gøre astronomerne klogere på asteroider, kometer og supernovaer. Desuden vil data fra satelliten kunne bruges i jagten på store exoplaneter.

Det amerikanske missilforsvar GMD har under en test haft succes med at ramme et simuleret fjendtligt missil over Stillehavet. Det er første gang siden 2008, at det er lykkes.

»Dette er et meget vigtigt skridt i vores fortsatte forsøg på at forbedre og øge troværdigheden for vort hjemlige forsvarssystem mod ballistiske missiler,« siger viceadmiral James Syring, chef for Agenturet for Missilforsvar i det amerikanske forsvarsministerium, til Reuters.

Succesen er ifølge Jon Rahbek-Clemmensen, forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, også vigtig i forhold til USA’s position i konflikten mellem Ukraine og Rusland.

Missilforsvar har fortsat styrke

»Hvis man kan få et missilforsvar til at fungere, vil det have enorme konsekvenser for magtbalancen, og det vil give USA et magtmonopol, der er hidtil uset. Systemets succes ved øvelsen falder perfekt sammen med den debat, der lige nu foregår. USA kan nu skrue op for missilforsvaret for at presse Rusland i forhold til konflikten i Ukraine,« siger forskeren.

Siden 2008 har præsident Barack Obama skruet ned for ressourcerne til GMD-systemet for at udvise samarbejdsvilje over for Rusland. Men den nuværende konflikt har fået præsidenten på andre tanker. GMD blev sat i gang i 2004 af den daværende præsident George Bush som et svar på trusler fra Nordkorea.

»USA har længe brugt idéen om et missilforsvar som magtredskab. Selve tanken om forsvaret var med til at presse Sovjetunionen i en sådan grad, at det kollapsede. Derfor er man også villig til at investere mange penge selv om systemet ikke virker i dag,« siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Milliarder går til ubrugeligt system

Ifølge Los Angeles Times har den amerikanske stat brugt 40 milliarder dollar på missilforsvaret. Og ifølge hovedleverandøren Boeing er pengene givet godt ud. GMD-systemet er nemlig den første af sin slags, der kan forsvare USA mod langtrækkende ballistiske missilangreb.

Systemet har bare én fejl. Det kan ikke ramme. Faktisk har det nuværende missilforsvar kun ramt prøve-missilerne tre ud af otte forsøg, siden systemet blev sat i værk i 2004. Sidste gang systemet ramte var i 2008.

»Man er villig til at investere, fordi man frygter atomkrigen og forsøger at mindske risikoen. Men selvfølgelig betyder det rigtig meget, at det ikke fungerer. Det giver Rusland en fortsat styrke. For at være ærlig har det ingen militær betydning i dag,« konstaterer forskeren.

Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen er det usandsynligt, at man nogensinde vil få systemet til at fungere, så det rammer plet i 100 procent af forsøgene.

Det er i dag selskabet Rayheon, der står for den del af systemet, der reelt skal tilintetgøre de fjendtlige missiler. Virksomheden har udviklet den ladning, som skal kobles fra en raket og uskadeliggøre det indkommende missil og sprænghoved. Boeing står dermed ikke alene som ansvarlig for det fejlfyldte missilforsvar.

Det vækker glæder hos både den røde og blå opposition på Christiansborg, at DSB har besluttet at sætte endnu en ekstern undersøgelse af IC4-togene i gang.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der har været en flittig kritiker af både IC4-toget og DSB’s mange forsøg på at redde det, håber, at undersøgelsen kan tages som et tegn på nyvunden selvindsigt hos statsbanerne.

»Hvis det er udtryk for et sporskifte hos DSB, så hilser vi det velkommen. Vi har jo i Venstre længe ment, faktisk siden Atkins-rapporten, at man skulle holde op med at kaste gode penge efter dårlige,« siger han.

Også Dansk Folkeparti er glade for udsigten til en fremtid uden IC4. Men Trafikordfører Kim Christiansen mener ikke, at der er brug for endnu en undersøgelse for at nå frem til den konklusion.

»De må jo have en klar fornemmelse af, at hvad der kommer til at virke og hvad, der ikke gør. Jeg synes, det er spild af penge at kaste flere hundrede tusinde kroner efter konsulenter. Vi skal have en udfasningsplan for de tog,« siger han.

Liberal Alliance har ligesom store dele af Folketinget længe været kritisk over for IC4. Trafikordfører Villum Christensen tror dog ikke på, at det er nyt for DSB, at IC4 sandsynligvis ingen fremtid har.

»Jeg er overbevist om, at DSB i meget lang tid har vidst, at togene aldrig blev rentable. Og selvfølgelig må man på et tidspunkt holde op med at kast gode penge efter dårlige,« siger han og spekulerer i, at DSB’s økonomi er årsag til, at man først nu er klar til, at overveje at lægge de skandaleramte tog i graven.

»Jeg er også bange for at langmodigheden med at erkende problemets omfang har noget at gøre med DSB’s økonomi. Med en gæld på over 10 mia. kr. og et tab på 5-6 mia. kr., som skal afskrives i DSB’s regnskab, er DSB truet på sin eksistens, og det vil straks kræve indbetalinger fra staten,« siger Villum Christensen

Der har i lang tid hersket bred politisk enighed om, at IC4-togene ikke er en del af fremtidens jernbanestrategi i Danmark. Og Henning Hyllested, der er transportordfører for Enhedslisten, mener, at DSB’s beslutning både er en erkendelse af, at materielsituationen er uholdbar og et resultat af politisk pres.

»Jeg tror faktisk, den er foranlediget af, at den debat vi havde om hele materielsituationen i DSB for et par uger siden. Den endte med en vedtagelse, hvor man konstaterede, at materielsitaution simpelt hen er uholdbar, og at man bliver nødt til, at give DSB mulighed for at anskaffe erstatningsmateriel. Den er selvfølgelig også foranlediget af, at vi næsten alle partier i lang tid har hamret mod DSB og Transportministeriet for at få en løsning på dette her problem,« siger Henning Hyllested og giver samtidig rådgivningsvirksomheden Atkins tørt på.

Virksomheden vurderede nemlig i en rapport i 2011, at IC4 var et sundt projekt.

»Det er en ordentlig begmand til Atkins, det her. De sagde jo i sin tid god for alle komponenterne,« lyder det fra Henning Hyllested.

4G giver mulighed for mere båndbredde til mobiltelefonen, men den høje hastighed har sin pris. Det er nemlig vanskeligt at konstruere 4G-sendere, som ikke tærer uforholdsmæssigt meget på batteriet. Nu vil danske forskere forsøge at løse problemet.

Et projekt mellem Aalborg Universitet og Agilent Technologies har fået 1,5 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden til at udvikle en måleplatform, som skal gøre det muligt at konstruere 4G-sendere, der er mere effektive.

Problemet i 4G-sendere er, at modulationen af signalet giver en høj peak-to-average-power-ratio, som gør det svært at forstærke signalet. Dermed er senderne mindre effektive, og så bliver der brugt mere strøm, så telefonerne skal oplades oftere.

Man kan forbedre effektiviteten ved at lade forsyningspændingen til senderen følge signalvariationen, men det kan give forvrængning, som der så skal kompenseres for, og det har vist sig at være vanskeligt.

Det er det problem, som det danske projekt skal løse ved at finde frem til bedre modeller og metoder til kalibrering. Løsningen ligger dog ikke lige om hjørnet, da det danske projekt er sat til at løbe over de næste tre år.

Vores traditionsrige sommertour er nu skemalagt.
For at få den bedste start har vi lagt prologen hos en af de helt centrale aktører inden for udviklingen af det digitale Danmark nemlig Digitaliseringsstyrelsen. Så er vi ligsom i gang.

Ellers er det fortrinsvist små iværksættervirksomheder, der får besøg denne sommer. Vi vil tale om modet til at gå selv, den særlige ide eller teknologi, der driver drømmen. Vi kommer til at følge en launch og møde mennesker og miljøer, som vi ikke har lejlighed til at se til hverdag.

Vi bringer rigtig gerne dine spørgsmål videre, så hvis du har noget du ønsker svar på så kan du stille det i kommentarfeltet herunder eller skrive direkte til redaktionen.

1. juli: Digitaliseringsstyrelsen

2. juli: Signicat

3. juli – Boas Specialister

4. juli – Uniwise

5. juli – Riidr.dk

6. juli – Vimpl

7. juli – Billys Billing

8. juli – Falcon Social

9. juli – Progressive

10. august – Skytte Media

Tak til alle der har henvendt sig med tilbud om at åbne dørene for os. Der har været overvældende mange, men vi kan langt fra nå alle. Vi håber at vende tilbage næste år med en ny sommertour.

Det er hovedsageligt klassens gennemsnitlige elever, der har gavn af brugen af it-redskaber i undervisningen i gymnasiet. Det konkluderer forskere fra Aarhus Universitet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere.

For elever, der normalt ligger på et 7-tal, vurderer 77 procent af gymnasielærerne, at it i nogen eller væsentlig grad bidrager til at øge det faglige niveau.

Det er især mulighederne for at kunne kommunikere på nye måder mellem eleverne og med lærerne samt dele dokumenter, der styrker eleverne. Brugen af nye former for afleveringer som podcasts, sociale medier eller video er imidlertid også med til at hjælpe blandt andet de elever, der ikke siger så meget i timerne.

Gymnasielærerne vurderer, at de stærkeste elevers niveau i mindre grad bliver løftet ved at bruge de nye it-redskaber. Ifølge undersøgelsen er det primært eleverne i mellemgruppen efterfulgt af de svageste elever.

Da Microsoft i maj afslørede en ny, større udgave af Surface Pro, så havde mange ventet, at Microsoft også ville lancere en Surface Mini med en skærm på syv eller otte tommer, men det skete aldrig. Men Surface Mini spøger stadig i manualerne til den nye Surface Pro, skriver Infoworld.

Nærmere bestemt bliver Surface Mini omtalt flere gange i afsnittet om den nye digitizerpen, der følger med Surface Pro 3, og det tyder på, at Microsoft har været langt fremme med planerne om at lancere en mindre tablet.

Microsoft havde flere gange tidligere antydet, at selskabet havde kig på andre størrelser end de 10 tommer, som Surface-tabletterne havde, og mange forventede, at Microsoft ville lancere Surface Mini i maj.

Markedet for tablets i den lille kategori er imidlertid prismæssigt presset af hård konkurrence, og Microsoft har muligvis valgt at skifte strategi for at komme ind på den del af markedet. I stedet for en tablet med Windows 8.1 RT kunne selskabet vælge at bruge Windows Phone, som formentligt ville være en billigere platform.

I hvert fald har Microsoft formået bedst at kunne konkurrere med den største rival, Android, i den billigste ende af markedet for smartphones med Lumia-modellerne fra Nokia, som nu er overtaget af Microsoft.

[media:21518 \ Dagen i gennem blev debatter, oplæg og workshop illustreret med grafik.]

Linux, Opera, Spotify, Skype, Soundcloud, Git, Varnish og Clickview. Klinger navnene svensk, dansk, finsk, norsk eller islandsk i dine ører? Ikke umiddelbart vel. Men det burde de måske gøre. Alle er de eksempler fra en uendelig lang liste over nordisk software, browsere, platforme og andre opfindelser, der har sat Norden på det digitale verdenskort.

Version2 er taget til Nordic Digital Forum: En konference der ifølge invitationen »samler nordiske frontløbere inden for den digitale verden.« Bag arrangementet står Erhvervsstyrelsen og Nordic Innovation – et organ under Nordisk Ministerråd. På deltagerlisten er embedsmænd fra de nordiske lande og større samt mindre aktører inden for den digitale verden.

De skal primært to ting i dag: Definere det nordiske digitale DNA og få ideer til, hvordan Norden yderligere skal manifestere sig som frontløber inden for innovative digitale løsninger. Det sidste skal gerne udmønte sig i ideer til, hvordan man skaber et fælles nordisk marked.

Det hele foregår med flotte ord og store armbevægelser: »Vi stiler måske højere, end vi kan nå,« erkender kommunikationskonsulent i Nordic Innovation, Frederik Waitz. Men det er bedre end at tænke for langsomt, understreger han:

»Vi skal vise de her aktører, at vi kan reagere hurtigt. Når de går herfra i dag, skal de have indtryk af, at det kan lykkes at skabe en fælles nordisk platform.«

Ganske vist er scenen også sat til de store armbevægelser. Konferencen bliver holdt i velvalgte rammer hos Dansk Design Center på H.C Andersens Boulevard. Lokalerne er indrettet med Arne Jacobsens 7’er stole, PH-lamper, brio-børnestole – ja selv lego-klodser er her at finde.Overalt er der eksempler på godt dansk design.

På scenen flimrer og flagrer moderator Andreas Kjerulf rundt. Han er perfekt til lejligheden med sin titel af Chief Happiness Officer og medstifter af firmaet Woohoo (det skal råbes) inc. På trods af at være dansk af nationalitet taler han med en tyk, og ganske overgearet, amerikansk accent. Han har i dag gjort det til sin vigtigste mission at fortælle hvor awesome og cool, det digitale folk i Norden er.

Danmark kan ingenting alene, men det kan et samlet Norden

Heldigvis byder dagens program på andet end luftkasteller. Én af de oplægsholdere som mange af deltagerne glæder sig til at få på scenen, er den danske internet-iværksætter, Thomas Madsen-Mygdal, som siden midt 90’erne har startet og ledet en række it-virksomheder og it-arrangementer. Han er blandt andet manden bag virksomhedernes Facebook-klon, Podio, cloud-video sitet 23 og den tidligere årlige internet-konference, Reboot.

Han kalder Norden for indbegrebet af start-up kultur. Et sted hvor landene hver især er for små til at gøre væsen af sig, men hvor de samlede 25 mio. mennesker kan gøre ting, der er helt ude af skala.

»Danmark er ingenting alene. De andre nordiske lande er ingenting alene. Men samlet er vi. Måske er Silicon Valley på papiret foran, men ingen andre lande har gjort mere end de nordiske i den digitale verden. Bag alle store iværksætter-ideer er der en nordisk historie,« siger han, og giver Facebook som eksempel.

På papiret er Facebook skoleeksemplet på den amerikanske drøm: Ene mand, Mark Zuckerberg, bygger et milliard-imperium op. Sådan ved de fleste nok, at virkeligheden ikke forholder sig, men hvad, de færreste ved, er, at Facebook kører på PHP-kode, som er designet af en dansk software-udvikler. Databasen er blevet til i et svensk/finsk samarbejde. Styresystemet er lavet af en finne. MySQL-databasen, som understøtter Facebooks mange brugere er udviklet i Sverige, og Facebooks logo – det er såmænd designet af to danskere.

Der er altså en nordisk historie. Og den er den Thomas Madsen-Mygdal, såvel som flere af de andre oplægsholdere, opfordrer til, at vi bliver bedre til at fortælle. Lige nu er vi for ydmyge og for dårlige til at tænke os selv ind i en global sammenhæng.

»Der er alt for megen viden i denne region, som ikke bliver tænkt ind globalt, og derfor vokser nordiske it-virksomheder sig for sjældent store,« siger teknisk chef for Microsoft i Norge, Shazad Rana i en debat om, hvorfor/hvorfor ikke Norden er frontløber i digital udvikling.

Vi skal bruge vores data

En af de ting, som vi har været særlige dygtige til i Norden, og som flere af dagens debattører mener, at vi er nødt til at tænke ind i den globale sammenhæng, er indsamling af data.

Ingen andre steder i verden findes der så mange registre som i de nordiske lande, og de data ska vi åbne op for, mener blandt andet Shazad Rana. Det vil gøre os til evig frontløber i en sektor, hvor innovationen knap er sparket i gang endnu.

»Netop fordi vores lande er så homogene i forhold til alt fra velfærd til kultur og politiske mål, har vi de ideelle betingelser for at samle de data og skabe en fælles nordisk platform,« siger Mette Freisner, kommunikationsrådgiver på vegne af Nordic Innovation.

Nordisk rimer på Claus Meyer

Vi har et specielt brand i Norden, som ikke blot strækker sig over design, cuisine, byggeri og bæredygtighed. Vi er kendt som de gladeste mennesker på jorden – også når det kommer til arbejdsglæde, et ord som nærmest kun eksisterer i de nordiske ordbøger.

Vi er kendt for tillid, høj kvalitet, minimalisme og effektivitet. Egenskaber som blandt andet er personificeret med Noma og Claus Meyer. En mand der har været med til at sætte Norden på verdenskortet, og som de fleste nikker genkendende til, da han træder op på scenen, hvad end de er finske eller islandske.

Noma har forenet folk på tværs af de nordiske lande, og i dag forener Claus Meyer med sin sin store passion de omkring 100 konferencedeltagere. Fortæl den nordiske historie til verden er også hans budskab – udover at der skal mere vand og mindre gær i dejen, hvis brødet skal blive godt.

Claus Meyer har genopfundet den nordiske madkultur, nu skal it-verdenen genopfinde Norden i en digital kontekst, mener Thomas Madsen-Mygdal.

Og Norden er et godt sted at investere, lyder det fra den finske investor og start-up rådgiver, Jaako Salminen.

»Start-up scene boomer overalt i Norden. Folk her tager initiativ. Især de studerende som har masser skøre ideer, der fostrer de lovende start-ups.«

»Det er ved at ske på start-up scenen,« siger Thomas Madsen-Mygdal: ‘Norden tiltrækker omkring en femtedel af al venturekapital i Europa, selvom vi kun udgør 4-5 procent af den samlede befolkning.’

Nordic Innovation-programmet løber frem til 2017. Ambitionen er, at der til den tid er lavet en fælles nordisk digital platform med udgangspunkt i Nordens Big Data.

Personalet i Københavns Lufthavn i Kastrup har afprøvet Googles specielle briller, Google Glass, som redskab til at give bedre kundeservice, og lufthavnen ser lovende potentiale i teknologien ifølge en pressemeddelelse.

Der var (meget passende for en lufthavn) tale om et pilotprojekt, hvor lufthavnspersonalet i Kastrup var de første i branchen til at bruge Googles briller med indbygget skærm og talegenkendelse til kundeservicefunktioner.

Brillerne kunne blandt andet bruges til at hjælpe med oversættelser for passagerer, der hverken taler dansk eller engelsk, ligesom personalet kunne hente information frem fra systemerne uden at skulle gå hen til en ledig computer.

»Brillerne er brugervenlige, og det er rigtig vigtigt for vores personale, at de kan betjenes håndfrit. De bærer dagligt rundt på dokumenter, telefoner, radioer og mange andre ting, så at have deres hænder frie og al information tilgængelig fra en lille computer som Google Glass gør dem i stand til bedre at interagere med passagererne,« udtaler kundeservicedirektør Marie-Louise Lotz.

Lufthavnen konkluderer på baggrund af pilotforsøget, at teknologien er lovende, og lufthavnen vil se på, om brillerne vil kunne udnyttes endnu bedre med en app, der er udviklet specifikt til lufthavnens behov.