Du er velkommen til at debattere denne artikel. Vi forventer, at du overholder god debatskik og forbeholder os ret til at fjerne indlæg. Her kan du læse om god debatskik på Fagbladet3F.dk.
Monthly Archives: June 2014
Test: Uden internet er Acers Chromebook en tom skal i en flot indpakning
Acer Chromebook (720P)
1366 x 768 (11,6 tommer) LED-backlit LCD
Touchskærm
2 gigabyte ram
Intel Celeron 2955U processor (der kommer en ny model i løbet af juni med Nvidia Tegra)
1,3 kilo
20 millimeter tyk
16 gigabyte intern plads (100 gigabyte Google Drive i to år)
Plads til SD-kort (skulle understøtte op til 128 gigabyte)
Så kom den endelig til Danmark. Chromebook. For to år siden blev Chromebook’en lanceret ved Googles udviklerkonference og har efterfølgende fået en god markedsandel i Nordamerika.
Systemet bygger på Googles tjenester og lever næsten 100 procent i skyen, hvilket betyder, at det kræver næsten ingenting at køre ChromeOS. Det giver billige og hurtige maskiner, som i hvert fald i USA er faldet i god jord hos firmaer og uddannelsessteder.
I 2013 stod Chromebooks for 21 procent af det samlede computersalg i USA på erhvervs- og uddannelsesområdet, og Microsoft, som ellers står som en anden Goliath med Windows på 90 af alle computere, er hunderæd for den nye David.
Så bange, at de kører offensive reklamekampagner mod Chromebooks i USA, og i Danmark har Microsoft udsendt en perfekt timet undersøgelse i samarbejde med Epinion, som meget belejligt viser, at forældre er bange for, hvor deres børns data ender henne, når it-firmaer skal håndtere deres data.
Tidligere har Odense måttet opgive at bruge Google Docs på skolerne – netop på grund af, at man ikke kunne sikre persondata.
Men nu er Chromebook kommet til Danmark, og derfor kigger vi på en af Acers modeller.
Da det er en af de første reelle Chromebooks i Danmark, bliver det samtidig en anmeldelse af Chrome OS-systemet, som kører under Acers matte plastik.
Den udlånte model er en ældre model af den, som kommer til Danmark i løbet af juni, men ud over en skiftet kerne fra Intels Celeron til Nvidias Tegra, er der ikke den store forskel.
Acer forklarer også selv, at der ikke skulle være den store forskel at mærke på ydeevnen.
Foto: Morten Sahl Madsen
Chromebooken har de udgange, som man kan ønske af så lille en maskine. At de overhovedet har presset et fuldt HDMI-stik i stedet for et micro-HDMI er ganske flot. Foto: Morten Sahl Madsen.
Den lille og lette maskine kører Googles eget system Chrome OS. Foto: Morten Sahl Madsen.
Udseendet
Acers Chromebook er en hvid skønhed. Det taiwanske firma har en forkærlighed for plastik, som mange ellers har kritiseret Acer for igennem årenes løb. Men Chromebooken er gennemført lavet i en god og solid plastik, som ikke knirker eller knager. Plastikken er mat og glat, og låget prydes af et Acer-logo sammen med Chromes umiskendelige cirkel og navn. Noget som alle Chromebooks har. Intet ondt at sige her.
Indeni finder vi et sort tastatur og en sort kant om skærmen, som står i en god kontrast til resten af det hvide. Faktisk er designet spot on for en maskine til den pris. Det føles ikke just som B&O, men for de godt og vel 2.000 kroner, som man skal give for maskinen, er det ganske udmærket.
Maskinen har de vigtige udgange, som man har brug for. 1 USB 2.0, 1 USB 3.0, audiostik, et fuldt HDMI, et SD-slot og et Kensington-låseslot plus strømindgang selvfølgelig.
Det er en lille bærbar. Kun 11,6 tommer, så tasterne er selvfølgelig små og afstanden mellem tasterne lille. Selve tasterne er dog gode. Acer er faktisk generelt ved at få styr på tastaturet. Det er ikke på niveau med Lenovos, men ikke lige så dårligt som Samsungs. Men det er selvfølgelig en smagssag.
To ting er der dog at sige om tastaturet: Mangel på baggrundsbelyste taster og Enter-tasten. Enter-tasten er halveret i størrelse og deles med ‘-tasten, hvilket gør den svær at ramme. Det er dog et amerikansk tastatur, som er på den udlånte model, så dette kan være anderledes på den model, som kommer i de danske butikker.
Touchskærmen har en opløsning på 1.366 x 768, og skærmen er ganske flot. Opløsningen er dog i den lave ende og minder om bærbare fra for flere år siden. Google har dog lavet deres egen chromebook, Pixel, som har hele 2.560 x 1.700 pixels på skærmen. Læs om Google Pixel her.
Chrome OS
Maskinen er styret af styresystemet Chrome OS – et letvægtssystem, som egentlig bare er en udvidet Chrome browser. Alt klares via browseren. Åbnes mailprogrammet, kalenderen, skriveprogrammet eller Spotify, åbner Chrome-browseren op.
Når alt klares over browseren, kan Acer uden problemer smide en lavpris Celeron-processor med lav ydelse i tabletten. I løbet af juni kommer der dog en ny version med Nvidias Tegra-processor, som skulle kunne klare arbejdet mindst lige så godt.
Selv indstillingerne ligger i Chrome-bowseren, og det er kun få programmer, som ikke ligger som en tab i browseren.
I modsætning til andre bærbare kan du ikke efterfølgende installere Windows – eller Mac eller Linux-programmer for den sags skyld – på Chrome OS, men har adgang til Chrome Web Store, ligesom du har i din Chrome-browser på en hvilken som helst anden computer, Chromebook eller ej.
Det betyder også, at programmer som Skype ikke eksisterer – Google foreslår, ikke overraskende, at man i stedet bruger deres egen Google Hangouts.
Og der er trods alt en relativ stor mængde programmer at finde i web-butikken.
Chromebooken kommer allerede med en stor mængde apps fra Google, og når du logger ind med din Google-konto (det skal du gøre, og en Chromebook ville være ubrugelig uden), henter den automatisk de Chrome-apps, som du allerede har installeret andetsteds.
Maskinen har 16 gigabyte lagerplads lokalt på harddisken, men Google giver dig 100 gigabyte plads i to år på deres cloudservice, Google Drive. Og det er her, at du skal placere alle dine data fra Google Docs: Din – måske – nye officepakke.
Den gratis officepakke, som kun virker online, bliver din nye bedste ven, for du kan alligevel ikke installere andre lignende officepakker.
Den gemmer selvfølgelig automatisk i Google Drive, hvor du også gemmer alle billeder, som du redigerer i Picasa, det medfølgende billedbehandlingsprogram.
Så snart du slukker nettet på din Chromebook, står du tilbage med en tom skal, som intet kan. Der er offlineversioner af de forskellige, mest gængse af Googles apps, men jeg føler stadig, at den intet kan uden internet.
Alt ender i skyen
Den lille computer klarer i øvrigt det hele ganske hurtigt. Jeg kunne se en Netflixfilm, have 12 tabs åbne i et vindue ved siden af, hvor mange af dem var billedtunge som tv2.dk og Flickr.
Dog kunne Netflix og YouTube godt hakke en lille smule, når jeg hoppede fra vindue til vindue, men jeg fandt det aldrig rigtig et egentligt problem. Specielt når man tager prisen i betragtning. Og ja – Netflix og Spotify, to af danskernes streaming-darlings, er at finde på Chromebooks.
Chrome OS kører som tidligere nævnt på en Celeron/Tegra-processor, og da computeren alligevel ikke kan køre nogen former for krævende programmer, har den også en fornuftig batterilevetid. Acer siger selv over 8 timer, og det er slet ikke et dårligt estimat.
Computeren klarer uden problemer de mest basale opgaver, så længe at den er på internettet. En ofte brugt sætning hos ikke-krævende forbrugere er, at computeren “bare skal gå på Facebook og sende mails.” Det kan en Chromebook. Foto: Morten Sahl Madsen.
Klarer hvad 80 procent af befolkningen kræver
Og Chrome OS – og Acers Chromebook – klarer ganske godt, hvad nok 80 procent af den danske befolkning har behov for, når de skal bruge en computer. Mange skal bare bruge en computer, som kan klare mails, YouTube, Facebook, nyheder, musik og let redigering af tekst.
Alle de ting klarer maskinen fornuftigt – og så endda til kun lidt over 2.000 kroner. Vel at mærke så længe maskinen er tilsluttet internettet.
Det lyder som en vidundermaskine, som er skabt til blandt andre mormor hjemme i stuen. Lidt som de populære netbooks for nogle år siden.
Men det er også en maskine, som kan forvirre. Et par af mine svenske kollegaer har fortalt mig historier om svenske sælgere i Elkøb (Elgiganten i Danmark), som gentagne gange har oplevet sure kunder, som returnerer deres Chromebooks, fordi kunderne troede, at det var en fuldt fungerende Windows-maskine.
Det samme skete, da de billige netbooks massesolgte for få år siden, og producenterne oplevede en stor stigning i supportkald, når folk skulle omstille sig fra Windows til Linux på de små maskiner.
Det vil uden tvivl også ske i Danmark, når fru Hansen på 76 går ned i en Fona og ser en Chromebook til 2.399 kroner ved siden af en Windows-maskine til 4.099. Hun bliver til gengæld svært skuffet, når hun så senere ikke kan installere et program, som hendes barnebarn vil have (“alle seje bedstemødre spiller Peggle” ifølge min fætter på 11).
For mere avancerede brugere sidder jeg med spørgsmålet: Hvorfor ikke bare købe en tablet? Den kan lige så meget – eller lige så lidt – som en Chromebook.
Og så yder Chromebooken altså kun 100 procent, når den er online. Det er et problem – cloud-computer eller ej.
Beskeden man får, når man fejlagtigt tror, at man lige hurtigt kan skrive en note i sit skriveprogram, Google Docs, hvis man ikke er på nettet. Foto: Morten Sahl Madsen.
Som at køre på halv kraft
For når nettet forsvinder, forsvinder Googles gigantiske hjerne også. Den hjerne som holder computeren i gang, og som gør, at Chromebooken ikke bare er en tom skal eller endnu en billig netbook.
Men så snart den metaforiske navnlestreng til Google er klippet – da alle alligevel bruger trådløst – forsvinder Chromebookens magi.
Næsten samtlige apps fungerer i en Chrome-tab, men uden internet får man bare en kedelig besked om, at “servicen er ikke tilgængelig”.
Der findes offlineversioner af nogle af de forskellige apps, såsom kalender, Google Drive og Gmail, men man skal selv installere dem ved siden af. De fungerer udmærket, men det er tydeligt at mærke, at det er meningen, at den skal være på nettet hele tiden, så Google kan hjælpe dig. Her savner man et indbygget 3G-modem.
Googles øjne er rettet mod dig
En anden barriere for mange vil nok også være at alle dine data ender hos Google. Det er næsten umuligt, at verdens største søgemaskine ikke har data på netop dig, med mindre du bruger det anonyme TOR-netværk, men på en Chromebook går du hele vejen.
Alle billeder, film, dokumenter og filer ligger i Google Drive, og så er spørgsmålet, hvad Google nu bruger disse informationer til. Odense kommune prøvede i en længere periode at få lov til at bruge Google Docs i skolerne, men endte med at give op. Blandt andet på grund af børnenes data. Hvor ville det fysisk ende henne, og hvor meget – og hvordan – kan Google bruge?
Samme er netop sket hos vores svenske naboer, hvor Datainspektionen netop har stoppet en aftale mellem Google og skolerne i Malmø, som netop ville bruge Googles “Apps for Education”. Datainspektionen frygtede, at aftalerne ikke var konkrete nok omkring, hvordan Google må eller ikke må håndtere de unges data.
Hvordan Google må bruge vores data, skal jeg ikke kunne sige, men det er noget, som vores politikere, og fagmænd hos Datatilsynet i både Danmark og andre lande, har fokus på. Noget som vi alle burde have.
Konklusion
Chromebooken minder mig mest af alt om netbooken fra 00′erne. Små bærbare, som kunne køre på batteri i hundrede år (efter datidens standarder), men som ikke kunne klare lidt mere krævende programmer.
Flere analysebureauer placerer endda Chromebooks i netbook-kategorien, når de skal estimere markedsandele, hvilket betyder, at vækstraten på “netbooks” pludselig er steget voldsomt igen de seneste år.
Acers Chromebook er en skøn lille maskine rent hardware-mæssigt, men jeg er ikke overbevist med hensyn til Chrome OS.
Jeg føler ikke på noget tidspunkt, at jeg får noget hos en Chromebook, som retfærdiggør de kompromisser, som jeg må tage for at have en.
Det kan godt være, at en Chromebook kun koster 2.300 kroner, men jeg føler, at jeg sidder med en Windows RT maskine igen. Og det var en fejl af dimensioner: En computer som ligner en bærbar, men som ikke kan det samme som en bærbar. Det er måske fint på en skole, men forbrugere er kritiske, når først glæden over de sparede penge er forduftet.
For 2.300 kroner kan jeg i stedet få en rimelig Android-tablet eller en lidt ældre iPad. De kan godt og vel det samme, er mere mobile og har ofte et bedre batteri. Mange producenter, såsom Asus, laver desuden Android tablets med tilhørende tastatur, hvor der er inkorporeret en trackpad. Ellers kan et eksternt tastatur ofte give en god oplevelse.
Se for eksempel testen af Microsoft smarte Wedge-tastatur, som passer til alle tablets.
De eneste steder, hvor en tablet ofte må krybe til korset, er ved håndtering af nogle former for hjemmesider (aflevering af skoleopgaver på skolens intranet og så videre), og så skal man have fat i en rigtig bærbar.
Acer Chromebook (720P)
Plus:
- Lille og let
- Flot design
- Klarer det den bliver bedt om uden det store brok
- Prisen
- Lang batterilevetid
Minus:
- Har ikke mange funktioner
- Skal være online hele tiden for at fungere optimalt
- Splittelse i systemet: Nogle apps virker offline imens andre ikke gør – og det er svært at finde rundt i hvilke
- Ikke mange funktioner til en ellers udmærket touchskærm
I sidste ende er Chromebooken godkendt. Den kan det, den lover, og den gør det ganske okay. Man skal altid vurdere produkter ud fra målgruppen, men jeg kan bare ikke blive imponeret.
Jeg kan som garvet computerbruger ikke forestille mig at gå over til en Chromebook, men jeg kan sagtens forstå dens plads på markedet.
Men samtidig bryder jeg mig ikke om, at al min data ligger så meget i skyen. Stanniolen er godt trukket ned over mit hoved, når det kommer til, hvor meget jeg tror, at firmaer som Google kigger med i mine ting. Samtidig er der alle historierne om NSA og deres relativt lette adgang til data, når det først rammer amerikansk jord. Og det er ikke til at undgå at bruge Googles skytjeneste, hvis du går over til Chromebooks.
Hvis du ikke er typen, som har stanniolhatten på og i stedet tænker, at Googles slogan “Don’t be evil” passer godt til dem, og du bare skal bruge en computer til de mest basale opgaver, uden at du har lyst til at betale en bondegård, så gå amok.
Skulle jeg selv købe en billig computer til det mest basale, ville jeg hellere købe en Windows-maskine fra sidste år kombineret med de mange gode gratis programmer, der findes på Windows-platformen.
Det er måske knap så smart og hipt – til gengæld er det gennemprøvet og effektivt.
Læs også: Disse 20 gratis værktøjer til Windows gør din dagligdag nemmere
Foto: Morten Sahl Madsen
Posted in computer.
Hackergruppe brudt ind hos DR og Telenor
En hackergruppe med selvudråbt status som sikkerhedsforskere er i gang med at bryde ind hos flere organisationer som Danmarks Radio, Telenor og Stofa.
Tidligere har gruppen med navnet Scandinavian Security Team været inde hos DR et par gange og haft snablen nede i databaser.
Gruppen har blandt andet hævdet, at den har suget mere end 25.000 passwords til sig fra statsradiofoniens børne- og ungdomsafdeling.
“DR er ikke længere en udfordring for os, da det er tredje gang, vi er inde i DR’s systemer,” skriver gruppen i en mail til Computerworld.
“Nu har vi fået adgang til alt på ‘Sporten’, hvilket betyder backenden og den database, som vi har medsendt som bevis,” fortsætter hackerne i mailen, som er skrevet på gebrokkent engelsk.
Her har gruppen vedhæftet et billede af en underside af DR’s Sporten-site med en lille hilsen fra hackerne.
De påstår, at de også denne gang er kommet ind i DR’s systemer via en MySQL-fejl, hvorefter de er gået videre ind i PHP- og MySQL-administrationsmodulerne for at få adgang til databaserne tilknyttet websitet.
DR: Ja, vi er blevet angrebet
Over for Computerworld erkender DR, at et ikke-aktivt site i sportsafdelingen har været angrebet.
Mikkel Müller, chef for DR Teknologi, afviser desuden blankt, at hackerne har fået adgang til alt på sporten, som de hævder.
Han fortæller, at der ikke er blevet stjålet passwords eller andre følsomme oplysninger, da disse aldrig har eksisteret på det ramte site, der stammer fra 2009.
“Det ramte site er ikke længere aktivt, men har tidligere været blevet brugt til, at forskellige idrætsorganisationer har kunnet uploade pressemeddelelser og den slags. Siden 2013 har de brugt en ny side til den slags,” fortæller Mikkel Müller, chef for DR Teknologi.
Han forklarer, at angriberne er kommet ind via SQL-injection, og at det berørte site er fra en tidligere tid hos DR, hvor mediehusets hjemmesider i stor stil blev udviklet decentralt og hos mange forskellige leverandører.
“Gennem de seneste år har vi brugt mange ressourcer på at samle vores sites på den centrale platform og udvikler hele tiden på sikkerheden,” siger teknologichefen om DR’s online-miljø, hvor der i alt er mere end 100 sites og tæt på to millioner sider.
Mikkel Müller ønsker ikke at spekulere i, hvad der har drevet hackerne til at angribe et nedlagt site.
Artiklen fortsætter på næste side…
Posted in computer.
4K-revolutionen: Her kan du rent faktisk få 4K-indhold til dit fjernsyn
Da 1.080p-skærme tilbage i 2006 begyndte at komme frem, gik alle og brokkede sig over, at der ikke var nok indhold.
Det var for eksempel først i 2013, at samtlige af Danmarks Radios kanaler kom i HD – før dette var det kun den ene DR HD (2009-2013) – og de såkaldte HD-kanaler er alligevel kun 720p.
Nu er 4K-standarden så på vej. Fire gange så mange pixels som 1.080p, og igen lader indholdet vente på sig.
Det er som historien om hønen og ægget: Producenterne holder sig tilbage fra at bygge forbrugervenlige (læs billige) skærme, da der ikke er indhold til de store opløsninger – og udbyderne tilbyder ikke 4K-indhold, fordi der ikke er nok skærme til at afspille det i stuerne.
Det går dog hurtigere med indholdet denne gang. Det mener i hvert fald Samsungs danske direktør for tv-salg, Kasper Thomsen.
“Vi kan allerede se, at udviklingen går langt hurtigere, end den gik med Full HD (1.080p). Firmaer som Netflix presser på med 4K, så det er kun et spørgsmål om tid, før det virkelig slår igennem,” siger Kasper Thomsen, da Computerworld har en snak med ham om 4K.
Selv om det går stærkt, er der dog stadig lang vej endnu, før det bliver samme gængse standard som HD og Full HD – hvis det da nogensinde sker. Der er dog et par steder, som nu tilbyder 4K, hvis du altså har en skærm, der kan afspille det.
Det kunne for eksempel være en 4K-moniter fra Samsung, som vi for nylig har anmeldt her på Computerworld, eller Samsungs buede 4K-fjernsyn, som vi også har haft et kig på.
YouTube/Vimeo
To af verdens mest brugte videotjenester er det første sted, hvor du kan finde 4K-materiale. YouTube startede sidste år med at begynde at tilbyde 4K-materiale, og flere og flere kanaler begynder at kunne findes i 4K.
YouTube har selv en mindre playliste af smuk natur, som er i 4K.
Udvalget er dog stadig sparsomt, og ofte er det netop kun landskabsvideoer, som dog er helt igennem fantastiske at se på en 4K-skærm.
Men da der bliver uploadet 100 timers video hvert eneste minut på YouTube, stiger mængden af 4K støt og roligt. Blandt andet er flere tech-bloggere begyndt at uploade i 4K.
Vimeo tilbyder også 4K, og også her er det i stor stil videoer fra naturens verden, men eftersom Vimeos primære fokus er på kreativt arbejde som kort- og indiefilm, kan man formode, at der snart kommer mere.
Artiklen fortsætter på næste side…
Posted in computer.
Blog: Tillid er den hårdeste valuta i IT-branchen
Til gengæld er det afgørende, at borgere og virksomheder ved, at vi i IT-branchen gør alt, der står i vores magt for at sikre fortrolige oplysninger. Som en journalist fra Computerworld skrev for nylig, så er »tillid den hårdeste valuta i IT-branchen«, og den tillid kan vi kun opbygge med en langt mere åben dialog. Desværre ser vi ofte IT-virksomheder , der enten helt nægter at stille op til interview eller er meget fåmælte, når der sker nedbrud, hackerangreb eller IT-systemer af mere eller mindre gode grunde ikke fungerer. Vi risikerer, at befolkningen står tilbage med en fornemmelse af, at IT-virksomheder gerne vil påtage sig ordren, men ikke ansvaret, når automatreaktionen er »Ingen kommentarer« så snart uheldet er ude.
Den virksomhedsejer, der er usikker på, om han skal udskifte sine IT-systemer med en cloudbaseret løsning, eller de borgere, der er bange for, at hackere kan stjæle deres identitet, bliver næppe beroliget af virksomheder, der afviser enhver dialog med offentligheden.
Det er på tide at vi som branche vedkender os ansvaret, forklarer vilkårene og arbejder for endnu strengere krav til sikkerheden.
Posted in computer.
Top-politiker: Vi er blevet røvrendt af Oracle
Londons viceborgmester for forretnings- og erhvervslivet, Kit Malthouse, har set sig virkelig vred på it-giganten Oracle.
Så gal, at han ifølge The Wall Street Journal forleden udspyede sin galde på en teknologi-konference, der blandt andet handlede om brugen af big data.
“Som de fleste folk i bystyret er jeg blevet røvrendt af Oracle,” lød ordene fra Kit Malthouse til flere hundrede konferencedeltageres store underholdning.
“Er der nogen fra Oracle i lokalet,” tilføjede viceborgmesteren, som også sagde, at hans topprioritet var “at jorde Oracle”.
Er Oracle-afhængig
De hvasse udsagn blev ytret på trods af, at Kit Malthouse erkendte, at Oracle umiddelbart er det eneste selskab, der kan håndtere de gigantiske datamængder, som London med godt otte millioner indbyggere står med.
“Jeg ønsker, at nogen i London er i stand til at ødelægge det greb, som Oracle har på os,” fortsatte viceborgmesteren i sin tale.
Oracle i England har ikke ønsket at kommentere udtalelserne.
Sagt i en munter kontekst
Senere er Kit Malthouse blevet konfronteret med sine Oracle-hadske udsagn, og han fortæller, at det var sagt som en del af en munter tale, der havde til hensigt at opildne tilhørerne.
Han erkender dog samtidig, at London har en historik med det amerikanske it-selskab omkring priser.
Det drejer sig mere specifikt om en prisforhandlingssag fra 2010, hvor London forsøgte at indføre stramme budgetter. Den agenda bed Oracle dog umiddelbart ikke på.
Artiklen fortsætter på næste side…
Posted in computer.
HP: Fremtidens computer har brug for et nyt og anderledes styresystem
HP har sat gang i tre projekter, som skal føre til styresystemer, der kan udnytte HP’s bud på en helt ny computerarkitektur, som HP slet og ret har døbt ‘The Machine‘ – et navn som ifølge HP udspringer af, at det er et projekt fra HP’s forskningsenhed, der ikke har en marketingafdeling til at finde på smarte navne.
The Machine er et projekt fra HP om at skabe en computer, som bygger på et stort antal specialiserede processorer, som forbindes med et memristorbaseret lager via fotonik. Hvis det lyder eksotisk, så er det ikke så underligt, idet hverken fotonik eller memristorer endnu er noget, vi ser i datacentrene.
De to komponenter betyder imidlertid tilsammen, at data kan ligge i en stor mængde memristor-hukommelse, som er næsten lige så hurtig som de RAM-kredse, vi bruger i dag, men som ikke behøver strøm for at holde på data. Samtidig kan fotonik gøre det muligt at overføre data hurtigt over større afstande med mindre energi.
Det, forestiller HP sig, vil gøre det muligt at skabe et datacenter, hvor hundredevis af serverracks er forbundet, og en enkelt enhed vil kunne tilgå den samlede pulje på flere hundrede petabyte hukommelse.
Sådan et datacenter med sådan en arkitektur er så meget anderledes, end det vi bruger i dag, at de nuværende styresystemer ikke vil formå at udnytte det optimalt.
»Vi ønsker at genoplive forskningen i styresystemer, som har ligget stille i et par årtier. Vi vil gerne have universiteter over hele verden til at genstarte forskningen,« sagde HP Labs’ tekniske direktør Martin Fink ved præsentationen af The Machine.
HP arbejder selv på hele tre projekter, som skal udnytte arkitekturen, der er skitseret i The Machine. Det omfatter en særlig udgave af Linux, hvor alle overflødige komponenter fjernes og erstattes med nye, der passer til den nye arkitektur.
»Kunderne smider ikke bare det, de har, over skulderen. Så vi skal også kunne give dem en Linux-skal,« siger chefkonsulent Steen Bendtsen fra HP Danmark til Version2.
Den særlige Linux-udgave suppleres af et parallelt projekt, som skal munde ud i en udgave af Android, der kan køre på små udgaver af arkitekturen i The Machine, som HP forestiller sig vil kunne bruges i alt fra små indlejrede systemer til store datacentre.
Men HP arbejder også på et helt nyt styresystem, som bliver open source og vil kunne arbejde med en arkitektur, hvor data ikke skal flyttes frem og tilbage mellem forskellige typer lagring og hukommelse, men i stedet kan ligge ét sted.
Lige nu mener HP, at det er realistisk inden 2020 at nå dertil, hvor The Machine kan skaleres op til 160 petabyte hukommelse i et datacenter, hvor hver enhed vil kunne tilgå et område i hukommelsen med en svartid på 250 nanosekunder.
Et oplagt område for The Machine og det nye styresystem vil være Big Data, hvor The Machine-arkitekturen vil kunne hjælpe med at reducere svartiderne for at tilgå enorme datamængder. Det er et problem, som allerede bliver forsøgt løst ved at knytte hardware og software tæt sammen.
»Eksempelvis SAP Hana, som gerne vil bruge meget data. Det køber man som en færdigcertificeret løsning med jern og software. SAP prøver at skrive så tæt på styresystemet og hardwaren som muligt,« siger Steen Bendtsen.
En SAP Hana-løsning baseret på The Machine kunne derfor være nærliggende, selvom HP ikke er nået dertil, hvor selskabet kan præsentere konkrete partnerskaber.
En udfordring for The Machine er imidlertid også den store ændring i arkitekturen. HP sammenligner det selv med introduktionen af RISC-processorarkitekturen, som dog i forhold til ambitionerne med The Machine virker som en mindre justering i forhold til de helt nye typer komponenter i The Machine.
I en tid, hvor datacentrene er virtualiseret på standardhardware og -software, så vil HP stå med kunder, som måske nok kan se de tekniske fordele i den nye arkitektur, men kun vil skifte, hvis deres eksisterende systemer kan flyttes relativt ubesværet.
Derfor vil HP formentligt være nødt til at kunne tilbyde Posix-kompatible styresystemer og virtualiseringssoftware i stil med VMware på den arkitektur. Selskabet vurderer dog, at fysikkens love er på dets side.
»Vi kan ikke fortsætte med bare at udbygge datacentre med den nuværende teknologi. Vi vil ramme en mur,« siger Martin Fink med henvisning til blandt andet begrænsningerne i, hvor meget data man kan sende gennem et kobberkabel af en vis længde med et vist energiforbrug.
Posted in computer.
Tag magten over dit arbejdsliv
»I stedet for at kommer videre hvis de er utilfreds med deres job, ser rigtig mange mennesker blot tiden an – og satser på, at ’noget’ tilfældigvis dukker op og trækker dem ud af deres situation.«
Det mener konsulent Maj Bjerre, der rådgiver danske virksomheder om trivsel og sundhed og har undervist og holdt foredrag i IDA de seneste syv år.
Klar til nye karrieremål? Tjek muligheder på Jobfinder-
I sit arbejde hjælper hun folk og virksomheder med at definere deres mål og formål, og hun mener, at der venter alle en stor gevinst, hvis de ville bruge tid og kræfter på at definere deres formål:
»Mange tvivler på, at man kan gå glad og tilfreds på arbejde hver dag – men det kan man faktisk, for når man kender sit formål, er det nemmere at tage de store beslutninger i livet, f.eks. om man skal blive eller finde et nyt job,« understreger Maj Bjerre.
Hun giver her en trin-for-trin-guide, som kan bruges til at formulere dit personlige mål:
1 Identificer dit personlige formål
Alle gode strategier begynder med et formål – også din egen. Fundér derfor over, hvad der gør dit liv meningsfyldt. Spørg dig selv, hvornår du sidst gjorde noget, der føltes vigtigt for dig. Hvorfor var det vigtigt? Hvad vil du gerne kigge tilbage på, når du bliver gammel?
2 Afklar dine trivselsbetingelser
Når vi bliver stressede, skyldes det ofte, at vores trivselsbetingelser ikke er opfyldt. Trivselsbetingelser kan være mange ting: Måske trives du bedst, når du selv sætter rammerne, eller hvis du har helt afgrænsede opgaver. Nogle skal konstant have en dialog, andre skal helst have ro. I det øjeblik du ved, hvad der er bedst for dig, er det nemmere at få energi og blive glad og tilfreds.
Læs også: Sådan skifter du karrierespor
Du kan finde ud af, hvor og hvornår du trives bedst ved først at tænke på fem situationer, hvor alt bare var, som det skulle være – og dernæst på fem situationer, hvor du slet ikke følte dig tilpas. Du vil sandsynligvis se en række fællestræk i den ene og den anden gruppe, som kan give et fingerpeg om dine optimale trivselsbetingelser.
3 Find dit naturlige talent
Alle har et naturligt talent, noget vi er særligt dygtige til, men ofte bruger ubevidst, fordi det er usynligt for os. Og det er ærgerligt, mener Maj Bjerre. Når man bliver bevidst om den særlige værdi, som ens naturlig talent bidrager med, kan det nemlig øge selvtillid og selvværd – og vi kan nemmere bringe det i spil.
4 Afklar dine værdier
Du er nødt til at blive bevidst om dine top-tre værdier, for det giver bagslag, hvis du må gå på kompromis med dem. Hvis du vægter en sober omgangstone højt, bliver du aldrig tilfreds på en arbejdsplads, hvor der er meget sladder.
Vær opmærksom på, at det ikke er nok at lave en liste med tre abstrakte begreber som ’frihed’, ’ærlighed’ og ’respekt’. Du er nødt til at definere, hvad du lægger i begreberne. Handler ’frihed’ om at bestemme selv, have fleksible arbejdstider eller måske begge dele?
5 Definér din personlige mål
Når du har taget de fire ovenstående skridt, er du klar til at sætte dit personlige mål. Husk, at det gælder om at finde ud af, hvad du vil – frem for hvad du ikke vil.
Find først ud af, hvad du gerne vil være, dernæst hvad du vil gøre og endelig, hvad du gerne vil have.
De fleste begår den fejl, at de begynder med det, de vil have, f.eks. en bestemt titel eller uddannelse. Det er imidlertid vigtigt at begynde med, hvad du gerne vil være, for det udstikker retningen for de andre. Hvis det er arbejdsrelateret, vil du måske gerne være mere motiveret og engageret.
Læs også: Kend dig selv og undgå stress
Dit næste skridt er, hvad du skal gøre for at blive mere motiveret og engageret. Det kunne f.eks. være at sige fra over for bestemte opgave. Det sidste skridt er, hvad du gerne vil have. I dette tilfælde kan det f.eks. være et nyt job, andre opgaver eller måske mulighed for at arbejde i et team.
Husk, at det er vigtigt, at dine mål stemmer med dit personlige formål, dine værdier og trivselsbetingelser, for det hele hænger sammen.
Posted in computer.
Nasa sender asteroidefanger i rummet i 2019
Nasa vil fange og nærstudere en asteroide, og den ambitiøse mission starter allerede i 2019, fremgår det af en pressemeddelelse fra den amerikanske rumfartsorganisation.
Om fem år skal et rumfartøj sendes op for at indfange en lille asteroide med en diameter på højst 10 meter. Den skal så transporteres til omegnen af Månen og slippes fri igen.
Når asteroiden er placeret i stabilt kredsløb om Månen, skal den have besøg af astronauter. Det bliver engang i løbet af 2020′erne, når Nasas nye store løfteraket Space Launch System er klar til at sende rumkapslen Orion langt ud i rummet.
Astronauterne skal undersøge asteroiden på helt tæt hold, og prøver fra den skal bringes med tilbage til Jorden.
Asteroider er efterladenskaber fra Solsystemets dannelse, og studiet af dem kan give ny viden om Solsystemets tidlige historie.
Desuden udgør asteroider en trussel mod Jorden, idet nedslaget fra en asteroide på størrelse med et fodboldstadion med lethed kan lægge en storby øde. Derfor er det nok en meget god idé at lære dem bedre at kende, så man kan udtænke de rette strategier for at få en asteroide til at ændre bane, hvis den har kurs mod vores klode.
Forskerne hos Nasa arbejder indtil videre med to forskellige planer for Asteroid Redirect Mission. Enten skal rumfartøjet fange en lille asteroide, der flyver frit i rummet i sin bane om Solen, eller også skal den snuppe en del af en større asteroide.
I løbet af de næste fire år vil rumfartsorganisationen finde det bedst egnede mål for missionen. Astronomerne har allerede identificeret ni asteroider, der har den rette størrelse, og som bevæger sig i baner, der bringer dem forholdsvis tæt på Jorden.
Posted in computer.
‘Nedbrydelig’ plast ender som skadelig mikroplast
En type nedbrydelige plastposer, der især anvendes i sydeuropæiske lande og bl.a. produceres i Danmark, ser nu ud til at blive forbudt af EU.
Den såkaldt oxo-nedbrydelige plast kritiseres for ikke at nedbrydes så godt som hævdet, for at blive til skadelige mikroplastfragmenter samt for at være spild af plast, der kunne være udnyttet i længere tid eller genanvendt, hvis det ikke var gjort oxo-nedbrydeligt.
»Vi betragter oxo-plast som fake bionedbrydelig plast. Det gør ikke noget positivt for miljøet, men bliver bare nedbrudt i mindre dele. Tanken om, at det skal kaldes oxo-bionedbrydeligt, er helt forkert, når det i virkeligheden er fragmenterbart og ikke nedbrydeligt,« siger medlem af Europa-Parlamentet for SF Margrete Auken der har arbejdet på lovgivning omkring plastemballage i Europa-Parlamentet, herunder forbuddet mod oxo-nedbrydelig plast, der netop er vedtaget i en førstebehandling.
Poser af oxo-nedbrydelig plast er ikke særligt udbredte i Danmark, men sælges af flere danske pose- og folieproducenter. De består af almindelig plast, der er tilsat små mængder metal, der skal fremme den naturlige nedbrydning af plasten i naturen. Det betyder, at de polymerkæder, som plasten består af, bliver brudt op til kortere kæder, der under de rette forhold er lettere at nedbryde i naturen.
Kan ende som mikroplast
Nedbrydningen kræver især, at der er ilttilførsel, og at den rette temperatur og luftfugtighed er til stede. Hvis posen i stedet ender dybt nede i en kompostbunke eller i havet, viser undersøgelser derfor, at posen kan have svært ved at blive nedbrudt og i stedet risikerer at blive omdannet til såkaldt mikroplast, der løbende bliver fundet i blandt andet fisk og bløddyr i have og søer verden over.
Der forskes ikke specifikt i oxo-bionedbrydelig plast i Danmark, men adjunkt på DTU Kemiteknik Anders Daugaard kender til materialet gennem sin forskning i plast. Også han er kritisk over for teknikken.
»Det helt centrale i denne debat er ikke, om man rent teknisk kan lave poser, der nedbrydes, men snarere, om de vil få de sidste reststoffer med. Det er meget godt, at det forsvinder i løbet af et par år i den åbne natur. Der forsvinder plasten muligvis, men alle additiverne, fyldstofferne og så videre findes fortsat i naturen, og de forsvinder ikke af sig selv. Derudover er det meget muligt, at det ender som mikroplast. Additiverne øger den almindelige degradering, så den kommer hurtigere til et punkt, hvor der er tale om meget små dele,« siger han.
Når reststofferne ikke nødvendigvis er bionedbrydelige, skyldes det, at nogle producenter bruger konventionelle metoder til at farve poserne.
Også den danske brancheorganisation Plastindustrien er kritisk over for oxo-nedbrydelig plast – især fordi de anvendte ressourcer bliver til små fragmenter i naturen frem for at kunne indsamles og genanvendes eller brændes, så energien udnyttes:
»Heldigvis har anvendelsen ikke været så stor i Danmark, så vidt vi ved. Vores vurdering er, at bioplast baseret på biomasse har en berettigelse og en fremtid. Det interessante er her, at plasten kommer fra en fornybar ressource frem for fossile råvarer. Den nedbrydelige egenskab er sekundær,« siger miljøchef i Plastindustrien Helle Fabiansen.
En af de danske virksomheder, der alligevel producerer folier og poser af oxo-nedbrydelig plast, er Norlip, som sælger poserne til virksomheder, der primært eksporterer dem til de lande, hvor plasttypen er udbredt. Det sker, selvom administrerende direktør for Norlip Jesper Philipsen selv stiller spørgsmålstegn ved bionedbrydeligheden af poserne.
»Jeg tror ikke, at det er 100 pct. bevist, at oxo-plast er bionedbrydeligt, men det er dog nedbrydeligt, og det er det, vi lægger vægt på i denne sammenhæng. Hvad der sker, efter at det er delt op i partikler, som er for små til, at vi kan se dem, ligger lidt hen i det uvisse.«
Når I er klar over de problemstillinger, hvad får jer så til at tilbyde jeres kunder det?
»Det skyldes, at man bruger det meget i Sydeuropa, fordi man ikke vil have det liggende i naturen, hvor dyr og planter kan beskadiges af den plast, som mange lande har problemer med. Dem, vi laver, bliver først og fremmest eksporteret af vores kunder til Sydeuropa og andre steder i verden, hvor man bruger dem. I nogle større butikskæder i Sydeuropa forlanger man, at vi tilføjer disse additiver,« siger han.
Biofolie er for dyrt
I andre EU-lande har debatten om oxo-bionedbrydelig plast været i gang i årevis. I Storbritannien har magasin-indpakninger og indkøbsposer siden 2009 været kritiseret for at bestå af oxo-nedbrydelig plast, og fortalere og kritikere af plasttypen har fremskaffet videnskabelig dokumentation, dannet interesseorganisationer og ført ophedede onlinedebatter.
I Frankrig har parlamentsmedlemmer foreslået at forbyde oxo-nedbrydelig plast, mens Italien omvendt har forbudt konventionelle plasticposer. Det har øget efterspørgslen efter de forholdsvis billige oxo-nedbrydelige poser, hvilket også mærkes hos producenter som Norlip.
»De fleste i branchen tilbyder oxo-bioplast, men personligt gør jeg ikke noget for at promovere det på nogen måde, for jeg er ikke entydigt tilhænger af oxo. Jeg synes, at man skulle gå den rigtige vej og bruge biofolieposer, men dem vil folk sjældent betale for. Jeg tror kun, at vi har en enkelt eller to kunder, der vil betale for biofolie,« siger Jesper Philipsen.
I Danmark er problemerne med plastic i miljøet noget mindre end i mange andre lande, da hovedparten af plasticposerne i den danske affaldsstrøm bliver brændt på forbrændingsanlæg og ikke deponeres på åbne lossepladser. På lossepladserne kan poserne have svært ved at blive nedbrudt, fordi der oftest er mere fugtigt og kommer mindre ilt til posen, end der gør under de optimale forhold, som oxo-nedbrydelige poser er testet under, viser undersøgelser.
Posted in computer.